Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
17 relationer: Annegret Kramp-Karrenbauer, Berufsverbot, Deutsche Kommunistische Partei, Forbundsdagsvalget 2005, Grundgesetz, Højesteret (Tyskland), Hijab, Horst Söhnlein, Junge Freiheit, Kommunistische Partei Deutschlands, Nationaldemokratische Partei Deutschlands, Otto Schily, Peter Müller, Præsidentvalget i Tyskland 1994, Rigsret, Verfassungsgerichtshof (Østrig), Vesttyskland.
Annegret Kramp-Karrenbauer
Annegret Kramp-Karrenbauer (født 9. august 1962 i Völklingen) er en tysk politiker (CDU).
Se Tysklands forfatningsdomstol og Annegret Kramp-Karrenbauer
Berufsverbot
Berufsverbot (tysk) eller ansættelsesforbud (dansk) er i Tyskland et forbud mod ansættelse i offentlige stillinger af personer, som er mistænkt for forfatningsfjendtlig indstilling.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Berufsverbot
Deutsche Kommunistische Partei
Deutsche Kommunistische Partei er et tysk marxistisk-leninistisk politisk parti.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Deutsche Kommunistische Partei
Forbundsdagsvalget 2005
Gerhard Schröder ønskede fornyet tillid,........ men Angela Merkels CDU/CSU blev det største parti. De grønne driver valgkamp foran Riksdagen i Berlin Det føderale valg i Tyskland i 2005 blev afholdt den 18. september til valg af medlemmer til den 16. Forbundsdag.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Forbundsdagsvalget 2005
Grundgesetz
Præamblen til den tyske forfatning. Grundgesetz (dansk Grundlov) forkortet "GG" hedder Tysklands grundlov, som blev vedtaget i 1949 af de vesttyske delstater i de allieredes besættelseszoner.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Grundgesetz
Højesteret (Tyskland)
Bygningen i Karlsruhe Bundesgerichtshof i Leipzig Den tyske højesteret eller Bundesgerichtshof (forkortet BGH) er den sidste instans i det tyske retssystem i civile og straffesager, og dens funktion kan derfor i mange henseender sammenlignes med den danske højesteret.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Højesteret (Tyskland)
Hijab
Hijab En hijab (udtales) er et tørklæde, der dækker håret, halsen og skuldrene.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Hijab
Horst Söhnlein
Horst Söhnlein (født 13. oktober 1943, død 23. marts 2023) var en tysk akvitist og terrorist, der var tilknyttet Rote Armee Fraktion og den såkaldte udenomsparlamentariske opposition.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Horst Söhnlein
Junge Freiheit
Junge Freiheit (Ung frihed, forkortet JF) er en tysk liberal-konservativ ugeavis for politik og kultur.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Junge Freiheit
Kommunistische Partei Deutschlands
Kommunistische Partei Deutschlands var et tysk, kommunistisk, politisk parti, der eksisterede fra 1919 til 1968.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Kommunistische Partei Deutschlands
Nationaldemokratische Partei Deutschlands
Nationaldemokratische Partei Deutschlands, mere kendt under akronymet NPD er et højreekstremistisk, nationalistisk og revanchistisk politisk parti i Tyskland grundlagt i 1964. Ifølge mange politologer og historikere ligger partiet programmatisk og sprogligt tæt på NSDAP. Partiet opnåede ved landdagsvalg i slutningen af tresserne at komme over den tyske spærregrænse på 5 procent, hvorefter det i lange perioder røg uden for nogen som helst indflydelse og forblev et ubetydeligt højreekstremt småparti.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Nationaldemokratische Partei Deutschlands
Otto Schily
Otto Schily, 2005. Otto Georg Schily (født 20. juli 1932 i Bochum) er en tysk jurist og politiker, der repræsenterer SPD.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Otto Schily
Peter Müller
Peter Aloysius Müller (født 25. september 1955 i Illingen) er en tysk politiker, der fra 1999 til 2011 var ministerpræsident i Saarland, valgt for CDU.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Peter Müller
Præsidentvalget i Tyskland 1994
Roman Herzog blev valgt til Tysklands præsident i 1994 Præsidentvalget i Tyskland 1994 fandt sted i Forbundsforsamlingen den 23. maj 1994 og var det første præsidentvalg efter Tysklands genforening.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Præsidentvalget i Tyskland 1994
Rigsret
Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. En rigsret er en domstol, der i henhold til Grundloven dømmer i sager, hvor statsoverhoveder og ministre er anklaget for ulovlig embedsførelse.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Rigsret
Verfassungsgerichtshof (Østrig)
Freyung 8 i Wien, der er sæde for forfatningsdomstolen Verfassungsgerichtshof (Forfatningsdomstolen) er en domstol i Østrig, der har til opgave at prøve lovgivning og afgørelser i forhold til Østrigs forfatning.
Se Tysklands forfatningsdomstol og Verfassungsgerichtshof (Østrig)
Vesttyskland
Vesttyskland var 1949-1990 den uofficielle betegnelse for Forbundsrepublikken Tyskland (BRD).
Se Tysklands forfatningsdomstol og Vesttyskland
Også kendt som Bundesverfassungsgericht, Den tyske forfatningsdomstol.