Hurtigere adgang end browser!
48 relationer: Ajem-Tyrkisk, Ajvar, Altaiske sprog, Anton Schiefner, Aserbajdsjansk (sprog), Ş, Dimitrovgrad (Rusland), Distributiv (kasus), Gunnar Jarring, Karakulhat, Kasakhisk (sprog), Kaukasiske sprog, Kiptjakker, Kirgisisk (sprog), Krim-karaittere, Krimtatarisk, Kumaner, Kurgan (gravhøj), Kurgan-hypotesen, Manchu-tungusiske sprog, Modus, Mongoliet, Mongolsk (sprog), Mongolske sprog, Nostratiske sprog, Osmannisk-tyrkisk (sprog), Pantyrkisme, Petjenegi, Qashqaiere, Reciprok (grammatik), Saksahan, Sovjetunionen, Sprog, Sucuk, Syrien, Syzran, Tadsjikisk, Tatarer (tyrkisk folk), Tatarisk (sprog), Tjuvasjere, Trabzon, Trakai, Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, Tyrkere, Tyrkisk (sprog), Tyrkiske folkeslag, Ufa (by), Usbekisk.
Ajem-Tyrkisk
Ajem-Tyrkisk ("Persisk Tyrkisk") er en term man bruger til at referere til et tyrkisk sprog som blev brugt i Iran mellem det 15.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Ajem-Tyrkisk · Se mere »
Ajvar
Ajvar (kyrillisk skrift: Ajвар, Aйвар) er en sovs hovedsageligt fremstillet af søde peberfrugter og auberginer.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Ajvar · Se mere »
Altaiske sprog
Den Altaiske sprogfamilie omfatter tre grene.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Altaiske sprog · Se mere »
Anton Schiefner
Franz Anton Schiefner (født 18. juli 1817 i Reval, død 16. november 1879 i Sankt Petersburg) var en tysk-russisk sprogforsker.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Anton Schiefner · Se mere »
Aserbajdsjansk (sprog)
Aserbajdsjansk sprog, også kaldet azeri, er det officielle sprog i Aserbajdsjan.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Aserbajdsjansk (sprog) · Se mere »
Ş
Stort og lille Ş Ş, ş (S med cedille) er et bogstav, der indgår i en række tyrkiske sprogs alfabeter, herunder aserbajdsjansk, basjkirsk, kasakhisk, krimtatarisk, kurdisk, tatarisk, tjetjensk, turkmensk og tyrkisk.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Ş · Se mere »
Dimitrovgrad (Rusland)
Dimitrovgrad (Димитровград) er en by, der er det administrative center for Dimitrovgrad bymæssige okrug i Uljanovsk oblast, Rusland.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Dimitrovgrad (Rusland) · Se mere »
Distributiv (kasus)
Distributiv betegner i grammatik en kasus, der anvendes ved distributivtal (fordelingstal), der angiver hvor mange til hver (en hver, to hver, tre hver, fire hver osv.). Distributiv findes især i tyrkiske sprog og også i ungarsk.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Distributiv (kasus) · Se mere »
Gunnar Jarring
Gunnar Jarring (12. oktober 1907 i Brunnby, Skåne – 29. maj 2002) var en svensk ambassadør og docent i tyrkiske sprog.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Gunnar Jarring · Se mere »
Karakulhat
Afghanistans præsident Hamid Karzai ses ofte iført en karakulhat En karakulhat er en hovedbeklædning fremstillet af det uldne skind fra karakulfår, nærmere betegnet skindet fra aborterede karakullam.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Karakulhat · Se mere »
Kasakhisk (sprog)
Kasakhisk (kasakkisk) er det officielle sprog i Kasakhstan.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Kasakhisk (sprog) · Se mere »
Kaukasiske sprog
De kaukasiske sprog er betegnelsen for nogle sprog, der findes omkring Kaukasus på grænsen mellem Asien og Europa.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Kaukasiske sprog · Se mere »
Kiptjakker
Kiptjakkernes udbredelse i Eurasien omkring 1200 Kiptjakker (også kaldet polovtsere, tyrkisk: Kypchak, kasakhisk: Қыпшақ, russisk: Половцы Polovtsy, arabisk: القفجاق, bysantinsk: Kuman eller Cuman)) var en tyrkisk stamme i middelalderen, der udvandrede fra området omkring floden Irtysj og rejste vestpå. De bosatte sig på store dele af den Pontisk-kaspiske slette fra Aralsøen og til Sortehavets nordlige kyst. I 1000-talet grundlagde de et rige beliggende i det, der i dag er det sydvestlige Rusland og det sydlige Ukraine, hvorfra de invaderede Moldavien, Valakiet og dele af Transsylvanien.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Kiptjakker · Se mere »
Kirgisisk (sprog)
Udbredelsens af kirgisisk Kirgisisk (kirgisisk: кыргызча, قىرعىزچا, kyrgyzcha udtales eller кыргыз тили, قىرعىز تيلى, kyrgyz tili, udtales er et tyrkisk sprog der tales af ca. 4 mio. mennesker i Kirgisistan samt i Kina, Afghanistan, Kasakhstan, Tajikistan, Tyrkiet, Usbekistan, Pakistan og Rusland. Kirgisisk tilhører kirgisisk-kiptjakkisk-undergruppen af de kiptjakkiske sprog, og tilnærmelser i nyere tid har medført en stigende grad af gensidig forståelighed mellem kirgisisk og kasakhisk. Kirgisisk blev oprindelig skrevet med oldtyrkisk skrift, som gradvist blev erstattet af persisk skrift (brugt indtil 1928 i Sovjetunionen, stadig brugt i Kina). Mellem 1928 og 1948 blev det latinbaserede fællestyrkiske alfabet brugt. P.g.a. sovjetisk politik blev et kyrillisk alfabet efterhånden almindeligt i 1940, hvilket det stadig er i dag, selvom nogle kirgisere stadig bruger det arabiske alfabet. Da Kirgisistan blev uafhængigt efter Sovjetunionens fald i 1991, var der en populær idé blandt nogle kirgisere om at gå over til det latinske alfabet (en version nærmere det tyrkiske alfabet, ikke det originale alfabet i 1928-40), men planen er ikke implementeret endnu.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Kirgisisk (sprog) · Se mere »
Krim-karaittere
Krim-karaitter (krim-karaim: (ental) къарай, (flertal) къарайлар; trakai-karaim: (ental) karaj, (flertal) karajlar,, "læsere"), også kendt som karaim og qarayer, er et trossamfund af etnisk tyrkiske tilhængere af karaitisk jødedom i Østeuropa.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Krim-karaittere · Se mere »
Krimtatarisk
Krimtatarisk eller krimtatarsk er et tyrkisk sprog, og det oprindelige sprog for og tales af ca.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Krimtatarisk · Se mere »
Kumaner
Kumaner var et tyrkisk folk, som i 1000- og 1100-tallet var udbredt i Sydøsteuropa.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Kumaner · Se mere »
Kurgan (gravhøj)
En sarmatisk kurgan (4. århundrede f.v.t.) fra Fillipovka i det sydlige Ural. Højen blev udgravet i 2006, og er restaureret til den oprindelige tilstand efter udgravningen. Kurgan (курган,; fra tyrkisk sprog) er en stor gravhøj af jord eller sten.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Kurgan (gravhøj) · Se mere »
Kurgan-hypotesen
Model, der viser de indoeuropæiske migrationer fra ca. 4.000 til 1.000 f.Kr. ifølge Kurgan-hypotesen. Den anatoliske migration (markeret med en punkteret pil) kan have fundet sted enten gennem Kaukasus eller Balkan. Det magentafarvede område svarer til indoeuropæernes formodede ''Urheimat'', mens det røde svarer til det indoeuropæiske område omkring 2.500 f.Kr., mens det orange viser det omkring 1.000 f.Kr. Kurgan-hypotesen (teorien eller modellen) er et forslag til de tidlige indoeuropæeres oprindelse.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Kurgan-hypotesen · Se mere »
Manchu-tungusiske sprog
manchu-tungusiske sprog eller den tungusiske sprogfamilie er en sprogfamilie som tales af manchu-tungusiske folk.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Manchu-tungusiske sprog · Se mere »
Modus
Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Modus · Se mere »
Mongoliet
Mongoliet (mongolsk: Монгол улс, den mongolske nation) er en selvstændig indlandsstat beliggende i Øst- og Centralasien.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Mongoliet · Se mere »
Mongolsk (sprog)
Mongolsk er et sprog, som tales af ca.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Mongolsk (sprog) · Se mere »
Mongolske sprog
Kort over den mongolske sprogfamilies udbredelse Den mongolske sprogfamilie er en sproggruppe, som tales i det østlige Centralasien og Sibirien, samt områderne omkring Kalmykien.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Mongolske sprog · Se mere »
Nostratiske sprog
En phylogenetisk oversigt over nostratiske sprog (af Bomhard, 2008). Nostratiske sprog er en hypotetisk sproglig storæt, hvortil mange forskellige sprogfamilier i Europa, Nordafrika og Asien måske hører.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Nostratiske sprog · Se mere »
Osmannisk-tyrkisk (sprog)
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Osmannisk-tyrkisk (sprog) · Se mere »
Pantyrkisme
Visionen om panturanismen og forholdet til Armenien. Pantyrkisme er en politisk og kulturel bevægelse for at forene alle tyrkisksprogede folkeslag.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Pantyrkisme · Se mere »
Petjenegi
Petjenegiernes udbredelse omkring år 1030 markeret med brunt Petjenegi eller peçenekler (peçenekler; bulgarsk, Печенеги,; pасinасае) var et halv-nomadisk tyrkisk folk fra de centralasiatiske stepper, som talte et tyrkisk sprog.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Petjenegi · Se mere »
Qashqaiere
Qashqai karavane Qashqai barn Qashqai jæger og hans kone Indenfor i et Qashqai telt Qashqaiere (også stavet Ghashghaei, Qeshqayı, Ghashghai, Ghashghay, Gashgai, Gashgay, Kashkai, Qashqay, Qashqa'i og Qashqai: قشقایی) er en sammensætning af klaner af tyrkisk etnisk oprindelse.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Qashqaiere · Se mere »
Reciprok (grammatik)
Reciprok betegner i grammatikken en gensidighed, hvor flere subjekt (eller et subjekt i flertal) er objekt for hinanden: Flere sprog har en særlig reciprok bøjningsform, f.eks.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Reciprok (grammatik) · Se mere »
Saksahan
Saksahan er en flod i Ukraine, i den sydøstlige del af Dnepr-højlandet.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Saksahan · Se mere »
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Sovjetunionen · Se mere »
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Sprog · Se mere »
Sucuk
Industrielt produceret sucuk. Sucuk (eller sujuk) er en tør, krydret pølse oprindeligt fra det tyrkiske Mellemøsten.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Sucuk · Se mere »
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Syrien · Se mere »
Syzran
Syzran (Сызрань) er en by i Samara oblast i Volgas føderale distrikt i Den Russiske Føderation.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Syzran · Se mere »
Tadsjikisk
Tadjikisk (kyrillisk: тоҷикӣ, perso-arabisk: تاجیکی tājikī) er en variant af farsi og er dermed et indoeuropæisk sprog hørende til satem-gruppen, undergruppen indo-iransk, iransk, vestiransk.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Tadsjikisk · Se mere »
Tatarer (tyrkisk folk)
Tatarer (татарлар) er en etnisk gruppe der hovedsageligt bor i Rusland, Usbekistan, Kasakhstan, Ukraine, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Tatarer (tyrkisk folk) · Se mere »
Tatarisk (sprog)
Tatarisk er et sprog, der tales af omkring 5,4 millioner mennesker.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Tatarisk (sprog) · Se mere »
Tjuvasjere
Tjuvasjere (tjuvasjisk: чӑваш) er en folkegruppe i Rusland, der taler tjuvasjisk, og har republikken Tjuvasjien som vigtigste bosættelsesområde.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Tjuvasjere · Se mere »
Trabzon
Panorama over feriebyen Trabzon Trabzon (historisk kendt som Trebizond) er en by i det nordøstlige Tyrkiet på Sortehavets kyst og hovedstad i provinsen af samme navn.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Trabzon · Se mere »
Trakai
thumb Trakai er en by i Litauen, beliggende i Vilnius apskritis, 28 km vest for landets og apskritis hovedstad, Vilnius.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Trakai · Se mere »
Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker
Deklarationen og traktaten om dannelsen af Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker oprettede officielt Unionen af sovjetiske socialistiske republikker (USSR), almindeligvis kendt som Sovjetunionen. Traktaten legaliserede de jure en sammenslutning af flere sovjetrepublikker, der havde eksisteret siden 1919 og skabte en ny centraliseret føderal regering. Den nye føderale stat var organiseret med lovgivende organer Sovjetkongressen i Sovjetunionen og Sovjetunionens centrale eksekutivkomité (TsIK) og Folkekommissærernes råd som den udøvende magt. Nøglefunktionerne blev centraliseret i Moskva. Traktaten sammen med deklarationen oprettelsen af Sovjetunionen blev godkendt den 30. december 1922 på en konference med delegationer fra den Russiske SFSR, den Transkaukasiske SFSR, den Ukrainske SSR og den Hviderussiske SSR. Traktaten og erklæringen blev bekræftet ved Sovjetunionens 1. sovjetkongres og underskrevet af delegationscheferneMikhail Kalinin, Mikhail Tskhakajaa, Mikhail Frunze og Grigorij Petrovskij, Aleksandr Chervjaakov samme dag. Traktaten gav mulighed for at optage nye medlemmer. Sovjetunionen voksede fra 1940 fra de grundlæggende fire republikker (eller seks, afhængigt af om 1922 eller 1940-definitioner anvendes) til 15 republikker ved Sovjetunionens ophør i 1991 ved Minsk-aftalen, hvor de stiftende republikker erklærede Sovjetunionen opløst, og samtidig oprettede SNG. Den 10. december Minsk-aftalen blev aftalen ratificeret af det ukrainske og hviderussiske parlament. Den 12. december blev aftalen ratificeret af det russiske parlament, hvorefter Russiske SFSR opsagde traktaten om oprettelse af USSR og erklærede Ruslands uafhængighed af USSR. Den 26. december 1991 blev Sovjetunionen formelt opløst.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker · Se mere »
Tyrkere
Nogle af de berømte eller produktive tyrkere rundt om i verden Tyrkere (Türkler) eller tyrkiske folk (Türk halkı) er et tyrkisk folkeslag og nation, som primært lever i Tyrkiet og taler tyrkisk, som er er det mest udbredte tyrkiske sprog.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Tyrkere · Se mere »
Tyrkisk (sprog)
Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Tyrkisk (sprog) · Se mere »
Tyrkiske folkeslag
Lande og selvstyrende områder, hvor et tyrkisk sprog har officiel status. Tyrkiske folkeslag betegner en række etniske folkegrupper, som lever i nordlige, centrale og vestlige Asien, i Xinjiang og i dele af det østlige Europa.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Tyrkiske folkeslag · Se mere »
Ufa (by)
Ufa (Уфа) er en by i Republikken Basjkortostan, Volgas føderale distrikt i den vestlige del af Den Russiske Føderation.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Ufa (by) · Se mere »
Usbekisk
Usbekisk (usbekisk: Ўзбек тили) er det officielle sprog i Usbekistan.
Ny!!: Tyrkiske sprog og Usbekisk · Se mere »
