Indholdsfortegnelse
11 relationer: Auspicier, Østgrønlandsoverenskomsten, Divination, Elverfolk, Forbrand, Helhest, Katarina Stenbock, Romersk religion, Tordenkile, Vølve, Vornedskab.
Auspicier
Nike, som bærer Sejrens hymer på denne sorte'' kylix-drikkekop fra Lakonien'', ca. 550–530 f.Kr. En auspice (Latin: auspicium, fra auspex; ~ bogstaveligt: "En som ser på fugle") er et varsel.
Østgrønlandsoverenskomsten
Østgrønlandsoverenskomsten var en traktat af 9. juli 1924 mellem Danmark og Norge om adgangen til Østgrønland.
Se Varsel og Østgrønlandsoverenskomsten
Divination
Divination (lat divinatio, "forudsigelse" fra divinare, "guddommelig inspiration") også kaldt varselstydning, er et religiøst ritual, hvis formål er at opnå information ved at tyde varsler eller kommunikation fra en overnaturlig agent.
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Forbrand
Forbrand er en særlig form for varsel, der findes i dansk folketro.
Helhest
Tegning af de tre-benede helhest Helhesten var ifølge folketro en kirkevare og spøgelsesagtig, trebenet hest, der varsler død, sygdom og ulykke.
Katarina Stenbock
Katarina Stenbock (22. juli 1535 — 13. december 1621) var datter af hertug Gustav Olsson (Stenbock) og Brita Eriksdotter.
Se Varsel og Katarina Stenbock
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Tordenkile
En tordenkile er en symbolsk repræsentation af et lynnedslag.
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Vornedskab
Vornedskab er betegnelsen for den pligt, som var pålagt bønder på Sjælland, Lolland og Falster samt Møn og Bogø, tilsvarende Sjællandske Lovs gyldighedsområde, om at forblive på deres fødegods og til at overtage eventuelt ødegods til fæste.