Indholdsfortegnelse
51 relationer: Acceleration, Aeroflot Flight 593, Afterburner (KMG forlystelse), Barometrisk højdeformel, De magdeburgske halvkugler, Det frie fald, Differentialligning, Elastisk pendul, Energi, Falken (rutsjebane), Fast-start, Fysik, Fysisk pendul, G, G-kraft, Galileis faldlov, Galileiske måner, Galileo Galilei, Gauss' tyngdelov, Generel relativitetsteori, Geoide, Geoteknik, Gravitation, Hydraulisk konduktivitet, Hydrostatisk ligevægt, Kasteparabel, Killacycle, Konstant, Kraft, Lagrange (fysik), Lille vinkel, Lorentzkraft, Luftmodstand, Matematik, Matematisk pendul, Månen, Mekanik, Newtonsk gravitation, Opdrift (statisk), Peggy Whitson, Pendul, Potentiel energi, Rhinlandsk fod, Søknælere, Skråplan, Snorbølger, Sojuz-programmet, Tryk (fysik), Vandkraftværk, Vægt (fysik), ... Expand indeks (1 mere) »
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Se Tyngdeacceleration og Acceleration
Aeroflot Flight 593
Aeroflot Flight 593 var en flyulykke, som indtraf den 23. marts 1994, da et fly, som fløj for selskabet Russian Airlines (RAL) af typen Airbus A310-304 med den franske indregistrering F-OGQS, styrtede ned i et bjergområde i Sibirien.
Se Tyngdeacceleration og Aeroflot Flight 593
Afterburner (KMG forlystelse)
Nordisk Tivoliparks “Extreme” kendt som “Afterburner”. “Afterburner” er en type forlystelse, som er designet og fabrikeret af KMG.
Se Tyngdeacceleration og Afterburner (KMG forlystelse)
Barometrisk højdeformel
Tryk som funktion af højden over havet Den barometriske højdeformel viser lufttrykket som en funktion af højden over havet.
Se Tyngdeacceleration og Barometrisk højdeformel
De magdeburgske halvkugler
Det berømte vakuumforsøg med 16 heste. Stik fra Otto von Guerickes egen bog (1672). Rekonstruktion af forsøget med 12 heste i Magdeburg De magdeburgske halvkugler eller Guerickes halvkugler blev brugt i flere berømte vakuum-demonstrationsforsøg fra midten af 1650'erne.
Se Tyngdeacceleration og De magdeburgske halvkugler
Det frie fald
David Scott der udfører et eksperiment under Apollo 15-månelanding. Det frie fald refererer til et frit fald i et uniformt tyngdefelt uden nogen anden påvirkning.
Se Tyngdeacceleration og Det frie fald
Differentialligning
En differentialligning er en ligning, hvori der indgår en (ubekendt) funktion og dens afledede.
Se Tyngdeacceleration og Differentialligning
Elastisk pendul
Elastisk pendul. Et elastisk pendul består af en masse, der hænger i en fjeder, som svinger.
Se Tyngdeacceleration og Elastisk pendul
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Se Tyngdeacceleration og Energi
Falken (rutsjebane)
Falken Falken er en trærutsjebane, og blev bygget i 2004, i Fårup Sommerland.
Se Tyngdeacceleration og Falken (rutsjebane)
Fast-start
Fast-start er korte pludselige accelerationer hos fisk.
Se Tyngdeacceleration og Fast-start
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Tyngdeacceleration og Fysik
Fysisk pendul
I et fysisk pendul er massen fordelt på hele det svingende legeme. I afstanden L fra omdrejningsaksen (origo) ligger massemidtpunktet. Det fysiske pendul er en fysisk beregningsmodel, som i modsætning til det matematiske pendul kan bruges på alle penduler, der foretager små udsving.
Se Tyngdeacceleration og Fysisk pendul
G
Gg i fontene Helvetica 55 og Times LT Regular G, g er det syvende bogstav i det latinske alfabet.
G-kraft
g-kraft er et mål for den acceleration en person eller genstand udsættes for.
Se Tyngdeacceleration og G-kraft
Galileis faldlov
Astronauten David Randolph Scott tester Galileis faldlov på Månen, hvor luftmodstanden er meget lille. Galileis faldlov er en simpel model for det frie fald.
Se Tyngdeacceleration og Galileis faldlov
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Se Tyngdeacceleration og Galileiske måner
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Se Tyngdeacceleration og Galileo Galilei
Gauss' tyngdelov
Kort over tyngdefeltet ved Månens overflade. Da Månen ikke er en uniform sfære, er tyngdefeltet heller ikke uniformt. Gauss' tyngdelov er en fysisk identisk omformulering af Newtons tyngdelov.
Se Tyngdeacceleration og Gauss' tyngdelov
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Se Tyngdeacceleration og Generel relativitetsteori
Geoide
En geoide er en beskrivelse af Jordens form ud fra et gravitations synspunkt.
Se Tyngdeacceleration og Geoide
Geoteknik
87-89833-00-7 Geoteknik er en ingeniørvidenskab, som undersøger vekselvirkningen mellem menneskeskabte konstruktioner og deres underlag, når disse konstruktioner placeres på eller i naturens jord- eller bjergarter.
Se Tyngdeacceleration og Geoteknik
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Tyngdeacceleration og Gravitation
Hydraulisk konduktivitet
Hydraulisk konduktivitet eller hydraulisk ledningsevne udtrykker en væskes stømningsevne i et porøst medium, som f.eks.
Se Tyngdeacceleration og Hydraulisk konduktivitet
Hydrostatisk ligevægt
Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.
Se Tyngdeacceleration og Hydrostatisk ligevægt
Kasteparabel
Vandet i et springvand danner en parabel. Kasteparablen er vejen, en genstand følger tæt på Jordens overflade - fx ved et kast.
Se Tyngdeacceleration og Kasteparabel
Killacycle
KillaCycle er en elektrisk motorcykel designet til drag racing.
Se Tyngdeacceleration og Killacycle
Konstant
En konstant er et begreb, der især benyttes i naturvidenskabelige sammenhænge.
Se Tyngdeacceleration og Konstant
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Se Tyngdeacceleration og Kraft
Lagrange (fysik)
Lagrangefunktionen (tilsvarende engelsk begreb: Lagrangian) er inden for fysik en skalarfunktion, som for et givet mekanisk system indeholder informationer om samtlige dynamiske egenskaber for systemet (se matematisk definition nedenfor).
Se Tyngdeacceleration og Lagrange (fysik)
Lille vinkel
Sammenligning mellem sinus og approksimationen for sinus. Det ses, at de to grafer følger hinanden, når argumentet - her x - er tæt på nul. Approksimationen for den lille vinkel går ud på at erstatte trigonometriske funktioner med simplere funktioner, så længe argumentet er småt.
Se Tyngdeacceleration og Lille vinkel
Lorentzkraft
Lorentzkraft. Lorentzkraften er i fysikken den kraft, som påvirker en elektrisk ladet partikel i et elektromagnetisk felt.
Se Tyngdeacceleration og Lorentzkraft
Luftmodstand
Luftmodstand også kaldt vindmodstand, er den modstand et legeme der bevæger sig gennem luft (gas) oplever.
Se Tyngdeacceleration og Luftmodstand
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Tyngdeacceleration og Matematik
Matematisk pendul
Et matematisk pendul består af en punktmasse, der svinger. Her vises desuden hastigheden og accelerationen som vektorer. Det matematiske pendul er en simplificeret fysisk beregningsmodel for et pendul: Det består af en masseløs snor med længde L, som i den ene ende er fastgjort til et ubevægeligt punkt og i den anden ende er forsynet med et (uendeligt) lille lod.
Se Tyngdeacceleration og Matematisk pendul
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Se Tyngdeacceleration og Månen
Mekanik
Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.
Se Tyngdeacceleration og Mekanik
Newtonsk gravitation
To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.
Se Tyngdeacceleration og Newtonsk gravitation
Opdrift (statisk)
masse som følge af opdrift placere sig forskelligt i væsken, hvis de har forskelligt volumen. Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes' lov, er en opadrettet kraft, der påvirker et legemes position i en given væske eller gas, som legemet befinder sig i.
Se Tyngdeacceleration og Opdrift (statisk)
Peggy Whitson
Peggy Annette Whitson (født 9. februar 1960) er en amerikansk biokemiker og NASA-astronaut.
Se Tyngdeacceleration og Peggy Whitson
Pendul
Et pendul i sving. Et pendul (af pendulus, "hængende") er et fysisk instrument, der består af en vægt, der hænger ned fra et omdrejningspunkt, så den kan svinge frit.
Se Tyngdeacceleration og Pendul
Potentiel energi
Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.
Se Tyngdeacceleration og Potentiel energi
Rhinlandsk fod
Rhinlandsk fod eller rhinsk fod var en længdeenhed, der anvendtes ved Rhinen og senere dannede grundlag for mål og vægt bl.a. i Danmark og Preussen.
Se Tyngdeacceleration og Rhinlandsk fod
Søknælere
Søknælere, knælerrejer (Stomatopoda) er en gruppe af storkrebs.
Se Tyngdeacceleration og Søknælere
Skråplan
Et skråplan kan betyde flere ting.
Se Tyngdeacceleration og Skråplan
Snorbølger
Begrebet Snorbølger omhandler transversalbølger, der bevæger sig langs en streng eller snor.
Se Tyngdeacceleration og Snorbølger
Sojuz-programmet
BO (Orbital Module), SA (Descent Module), PAO (Service Module) Sojuz 7K-TM fra Apollo-Sojuz projektet Sojuz er et bemandet rumfartøj, der blev udviklet af Sovjetunionen.
Se Tyngdeacceleration og Sojuz-programmet
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Se Tyngdeacceleration og Tryk (fysik)
Vandkraftværk
Vandkraftværk ved Moss i Norge Et vandkraftværk. Et vandkraftværk er et kraftværk, som producerer elektrisk energi ved hjælp af rindende vand.
Se Tyngdeacceleration og Vandkraftværk
Vægt (fysik)
Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.
Se Tyngdeacceleration og Vægt (fysik)
Vægt (måleinstrument)
Digital køkkenvægt. Ældre vægt Digital baderumsvægt. Digital Mettler vægt med 0,1 mg nøjagtighed. En vægt er et måleinstrument til at bestemme massen af et legeme ved vejning.
Se Tyngdeacceleration og Vægt (måleinstrument)
Også kendt som Normal-tyngdeaccelerationen, Tyngdeaccelerationen.