Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
27 relationer: Akkad, Bymur, Bystat, Digtet om Gilgamesh, Dilmun, Drøm, Ea (gud), Ereshkigal, Eridu, Frugtbare halvmåne, Gilgamesh, Inanna, Lagash, Nagar, Rullesegl, Sargon, Sinear, Skriftsprog, Stjernenavne, Sumer, Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker, Ubaid, Umma (by), Ur (oldtidsby), Uruk-kulturen, Vinens historie, 4. årtusinde f.Kr..
Akkad
Akkad (eller Agade) er en historisk by på venstre bred af Eufrat mellem byerne Sippar og Kish (nu Iraq, ca. 50 km sydvest for Baghdads centrum (33,1°N 44,1°Ø). De bevarede tekster viser, at skibe fra den Persiske golf lagde til ved Akkad, som må have haft en flodhavn. Akkads herskere regerede mellem det 3.
Bymur
En sektion af Aurelianusmuren i Rom. Dele af bymuren i Visby på Gotland Et udsnit af Tallinn bymur En bymur er en befæstning for at beskytte en by eller anden tættere bosættelse imod en mulig angriber.
Bystat
Monaco, her 2004, er en af de relativt få nutidige bystater. En bystat betegner en anerkendt stat, hvis territorium udelukkende består af en enkelt by og dens umiddelbare opland.
Digtet om Gilgamesh
Tavle 5 af digtet. Lertavle med syndflodsfortælling på akkadisk. Digtet om Gilgamesh eller Gilgamesh-eposset regnes for at være verdens første litterære storværk.
Se Uruk og Digtet om Gilgamesh
Dilmun
Kort over Dilmuns beliggenhed. Ruiner fra en bebyggelse, der menes at stamme fra Dilmun-civilizationen, i Sar, Bahrain. Dilmun var oldtidens akkadere og sumereres betegnelse for et land et sted i det nedre hav (den Persiske bugt).
Drøm
''Stürmen und Drängen'' af Franz Müller-Münster, 1902 Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig under søvnen.
Se Uruk og Drøm
Ea (gud)
date.
Ereshkigal
"Nattens dronning" forestiller en oldtidsgudinde i Babylonien, antagelig enten Inanna eller hendes søster Ereshkigal. Gudinden var oprindelig malet helt rød. Gammelbabylonsk relief ("Burneyrelieffet"), ca 1792 - 1750 f.Kr. Ereshkigal eller Ereškigal (fra ereš.
Eridu
Eridu (Sumerisk:eridug; Akkadisk:?), fra det sumeriske 'mægtigt sted', lå hvor byen Tell Abu Shahrain ligger i nutidens Irak.
Frugtbare halvmåne
Kort over de store floder Tigris og Eufrat. De tidlige jordbrugskulturer fik deres opvækst i randzonerne vest, nord og øst for floderne. Siden trængte jordbruget ned i selve floddalene og gav grundlaget for byer og større civilisationer efter 4.000 f.Kr. Den frugtbare halvmåne (arabisk: al-hilāl al-chasīb) er et frugtbart område i Mellemøsten nord og øst for den arabiske ørken og Mesopotamien og langs Middelhavet.
Gilgamesh
Gilgamesh, holdende slange og løve. Gilgamesh, holdende slange og løve. Gilgamesh (udtales på engelsk med tryk på anden stavelse, "ga"), er en sagnkonge og helt fra Sumerisk mytologi, i dag kendt på grund af det store babylonske helteepos om ham – Gilgamesh-eposset – der regnes som verdenslitteraturens første kendte hovedværk.
Inanna
''Nattens dronning'', ca. 1792-1750 f.Kr. Mulig afbildning af Inanna/Ishtar i British Museum. Inanna var gudinde for frugtbarhed, kærlighed og krig i sumerisk mytologi; hendes akkadiske navn var Ishtar.
Lagash
Lagash i tiden under Hammurabi, lå nær kystlinjen for Den Persiske Bugt. Lagash (sumerisk: Lagaški; "lagerhus"; akkadisk: Nakamtu; moderne Tell al-Hiba, provinsen Dhi Qar i Irak) ligger NV for sammenløbet for floderne Eufrat og Tigris og øst for Uruk, omkring 22 km øst for Ash Shatrah.
Nagar
Nagar-kongedømmet mellem Ebla- og Mari-bystaterne ''Tell Brak''; byhøjen er ca. 43 meter høj - og dens ujævne keglestubfod dækker ca. 1.000.000 m^2.https://videnskab.dk/kultur-samfund/tell-brak-en-af-verdens-forste-byer 14 november 2012, videnskab.dk: Tell Brak – en af verdens første byer Citat: "...Byhøje, 'tell' på arabisk, er levn af oldtidens byer.
Rullesegl
Uruk-perioden og dets aftryk, ca. 3100 f.Kr. Louvre Museum. title.
Sargon
En bronzestatue af en akkadisk konge, fundet i Nineveh i 1931. Det er uklart hvem statuen er af, men nogle historikere har koblet den til Sargon eller hans barnebarn Naram-Sin.M. E. L. Mallowan, https://www.cambridge.org/core/journals/iraq/article/bronze-head-of-the-akkadian-period-from-nineveh/7F0E59BDB38B73FE940F348A0160D657 The Bronze Head of the Akkadian Period from Nineveh, ''Iraq'' Vol.
Sinear
Landet hvor Sumererne boede også kaldet Mesopotamien Sinear (שִׁנְעָר) eller Shinar er en bred betegnelse for området, der svarer til Mesopotamien, og som findes otte steder i Bibelen (Det Gamle Testamente).
Skriftsprog
Skriftsprog er sprog, der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn, der nedfældes på et fast materiale eller elektronisk.
Stjernenavne
Dette er en liste over stjerners egennavne, som er godkendt af Den internationale astronomiske Union (IAU) eller som på det seneste er kommet i brug.
Sumer
Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.
Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
978-0816511006. Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker.
Se Uruk og Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
Ubaid
Obaid-kulturens omtrentlige udbredelse. Keramik fra sen Ubaid-periode. Ubaid-kulturen er en udbredt benævnelse på perioden fra omkring 6.500 f.Kr.
Umma (by)
Kileskrifttavle med kort over Umma, fra Ur-III-tiden. Lertavlen er sig i Louvre. Umma på præstekongen Lugalzagesis tid. Umma var en sumerisk bystat ved floden Tigris.
Ur (oldtidsby)
Ur er en oldtidsby i det sydlige Mesopotamien i riget Sumer, beboet af sumererne.
Uruk-kulturen
Formodet kystforløb under Uruk-perioden Oversigt over Uruk-arkæologiens vigtigste steder; kulturens spredningsakser. Uruk-kulturen var en forhistorisk kultur i Mellemøsten i det 4.
Vinens historie
Arkæologiske lokaliteter fra neolitisk tid, kobberalder og tidlig bronzealder, hvor der er fundet spor efter vin- eller olivendyrkning. Vinens historie spænder over tusinder af år tæt knyttet til historien vedrørende landbrug, madkunst, civilisation og mennesket selv.
4. årtusinde f.Kr.
Årtusinder: 5. årtusinde f.Kr. – 4.