Indholdsfortegnelse
144 relationer: Afrika, Afrikas historie, Age of Empires II: The Age of Kings, Al-Andalus, Alanere, Alarik 1., Algeriet, Algeriets historie, Amalaberga, Amalafrida, Andalusien, Annaba, Antikkens slutning, Attila, Augustin, Béarns historie, Belisar, Braga, Burgundere, Calixtus-katakomberne, Capua, Constantius 3., Costa del Sol, De Baleariske Øer, Den arianske strid, Den justinianske pest, Den mørke middelalder, Det Byzantinske Rige, Donatisme, Flavius Honorius, Foederatus, Folkevandringstiden, Friederich Münter, Gallæcien, Gallia Belgica, Gallo-romersk kultur, Gambara, Gausi, Geiserik, Getica, Gibraltar, Gladiator, Godegisel, Gotere, Gundahar, Gunderik, Herulere, Hilderik, Hispania Baetica, Hunnere, ... Expand indeks (94 mere) »
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Afrikas historie
Afrikanske riger mellem 500 f.Kr. og 1500 e.Kr. Jorubafolket i dagens vestlige Nigeria. Rubens, tidlig 1600-tal. Afrikas historie begynder med kontinentets forhistorie og fremkomsten af de tidligste mennesker, Homo sapiens, i østlige Afrika og fortsætter ind i nutiden med en opsplitning i en mangfoldighed af politisk udviklede stater.
Se Vandaler og Afrikas historie
Age of Empires II: The Age of Kings
Age of Empires II: The Age of Kings (1999) er et RTS-spil (Real-time strategy), hvor man kan styre en civilisation fra år 455 hvor vandalerne brændte Rom af til år 1453 hvor Konstantinopel blev indtaget (Middelalderen).
Se Vandaler og Age of Empires II: The Age of Kings
Al-Andalus
islamiske arkitektur i Spanien. Al-Andalus er det arabiske navn for de dele af den Iberiske halvø som var under muslimsk styre fra 711 til 1492.
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Alarik 1.
Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.
Algeriet
Algeriet (الجزائر; algerisk arabisk: الدزاير; fransk: Algérie), officielt Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet (arabisk: الجمهورية الجزائرية الديمقراطية الشعبية; fransk: République algérienne démocratique et populaire), er en suveræn stat i Maghreb-regionen i det nordlige Afrika.
Algeriets historie
Algeriets historie deles i forhistorisk tid, tiden som koloni under Rom, under vandalerne, under kalifatet, under Frankring og som selvstændigt fra 1962.
Se Vandaler og Algeriets historie
Amalaberga
Amalaberga var en gotisk eller vandalsk prinsesse og dronning af thüringerne der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Amalafrida
Amalafrida (ca. 460 – ca. 520) var en gotisk prinsesse og dronning af vandalerne der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Andalusien
Andalusien er en region i det sydligste Spanien.
Annaba
Kysten ved Annaba Annaba (عنّابة) er en by i det nordøstlige Algeriet.
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Vandaler og Antikkens slutning
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Béarns historie
Ossaudalen i hjertet af det høje Béarn Betegnelsen Béarn dækker et af de gamle landskaber, som blev endegyldigt opslugt ved den franske stats inddeling i departementer i forbindelse med reformerne under den Den franske revolution.
Se Vandaler og Béarns historie
Belisar
David Belisar (egl. Flavius Belisarius ca. 505- 13. marts 565) var en byzantinsk general, kendt for sine sejrrige felttog under Justinian 1..
Braga
Braga er den tredje største by i Portugal og hovedstad i Braga-distriktet i i Minho-provinsen den nordvestlige del af landet.
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Calixtus-katakomberne
Gravniche i Calixtus-katakomberne Kristne holder gudstjeneste i katakomberne. Calixtus-katakomberne på Via Appia er den ældste af de 60 forskellige katakomber, der findes i Rom.
Se Vandaler og Calixtus-katakomberne
Capua
Capua er en by i provinsen Caserta i regionen Campania, i det sydlige Italien.
Constantius 3.
Kejser Constantius III (Flavius Constantius Augustus, død 2. september 421) var vestromersk kejser i syv måneder i 421 som medkejser for kejser Honorius.
Costa del Sol
Kort som viser Costa del Sols beliggenhed. Costa del Sol er en region som udgør kystbyer og småsamfund i den sydlige del af Málaga-provinsen i det sydlige Spanien, i den autonome region Andalusien.
De Baleariske Øer
De Baleariske Øer eller Balearerne (officielt catalansk navn: Illes Balears, spansk navn: Islas Baleares) er en øgruppe i det vestlige Middelhav.
Se Vandaler og De Baleariske Øer
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Se Vandaler og Den arianske strid
Den justinianske pest
Pesten i senantikken er opkaldt den bysantinske kejser Justinian 1. Den justinianske pest eller den senantikke sorte død var en pandemi, som ramte Det Østromerske Rige (Det byzantinske rige), herunder hovedstaden Konstantinopel, i årene 541–542 e.Kr.
Se Vandaler og Den justinianske pest
Den mørke middelalder
Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.
Se Vandaler og Den mørke middelalder
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Vandaler og Det Byzantinske Rige
Donatisme
Donatisme efter Donatus, biskop 315, hvis tilhængere hævdede at gyldig sakramentsforvaltning er afhængig af sakramentsforvalterens moralske tilstand.
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Se Vandaler og Flavius Honorius
Foederatus
S.P.Q.R.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Vandaler og Folkevandringstiden
Friederich Münter
Fried(e)rich Christian Carl Hinrich Münter (14. oktober 1761 i Gotha i Thüringen – 9. april 1830) var kirkehistoriker, arkæolog og biskop over Sjælland fra 1808 til sin død.
Se Vandaler og Friederich Münter
Gallæcien
Hispania Gallaecias beliggenhed i Romerriget ''Hispania Gallaecias'' udstrækning i slutningen af det 3. århundrede Gallæcien (latin: Gallaecia eller Callaecia), som også kaldtes Hispania Gallaecia, var navnet på den romerske provins, der omfattede landområderne i det nordvestlige Hispania, omtrent svarende til nutidens Galicien, det nordlige Portugal, Asturien og Leon samt det senere svebiske kongerige Galicien.
Gallia Belgica
Provinsens beliggenhed Romerske Provinser under Trajan (117 n. Chr.) Provinsen Belgica I efter forvaltningsreformen under Diokletian Gallia Belgica, senere bare kaldt Belgica, var en af de tre romerske provinser, som blev dannet under opdelingen af Gallia under kejser Augustus; de to andre var Gallia Lugdunensis i midten og Gallia Aquitania i sydvest.
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Se Vandaler og Gallo-romersk kultur
Gambara
Gambara er navnet på langobardernes (Winnili/Vinniler) mytiske tidlige dronning eller sibylle.
Gausi
Gausi var et tidligt langobardisk kongedynasti, som regerede langobarderne i anden halvdel af det 6. århundrede (547-572) og uddøde efter kun to konger.
Geiserik
Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.
Getica
Moderne by Istanbul – tidligere kaldt Konstantinopel og hovedstad i Østrom – stedet hvor Jordanes skrev ''Getica''.Justinian I, mosaik fra Ravenna. Getica (dansk: Om goternes oprindelse og bedrifter) er et historisk værk skrevet af Jordanes og udgivet i 551 e.v.t.
Gibraltar
Gibraltar (fra Djebel al-Tarik, arabisk for 'Tariks klippe') er et britisk oversøisk territorium på sydkysten af den Iberiske Halvø.
Gladiator
En gladiator (af latin gladius, et sværd) var en professionel kriger, der sloges mod andre gladiatorer, vilde dyr og slaver.
Godegisel
Godegisel (ses også stavet Godigisel) var konge over de hasdingske vandaler til sin død i 406.
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Gundahar
Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.
Gunderik
Gunderik var konge over de hasdingske vandaler fra 406 til sin død i 428.
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Hilderik
Hilderik (460'erne - 533), også kendt som Childerik, var vandalsk konge 526—530.
Hispania Baetica
Den romerske provins ''Hispania Baetica'' omkring år 200 Hispania Baetica udstrækning i det 3. århundrede Hispania Baetica var en af de tre romerske provinser i Hispania (den iberiske halvø).
Se Vandaler og Hispania Baetica
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Ibiza
Den gamle del af Ibiza By set fra havsiden. Platja de Comte Es Cubells Gammel hytte Ibiza (officielt catalansk navn: Eivissa) er en af de Baleariske Øer i den spanske øgruppe i Middelhavet.
Ibor og Aio
Ibor og Aio var de første langobardisk konger – højest sandsynligt mytologisk – der regerede sammen under langobardernes udvandring fra deres oprindelige hjem i Skandinavien til sydkysten af Østersøen.
Jovinus
Jovinus var en gallisk-romersk adelsmand og senator, der i 411 blev udråbt til kejser over det Vestromerske rige.
Julius Nepos
thumb Julius Nepos (latin: Flavius Julius Nepos Augustus; født ca. 430, død 480) var vestromersk kejser de facto fra 474 til 475 de jure frem til 480.
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Knud Hannestad
Knud Hannestad (28. juni 1915 i Aarhus – 26. september 1972 i Feldballe) var en dansk historiker.
Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Flavius Claudius Constantinus, kendt som Konstantin 3. (død 411), var en romersk general, der i 407 i Britannien (England) blev udråbt til Vestromersk kejser.
Se Vandaler og Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Korsikas befolkning
De oprindelige korsikanere var et iberisk folk.
Se Vandaler og Korsikas befolkning
Korsikas historie
To af de mange genovesiske udkigstårne, som præger Korsikas kyster. Korsikas historie går tilbage til antikken.
Se Vandaler og Korsikas historie
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kybele
Frygisk statue af Kybele/Agdistis fundet ved Hattusas. Kybele eller Cybele (latin Magna Mater, den store moder).
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Laterankirken
Laterankirkens facade. Laterankirken (San Giovanni in Laterano) er bispedømmet Roms domkirke og dermed pavens sæde, en del af Vatikanstaten og den katolske kirkes fornemste domkirke.
Leptis Magna
Ruinbyen Leptis Magna (eller Lepcis Magna; arabisk Lebda) ligger ca.
Libyen
Libyen (arabisk: ليبيا, Lībīya, italiensk: Libia), officielt Staten Libyen (arabisk: دولة ليبيا, Dawlat Lībīya) er et land i Nordafrika.
Mallorca
Mallorca (catalansk: məˈʎɔɾkə, castiliansk: maˈʎoɾka, af latin: insula maior, senere Maiorica.
Maltas historie
Malta har en lang historie, og blev befolket første gang omkring år 5900 f.Kr.
Se Vandaler og Maltas historie
Markomannere
Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.
Marokko
Marokko (berbiske sprog: Murakuc / Merruk, المغرب), er et land i Nordvestafrika.
Mauretania Caesariensis
Kort over Romerriget i år 116, med ''Mauretania Cæsariensis'' fremhævet Mauretania Caesariensis var en romersk provins, og udgjorde den østligste del af den nordafrikanske region Mauretanien.
Se Vandaler og Mauretania Caesariensis
Mauretania Tingitana
Provinsen ''Mauretania Tingitana'' Mauretania Tingitana var en romersk provins i den nordlige del af det der i dag er Marokko.
Se Vandaler og Mauretania Tingitana
Mauretanien
Mauretanien (officielt den Islamiske Republik Mauretanien, موريتانيا) er et afrikansk land, der grænser op til Algeriet mod nordøst, Mali mod øst og sydøst, Senegal mod sydvest, Atlanterhavet mod vest og Vestsahara mod nordvest.
Málaga
Málagas havn Málaga (i antikken "Malaca") er en havneby i Andalusien i det sydlige Spanien.
Mecklenburg
Mecklenburgs våben Mecklenburg Mecklenburg var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige ved Østersøen, mellem floderne Elben og Oder.
Mecklenburg-Schwerin
Mecklenburg-Schwerin var et hertugdømme (siden 1815 storhertugdømme) i det nordlige Tyskland, skabt da Albrecht 2. af Mecklenburg og hans bror John fik titel som hertuger af Mecklenburg af den Hellige Romerske Kejser Karl 4. Styret af Huset Mecklenburg forblev området forholdsvis fattigt i det Tysk-Romerske Rige.
Se Vandaler og Mecklenburg-Schwerin
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Nîmes
Nîmes (occitansk: Nimes) er en by og kommune i det sydlige Frankrig; den er hovedby (préfecture) i departementet Gard.
Origo Gentis Langobardorum
''Origo gentis Langobardorum'', manuskript fra det 10. århundrede (Berlin) ''Origo gentis Langobardorum'', illustreret manuskript fra det 11. århundrede (Salerno) Origo Gentis Langobardorum (af lat.:langobardernes oprindelse) er et kort manuskript af en anonym forfatter fra det 7.
Se Vandaler og Origo Gentis Langobardorum
Orosius
Paulus Orosius (ca. 385, ca. 420) var en kristen historiker, der hørte til kredsen omkring teologen og kirkefaderen Augustin.
Pave Leo 1.
Leo 1. (eller Leo den Store 400 – 10. november 461 i Rom) var pave 440 – 461.
Pommern
Pommern er i dag delt mellem Polen og Tyskland Pommern (Pomorze; Pommern) er et historisk landskab beliggende ved floden Oders udløb i Østersøen.
Portugals historie
Portugals historie tager sit udgangspunkt i den tidlige middelalder.
Se Vandaler og Portugals historie
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Radagaisus
Pannonia og Noricum var de første, der blev angrebet af goterne. Resterne af det romerske bad i byen Aguntum, som blev brændt ned af goterne. I loftudsmykningen i ''Palazzo Vecchio'' i Firenze indgår dette billede - malet 1563-1565 - hvor Giorgio Vasari har forestillet sig Radagaisus sidste kamp ved Fiesole.
Rhinovergangen 406
Rhinovergangen 406 betegner i historieforskningen den krydsning af Rhinen som flere germanske grupper foretog ved årsskiftet 406/407 ind i den vestlige del af Romerriget.
Se Vandaler og Rhinovergangen 406
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romerrigets undergang
Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Mange oldtidsforskere diskuterer Romerrigets undergang og især grundene til det vestromerske riges fald 476 e.Kr.
Se Vandaler og Romerrigets undergang
Romersk Italien
Udsnit af ''Tabula Peutingeriana'', et romersk kort fra 4. årh. der viser den sydligste del af. Romersk Italien (latin: Italia) omfattede den italienske halvø fra floden Rubicon i nord til Calabrien i syd.
Se Vandaler og Romersk Italien
Roncesvallespasset
Mindesten over kampen i 778. Bemærk, hvordan baskiske nationalister har markeret sig på monumentet over en kamp, som deres landsmænd vandt. Roncesvallespasset (Ibañeta; Col de Roncevaux) er et bjergpas i den selvstyrende provins Navarra.
Se Vandaler og Roncesvallespasset
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Se Vandaler og Slaget ved Chalons
Slaget ved Fredericksburg
Slaget ved Fredericksburg blev udkæmpet i og omkring Fredericksburg i Virginia fra den 11. december til den 15. december 1862 mellem Robert E. Lees sydstatshær Army of Northern Virginia og Unionens Army of the Potomac under kommando af generalmajor Ambrose E. Burnside, og det huskes som et af de mest ensidige slag i den amerikanske borgerkrig.
Se Vandaler og Slaget ved Fredericksburg
Slaget ved Mainz (406)
Slaget ved Mainz blev udkæmpet mellem frankerne, der på det tidspunkt var allierede med Rom, og en alliance af vandaler, svebere og alanere.
Se Vandaler og Slaget ved Mainz (406)
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Vandaler og Slaviske folkeslag
Speyer
Speyer er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; den ligger ved floden Rhinen og har ca 50 000 indbyggere.
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Theoderik 1.
Theoderik 1. (død 451) (alternative stavemåder omfatter Theodorid, Theodorich, Teodorico og Theodericus) blev visigoternes konge, da Wallia døde i 418.
Theodosius 2.
Theodosius 2. (Flavius Theodosius Junior Augustus; 10. april 401 – 28. juli 450) var østromersk kejser i perioden 408-450.
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Se Vandaler og Theodosius den Store
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Se Vandaler og Tidlig middelalder
Tidslinje for Galiciens historie
Det nordvestlige Spanien omfattede i tidlig middelalder områderne Asturien, Galicien, Kantabrien og León.
Se Vandaler og Tidslinje for Galiciens historie
Timgad
Timgad (arabisk, تيمقاد Thamugadi, af romerne kaldt Thamugas) var en romersk koloniby i Nordafrika, grundlagt af kejser Trajan ca.
Tipasa
Tipasa-provinsen ligger ved kysten Tipasa (også Tébessa og Tipaza, tidligere Tefessedt, på Chenoua: Bazar) er en by på Algeriets kyst, hovedstad i provinsen Tipaza.
Tripoli
Tripoli (arabisk: طرابلس Ṭarābulus) er hovedstaden i den nordafrikanske stat Libyen.
Tripolitania
Tripolitania Tripolitania (arabisk طرابلس, Tarābulus) er en historisk region og en tidligere libysk provins, eller stat.
Tunesien
Tunesien (تونس, tr. Tūnis; Tunisie), officielt Republikken Tunesien (arabisk: الجمهورية التونسية, tr. al-Jumhūrīyah at-Tūnisīyah; fransk: République tunisienne) er et land i Maghreb-regionen Nordafrika.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Tysklands historie
Tysklands historie er ekstremt kompliceret og afhænger i høj grad af, hvorledes man definerer Tyskland.
Se Vandaler og Tysklands historie
Valakiet
Fyrstendømmet Valakiets flag frem til 1859 Billede af Rumænien med Valakiet (''Țara Rumânească'') i gul farve. Valakiet var et område og fyrstendømme i Rumænien.
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Vendel
''Ottarshögen'' Ohtheres gravhøj i Vendel. Vendel er et sogn i det svenske område Uppland.
Vendernes Konge
Vendernes Konge (Rex Sclavorum) var en historisk titel, der indikerede suverænitet eller prætenderet suverænitet, over slaviske områder på Østersøens sydkyst.
Se Vandaler og Vendernes Konge
Victoria (mytologi)
sejrssøjlen i Berlin. Victoria var i Romerriget personifikation af sejren, dyrket som gudinde, ligesom grækernes Nike.
Se Vandaler og Victoria (mytologi)
Vinens historie
Arkæologiske lokaliteter fra neolitisk tid, kobberalder og tidlig bronzealder, hvor der er fundet spor efter vin- eller olivendyrkning. Vinens historie spænder over tusinder af år tæt knyttet til historien vedrørende landbrug, madkunst, civilisation og mennesket selv.
Se Vandaler og Vinens historie
Vinniler
Vinniler er i nordisk mytologi navnet på et folk, måske Langobarderne, som lå i strid med Vandalerne.
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Wallia
Wallia (alternative stavemåder omfatter Vallia, Valia, Walia og Walja) blev visigoternes konge, da Sigerik blev myrdet i 415.
Wielbarkkulturen
Romerriget Vistuladeltaet med de arkæologiske udgravninger af Wielbark- og Oksywiekulturerne; datidige navne fra 1800-tallet. Wielbarkkulturen (Wielbark-Willenberg-Kultur, Kultura wielbarska, Вельбарська культура (Vel’bars’ka kul’tura)) var en forhistorisk kultur, som blandt andet har været identificeret som gotisk, skønt forskerne ikke er enige; kulturen dukkede op i første halvdel af det første århundrede e.Kr.
Se Vandaler og Wielbarkkulturen
Wulfila
Wulfila eller (forgræsket) Ulfilas (ca. 310-383) var biskop over vestgoterne og den første, der oversatte det Ny Testamente til et germansk sprog.
400'erne
400'erne er perioden fra 1.
406
---- Se også 406 (tal) ----.
407
----.
408
---- Se også 408 (tal) ----.
409
----.
410
----.
410'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne 400'erne – 410'erne – 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne År: 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 ---- 410'erne er perioden fra 1.
411
---- vandalske stammer.
412
---- Oprørskejseren Jovinus holdt ikke længe i Gallien, men nåede da at udsende mønter med sit portræt.
413
---- Side fra Augustins ''De Civitate Dei'', i en udgave fra 1470.
414
----.
415
----.
416
----.
417
----.
418
---- Se også 418 (tal) ----.
422
Omkring år 700 byggede herskeren Kan-Bahlum korstemplet i Palenque, hvor han redegjorde for sine forgængere, herunder herskeren, der nu omtales som "Casper".
426
En solidus med Valentinian 3., præget i Ravenna mellem 426 og 430.
428
Nestorius, som man forestillede sig ham i 1688.
440
---- Se også 440 (tal) ----.
455
---- Se også 455 (tal) ----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
520
---- Se også 520 (tal) ----.
533
----.
Også kendt som Vandal, Vandalere, Vandalerne.