Indholdsfortegnelse
91 relationer: Aksehældning, Analemma, Ariel (måne), Atmosfære (himmellegeme), Belinda (måne), Bianca (måne), Brett J. Gladman, Caliban (måne), Cordelia (måne), Cressida (måne), Cupid (måne), Desdemona (måne), Dyrekreds, Ferdinand (måne), Francisco (måne), Ganymedes (måne), Gaskæmpe, Gerard Kuiper, Germanium, Hans Scholl (astronom), Heinrich Louis d'Arrest, Horoskop, John Couch Adams, John Herschel, John J. Kavelaars, Juliet (måne), Keplers love, Kosmisk støv, Kryovulkan, MAB, Mab (måne), Magnetosfære, Matematisk skønhed, Matthew J. Holman, Måne, Miranda (måne), Nærum Gymnasium, Neptun (planet), New Horizons, Oberon, Oberon (måne), Ophelia (måne), Perdita (måne), Perihel og aphel, Pioneer-anomalien, Planet, Planetarisk tåge, Planetring, Planetstien (Lemvig), Planetsystemer, ... Expand indeks (41 mere) »
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Se Uranus (planet) og Aksehældning
Analemma
Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.
Se Uranus (planet) og Analemma
Ariel (måne)
Ariel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
Se Uranus (planet) og Ariel (måne)
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Uranus (planet) og Atmosfære (himmellegeme)
Belinda (måne)
Belinda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 5.
Se Uranus (planet) og Belinda (måne)
Bianca (måne)
Bianca er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 23. januar 1986 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 9.
Se Uranus (planet) og Bianca (måne)
Brett J. Gladman
Brett James Gladman (født 19. april 1966) er canadisk astronom og lektor ved University of British Columbia, Vancouver, USA.
Se Uranus (planet) og Brett J. Gladman
Caliban (måne)
Caliban er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 6. september 1997 af Brett J. Gladman, Philip D. Nicholson, Joseph A. Burns og John J. Kavelaars ved hjælp af det 200 tommer store Hale-teleskop — ved samme lejlighed opdagede de månen Sycorax.
Se Uranus (planet) og Caliban (måne)
Cordelia (måne)
Cordelia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 20. januar 1986 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 7.
Se Uranus (planet) og Cordelia (måne)
Cressida (måne)
Cressida er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 9. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 3.
Se Uranus (planet) og Cressida (måne)
Cupid (måne)
Cupid er en af planeten Uranus' måner.
Se Uranus (planet) og Cupid (måne)
Desdemona (måne)
Desdemona er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 6.
Se Uranus (planet) og Desdemona (måne)
Dyrekreds
Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). date.
Se Uranus (planet) og Dyrekreds
Ferdinand (måne)
Ferdinand, tidligere S/2001 U 2, er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. august 2001 af Matthew J. Holman, John J. Kavelaars, Dan Milisavljevic og Brett J. Gladman.
Se Uranus (planet) og Ferdinand (måne)
Francisco (måne)
Francisco er en af planeten Uranus' måner.
Se Uranus (planet) og Francisco (måne)
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Uranus (planet) og Ganymedes (måne)
Gaskæmpe
Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.
Se Uranus (planet) og Gaskæmpe
Gerard Kuiper
Gerard Kuiper (født Gerrit Pieter Kuiper 7. december 1905 i Holland – 23. december 1973 i Mexico City), var en hollandsk astronom.
Se Uranus (planet) og Gerard Kuiper
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Se Uranus (planet) og Germanium
Hans Scholl (astronom)
Hans Scholl er en tysk astronom, der arbejder på Observatoire de la Côte d'Azur i Nice, Frankrig.
Se Uranus (planet) og Hans Scholl (astronom)
Heinrich Louis d'Arrest
Heinrich Louis d'Arrest (13. august 1822 i Berlin – 14. juni 1875) var en tyskfødt astronom virksom i Danmark.
Se Uranus (planet) og Heinrich Louis d'Arrest
Horoskop
Radix-Horoskop. Klik for stort foto Den almene opfattelse af astrologien ser et horoskop som en fuldstændig beskrivelse af et menneskes liv og personlighed på grundlag af udseendet af stjernehimmelen på det tidspunkt for personen blev født.
Se Uranus (planet) og Horoskop
John Couch Adams
John Couch Adams FRS (født 5. juni 1819 i Laneast, nær Launceston i Cornwall, død 21. januar 1892 i Cambridge) var en britisk matematiker og astronom.
Se Uranus (planet) og John Couch Adams
John Herschel
John Frederick William Herschel (født 7. marts 1792, død 11. maj 1871) var en engelsk matematiker, astronom, kemiker og eksperimentel fotograf og opfinder.
Se Uranus (planet) og John Herschel
John J. Kavelaars
JJ Kavelaars er en canadisk astronom, som var en del af det team der opdagede flere måner omkring Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
Se Uranus (planet) og John J. Kavelaars
Juliet (måne)
Juliet er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 3. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 2.
Se Uranus (planet) og Juliet (måne)
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Se Uranus (planet) og Keplers love
Kosmisk støv
Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.
Se Uranus (planet) og Kosmisk støv
Kryovulkan
Kryovulkan eller isvulkan er vulkaner, der i stedet for aske og magma udspyr flygtige stoffer som vand, ammoniak og methan.
Se Uranus (planet) og Kryovulkan
MAB
Forkortelsen MAB kan henvise til flere sider.
Mab (måne)
Mab er en af planeten Uranus' måner.
Se Uranus (planet) og Mab (måne)
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Se Uranus (planet) og Magnetosfære
Matematisk skønhed
Mandelbrotmængden, et almindeligt eksempel på fraktalkunst. Et dodekaeder er sammensat af fem terninger, her med hver sin farve. Matematisk skønhed dækker over, at de fleste matematikere drager en æstetisk tilfredsstillelse fra deres arbejde og fra matematik i almindelighed.
Se Uranus (planet) og Matematisk skønhed
Matthew J. Holman
Matthew J. Holman (født 1967) er en amerikansk astrofysiker, der forelæser ved Harvard Universitet.
Se Uranus (planet) og Matthew J. Holman
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Miranda (måne)
Miranda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 16. februar 1948 af Gerard P. Kuiper, og har navn efter Prosperos datter i William Shakespeares skuespil The Tempest.
Se Uranus (planet) og Miranda (måne)
Nærum Gymnasium
Nærum Gymnasium eller NAG (oprindelig Nærum Amtsgymnasium indtil strukturreformen) er et alment gymnasium fra 2003 beliggende i forstaden Nærum i Rudersdal Kommune nord for København.
Se Uranus (planet) og Nærum Gymnasium
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Uranus (planet) og Neptun (planet)
New Horizons
New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.
Se Uranus (planet) og New Horizons
Oberon
Oberon kan have flere forskellige betydninger.
Oberon (måne)
Oberon er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.
Se Uranus (planet) og Oberon (måne)
Ophelia (måne)
Ophelia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 20. januar 1986 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 8.
Se Uranus (planet) og Ophelia (måne)
Perdita (måne)
Perdita er en af planeten Uranus' måner.
Se Uranus (planet) og Perdita (måne)
Perihel og aphel
Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede.
Se Uranus (planet) og Perihel og aphel
Pioneer-anomalien
MESSENGER's næsten symmetriske bane. Sonden kom ind mod Jordens bane (August 2005) ved 31 grader nord og passerede væk ved 32 grader syd. Pioneer-anomalien er et udtryk for en afvigelse fra den forventede hastighed, som er målt på ubemandede rumfartøjer, der er sendt ud i solsystemet.
Se Uranus (planet) og Pioneer-anomalien
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Uranus (planet) og Planetarisk tåge
Planetring
En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.
Se Uranus (planet) og Planetring
Planetstien (Lemvig)
Planetstien i Lemvig er en sti, udformet som en model af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.
Se Uranus (planet) og Planetstien (Lemvig)
Planetsystemer
ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.
Se Uranus (planet) og Planetsystemer
Planetsystemets nomenklatur
Planetsystemets nomenklatur er for objekter i planetsystemet en benyttet nomenklatur, som har til formål entydigt at identificere formationer på overfladen af en planet, måne eller asteroide, så formationerne let kan lokaliseres, beskrives og diskuteres.
Se Uranus (planet) og Planetsystemets nomenklatur
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Uranus (planet) og Pluto (dværgplanet)
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Se Uranus (planet) og Plutonium
Portia (måne)
Portia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 3. januar 1986 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 1.
Se Uranus (planet) og Portia (måne)
Prospero (måne)
Prospero er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 18. juli 1999 af astrofysikeren Matthew J. Holman med flere, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1999 U 3.
Se Uranus (planet) og Prospero (måne)
Puck
Puck dækker forskellige objekter.
Puck (måne)
Puck er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 30. december 1985 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1985 U 1.
Se Uranus (planet) og Puck (måne)
Rosalind (måne)
Rosalind er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 4.
Se Uranus (planet) og Rosalind (måne)
Rotationsellipsoid
Konstruktion af en rotasjonsellipsoide. En rotationsellipsoide (også kaldet sfæroide eller omdrejningsellipsoide) er det omdrejningslegeme som opstår når en ellipse roterer rundt om sine akser.
Se Uranus (planet) og Rotationsellipsoid
Rumsonder
Denne liste har som formål at inkludere alle individuelle rumsonder, der har studeret eller er planlagt til at skulle studere objekter i Solsystemet (udover jorden): For en beskrivelse af rumsonder generelt se rumsonde.
Se Uranus (planet) og Rumsonder
S/2003 U 3
S/2003 U 3 er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 29. august 2003 af Scott S. Sheppard og David C. Jewitt, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2003 U 3.
Se Uranus (planet) og S/2003 U 3
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Setebos (måne)
Setebos er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 18. juli 1999 af John J. Kavelaars med flere, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1999 U 1.
Se Uranus (planet) og Setebos (måne)
Simon Newcomb
Simon Newcomb (født 12. marts 1835 i Wallace, Nova Scotia, død 11. juli 1909 i Washington) var en amerikansk astronom.
Se Uranus (planet) og Simon Newcomb
Sirius (stjerne)
Sirius' placering i Store Hund Sirius (eller Alfa Canis Majoris) er himlens klareste stjerne og hovedstjernen i stjernebilledet Store Hund.
Se Uranus (planet) og Sirius (stjerne)
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Uranus (planet) og Solsystemet
Sort
Sort Sort er den akromatiske farve / lysintensitet, som hjernen registrerer, når den betragtede genstand ikke sender lys ind i øjet.
Stephano (måne)
Stephano er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 18. juli 1999 af et hold astronomer under ledelse af Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1999 U 2.
Se Uranus (planet) og Stephano (måne)
Stjernetegn
De 12 stjernetegn afbildet på klokketårnet på Torre dell'Orologio på Markuspladsen i Venedig i Italien. Et stjernetegn eller soltegn er en af 12 lige dele af ekliptika, som vestlig astrologi traditionelt anvender.
Se Uranus (planet) og Stjernetegn
Sycorax (måne)
Sycorax er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 6. september 1997 af Philip D. Nicholson, Brett J. Gladman, Joseph A. Burns og John J. Kavelaars ved hjælp af det 200 tommer store Hale-teleskop — ved samme lejlighed opdagede de månen Caliban.
Se Uranus (planet) og Sycorax (måne)
Tidslinje for tekniske opfindelser
Tidslinje for tekniske opfindelser.
Se Uranus (planet) og Tidslinje for tekniske opfindelser
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Se Uranus (planet) og Titan (måne)
Titania (måne)
Titania er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.
Se Uranus (planet) og Titania (måne)
Trinculo (måne)
Trinculo er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. august 2001 af Matthew J. Holman, John J. Kavelaars og Dan Milisavljevic, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2001 U 1.
Se Uranus (planet) og Trinculo (måne)
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
Se Uranus (planet) og Triton (måne)
Umbriel (måne)
Umbriel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
Se Uranus (planet) og Umbriel (måne)
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Uranus
Uranus har flere betydninger.
Uranus' måner
Sammenstilning af Uranus' fem største måner fotograferet af Voyager 2. Pr.
Se Uranus (planet) og Uranus' måner
Vægt (fysik)
Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.
Se Uranus (planet) og Vægt (fysik)
Voyager 1
Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.
Se Uranus (planet) og Voyager 1
Voyager 2
Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.
Se Uranus (planet) og Voyager 2
William Herschel
Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.
Se Uranus (planet) og William Herschel
William Herschel-teleskopet
William Herschel-teleskopet William Herschel-teleskopet er et astronomisk 4,2 m teleskop som er en del af Isaac Newton Group of Telescopes (ING).
Se Uranus (planet) og William Herschel-teleskopet
William Lassell
William Lassell (18. juni 1799 – 5. oktober 1880) var en britisk astronom, født i Bolton, England.
Se Uranus (planet) og William Lassell
(308933) 2006 SQ372
Omløbsbanerne af en række af solsystemets fjernliggende objekter. 2006 SQ372s bane ses midt i billedet. Billedet kan forstørres ved at klikke på det. (308933) 2006 SQ372 er et lille trans-neptunsk objekt, som blev opdaget i forbindelse med Sloan Digital Sky Survey-projektet af Andrew Becker og Nathan Kaib samt andre kollegaer.
Se Uranus (planet) og (308933) 2006 SQ372
1 E12 m²
Siden indeholder en oversigt over forskellige arealers størrelse.
Se Uranus (planet) og 1 E12 m²
1 E15 m²
Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 1.000 millioner km² og 10.000 millioner km².
Se Uranus (planet) og 1 E15 m²
1738
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1738 (tal).
1781
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1781 (tal).
1977
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1977 (tal).