Indholdsfortegnelse
55 relationer: Aksu (Xinjiang), Bayanchur Khan, Bayingolin, Bombeattentater i Bangkok, Buzkashi, Changji, Den russiske folketælling 2010, Dzungaria, Goryeo, Hotan, Ili, Jyllands-Postens satiretegning af Kinas flag, Karamay, Kasakhiske SSR, Kasakhstan, Kashgar, Kashgar (Xinjiang), Khazarere, Kina, Kinesere, Kinesisk kirkehistorie til år 1500, Kirgisisk (sprog), Kirgisistan, Kizilsu, Koncentrationslejre i Xinjiang, Kuddus Gozjamiarov, Kumul (Xinjiang), Malaysia Airlines Flight 370, Masseskyderi og massedrab i Thailand, Michelle Bachelet, Mongoliet, Mongolske sprog, Por-Bazjyn, Produktions- og konstruktionsstyrken i Xinjiang, Republikken Østturkestan, Shihezi, Silla–Tang-krigen, Spisepinde, Sprog i Kina, Tacheng, Tarimbækkenet, Thailands historie, Thailands militærkup 2014, Tibetanske angreb på Songzhou, Tibetanske imperium, Tidslinje for Centralasien, Tokharere, Turkestan, Turpan, Tyrkiske folkeslag, ... Expand indeks (5 mere) »
Aksu (Xinjiang)
Aksus beliggenhed i Xinjiang Aksu (forenklet kinesisk: 阿克苏; traditionel kinesisk: 阿克蘇; pinyin: Ākèsū; uighurisk: ئاقسۇ; uighur-latin: Aqsu) er et præfektur i den autonome region Xinjiang (Sinkiang) i det vestlige Kina.
Se Uighurere og Aksu (Xinjiang)
Bayanchur Khan
Bayanchur Khan (gammeltyrkisk: Bayan Çor) (også kendt som Moyanchur Khan) (Kinesisk: Yàolúogě Mòyánchùo)E.g., Bo Yang Edition of the Zizhi Tongjian, vol.
Se Uighurere og Bayanchur Khan
Bayingolin
Bayingolins beliggenhed i Xinjiang Bayingolin (kinesisk: 巴音郭楞; pinyin: Bāyīnguōlèng; Wade-Giles: Pā-yīn-kuō-lèng; uighursk: بايىنغولىن; uighur-latin: Bayingholin) er et autonomt præfektur for mongoler og ligger i Xinjiang i Kina.
Bombeattentater i Bangkok
Erawan helligdommen efter bombeangrebet den 17. august 2015. Bombeattentater i Bangkok. Den 17. august 2015, eksploderede en kraftig bombe i Thailands hovedstad Bangkok.
Se Uighurere og Bombeattentater i Bangkok
Buzkashi
Buzkashi, Kok-boru eller Oglak Tartis (persisk: بزکشی bozkæšī, tadsjikisk: бузкашӣ buzkašī: grib en ged) er en traditionel centralasiatisk holdsport til hest.
Changji
Changjis beliggenhed i Xinjiang Changji (kinesisk: 昌吉; pinyin: Chāngjí; Wade-Giles: Ch'āng-chí; uighurisk: سانجى; uighur-latin: Sanji) er et præfektur i den autonome region Xinjiang (Sinkiang) i det vestlige Kina.
Den russiske folketælling 2010
Folketællingens logo. Et folktællingskontor i Severodvinsk En 10-rubel-mønt til minde om folketællingen. Den russiske folketælling 2010 (Всероссийская перепись населения 2010 года) er den første folketælling i Den Russiske Føderation siden 2002, og den anden i landets post-sovjetiske historie.
Se Uighurere og Den russiske folketælling 2010
Dzungaria
Kinesisk Dzungaria markeret Dzungaria (også Jungaria, Sungaria, Zungaria; mongolsk: Зүүнгар (Züüngar), kinesisk: 準噶爾 (Zhǔngéěr), russisk: Джунгария (Džungarija)) er en geografisk region som omfatter ca.777.000 km² af den autonome region for Uighurer Xinjiang, i det nordvestlige Kina.
Goryeo
Kongeligt flag. Kongeligt segl. Kort. Dynastiet Goryeo (hangul: 고려, hanja: 高麗, rr: Goryeo, mr: Koryŏ) var et koreansk kongedømme, som blev etableret i 918 af kejser Taejo.
Hotan
Hotans beliggenhed i Xinjiang Moske i Hotan. Hotan (kinesisk: 和田; pinyin: Hétián; uighurisk: خوتەن; uighur-latin: Xoten) (tidligere Hétián 和闐, i antikken Yútián 于闐) er et præfektur i Xinjiang i Folkerepublikken Kina med et areal på 248.946 km², og en befolkning på 1.890.000 mennesker, med en tæthed på 8 indb./km².
Ili
Ilis beliggenhed i Xinjiang Ili (kinesisk: 伊犁; pinyin: Yīlí; uighurisk: ئىلى; uighur-latin: Ili) er et autonomt præfektur for kasakher og ligger i Xinjiang i Folkerepublikken Kina.
Jyllands-Postens satiretegning af Kinas flag
Kinas flag Jyllands-Postens satiretegning af Kinas flag er en tegning af Niels Bo Bojesen i avisen Jyllands Posten den 27.
Se Uighurere og Jyllands-Postens satiretegning af Kinas flag
Karamay
Karamays beliggenhed i Xinjiang Karamay (forenklet kinesisk: 克拉玛依; traditionel kinesisk: 克拉瑪依; pinyin: Kèlāmǎyī; Wade-Giles: Kō-lā-mǎ-ī; uighurisk: قاراماي; uigur-latin: Qaramay) er et bypræfektur i Xinjiang i Folkerepublikken Kina.
Kasakhiske SSR
Den Kasakhiske Socialistiske Sovjetrepublik, Kasakhiske SSR, eller blot Kasakhstan, var en af republikkerne i Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, USSR, også kaldet Sovjetunionen, fra 1936 til 1991.
Se Uighurere og Kasakhiske SSR
Kasakhstan
Kasakhstan (Қазақстан,, Казахстан), officielt Republikken Kasakhstan (Қазақстан Республикасы,; Республика Казахстан) er et land i både Europa og Centralasien.
Kashgar
Kashgar er en vigtig by i Xinjiang-området i Kina.
Kashgar (Xinjiang)
Markedsdag i Kashgar Præfekturet Kashgars beliggenhed i Xinjiang Minaret i Kashgar Kashgar (kinesisk: 喀什; pinyin: Kāshí; uighursk: قەشقەر; uighur-latin: Qeshqer) er er præfektur i den autonome region Xinjiang (Sinkiang) i det vestlige Kina.
Se Uighurere og Kashgar (Xinjiang)
Khazarere
Khazarriget 650–850 Khazarerne var et halvnomadisk tyrkisk folk fra Centralasien, som var en betydelig regional magtfaktor.
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Kinesere
etniske grupper i Kina Kinesere eller kinesiske folk er de forskellige individer eller grupper af folk, der associeres med Kina (eller Storkina), enten pg.a. afstamning, arvelighed, etnicitet, nationalitet, statsborgerskab, bopæl eller anden tilknytning.
Kinesisk kirkehistorie til år 1500
Kinesisk kirkehistorie er historien om den kristne mission og kristne tilstedeværelse i Kina frem til år 1500 – en tidsperiode, der i sin længde overstiger de antal år mange europæiske lande, inkl.
Se Uighurere og Kinesisk kirkehistorie til år 1500
Kirgisisk (sprog)
Udbredelsens af kirgisisk Kirgisisk (kirgisisk: кыргызча, قىرعىزچا, kyrgyzcha udtales eller кыргыз тили, قىرعىز تيلى, kyrgyz tili, udtales er et tyrkisk sprog der tales af ca. 4 mio. mennesker i Kirgisistan samt i Kina, Afghanistan, Kasakhstan, Tajikistan, Tyrkiet, Usbekistan, Pakistan og Rusland.
Se Uighurere og Kirgisisk (sprog)
Kirgisistan
Kirgisistan (kirgisisk: Кыргызстан, Kyrgyzstan), også Kirgisien eller fejlagtigt "Kirgistan", officielt den Kirgisiske Republik, er et bjergrigt land i Centralasien mellem Kina, Kasakhstan, Tadsjikistan og Usbekistan.
Kizilsu
Kizilzus beliggenhed i Xinjiang Kizilsu (forenklet kinesisk: 克孜勒苏; traditionel kinesisk: 克孜勒蘇; pinyin: Kèzīlèsū; Wade-Giles: Kò-tzū-lè-sū; uighurisk: قىزىلسۇ; uighur-latin: Qizilsu) er et autonomt præfektur for kirgisere og liggeri den sydvestlige del af Xinjiang i Folkerepublikken Kina.
Koncentrationslejre i Xinjiang
Xinjiang Koncentrationslejrene, officielt kaldt Træning- og Uddannelseslejre af Folkerepublikken Kina, er interneringslejre, der er blevet drevet af regeringen for den autonome region Xinjiang til formålet om at indoktrinere uighurer siden 2017 som led i en "folkekrig mod terror" annonceret i 2014.
Se Uighurere og Koncentrationslejre i Xinjiang
Kuddus Gozjamiarov
Kuddus Gozjamiarov (uigurisk: Куддус Ғоҗамияров; født 12 maj 1918 i Kajnazar, Semiretjenskaja oblast (nuværende Kasakhstan), Russiske SFSR, død 8 april 1994 i Almaty, Kasakhstan) var en russisk komponist, pianist, lærer og professor, der var af uighurisk afstamning.
Se Uighurere og Kuddus Gozjamiarov
Kumul (Xinjiang)
Kumul i Xinjang Kumul eller Hami (kinesisk: 哈密; pinyin: Hāmì; uighurisk: قۇمۇل; uighur-latin: Qumul) er et præfektur i Xinjiang i Folkerepublikken Kina.
Se Uighurere og Kumul (Xinjiang)
Malaysia Airlines Flight 370
Oversigt over forløbet af flyets flyvning og forsvinden. 1. Flyet letter i Kuala Lumpur kl. 00:41 lokal tid. 2. ACARS-rapport sendes. 3. Transpondersignal slukkes kl. 1.21. 4. Sidste radarkontakt (ved Pulau Perak), kl. 02.40. 5. Planlagt landing i Beijing. 6. Første pressemeddelelse fra Malaysia Airlines, kl.
Se Uighurere og Malaysia Airlines Flight 370
Masseskyderi og massedrab i Thailand
CCTV. Masseskyderi og massedrab i Thailand er er sjældne, bortset fra tidligere politiske konflikter og muslimske uroligheder i de sydlige provinser.
Se Uighurere og Masseskyderi og massedrab i Thailand
Michelle Bachelet
Verónica Michelle Bachelet Jeria /βeˈɾonika miˈʃɛl baʃˈle ˈçeɾja/ (født 29. september 1951 i Santiago) er en chilensk socialistisk politiker.
Se Uighurere og Michelle Bachelet
Mongoliet
Mongoliet (mongolsk: Монгол улс, den mongolske nation) er en selvstændig indlandsstat beliggende i Øst- og Centralasien.
Mongolske sprog
Kort over den mongolske sprogfamilies udbredelse Den mongolske sprogfamilie er en sproggruppe, som tales i det østlige Centralasien og Sibirien, samt områderne omkring Kalmykien.
Se Uighurere og Mongolske sprog
Por-Bazjyn
Por-Bazjyn (Пор-Бажын) er ruinerne af et af de 17 befæstningsværker, der blev opført af den uighuriske khagan Bayanchur Khan langs floden Chemtsjik i midten af 700-tallet.
Produktions- og konstruktionsstyrken i Xinjiang
Produktions- og konstruktionsstyrken i Xinjiang, og kendt under under sin kinesiske forkortelse Bingtuan, er en unik økonomisk og halvmilitær organisation som arbejder i den autonome regionen Xinjiang i Folkerepublikken Kina.
Se Uighurere og Produktions- og konstruktionsstyrken i Xinjiang
Republikken Østturkestan
right Den anden østturkestanske republik eller Den østturkestanske republik var en sovjetisk støttet republik, som bestod fra 12. november 1944 til 20. oktober 1949 i tre nordlige distrikter (Ili, Tacheng og Altay) i provinsen Xinjiang i Republikken Kina, senere den autonome region Xinjiang i Folkerepublikken Kina.
Se Uighurere og Republikken Østturkestan
Shihezi
Shihezis beliggenhed i Xinjiang Udsigt over Shihezi Shihezi (kinesisk: 石河子; pinyin: Shíhézǐ; Wade-Giles: Shíh-hó-tzǔ; uighurisk: شىخەنزە; uighur-latin: Shixenze) er et kinesisk byamt i den autonome region Xinjiang (Sinkiang) i det vestlige Kina.
Silla–Tang-krigen
Silla-Tang-krigen (traditionel kinesisk: 羅唐戰爭; forenklet kinesisk: 罗唐战争; hanyu pinyin: Luó-Táng Zhànzhēng; hanja: 羅唐戰爭; hangeul: 나당전쟁; revideret romanisering af koreansk: Na-Dang Jeonjaeng) fandt sted mellem 670 og 676 mellem det koreanske kongerige Silla og det kinesiske Tang-dynasti, efter, at Táng som Sillas allierede havde hjulpet riget med at besejre de to andre af Koreas tre kongedømmer, Baekje og Goguryeo, i Goguryeo–Tang-krigen.
Se Uighurere og Silla–Tang-krigen
Spisepinde
De små runde ender kommer i kontakt med maden. Spisepinde er et par små lige lange tilspidsede pinde med oprindelse i Kina.
Sprog i Kina
Der er mange forskellige sprog i Kina, og de spænder over seks sprogfamilier.
Tacheng
Tachengs beliggenhed i Xianjing Tacheng (kinesisk: 塔城; pinyin: Tǎchéng; uighurisk: تارباغاتاي; uigur-latin: Tarbaghatay) er et præfektur under det kasakhiske autonome område Ili i Xinjiang i Folkerepublikken Kina.
Tarimbækkenet
Satellitfoto af Tarimbækkenet, med sandørkenen Taklamakan.(NASA/MODIS/Blue Marble) Kort over Tarimfloden og bækkenet Centralasien med Silkevejen Tarimbækkenet er et område der ligger i den kinesiske autonome region Xinjiang, i den vestlige del af i Kina, nord for Tibet.
Thailands historie
Grand Palace, det historiske kongeslot i Bangkok. Thailands historie adskiller sig fra andre lande i Sydøstasien ved, at landet aldrig har været koloniseret.
Se Uighurere og Thailands historie
Thailands militærkup 2014
General Prayut Chan-o-cha var leder af militærkuppet i 2014. Thailands militærkup 2014 var et ublodigt statskup under ledelse af general Prayut Chan-o-cha den 22. maj 2014.
Se Uighurere og Thailands militærkup 2014
Tibetanske angreb på Songzhou
De tibetanske angreb på Songzhou skete som led i de militære konflikter mellem Kina og Tibet i 600-tallet.
Se Uighurere og Tibetanske angreb på Songzhou
Tibetanske imperium
Den tibetanske sneleopard. Kort over det tibetanske imperium i 780-erne og 790-erne. Det tibetanske imperium (tibetansk: བོད་ ཆེན་ པོ, Wylie: bod chen po, "Store Tibet") eksisterede fra det 7.
Se Uighurere og Tibetanske imperium
Tidslinje for Centralasien
Tidslinjen for Centralasiens historie dækker et kæmpestort, geografisk område, og landenes historie er lang.
Se Uighurere og Tidslinje for Centralasien
Tokharere
En fremmed handelsrejsende i det nordlige Kina. 7. århundrede. Flere af Xinjiang-mumierne var iført den samme spidse hat. Tokharerne var et indoeuropæisk folk, der levede i Tarimbækkenet i Centralasien.
Turkestan
thumb Turkestan (persisk:ترکستان; også kaldet Turan, Turkistan eller Türkistan på tyrkisk) "tyrkernes land" er et landområde i Centralasien, som hovedsagelig er beboet af tyrkiske folkeslag som oghuz-tyrkere, kasakher, khazarer, kirgisere og uighurer.
Turpan
Gammel gade i oasebyen Turfan Turfans beliggenhed i Xinjiang Turfan eller Turpan (forenklet kinesisk: 吐鲁番; traditionel kinesisk: 吐魯番; pinyin: Tǔlǔfān; uighurisk: تۇرپان; uighur-latin: Turpan) er et præfektur i Xinjiang i Folkerepublikken Kina.
Tyrkiske folkeslag
Lande og selvstyrende områder, hvor et tyrkisk sprog har officiel status. Tyrkiske folkeslag betegner en række etniske folkegrupper, som lever i nordlige, centrale og vestlige Asien, i Xinjiang og i dele af det østlige Europa.
Se Uighurere og Tyrkiske folkeslag
Usbekere
Usbekere (O'zbek, pl. O'zbeklar) er den største tyrkisk etniske gruppe i Centralasien.
Volgatyskere
Etniske tyskere fra Volgaregionen i en flygtningelejr i Schneidemühl i Tyskland i 1920 Volgatyskere (Wolgadeutsche eller Russlanddeutsche, поволжские немцы, povolzhskie nemtsy) var etniske tyskere, som boede langs floden Volga i det sydlige Rusland omkring Saratov og længere sydpå.
Wujiaqu
Wujiaqu (kinesisk: 五家渠; pinyin: Wǔjiāqú; Wade-Giles: Wǔ-chiā-ch'ǘ; uighurisk: ئۇجاچۇ; uighur-latin: Wujachu) er et provinsniveauunderlagt byamt i Xinjiang i Folkerepublikken Kina beliggende nord for Urumqi.
Xinjiang
Xinjiang (Uyghur: شىنجاڭ (Shinjang), kinesisk: 新疆, pinyin: Xīnjiāng, Wade-Giles: Hsin1-chiang1), fulde navn Autonom Region Xinjiang Uyghur (Uyghur: شىنجاڭ ئۇيغۇر ئاپتونومرايونى (Shinjang Uyghur Aptonom Rayoni), simplificeret kinesisk: 新疆维吾尔自治区, traditionel kinesisk: 新疆維吾爾自治區, pinyin: Xīnjiāng Wéiwú'ěr Zìzhìqū) er en autonom region i Folkerepublikken Kina.
Yarkand-khanatet
Fyrstegrave i Yarkand. Yarkand-khanatet (1514-1680) blev grundlagt i 1514 af Sultan Said - efterkommer af Tughluk Timur (秃黑鲁帖木儿汗, 1347-1363) af det østlige Chagatai-khanat - på området for det oprindelige Chagatai Khanat.
Se Uighurere og Yarkand-khanatet
Også kendt som Uighur, Uighurer.