Indholdsfortegnelse
20 relationer: Arcadius, Burgundere, Den arianske strid, Flavius Honorius, Folkevandringstiden, Galla Placidia, Germania Superior, Gratian, Jovian, Pave Damasus 1., Priscus Attalus, Rigsæble, Romerske kejsere, Senantikken, Theodosius den Store, Tiberøen, Valens (kejser), Vindelev-skatten, 369, 375.
Arcadius
Kejser Arcadius (ca. 377-408) var østromersk kejser i perioden 395-408.
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Se Valentinian 1. og Burgundere
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Se Valentinian 1. og Den arianske strid
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Se Valentinian 1. og Flavius Honorius
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Valentinian 1. og Folkevandringstiden
Galla Placidia
Aelia Galla Placidia (ca. 392 - 27. november 450) var datter af kejser Theodosius I og regent for sin søn, kejser Valentinian III, fra 425 til han blev myndig i 437.
Se Valentinian 1. og Galla Placidia
Germania Superior
Provinsens beliggenhed i Romerriget Germania Superior var en romersk provins siden år 90 e.Kr til udgangen af det 3.
Se Valentinian 1. og Germania Superior
Gratian
Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.
Jovian
Jovian (ca. 332 – 17. februar 364) var romersk kejser fra 26. juni 363 til sin død.
Pave Damasus 1.
Pave Damasus 1. (ca. 305 – 384) var pave i perioden 366-384.
Se Valentinian 1. og Pave Damasus 1.
Priscus Attalus
Priscus Attalus (død efter 416) var romersk senator, og blev to gange kåret som modkejser til den vestromerske kejser Honorius.
Se Valentinian 1. og Priscus Attalus
Rigsæble
Det danske rigsæble. Rigsæble (globus imperialis, pomum) er et af konge- og kejsermagtens insignier.
Romerske kejsere
alt.
Se Valentinian 1. og Romerske kejsere
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Valentinian 1. og Senantikken
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Se Valentinian 1. og Theodosius den Store
Tiberøen
Sydvestsiden af Tiberøen. T.h. Roms ældste bro Ponte Fabricio, t.v. Ponte Cestio. Tiberøen (italiensk Isola Tiberina, latin: Insula Tiberina) er en af de to øer i Tiberen, som løber igennem Rom; den anden og meget større ø hedder Isola Sacra og findes nær flodmundingen ved Ostia.
Valens (kejser)
Solidus slået af Valens ca. 376. På bagsiden holder Valens og hans broder Valentinian I sammen rigsæblet, magtens symbol Flavius Julius Valens (Latin: IMP·CAESAR·FLAVIVS·IVLIVS·VALENS·AVGVSTVS) (328 – 9. august 378) var romersk kejser 364-378.
Se Valentinian 1. og Valens (kejser)
Vindelev-skatten
Hovedparten af skattefundet fra Vindelev udstillet i Vejle, 2022 Vindelev-skatten eller guldfundet fra Jelling, som det fejlagtigt kom til at hedde de første dage, da det blev fundet få kilometer km nordøst for Jelling, er et af danmarkshistoriens vigtigste samlede guldfund fra jernalderen.
Se Valentinian 1. og Vindelev-skatten
369
---- Se også 369 (tal) ----.
375
---- Se også 375 (tal) ----.
Også kendt som Valentinian I.