Indholdsfortegnelse
103 relationer: Amazonfloden, Anton Rubinstein, Argo (oceanografi), Asien, Atlanterhavet, Ø, Øgruppe, Bajkalsæl, Båndet jernformation, Béarns klima, Bering-landbroen, Biosfære, Bjergkæde, Challengerdybet, Dakosaurus, Dalai Lama, De syv have, Delfiner, Den svage sols paradoks, Det Indiske Ocean, Dobbelt-indlandsstat, Ediacara-faunaen, EOS (satellitprogram), Florarige, Flyvefisk, Galathea-ekspeditionerne, Generel havcirkulationsmodel, Geologi, Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850, Global økologi, Golfstrømmen, Grønland-Skotland Ryggen, Gudrid Thorbjørnsdatter, Halvspækhugger, Hav, Havaffald, Havliv, Havstrøm, Hydrografi, Iltkatastrofen, Indhav, Indo-Australske Plade, Ishavet, Istid, Jorden, Jorden rundt på 80 minutter, Jordens fremtid, Kattegat, Klimaændring, Koninklijke Marine, ... Expand indeks (53 mere) »
Amazonfloden
Billede fra Amazonfloden. Amazonfloden er en primært brasiliansk flod med en imponerende udstrækning og bredde.
Se Verdenshave og Amazonfloden
Anton Rubinstein
Anton Grigorevitj Rubinstein (Анто́н Григо́рьевич Рубинште́йн) (født 28. november 1829, død 20. november 1894) var en russisk komponist.
Se Verdenshave og Anton Rubinstein
Argo (oceanografi)
thumb Argo er et observationssystem af jordens verdenshave som giver realtidsdata til anvendelse indenfor klima-, vejr-, oceanografi- og fiskeriforskning.
Se Verdenshave og Argo (oceanografi)
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Se Verdenshave og Atlanterhavet
Ø
En ø, Fogo, set oppefra. En ø er et landområde helt omgivet af vand ved normalvandstand, der er mindre end et kontinent og større end en sten eller et skær.
Øgruppe
NASA billede fra 14. december 2004 af ''Mergui Archipelago''. Øgruppen ligger i det sydlige af Myanmar (tidligere Burma) langs med grænsen til Thailand. Øgruppen består af mere end 800 øer. NASA fotografi af en del af øgruppen Aleuterne d. 15.
Bajkalsæl
Bajkalsælen (Phoca sibirica) er en ægte sæl i rovdyrordenen.
Båndet jernformation
Båndet jernformation (også båndet jernstensformation, båndede jernaflejringer, båndet jernmalm, forkortet til BIF fra engelsk banded ironstone formations eller banded iron formations) er distinkte enheder af sedimentære bjergarter, som næsten altid er fra superæonen Prækambrium.
Se Verdenshave og Båndet jernformation
Béarns klima
I 2006 faldt den første sne i Somportpasset den 20. oktober. Man ser tydeligt den skarpe grænse mellem den øverste del, som har frostvejr, og den nederste, der har tøvejr. Béarns klima er meget sammensat, og det skyldes flere forskellige faktorer.
Se Verdenshave og Béarns klima
Bering-landbroen
Bering-landbroens udvikling fra for 21.000 år siden frem til i dag Bering-landbroen var en landforbindelse mellem Asien og Nordamerika.
Se Verdenshave og Bering-landbroen
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Bjergkæde
Andeskæden ved positionen 70° vest, 35° syd. Fotograferet fra en NASA-satellit. En bjergkæde (også kaldet cordillera, sierra eller serra) er en gruppe af bjerge (ofte aflang), der normalt er forårsaget af pladetektoniske fænomener.
Challengerdybet
Marianergraven med Challenger Deep Challengerdybet er det dybeste kendte punkt i verdenshavene med en dybde på næsten 11.000 m. Det ligger i Marianergraven øst for Filippinerne.
Se Verdenshave og Challengerdybet
Dakosaurus
Dakosaurus andiniensis Den forhistoriske Dakosaurus andiniensis, med kælenavnet "Godzilla", er en krokodille fra den sene juratid i Sydamerika.
Dalai Lama
Dalai Lama er eksiltibetanernes religiøse overhoved.
De syv have
De syv have i ældre tid. Kort over elleve have, der refereres til i forskellige middelalder definitioner af De syv have. Frasen "De syv have" (som i idiomet "sejle på de syv have") kan enten referere til en bestemt mængde af have – eller til en stor udstrækning af vandmasser.
Delfiner
Delfiner (Delphinidae) er den største familie inden for hvalerne med mere end 35 arter.
Den svage sols paradoks
Den svage sols paradoks omhandler den tilsyneladende modsigelse, at det fra geologiske og palæontologiske resultater vides, at der forekom flydende vand tidligt i Jordens historie, mens der samtidig foreligger et astrofysiske beregningsresultat, hvorefter intensiteten af solens lysudstråling i den periode kun skulle have været 70% af dens nuværende værdi.
Se Verdenshave og Den svage sols paradoks
Det Indiske Ocean
Det Indiske Ocean Det Indiske Ocean er det tredjestørste havområde på Jorden og regnes for et af verdenshavene.
Se Verdenshave og Det Indiske Ocean
Dobbelt-indlandsstat
En dobbelt-indlandsstat er et land eller en stat som er en indlandsstat, omringet af et eller flere andre lande som selv er indlandsstater.
Se Verdenshave og Dobbelt-indlandsstat
Ediacara-faunaen
Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''.
Se Verdenshave og Ediacara-faunaen
EOS (satellitprogram)
Jordovervågningssystemet Earth Observing System (EOS) er en del af NASAs geologiske program.
Se Verdenshave og EOS (satellitprogram)
Florarige
Et Florarige er et område, der er kendetegnet ved en selvstændig vegetationskarakter, og som er opstået uafhængigt med egen fylogenese.
Flyvefisk
''Flying Fish'' af Herbert James Draper, 1910. Exocoetidae eller flyvefiskene er en familie af saltvandsfisk der består af omkring 70 arter grupperet i 7 til 9 slægter.
Galathea-ekspeditionerne
Danmark har to gange sendt ekspeditionsskibe ved navn Galathea ud på en jordomsejling.
Se Verdenshave og Galathea-ekspeditionerne
Generel havcirkulationsmodel
Generelle havcirkulationsmodeller, også kendt som OGCM'er eller Ocean general circulation models er en særlig type generel cirkulationsmodel (GCM), der anvendes til at beskrive fysiske og termodynamiske processer i havene.
Se Verdenshave og Generel havcirkulationsmodel
Geologi
p.
Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850
Washington i 1973. Gletsjeren set fra samme sted i 2006; på 30 år har den trukket sig 1,9 km tilbage. Kort video med status for gletsjere i alle verdensdele. Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850 har betydet ændringer i mængden af ferskvand tilgængelig for dyr og planter, som lever af smeltevand, samt til menneskers husholdninger, landbrugets kunstvanding, og på længere sigt vandstanden i verdenshavene.
Se Verdenshave og Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850
Global økologi
Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.
Se Verdenshave og Global økologi
Golfstrømmen
Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm Golfstrømmen er en varm, kraftig og hurtig havstrøm, som fører vand fra Den Mexicanske Golf gennem Floridastrædet og ud i Atlanterhavet i nord-nordøstlig retning.
Se Verdenshave og Golfstrømmen
Grønland-Skotland Ryggen
Grønland-Skotland Ryggen strækker sig fra Skotland over Færøerne og Island til Grønland. Grønland-Skotland Ryggen er en Nordatlantisk undersøisk højderyg der løber mellem Sydøstgrønland og Skotland med Island og Færøerne imellem.
Se Verdenshave og Grønland-Skotland Ryggen
Gudrid Thorbjørnsdatter
Gudrid Thorbjørnsdatter,, (født før 1000 - død ?) var en islandsk opdagelsesrejsende og betragtes som den mest berejste kvinde i verden, fra tiden omkring år 1000.
Se Verdenshave og Gudrid Thorbjørnsdatter
Halvspækhugger
Halvspækhuggeren (Pseudorca crassidens) er en omkring 4 meter lang hval i delfinfamilien.
Se Verdenshave og Halvspækhugger
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Havaffald
Havaffald på en strand på Hawaii. Problemet er globalt. Dette er ''Msasani Beach'' i Dar es Salaam, hovedstaden i Tanzania ved det indiske ocean. Havaffald er menneskeskabt affald som med vilje eller ved et uheld er smidt i og er flydende i søer, have, verdenshave eller vandveje.
Havliv
De generelle egenskaber ved et stort marint økosystem (''Large marine ecosystem''), i dette tilfælde Alaskas golf Liv i havet, også kaldet marint liv, er en samlet betegnelse for de planter, dyr og andre organismer, der lever i saltvandet i havet, eller i ferskvandet i flodmundinger ved kysten.
Havstrøm
det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.
Hydrografi
Cyclopaedia''. Hydrografi er en gren af anvendt videnskab, der omhandler opmåling og beskrivelse af oceaner, have, kystområder, søer og floder samt forudsigen af, hvordan de vil ændre sig over tid, primært for at sikre sikker navigation og viden til alle andre marineaktiviteter inklusive økonomisk udvikling, sikkerhed og forsvar, videnskabelig forskning og miljøbeskyttelse.
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Se Verdenshave og Iltkatastrofen
Indhav
Middelhavet og Sortehavet (øverst til højre) er et eksempel på et indhav. Et indhav er et hav, der helt eller overvejende er omgivet af land til alle sider og som har begrænset vandcirkulation med oceanerne.
Indo-Australske Plade
Den Indo-Australske Plade er et overordnet navn for to tektoniske plader: Den Australske Plade og den Indiske Plade.
Se Verdenshave og Indo-Australske Plade
Ishavet
url-status.
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jorden rundt på 80 minutter
Jorden rundt på 80 minutter er en dokumentarfilm fra 1955 instrueret af Hakon Mielche.
Se Verdenshave og Jorden rundt på 80 minutter
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Verdenshave og Jordens fremtid
Kattegat
Satellitbillede af Kattegat. Kattegat (svensk: Kattegatt) er et farvand imellem Danmark og Sverige med et areal på ca.
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Se Verdenshave og Klimaændring
Koninklijke Marine
Koninklijke Marine (Den kongelige marine) er Hollands flåde.
Se Verdenshave og Koninklijke Marine
Krydstogtskib
Krydstogtskib på vej ud af New Yorks havn Et krydstogtskib (også kaldet krydstogtsliner eller blot liner) er et passagerskib, der har som hovedformål at medtage passagerer på ferie.
Se Verdenshave og Krydstogtskib
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Se Verdenshave og Kulstofkredsløb
Landhævning
Skilt i Åbo, der viser havniveau 2000 f.Kr. Store dele af Finland er tidligere havbund og skærgård. Havniveauet straks efter siste istid. Gletcheren over Norden var tykkest i Bottenviken, og landhævningen derfor størst der. Den postglaciale landhævning i Skandinavien, vippelinjen mellem hævning og sænking går tværs gennem Danmark Landhævning er jordskorpens hævning i forhold til havniveau.
Marianergraven
Marianergravens placering i Stillehavet Marianergraven er verdens dybeste oceangrav.
Se Verdenshave og Marianergraven
Marinbiologi
alt.
Se Verdenshave og Marinbiologi
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Månens forside
Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.
Se Verdenshave og Månens forside
Mössbauerspektroskopi
Mössbauerspektroskopi er en fysisk metode til identifikation af kemiske forbindelser, fortrinsvis jernforbindelser, som bygger på mössbauereffekten: at gammastråling kan emitteres og absorberes uden rekyl hvis de involverede kerner sidder i et fast stof.
Se Verdenshave og Mössbauerspektroskopi
Menneskeskabt drivhuseffekt
Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.
Se Verdenshave og Menneskeskabt drivhuseffekt
Mudderdrage
Mudderdrager (videnskabeligt navn: Kinorhyncha) er mikroskopiske, hvirvelløse dyr som lever i havet.
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Se Verdenshave og Oceanbundsplade
Oceanografi
Termohaline cirkulation. Oceanografi (sammensat af de græske ord ωκεανός der betyder "verdenshav" og γράφω som betyder "at skrive") eller oceanologi er en gren af geovidenskaberne og er læren og udforskningen af verdenshavet.
Oceanroning
I 2001 blev Christian Havrehed den første dansker til at ro over et ocean. Han roede over Atlanterhavet sammen med kineseren Sun Haibin i båden "Yantu". Talisker Whiskey Atlantic Challenge historik og danske oceanroere Liste over danske oceanroere (til og med 23/10-'23) Oceanroning er en niche ekstremsport, hvor man ror over et ocean.
Oceanskib
Queen Elizabeth 2 (skib, 1969) eller blot QE2. Skibet er bygget og anvendt som oceanskib, men bliver senere anvendt som krydstogtskib. Et oceanskib eller oceanliner er et skib, der sejler i fast rutefart typisk over et ocean (f.eks. mellem England og New York).
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Panamakanalen
Panamakanalen Panamakanalen er en menneskeskabt kanal i Panama, som forbinder Stillehavet og Atlanterhavet.
Se Verdenshave og Panamakanalen
Passat
Passatvinde er en betegnelse for de vinde der optræder mellem ækvator og de subtropiske højtryksbælter (mellem 30° n.br. og 30° s.br.).https://denstoredanske.lex.dk/passatvinde Vinden varierer i styrke, og er kraftigst om vinteren på grund af arktisk oscillation.
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Verdenshave og Pladetektonik
Pliosauroidea
Pliosauroidea er en uddød gruppe af havkrybdyr kaldet pliosaurer (også kaldet 'korthalsede svaneøgler'), der levede i havene i jura- og kridttiden.
Se Verdenshave og Pliosauroidea
Randhav
IMO Det Arabiske Hav er et randhav i det Indiske Ocean Randhav har typisk to betydninger.
Saltsøkrebs
Saltsøkrebs, også kaldet saltsørejer (Artemia) er en primitiv type af vandkrebsdyr.
Saltvand
Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.
Søknælere
Søknælere, knælerrejer (Stomatopoda) er en gruppe af storkrebs.
Søstjerner
Søstjerner er en klasse af pighuder udbredt i alle oceaner med omkring 1.500 arter.
Søtræer
Søtræer (latin Gorgonacea) er en orden af fastsiddende kolonier af koraldyr fundet overalt i verdenshavene, specielt i troperne og subtroperne. Søtræer ligner søfjer – en anden blød koral. Individuelle små polypper former kolonier som normalt er oprejste, flade, grenede og minder om en vifte.
Seismisk bølge
Volumebølger og overfladebølger. p-bølge og s-bølge fra en seismograf. Seismiske bølger er trykbølger og forskydningsbølger, som udbreder sig gennem jorden eller andre elastiske legemer, som for eksempel er resultatet af et jordskælv, eksplosion eller andre processer, som udøver et pulsende tryk eller forskydning.
Se Verdenshave og Seismisk bølge
Sejhval
Sejhvalen (Balaenoptera borealis) er en bardehval af finhval-familien.
Sildekonge
Regalecus glesne, ''Naturhistorisches Museum Wien''. Fisken sildekonge (Regalecus glesne) er en sjældent set fisk og menes at være verdens længste benfisk.
Sildekongefamilien
Fisk fra sildekongefamilien (latin Regalecidae) er store, meget aflange, pelagiske båndagtige fisk bestående af den lille familie Regalecidae.
Se Verdenshave og Sildekongefamilien
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Verdenshave og Skorpe (geologi)
Slaget om Atlanten (1939-1945)
Slaget om Atlanten var en søkrig i Atlanterhavet under 2. verdenskrig og den længstvarende, ubrudte militære konflikt under krigen.
Se Verdenshave og Slaget om Atlanten (1939-1945)
Son (Norge)
Havnen i Son. Son (tidligere Soon) er en tætbebyggelse i Vestby kommune i Viken fylke i Norge.
Spansk kolonisering af Amerika
Den spanske kolonisering af Amerika (La Conquista) var et af de mest omfattende koloniale tiltag i Amerika, ikke mindst takket være landets store flåde, armadaen.
Se Verdenshave og Spansk kolonisering af Amerika
Springlag
Springlag er en lagdeling af en vandsøjle i to eller flere lag, med individuelle fysiske og kemiske karakteristika f.eks.
Statistik
Statistik er en videnskabelig metode, hvormed man effektivt anvender numeriske data, som f.eks.
Stillehavet
200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Syvårskrigen (1756–1763)
Syvårskrigen(i) blev udkæmpet fra 1756 til 1763 og indbefattede Preussiske Syvårskrig og den franske og indianske krig.
Se Verdenshave og Syvårskrigen (1756–1763)
Taningia danae
Taningia danae er en tiarmet blæksprutte med bioluminescens, der viser sig som lysglimt.
Se Verdenshave og Taningia danae
Tempereret regnskov
Kort over de største områder med tempereret regnskov Tempereret regnskov i Mount Hood Wilderness, Oregon, USA. I dette område falder årligt mere end 2,5 m regn. Tempereret regnskov ved Multnomah Falls, Oregon, USA Tempereret regnskov set fra Capilano Suspension Bridge i British Columbia, Canada.
Se Verdenshave og Tempereret regnskov
Thailands historie
Grand Palace, det historiske kongeslot i Bangkok. Thailands historie adskiller sig fra andre lande i Sydøstasien ved, at landet aldrig har været koloniseret.
Se Verdenshave og Thailands historie
Tunfisk
Tunfisk (Thunnus) er en slægt af pigfinnefisk i makrelfamilien.
Tursiops
Tursiops er en slægt i familien delfiner med tre arter, der ligner hinanden meget.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vandlopper
Vandlopper fra Ernst Haeckels ''Kunstformen der Natur'' (1904) Vandlopper (Copepoda) er en gruppe af krebsdyr, der forekommer i både ferskvand og saltvand.
Vandmasse
En fjord (Lysefjord) i Norge En vandmasse er en generel betegnelse for en betragtelig samling af vand et sted på en planets overflade.
Vågmærfamilien
Fisk fra vågmærfamilien, vågmære (latin Trachipteridae) er meget aflange, pelagiske båndagtige fisk.
Se Verdenshave og Vågmærfamilien
Verdens lande
Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet.
Se Verdenshave og Verdens lande
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Videnskabshistorie
Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.
Se Verdenshave og Videnskabshistorie
Vippepunkt
Mulige scenarier for vippepunkter. Inden for klimaforskning er et vippepunkt en kritisk tærskel, som hvis den overskrides medfører store og ofte uafvendelige klimaforandringer, som sandsynligvis vil få stor indvirkning på mange menneskers liv.
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
Xenophyophore
Xenophyophorer er flerkernede encellede organismer som findes jorden rundt på verdenshavenes havbund, på dybder mellem 500 og 10.600 meter.
Se Verdenshave og Xenophyophore
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
Også kendt som De syv verdenshave, Det globale ocean, Globale ocean, Ocean, Verdenshav, Verdenshavet.