Indholdsfortegnelse
29 relationer: Antroposofi, Åndsvidenskab (esoterisk begreb), Åndsvidenskab (ikke-naturvidenskab), Den danske guldalder, Fænomenologi, Filosofiens historie, Fornuft, Friedrich von Schelling, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, György Lukács, Hegels logik, Iain Hamilton Grant, Immanuel Kant, Johann Gottlieb Fichte, Kontinental filosofi, Leo Tandrup, Livsfilosofi, Materialismestriden, Moritz Geiger, Procesmetafysik, Romantikken, Samuel Taylor Coleridge, Spiritualitet, Sygdommen til Døden, Tingsliggørelse, Tysk filosofi, Unghegelianerne, Universalieproblemet, Verden som vilje og forestilling.
Antroposofi
Goetheanum i Dornach, Schweiz (bygget 1928) er antroposofiens centrum. Antroposofi er en filosofi og en bevægelse, der blev skabt af den østrigske filosof Rudolf Steiner (1861-1925).
Se Tysk idealisme og Antroposofi
Åndsvidenskab (esoterisk begreb)
Åndsvidenskab i en esoterisk forstand er en bred betegnelse for undersøgelsen af åndelige aspekter af tilværelsen, menneskets natur og universet som helhedBailey 1934Blavatsky 2016Blavatsky 1987.
Se Tysk idealisme og Åndsvidenskab (esoterisk begreb)
Åndsvidenskab (ikke-naturvidenskab)
Åndsvidenskab(erne) er en samlebetegnelse for de ikke-naturvidenskabelige og de ikke-matematiske videnskaber, først og fremmest humaniora.
Se Tysk idealisme og Åndsvidenskab (ikke-naturvidenskab)
Den danske guldalder
''Balders Død'', malet af C.W. Eckersberg i 1817 Den danske guldalder er betegnelsen på en periode i dansk kunst- og kulturliv fra ca.
Se Tysk idealisme og Den danske guldalder
Fænomenologi
Fænomenologi (fra græsk phainómenon "det, der viser sig" og lógos "studie") er - ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophys definition - en filosofisk undersøgelse af oplevelsens og bevidsthedens strukturer, som disse opleves af individet selv.
Se Tysk idealisme og Fænomenologi
Filosofiens historie
Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.
Se Tysk idealisme og Filosofiens historie
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Friedrich von Schelling
Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling, født 27. januar 1775 i Leonberg i Württemberg, død 20. august 1854 i Bad Ragaz, var en tysk filosof.
Se Tysk idealisme og Friedrich von Schelling
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Se Tysk idealisme og Georg Wilhelm Friedrich Hegel
György Lukács
György Lukács (i megen litteratur Georg Lukács, født 13. april 1885 i Budapest, død 4. juni 1971 sammesteds) var en ungarsk hegeliansk og marxistisk filosof og litteraturkritiker.
Se Tysk idealisme og György Lukács
Hegels logik
Georg Wilhelm Friedrich Hegel Hegels logik er det logiske system, som filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel opbyggede i løbet af sin levetid, hvor han har givet en samlet fremstilling af det i bøgerne Logikkens videnskab samt Encyklopædien. Logikkens videnskab er inddelt i tre hovedkapitler – Første kapitel er en fremstilling af Væren (Sein), anden kapitel er en fremstilling af Væsen (Wesen) og det sidste er slutteligt om Begrebet (Begriff).
Se Tysk idealisme og Hegels logik
Iain Hamilton Grant
Iain Hamilton Grant er filosof.
Se Tysk idealisme og Iain Hamilton Grant
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se Tysk idealisme og Immanuel Kant
Johann Gottlieb Fichte
Johann Gottlieb Fichte, ”den ældre Fichte”, (født 19. maj 1762 i Rammenau, Sachsen, død 27. januar 1814 i Berlin), var en tysk filosof; far til filosoffen Immanuel Hermann Fichte, "den yngre Fichte".
Se Tysk idealisme og Johann Gottlieb Fichte
Kontinental filosofi
Edmund Husserl anses at være blandt de væsentligste filosoffer inden for den kontinentale filosofi Kontinental filosofi refererer til de forskellige filosofiske strømninger og bevægelser i Europa bortset fra England i begyndelsen af 1900-tallet.
Se Tysk idealisme og Kontinental filosofi
Leo Tandrup
Leo Tandrup (født 13. marts 1935 i Horsens, død 11. juni 2023) var en dansk historiker og kunsthistoriker med fokus på eksistensen, mentalitets-, kultur- og kunsthistorie.
Se Tysk idealisme og Leo Tandrup
Livsfilosofi
Wilhelm Dilthey. Der er mindst to anvendte filosofiske opfattelser af termen livsfilosofi: En formel og en uformel opfattelse.
Se Tysk idealisme og Livsfilosofi
Materialismestriden
Carl Vogt1817-95 Rudolf Wagner1805-64 Materialismestriden var en kontrovers der blev ført i 1800-tallet om de verdensanskuelsesmæssige konsekvenser af naturvidenskaben.
Se Tysk idealisme og Materialismestriden
Moritz Geiger
Moritz Geiger (født 26. juni 1880 i Frankfurt, død 9. september 1937 i Seal Harbor, Maine) var en tysk fænomenologisk filosof.
Se Tysk idealisme og Moritz Geiger
Procesmetafysik
Procesmetafysik eller procesfilosofi anser den metafysiske virkelighed for at være forandring og udvikling.
Se Tysk idealisme og Procesmetafysik
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Tysk idealisme og Romantikken
Samuel Taylor Coleridge
Samuel Taylor Coleridge (født 21. oktober 1772, død 25. juli 1834) var en engelsk poet, kritiker og filosof som sammen med William Wordsworth var en af grundlæggerne af den romantiske bevægelse i England.
Se Tysk idealisme og Samuel Taylor Coleridge
Spiritualitet
Moderne meditation Spiritualitet kommer af det latinske ord "spiritus" (ånd, inspiration), og det betyder det samme som "åndelighed".
Se Tysk idealisme og Spiritualitet
Sygdommen til Døden
Sygdommen til Døden er en bog skrevet af den danske filosof og teolog Søren Kierkegaard og udgivet i 1849 under pseudonymet Anti-Climacus.
Se Tysk idealisme og Sygdommen til Døden
Tingsliggørelse
Tingsliggørelse (ty. "Verdinglichung") betegner det fænomen, at man opfatter eller behandler noget, der ikke er en ting, som om det var en ting – eksempelvis mennesket – hvilket leder til fremmedgørelse.
Se Tysk idealisme og Tingsliggørelse
Tysk filosofi
Tysk filosofi vedrører filosofiske emner, personer, sager og ting der baserer sig på tysk sprog og tradition.
Se Tysk idealisme og Tysk filosofi
Unghegelianerne
Unghegelianerne var en bred, ikke nærmere defineret gruppe i 1830'ernes og 1840'ernes tyske stater, som Preussen, Bayern og andre steder.
Se Tysk idealisme og Unghegelianerne
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Tysk idealisme og Universalieproblemet
Verden som vilje og forestilling
100 Verden som vilje og forestilling (originaltitel: Die Welt als Wille und Vorstellung) er filosoffen Arthur Schopenhauers hovedværk og udkom i december 1818.
Se Tysk idealisme og Verden som vilje og forestilling
Også kendt som Den tyske idealisme, Tysk idealisme (filosofi), Tyske idealisme.