Hurtigere adgang end browser!
49 relationer: Alkyd, Atom, Ækvivalentvægt, Carbokation, Carboxylsyre, Citronsyre, Constraint Grammar, Den arianske strid, Divalent, Dolomit (mineral), Eliminationsreaktion, Eufrasiusbasilikaen, Foederatus, Folkevandringstiden, Fosforsyre, Fotovoltaik, Fotovoltaisk effekt, Glycerid, Goterkrigen (377-382), Granat (mineral), Gratian, Halvleder, Ionstyrke, Jordalkalimetal, Jordbundslære, Jovian, Karbid, Kemi, Kubisk atommodel, Kvælstof, Kvælstofkredsløb, Lise Meitner, Middelalderen, Paulus Diaconus, Periodiske system, Phosphorundersyrling, Ribozym, Romerske kejsere, Safir, Senantikken, Sulfon, Teikoidsyre, Tiberøen, Tidlig middelalder, Valens (flertydig), Valens (grafteori), Valens (verber), Valenselektron, 3 (tal).
Alkyd
Alkyd er teknisk set en polyester som er modificeret med tørrende olier.
Ny!!: Valens og Alkyd · Se mere »
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Valens og Atom · Se mere »
Ækvivalentvægt
Ækvivalentvægt har flere betydninger.
Ny!!: Valens og Ækvivalentvægt · Se mere »
Carbokation
Carbeniumion af metan (methylkationen). hybridiseret kulstofatom. En carbokation er en ion med et positivt ladet kulstofatom.
Ny!!: Valens og Carbokation · Se mere »
Carboxylsyre
Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.
Ny!!: Valens og Carboxylsyre · Se mere »
Citronsyre
Citronsyres strukturformel. Citronsyre er en middelstærk, trivalent syre med formlen C6H8O7.
Ny!!: Valens og Citronsyre · Se mere »
Constraint Grammar
Constraint Grammar (CG) er et metodologisk paradigme inden for sprogteknologi og består af en række kontekst-afhængige regler som beskriver et naturligt sprogs grammatik ved først at tillægge tags til ord som indskrænker hvilke grammatiske tolkninger (læsninger), de kan have.
Ny!!: Valens og Constraint Grammar · Se mere »
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Ny!!: Valens og Den arianske strid · Se mere »
Divalent
Indenfor kemien dækker betegnelsen divalent (somme tider bivalent) grundstoffer, ioner, funktionelle grupper eller molekyler, der har en valens på to.
Ny!!: Valens og Divalent · Se mere »
Dolomit (mineral)
Dolomit med calcit og pyrit (mørkt) Dolomit (bitterspat) er et karbonatmineral med den kemiske formel.
Ny!!: Valens og Dolomit (mineral) · Se mere »
Eliminationsreaktion
date.
Ny!!: Valens og Eliminationsreaktion · Se mere »
Eufrasiusbasilikaen
Eufrasiusbasilikaen (kroatisk: Eufrazijeva bazilika) er en romersk-katolsk basilika i byen Poreč, Kroatien.
Ny!!: Valens og Eufrasiusbasilikaen · Se mere »
Foederatus
S.P.Q.R.
Ny!!: Valens og Foederatus · Se mere »
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Ny!!: Valens og Folkevandringstiden · Se mere »
Fosforsyre
Fosforsyre er (eller phosphorsyre) en middelstærk, trivalent syre med formlen H3PO4.
Ny!!: Valens og Fosforsyre · Se mere »
Fotovoltaik
Solpaneler i Marla, Spanien Fotovoltaisk 'træ' i Steiermark, Østrig Fotovoltaik er omdannelsen af lys til elektrisk energi.
Ny!!: Valens og Fotovoltaik · Se mere »
Fotovoltaisk effekt
Den fotovoltaiske effekt er skabelsen af elektrisk spænding i et materiale der udsættes for fotoner (elektromagnetisk stråling; fx lys).
Ny!!: Valens og Fotovoltaisk effekt · Se mere »
Glycerid
Glycerin er et glycerid. Glycerid er et andet navn for fedtstof.
Ny!!: Valens og Glycerid · Se mere »
Goterkrigen (377-382)
Goterkrigen 377–382 var en række gotiske slag og plyndringer i det østlige Romerrige især på Balkan sent i det 4. århundrede.
Ny!!: Valens og Goterkrigen (377-382) · Se mere »
Granat (mineral)
Granat-krystaller Krystal-strukturen af en granat Granat er mineraler i mange farver, som anvendes som smykkesten - især de røde.
Ny!!: Valens og Granat (mineral) · Se mere »
Gratian
Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.
Ny!!: Valens og Gratian · Se mere »
Halvleder
hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt. Solceller består af en udelt skive. gruppe 13 og 16 (hovedgruppe III og VI) i flere lag, hvilket anvendes ved indlejrede komponenter som f.eks. transistorer, dioder og ledningsbaner. Monokrystallinsk silicium-halvlederstang inden den skæres i skiver med en diamantsav og poleres. Halvledere er materialer, der har en elektrisk ledningsevne, der ligger mellem de ledende materialer og de isolerende.
Ny!!: Valens og Halvleder · Se mere »
Ionstyrke
Ioner i en opløsning. Ionstyrke (I) er et mål for en ionisk opløsning.
Ny!!: Valens og Ionstyrke · Se mere »
Jordalkalimetal
Jordalkalimetaller er en gruppe af grundstoffer, som også kaldes for 2.
Ny!!: Valens og Jordalkalimetal · Se mere »
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Jordbundslære eller pedologi (af græsk πέδον pedon.
Ny!!: Valens og Jordbundslære · Se mere »
Jovian
Jovian (ca. 332 – 17. februar 364) var romersk kejser fra 26. juni 363 til sin død.
Ny!!: Valens og Jovian · Se mere »
Karbid
Calciumkarbid ("karbid"). Et karbid eller carbid (Kemisk Ordbog) er en kemisk forbindelse mellem kulstof (carbon) og et andet grundstof (et metal, bor eller silicium), hvor forbindelsen i fast form ikke danner molekylgitter.
Ny!!: Valens og Karbid · Se mere »
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Ny!!: Valens og Kemi · Se mere »
Kubisk atommodel
Den kubiske atommodel er en tidlig atommodel, hvor elektronerne er placeret i de otte hjørner af en kube i et ikke-polært atom eller molekyle.
Ny!!: Valens og Kubisk atommodel · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Valens og Kvælstof · Se mere »
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Ny!!: Valens og Kvælstofkredsløb · Se mere »
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Ny!!: Valens og Lise Meitner · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Valens og Middelalderen · Se mere »
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Ny!!: Valens og Paulus Diaconus · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Valens og Periodiske system · Se mere »
Phosphorundersyrling
Phosphorundersyrling (eller phosphinsyre) er en phosphor-holdig oxosyre med sumformlen H3PO2.
Ny!!: Valens og Phosphorundersyrling · Se mere »
Ribozym
Den molekylære struktur af bakterie-RNase-P i kompleks med tRNA (gult) og metalioner (pink) Structure of hammerhead ribozyme Et ribozym (fra ribonukleinsyre enzym, også kaldet RNA-enzym eller katalytisk RNA) er et RNA-molekyle, der katalyserer en kemisk reaktion.
Ny!!: Valens og Ribozym · Se mere »
Romerske kejsere
alt.
Ny!!: Valens og Romerske kejsere · Se mere »
Safir
En safir (σάπφειρος,, blå sten) er et mineral, der ofte anvendes som smykkesten.
Ny!!: Valens og Safir · Se mere »
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Ny!!: Valens og Senantikken · Se mere »
Sulfon
En sulfon er i organisk kemi en kemisk forbindelse, der indeholder en funktionel sulfonylgruppe, der er bundet til to carbonatomer.
Ny!!: Valens og Sulfon · Se mere »
Teikoidsyre
Teikoidsyrer er polymerer af glycerol eller ribitol, som er forbundet ved hjælp af fosfodiesterbindinger.
Ny!!: Valens og Teikoidsyre · Se mere »
Tiberøen
Sydvestsiden af Tiberøen. T.h. Roms ældste bro Ponte Fabricio, t.v. Ponte Cestio. Tiberøen (italiensk Isola Tiberina, latin: Insula Tiberina) er en af de to øer i Tiberen, som løber igennem Rom; den anden og meget større ø hedder Isola Sacra og findes nær flodmundingen ved Ostia.
Ny!!: Valens og Tiberøen · Se mere »
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Ny!!: Valens og Tidlig middelalder · Se mere »
Valens (flertydig)
Valens betyder.
Ny!!: Valens og Valens (flertydig) · Se mere »
Valens (grafteori)
Indenfor grafteori er antallet af kanter med v som endeknude, altså antallet af kanter der direkte er forbundet med knuden v, kaldes valensen af v og det betegnes \delta_ (\delta er et lille græsk delta).
Ny!!: Valens og Valens (grafteori) · Se mere »
Valens (verber)
Meteorologiske verber er impersonelle: "Det regner" eller "det sner".
Ny!!: Valens og Valens (verber) · Se mere »
Valenselektron
kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.
Ny!!: Valens og Valenselektron · Se mere »
3 (tal)
3 (tre) er.
Ny!!: Valens og 3 (tal) · Se mere »
