Indholdsfortegnelse
154 relationer: Aksehældning, Alethiometer, Analemma, Aprilsnar i danske medier, Arthur von Auwers, Astrobiologi, Astronomisk passage, Atmosfære (himmellegeme), Ørkenens hvide sol, Basalt, Betelgeuse, Brian Aldiss, Caldera, Cassini-Huygens, Cassiopeia, Changxi, Constellation-programmet, Cosmos: A Personal Voyage, Dawnstar, Den Europæiske Rumorganisation, Det Store Bombardement, Dopplereffekt, Dorothea Erxleben, Dyrekreds, Eksperimentel arkæologi, Eugène Michel Antoniadi, Europa (måne), Fosfin, Fossa (exogeologi), Galileo (rumsonde), Galileo Galilei, Ganymedes (måne), George Adamski, Giotto (rumsonde), Gliese 581, Gliese 581 c, Gliese 876 d, Granit, Gravitationel slynge, Græske guder, H.P. Lovecraft, Halleys komet, Halo, Hermes, Hesperos, Hughes Aircraft Company, Idun, Ilt, InSight, Inti, ... Expand indeks (104 mere) »
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Se Venus (planet) og Aksehældning
Alethiometer
Et alethiometer er en fiktiv opfindelse som måler sandheden, i Philip Pullman trilogi om Det gyldne kompas.
Se Venus (planet) og Alethiometer
Analemma
Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.
Aprilsnar i danske medier
Aprilsnar 2001 — metrotog løbet løbsk på Rådhuspladsen. Det er en tradition at de danske nyhedsmedier hvert år 1. april bringer en aprilsnar i form af en nyhed som ikke har noget på sig.
Se Venus (planet) og Aprilsnar i danske medier
Arthur von Auwers
Georg Friedrich Julius Arthur Auwers (født 12. september 1838 i Göttingen, død 24. januar 1915 i Berlin) var en tysk astronom.
Se Venus (planet) og Arthur von Auwers
Astrobiologi
Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.
Se Venus (planet) og Astrobiologi
Astronomisk passage
Jupiter, som det kunne have set ud d. 3. Januar 1818 Cassini Cassini Månen passerer Solen. Set fra rumobservatoriet STEREO B. På grund af afstanden synes Månen mindre end set fra Jorden Den astronomiske begivenhed, hvor to himmellegemer passerer hinanden set fra et bestemt punkt, kaldes en astronomisk passage.
Se Venus (planet) og Astronomisk passage
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Venus (planet) og Atmosfære (himmellegeme)
Ørkenens hvide sol
Ørkenens hvide sol (Белое солнце пустыни, translit: Beloje solntse pustyni) er en sovjetisk spillefilm fra 1969 produceret af Mosfilm og instrueret af Vladimir Motyl.
Se Venus (planet) og Ørkenens hvide sol
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Betelgeuse
Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.
Se Venus (planet) og Betelgeuse
Brian Aldiss
Brian Wilson Aldiss (født 18. august 1925 i East Dereham, Norfolk, død 19. august 2017) var en produktiv engelsk forfatter af både generel skønlitteratur og science fiction.
Se Venus (planet) og Brian Aldiss
Caldera
Satellitbillede af Santorinis caldera, opstået under Theras eksplosion omkring 1600 f.Kr. En caldera er en kraterlignende formation, der fremkommer, når en vulkan synker sammen efter et stort udbrud.
Cassini-Huygens
Tegning af Cassini under nedbremsning til kredsløbet om Saturn umiddelbart efter at hovedmotoren er tændt. Cassini-Huygens er en ubemandet rummission med det formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem.
Se Venus (planet) og Cassini-Huygens
Cassiopeia
Røntgenbillede af supernova SN 1572. Cassiopeia er et af de mest kendte stjernebilleder.
Se Venus (planet) og Cassiopeia
Changxi
Månemoderen Changxi, der bader sine 12 månedøtre i floden Changxi var en månegudinde i kinesisk mytologi, tilbedt af forskellige folkeslag i Kina og andre asiatiske lande, hvor hun havde 12 måneskiver som døtre, og dannede pendant til solgudinden Xihe med hendes 10 solbørn.
Constellation-programmet
Præsident George W. Bush's tale 14. januar 2004 Projekt Constellation logo-Moon, Mars and Beyond. Constellation-programmet er et tidligere NASA-program, der havde til formål at bygge en generation af nye rumfartøjer til bemandet rumflyvning.
Se Venus (planet) og Constellation-programmet
Cosmos: A Personal Voyage
Cosmos: A Personal Voyage er en amerikansk produceret dokumentarserie i 13 episoder, skrevet af Carl Sagan, Ann Druyan, og Steven Soter, med Carl Sagan som vært.
Se Venus (planet) og Cosmos: A Personal Voyage
Dawnstar
Dawnstar er et indie-rockband fra Ungarn, Budapest.
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Se Venus (planet) og Den Europæiske Rumorganisation
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Venus (planet) og Det Store Bombardement
Dopplereffekt
Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.
Se Venus (planet) og Dopplereffekt
Dorothea Erxleben
Dorothea Christiane Erxleben, (født Leporin 13. november 1715 i Quedlinburg, død 13 juni 1762), var en tysk læge.
Se Venus (planet) og Dorothea Erxleben
Dyrekreds
Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). date.
Se Venus (planet) og Dyrekreds
Eksperimentel arkæologi
Bullenwächter Eksperimentel arkæologi (også kaldet eksperiment arkæologi eller eksperimenterende arkæologi) bruger et antal forskellige metoder, teknikker, analyser og fremgangsmåder for at kunne opstille og afprøve hypoteser, der bygger på arkælogisk kildemateriale som f.eks.
Se Venus (planet) og Eksperimentel arkæologi
Eugène Michel Antoniadi
Eugène Michel Antoniadi (græsk Ευγένιος Μιχαήλ Αντωνιάδης – Evjénios Mikhaíl Andoniádis) (1. marts 1870 i Konstantinopel – 10. februar 1944), eller Eugenios Michael Antoniadis, var en græsk astronom som i store dele af sit liv opholdt sig i Frankrig.
Se Venus (planet) og Eugène Michel Antoniadi
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Se Venus (planet) og Europa (måne)
Fosfin
Molekylformet for fosfin Molekylmodel af fosfin Fosfin eller phosphin med det systematiske navn fosfan eller phosphan er en meget giftig, ætsende og brandfarlig luftformig fosfor-forbindelse med den kemiske formel PH3.
Fossa (exogeologi)
Cerberus Fossae på Mars (Foto: NASA) Fossa er betegnelsen for en lang, smal sænkning på et himmellegeme som en planet eller en måne.
Se Venus (planet) og Fossa (exogeologi)
Galileo (rumsonde)
STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.
Se Venus (planet) og Galileo (rumsonde)
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Se Venus (planet) og Galileo Galilei
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Venus (planet) og Ganymedes (måne)
George Adamski
George Adamski (født 17. april 1891, død 26. februar 1965) var en polskfødt amerikaner.
Se Venus (planet) og George Adamski
Giotto (rumsonde)
Giottos afbildning af Halleys Komet som Jesu ledestjerne (1304) Halleys Komet fra Jorden Giotto er navnet på ESA's første rumsonde.
Se Venus (planet) og Giotto (rumsonde)
Gliese 581
Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.
Se Venus (planet) og Gliese 581
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Se Venus (planet) og Gliese 581 c
Gliese 876 d
Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks.
Se Venus (planet) og Gliese 876 d
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Gravitationel slynge
En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.
Se Venus (planet) og Gravitationel slynge
Græske guder
Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.
Se Venus (planet) og Græske guder
H.P. Lovecraft
Howard Phillips Lovecraft (født 20. august 1890 i Angell Street nr. 454 i Providence, Rhode Island, død 15. marts 1937) var en amerikansk gyser-forfatter og kritiker.
Se Venus (planet) og H.P. Lovecraft
Halleys komet
Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.
Se Venus (planet) og Halleys komet
Halo
En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.
Hermes
græsk original fra ca. 430 f.Kr. Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk mytologi.
Hesperos
Hesperos som personifikation af aften og Aftenstjernen, billede af A.R.Mengs 1756 Månegudinden Selene/Luna som symbol for natten, med aftenen Hesperos der kigger nedad, og morgenen Phosphoros, der kigger opad, romersk alter 2. årh. fvt., Louvre Museum Hesperos (græsk: Ἓσπερος aften, vest) var i græsk mytologi gud for Aftenstjernen, det vil sige planeten Venus set om aftenen.
Hughes Aircraft Company
Hughes Aircraft Company var en amerikansk producent af fly og helikoptere samt rumfartsudstyr og våbensystemer.
Se Venus (planet) og Hughes Aircraft Company
Idun
''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
InSight
InSight Lander. Illustration af ''Insight'' i arbejde på Mars. Insight, stiliseret som InSight, er en Marssonde fremstillet i 2010'erne, som oprindeligt var planlagt at skulle opsendes i marts 2016.
Inti
Inti er det samlede symbol på solguden i inkaernes oprindelige religion.
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Se Venus (planet) og Io (måne)
Johann Hieronymus Schröter
Johann Hieronymus Schröter (født 30. august 1745 i Erfurt, død 29. august 1816 i Lilienthal) var en tysk amatørastronom.
Se Venus (planet) og Johann Hieronymus Schröter
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Se Venus (planet) og Johannes Kepler
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Venus (planet) og Jordens fremtid
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Venus (planet) og Jordens historie
Julestjernen (betlehemsstjernen)
Julestjernen ses i øverste venstre hjørne af denne illustration af de vise mænds besøg hos Jesusbarnet. Fra et middelalderligt manuskript, ca. 1412-1416 Julestjernen eller betlehemsstjernen er ofte anvendte betegnelser for den stjerne, der ifølge fortællingen om de vise mænd (hellige tre konger) i Matt 2,1-12 ledte disse til Jesusbarnet i Betlehem.
Se Venus (planet) og Julestjernen (betlehemsstjernen)
Kanal (solsystemet)
krateret Gassendi. ''Foto fra NASA'' Kanal (latin: rima) er betegnelsen for en landskabsform, der forekommer på legemer i solsystemet.
Se Venus (planet) og Kanal (solsystemet)
Kepler-452b
Kepler-452b er en exoplanet som er i kredsløb rundt om en hovedseriestjerne med spektrum G2V, ligesom vor Sol ved navn Kepler-452.
Se Venus (planet) og Kepler-452b
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Se Venus (planet) og Keplers love
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Se Venus (planet) og Klippeplanet
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Konjunktion (astronomi)
"Superior-conjunction".
Se Venus (planet) og Konjunktion (astronomi)
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Se Venus (planet) og Kosmisk afstandsstige
Kvinde
En gruppe kvindelige løbere i 2010 Kvindelige amerikanske krigsveteraner ved en mindeceremoni En kvinde er et hunkønnet menneske; det vil sige af arten Homo sapiens.
Lagrange-punkt
De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.
Se Venus (planet) og Lagrange-punkt
Løbsk drivhuseffekt
En løbsk drivhuseffekt (på engelsk runaway greenhouse effect) er en ustoppelig og selvforstærkende drivhuseffekt, der fører til fordampning af alt det flydende vand på en planet.
Se Venus (planet) og Løbsk drivhuseffekt
Lucifer
Luc Viatour Lucifer (latin: lysbringeren) er oprindeligt en romersk gud i drengeskikkelse.
Lukian
Lukian som eftertiden har tænkt sig ham. Lu'kian (græsk: Λουκιανός, latin: Lūciānus) var en græsk satirisk forfatter, født omkr.
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Se Venus (planet) og Magnetosfære
Maria Gaetana Agnesi
Maria Gaetana Agnesi (født 16 maj 1718 i Milano, død 9 januar 1799 sammesteds) var en italiensk matematiker, filosof, teolog og humanist.
Se Venus (planet) og Maria Gaetana Agnesi
Maria Sibylla Merian
Maria Sibylla Merian (født 2. april 1647 i Frankfurt am Main, død 13. januar 1717 i Amsterdam) var tysk-hollandsk botaniker, entomolog og billedkunstner med speciale i afbildning af insekter og blomsterkompositioner Hun hører til den yngre frankfurter-linje af Merian-familien fra Basel og voksede op i Frankfurt am Main.
Se Venus (planet) og Maria Sibylla Merian
Mariner 10
Mariner 10 rumsonden Mariner 10 var den sidste rumsonde i NASAs Mariner program (Mariner 11 og 12 blev omdøbt til Voyager 1 og 2).
Se Venus (planet) og Mariner 10
Mariner-programmet
Mariner-programmet var en serie af NASA's rumsonder til at undersøge de indre planeter.
Se Venus (planet) og Mariner-programmet
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Venus (planet) og Mars (planet)
Mars' måner
Viking 1977) Planeten Mars har to kendte måner, Phobos og Deimos.
Se Venus (planet) og Mars' måner
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Måneformørkelse
sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.
Se Venus (planet) og Måneformørkelse
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens geologiske tidsaldre
Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.
Se Venus (planet) og Månens geologiske tidsaldre
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Venus (planet) og Merkur (planet)
Merkurpassage
Merkurpassage 8. november, 2006 med solpletterne nr. 921, 922, and 923 En Merkurpassage er det fænomen, at planeten Merkur passerer ind "foran" Solen, set fra Jorden.
Se Venus (planet) og Merkurpassage
MESSENGER
Billede af rumsonden, lavet af NASA MESSENGER, akronym for MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry and Ranging (akronymet spiller på at det engelske ord messenger betyder budbringer og at Merkur var gudernes sendebud), var en rumsonde, opsendt af NASA, med det formål at udforske planeten Merkur.
Se Venus (planet) og MESSENGER
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Venus (planet) og Meteoritnedslag
Mexicansk hårløs hund
Den mexicanske hårløse hund er en sjælden hunderace delvis uden pels.
Se Venus (planet) og Mexicansk hårløs hund
Mikhail Lomonosov
Mikhail Vasiljevitj Lomonosov (russisk: Михаил Васильевич Ломоносов, født 8. (juliansk kalender)/19. (gregoriansk kalender) november 1711 i Misjaninskaja, i dag Lomonosovo, ved Kholmogory i Arkhangelsk oblast), død 4./15.
Se Venus (planet) og Mikhail Lomonosov
Milutin Milanković
Milutin Milanković (serbisk: Милутин Миланковић) (ses også skrevet som Milankovitch) (28. maj 1879 – 12. december 1958), var en serbisk ingeniør og geofysiker, som er bedst kendt for sin velunderbyggede teori om solindstrålingens betydning for istider, de såkaldte Milanković-cykler.
Se Venus (planet) og Milutin Milanković
Mons (exogeologi)
James Irwin fra Apollo 15-missionen med Mons Hadley i baggrunden (Foto: NASA) Mons (flertal: montes) er betegnelsen for et bjerg på et himmellegeme, blandt andet på Månen.
Se Venus (planet) og Mons (exogeologi)
Morgenstjerne
Morgenstjerne kan hentyde til flere artikler.
Se Venus (planet) og Morgenstjerne
Morning Star-ceremonien
Miniature opstilling af Morning Star ceremoniens menneskeofring Morning Star-ceremonien (Morgenstjerne-ceremonien) var de byboende skidi-pawneers ofring af en pige fra en fjendtlig indianerstamme til morgenstjernen.
Se Venus (planet) og Morning Star-ceremonien
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Nærjordsasteroide
Antal kendte nærjordsasteroider efter årstal. Antal nærjordsasteroider efter størrelse. En nærjordsasteroide er en småplanet, der bevæger sig i en bane der, enten bringer den tæt på Jorden, eller ligefrem medfører at den krydser Jordens bane.
Se Venus (planet) og Nærjordsasteroide
Nærum Gymnasium
Nærum Gymnasium eller NAG (oprindelig Nærum Amtsgymnasium indtil strukturreformen) er et alment gymnasium fra 2003 beliggende i forstaden Nærum i Rudersdal Kommune nord for København.
Se Venus (planet) og Nærum Gymnasium
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Se Venus (planet) og Nedslagskrater
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Venus (planet) og Neptun (planet)
Newton-teleskop
En kopi af Newtons første reflektor med 6 tommer i brændvidde princippet i Newton-teleskopet Newton-teleskopet er et spejlteleskop opfundet af den britiske videnskabsmand Sir Isaac Newton (1643-1727), teleskopet virker ved hjælp af et konkavt primært spejl og et fladt diagonalt sekundærspejl.
Se Venus (planet) og Newton-teleskop
Opsendelsesvindue
Menneskeskabte og naturlige himmellegemer er dynamiske og for at nå disse skal raketter opsendes indenfor forudberegnede tidsrum; kaldet opsendelsesvinduer.
Se Venus (planet) og Opsendelsesvindue
Pentagram
Pentagram Pentagram eller pentalpha (πεντάλφα - fem A'er), er navnet på den regulære femtakkede stjerne, som historisk har været brugt som ikon for diverse religiøse og okkulte betydninger.
Se Venus (planet) og Pentagram
Perihel og aphel
Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede.
Se Venus (planet) og Perihel og aphel
Perturbation
Perturbation (fra latin perturbatio (genitiv -onis), afledt af perturbare 'bringe i uorden/forstyrre') er et begreb fra især astronomien.
Se Venus (planet) og Perturbation
Pietro Tacchini
Pietro Tacchini (født 21. marts 1838 i Modena, død 24. marts 1905 sammesteds) var en italiensk astronom.
Se Venus (planet) og Pietro Tacchini
Pioneer-programmet
Pioneer-programmet var lidt af en blandet landhandel for et rumprogram at være.
Se Venus (planet) og Pioneer-programmet
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planetstien (Aalborg)
Planetstien i Aalborg ligger i Golfparken ved Urania Observatoriet.
Se Venus (planet) og Planetstien (Aalborg)
Planetstien (Lemvig)
Planetstien i Lemvig er en sti, udformet som en model af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.
Se Venus (planet) og Planetstien (Lemvig)
Planetsystemer
ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.
Se Venus (planet) og Planetsystemer
Planetsystemets nomenklatur
Planetsystemets nomenklatur er for objekter i planetsystemet en benyttet nomenklatur, som har til formål entydigt at identificere formationer på overfladen af en planet, måne eller asteroide, så formationerne let kan lokaliseres, beskrives og diskuteres.
Se Venus (planet) og Planetsystemets nomenklatur
Platonisk legeme
Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne.
Se Venus (planet) og Platonisk legeme
Protonraket
Protonraketten er den største raket der benyttes af den Føderale russiske rumfartsorganisation.
Se Venus (planet) og Protonraket
Radioastronomi
Radioastronomi er den del af astronomien, der studerer de radiobølger, der kommer til Jorden fra processer i Universet: Et af de mest berømte eksempler på dette er opdagelsen af den mikrobølgestråling, der kommer fra alle retninger i Universet – en observation, der understøtter teorien om Big Bang.
Se Venus (planet) og Radioastronomi
Rumkapløbet
Vostok løfteraket fra Sovjetunionens rumprogram førte de første bemandede satellitter ud i rummet Rumkapløbet var en politisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA på teknologisk udvikling.
Se Venus (planet) og Rumkapløbet
Rumsonder
Denne liste har som formål at inkludere alle individuelle rumsonder, der har studeret eller er planlagt til at skulle studere objekter i Solsystemet (udover jorden): For en beskrivelse af rumsonder generelt se rumsonde.
Se Venus (planet) og Rumsonder
Rundetårn
Rundetårn (opr. stavemåde: Runde Taarn) er et 41,55 meter højt observationstårn, rundetaarn.dk der ligger i Købmagergade i Indre By, København.
Se Venus (planet) og Rundetårn
Ruslands historie
''Ruslands årtusinde'', skulptur fra 1862 i Velikij Novgorod til hyldest af Ruslands historie Ruslands historie begynder med østslavernes historie.
Se Venus (planet) og Ruslands historie
Seraf
En seraf på et maleri af Mikhail Vrubel fra 1905. Inspireret af et digt af Aleksandr Pusjkin. En seraf er en engel med tre par vinger der nævnes i Det gamle testamente.
Simon Newcomb
Simon Newcomb (født 12. marts 1835 i Wallace, Nova Scotia, død 11. juli 1909 i Washington) var en amerikansk astronom.
Se Venus (planet) og Simon Newcomb
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Venus (planet) og Skorpe (geologi)
SN 1572
SN 1572 og Tycho supernova er de moderne navne for Tycho Brahes stella nova.
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Venus (planet) og Solens dannelse og udvikling
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Venus (planet) og Solsystemet
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Se Venus (planet) og Solsystemets dannelse og udvikling
Sopdet
Sopdet, også kendt som Sothis i græsk mytologi (Græsk: Σῶθις, Sō̂this), er i den egyptiske mytologi navnet på stjernen Sirius (Hundestjernen) samt dens personificering som en egyptisk gudinde.
Stjernetegn
De 12 stjernetegn afbildet på klokketårnet på Torre dell'Orologio på Markuspladsen i Venedig i Italien. Et stjernetegn eller soltegn er en af 12 lige dele af ekliptika, som vestlig astrologi traditionelt anvender.
Se Venus (planet) og Stjernetegn
STS-30
STS-30 (Space Transportation System-30) var Atlantis fjerde rumfærge-mission.
Tekla Bądarzewska
Tekla Bądarzewska-Baranowska (1834 i nærheden af Warszawa - 29. september 1861 i Warszawa) var en polsk komponist.
Se Venus (planet) og Tekla Bądarzewska
Terraforming
Mars der bliver terraformet, opdelt i fire faser. Terraforming (bogstaveligt, at jordliggøre) er processen at modificere en planet, måne eller et andet himmellegeme til en mere beboelig atmosfære, temperatur eller økologi.
Se Venus (planet) og Terraforming
Tidslinje for tekniske opfindelser
Tidslinje for tekniske opfindelser.
Se Venus (planet) og Tidslinje for tekniske opfindelser
Tyngdebølge
Tyngdebølger er forstyrrelser, som optræder inden for fluidmekanik (hydrodynamik og aerodynamik) og som udbreder sig styret af det lokale tyngdefelt.
Se Venus (planet) og Tyngdebølge
Tzolk'in
Tzolk'in er det navn, som forskere har givet til den 260-dages kalender, som stammer fra den præcolumbianske mayakultur i Mellemamerika.
Ufo
Fotografi af en påstået ufo i New Jersey – billedet er taget den 31. juli 1952. En skulptur af en ufo i Tenjo i Colombia, en placering, der er spekuleret at være hyppigt besøgt af mange ufoer og forårsager mange uforklarlige aktiviteter at forekomme. En ufo (uofficielt også stavet UFO) eller uidentificeret flyvende objekt er en betegnelse for ethvert flyvende objekt, der ikke umiddelbart kan identificeres eller forklares.
Urban Bruun Aaskov
Urban Bruun Aaskov (født 28. april 1742 i Brønshøj, død 31. maj 1806) var en dansk læge og astronom.
Se Venus (planet) og Urban Bruun Aaskov
Vægt (fysik)
Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.
Se Venus (planet) og Vægt (fysik)
Venera-programmet
Model af rumsonden Vega Venera-programmet (fra russisk: Вене́ра, '') var en fællesnævner for de sovjetiske venussonder.
Se Venus (planet) og Venera-programmet
Venus
Ordet venus har flere betydninger.
Venus Express
Venus i ultraviolet lys, ''Pioneer-Venus 1'' i 1979 Venus Express er den første europæiske venussonde.
Se Venus (planet) og Venus Express
Venuspassage
Venuspassagen i 2012 Venuspassagen i 2004 Filmklip af Venuspassagen i 2004 Venuspassage er et spektakulært astronomisk fænomen, som observeret samtidig fra forskellige positioner historisk har været brugt til bestemmelse af afstande i verdensrummet.
Se Venus (planet) og Venuspassage
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Se Venus (planet) og Verdensbillede
Very Large Telescope
Very Large Telescope (VLT) er et sammensat optisk teleskop, der består af fire teleskoper på 8,2 meter placeret i en formation.
Se Venus (planet) og Very Large Telescope
Walter Sydney Adams
Walter Sydney Adams (20. december 1876 – 11. maj 1956) var amerikansk astronom.
Se Venus (planet) og Walter Sydney Adams
William Harkness
William Harkness (født 17. december 1837 i Ecclefechan i Skotland, død 28. februar 1903 i Jersey City) var en amerikansk astronom.
Se Venus (planet) og William Harkness
(1566) Icarus
(1566) Icarus er en nærjords-asteroide af Apollo typen med det usædvanlige kendetegn, at perihelium er tættere ved Solen end planeten Merkur.
Se Venus (planet) og (1566) Icarus
1 E14 m²
Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 100 millioner km² og 1.000 millioner km².
1036 Ganymed
1036 Ganymed er en stenasteroide med en baneekscentricitet, der er så høj, at den klassificeres som et nærjord-objekt.
Se Venus (planet) og 1036 Ganymed
1962
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1962 (tal).
1964
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1964 (tal).
1967
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1967 (tal).
1975
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1975 (tal).
1978
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1978 (tal).
2004 FH
2004 FH er en nærjords-asteroide af Aten-typen.
2013
2013 (MMXIII) begyndte året på en tirsdag.
2015
2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.
2044
2044 (MMXLIV) er det 511.
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
Også kendt som Aftenstjerne (himmellegeme), Aftenstjerne (himmellegme), Morgenstjerne (himmellegeme), Morgenstjerne (himmellegme).