Indholdsfortegnelse
37 relationer: Adair Crawford, Adiabateksponenten, Afledte SI-enheder, Akkumuleringsbeholder, Ørken, Benzen, Det Døde Hav, Energi, Ethan, Fase (stof), Fastlandsklima, Fordampningsvarme, Geologisk varmelager, Glas, Global opvarmning, Helium, Idealgas, Ild, Isobar, Kalorimeter, Kalorimetri, Klima, Kystklima, Lithium, Luft, Matematik, Planteøkologi, Pyrheliometer, Robert von Mayer, Salinitet, Sandwichkonstruktion, Smeltevarme, Specifik varmeledningsevne, Termisk energi, Vand, Vindenergi, Wienbro-oscillator.
Adair Crawford
Tegning af noget af Adair Crawfords udstyr Adair Crawford (født 1748, død 29. juli 1795) var en britisk kemiker og fysiker, som var foregangsmand i udviklingen af kalorimetriske metoder til at måle stoffers specifikke varmekapacitet og temperaturen ved kemiske reaktioner.
Se Varmekapacitet og Adair Crawford
Adiabateksponenten
Adiabateksponenten(symbol \gamma) er en dimensionsløs kvotient, der beskriver forholdet mellem et stofs varmefylde ved konstant tryk (symbol c_p) og ved konstant volumen (symbol c_V).
Se Varmekapacitet og Adiabateksponenten
Afledte SI-enheder
Afledte SI-enheder er en del af SI-systemet for måleenheder og er afledt af de 7 grundlæggende SI-enheder.
Se Varmekapacitet og Afledte SI-enheder
Akkumuleringsbeholder
To parallelkoblede røde akkumuleringsbeholdere til træfyr. En akkumuleringsbeholder hvor en af kilderne er solvarme A, som sendes ind i en akkumuleringsbeholder via en mindre pumpe B (cirkel med trekant) og varmevekslerspiralen i varmtvandsbeholderen. Den anden spiral C kan f.eks. anvendes til oliefyr eller brændeovn.
Se Varmekapacitet og Akkumuleringsbeholder
Ørken
Ørken i Marokko Atacamaørkenen i Chile Ørken Sinai I geografi er en ørken en landskabsform eller en region hvor der falder meget lidt nedbør.
Benzen
Den kemiske forbindelse benzen (også benzol, C6H6) er en farveløs, brændbar aromatisk kulbrinte, der beviseligt er kræftfremkaldende.
Det Døde Hav
En turist demonstrerer den usædvanlige høje opdrift, som er forårsaget af det høje saltindhold. Dødehavet eller Det døde hav (יָם הַמֶּלַח bogstaveligt: Hav af salt; البحر الميت Den første artikel al- er unødvendig og anvendes normalt ikke.
Se Varmekapacitet og Det Døde Hav
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ethan
Ethan (eller ætan (Retskrivningsordbogen)) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer.
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Se Varmekapacitet og Fase (stof)
Fastlandsklima
Klimadiagram for Minsk, der har udpræget fastlandsklima. Fastlandsklima eller kontinentalt klima er de klimatyper, der er præget af, at tørre materialer (jord, sten, klipper) har lav varmefylde og ringe varmeledningsevne.
Se Varmekapacitet og Fastlandsklima
Fordampningsvarme
Fordampningsvarme er et udtryk for den energi i form af varme, der skal til, for at fordampe et stof, når det er opvarmet til sit kogepunkt.
Se Varmekapacitet og Fordampningsvarme
Geologisk varmelager
Geologisk varmelager er et anlæg hvor jordens naturlige varmekapacitet udnyttes til at lagre varmen.
Se Varmekapacitet og Geologisk varmelager
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Varmekapacitet og Global opvarmning
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Idealgas
En idealgas består af punktformede partikler. Idealgassen er en idealiseret model, der kan bruges på mange virkelige gasser.
Ild
Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.
Isobar
En isobar er en linje (kurve) gennem de steder, hvor der hersker samme lufttryk.
Kalorimeter
Simpelt kalorimeter1. Termometer2. Anordning til antænding3. 4. Indre beholder 5. Ydre beholder6. Isolerende fødder Med et kalorimeter måler man hvor meget varme der frigøres/optages ved en kemisk reaktion hvorved entalpiændringen for den pågældende reaktion kan bestemmes.
Se Varmekapacitet og Kalorimeter
Kalorimetri
Kalorimetri betyder varmemåling og er en disciplin inden for den eksperimentelle fysik som beskæftiger sig med bestemmelse af varmekapacitet, latent varme etcetera.
Se Varmekapacitet og Kalorimetri
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Kystklima
Kystklima Et kystklima er et klima, hvor havnærhed mildner og udjævner de forventelige, årlige maksimum- og minimumtemperaturer – under den forudsætning, at vinden bærer mildningen ind over lande der ligger nær kysten.
Se Varmekapacitet og Kystklima
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Varmekapacitet og Matematik
Planteøkologi
Daniel Schwen Planteøkologien eller vegetationsøkologien er et delområde under botanik og økologi.
Se Varmekapacitet og Planteøkologi
Pyrheliometer
Pyrheliometer Pyrheliometer eller solkalorimeter er et instrument til at måle solens energiindfald med.
Se Varmekapacitet og Pyrheliometer
Robert von Mayer
Julius Robert von Mayer (født 25. november 1814 i Heilbronn, død 20. marts 1878 sammesteds) var en tysk læge og fysiker.
Se Varmekapacitet og Robert von Mayer
Salinitet
Saliniteten i overfladen af verdenshavene Salinitet, også kaldet eller saltholdighed, er et mål for mængden af opløst salt, der er indeholdt i et kilo havvand.
Se Varmekapacitet og Salinitet
Sandwichkonstruktion
Sandwichkonstruktion, A viser den komplette konstruktion, og er B de to yderlag som omgiver C som er mellemlagget En sandwichkonstruktion er en konstruktion, der er sammensat af flere lag, der hver især består af forskellige materialer.
Se Varmekapacitet og Sandwichkonstruktion
Smeltevarme
Smeltevarme er den mængde energi der skal til, for at et stof kan gå fra fast fase til flydende, når dette har nået smeltepunktet.
Se Varmekapacitet og Smeltevarme
Specifik varmeledningsevne
I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.
Se Varmekapacitet og Specifik varmeledningsevne
Termisk energi
Termisk energi bliver i daglig tale ofte kaldt varme eller varmeenergi.
Se Varmekapacitet og Termisk energi
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vindenergi
Sejlskibe Vindenergi eller vindkraft er et udtryk for den kinetiske energi, som vinden indeholder.
Se Varmekapacitet og Vindenergi
Wienbro-oscillator
En Wienbro-oscillator er et elektronisk kredsløb der leverer næsten perfekte sinus-formede signaler med en forvrængning på ned til 0,1 %. Kredsløbet er opkaldt efter Max Wien, som udviklede det for Wienbro-oscillatoren karakteristiske filter i 1891.
Se Varmekapacitet og Wienbro-oscillator
Også kendt som Energikapacitet, Specifik varme, Specifik varmekapacitet, Specifikke varme, Varmefylde.