Indholdsfortegnelse
26 relationer: Aelia Eudocia, Anna Hude, Antikkens slutning, Attila, Broholmskatten, Codex Theodosianus, Constantius 3., Flavius Aëtius, Folkevandringstiden, Galla Placidia, Geiserik, Gundahar, Hunnere, Johannes (kejser), Pave Celestin 1., Pave Hilarius, Pave Leo 1., Romerrigets undergang, Romerske kejsere, Senantikken, Slaget ved Chalons, Theodosius 2., Vandaler, 426, 452, 5. århundrede.
Aelia Eudocia
Aelia Eudocia (ca. 401 - 20. oktober 460), var kejserinde, gift med den østromerske kejser Theodosius II.
Se Valentinian 3. og Aelia Eudocia
Anna Hude
Anna Sophie von der Hude (26. juli 1858 i Ebeltoft – 9. august 1934 i København) var dansk historiker.
Se Valentinian 3. og Anna Hude
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Valentinian 3. og Antikkens slutning
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Broholmskatten
Broholmskatten eller Broholm skattefund er et stort depotfund af guld fra germansk jernalder, der blev fundet på en mark ved herregården Broholm på Fyn i 1833.
Se Valentinian 3. og Broholmskatten
Codex Theodosianus
Codex Theodosianus er en senantik lovsamling, en kodeks, som den østromerske kejser Theodosius II (408–450) og den 11-årige vestromerske kejser Valentinian III (425–455) beordrede.
Se Valentinian 3. og Codex Theodosianus
Constantius 3.
Kejser Constantius III (Flavius Constantius Augustus, død 2. september 421) var vestromersk kejser i syv måneder i 421 som medkejser for kejser Honorius.
Se Valentinian 3. og Constantius 3.
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Se Valentinian 3. og Flavius Aëtius
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Valentinian 3. og Folkevandringstiden
Galla Placidia
Aelia Galla Placidia (ca. 392 - 27. november 450) var datter af kejser Theodosius I og regent for sin søn, kejser Valentinian III, fra 425 til han blev myndig i 437.
Se Valentinian 3. og Galla Placidia
Geiserik
Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.
Gundahar
Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Johannes (kejser)
Johannes på en romersk guldmønt Johannes (fødselsår ukendt; død 425) var som tronraner vestromersk kejser fra 423 til 425.
Se Valentinian 3. og Johannes (kejser)
Pave Celestin 1.
Celestin 1. var pave fra 422 til 6. april 432.
Se Valentinian 3. og Pave Celestin 1.
Pave Hilarius
Pave Hilarius 1. (død ca. 28. februar 468) var pave 461-468.
Se Valentinian 3. og Pave Hilarius
Pave Leo 1.
Leo 1. (eller Leo den Store 400 – 10. november 461 i Rom) var pave 440 – 461.
Se Valentinian 3. og Pave Leo 1.
Romerrigets undergang
Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Mange oldtidsforskere diskuterer Romerrigets undergang og især grundene til det vestromerske riges fald 476 e.Kr.
Se Valentinian 3. og Romerrigets undergang
Romerske kejsere
alt.
Se Valentinian 3. og Romerske kejsere
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Valentinian 3. og Senantikken
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Se Valentinian 3. og Slaget ved Chalons
Theodosius 2.
Theodosius 2. (Flavius Theodosius Junior Augustus; 10. april 401 – 28. juli 450) var østromersk kejser i perioden 408-450.
Se Valentinian 3. og Theodosius 2.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
426
En solidus med Valentinian 3., præget i Ravenna mellem 426 og 430.
452
---- Se også 452 (tal) ----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Valentinian 3. og 5. århundrede
Også kendt som Valentinian III.