Hurtigere adgang end browser!
154 relationer: Aelia Pulcheria, Anna Hude, Antikkens slutning, Aquitaine, Attila, Şanlıurfa, Bagauder, Berlins historie, Birem, Bogtabet i senantikken, Bornholms historie, Cataloniens historie, Chieti, Childerik 1., Civitella del Tronto, Codex Theodosianus, Constans, Constantius 1. Chlorus, Constantius 3., Curia, Den Iberiske Halvø, Den justinianske pest, Det Byzantinske Rige, Det store skisma 1054, Det Vestromerske Riges fald, Dominatet, Elis (regional enhed), Enden på romersk herredømme i Storbritannien, Flavius Aëtius, Flavius Honorius, Foederatus, Frankerriget, Galla Placidia, Galla Placidias mausoleum, Gallo-romersk kultur, Germansk jernalder, Germansk religion, Gotere, Goterkrigen, Goterkrigen (535-554), Gratian, Gundahar, Højmiddelalder, Hellenismen, Hispania, Hundredårskrigen, Hunnere, Istanbul, Johannes (kejser), Johannes Chrysostomos, ..., Jovinus, Karl den Store, Karl Martell, Kimbrere, Klassisk arkæologi, Konstantin 2., Konstantin 3. (Vestromerske rige), Korsikas historie, Kozani (regional enhed), Krig, Kristendommens indførelse i Danmark, Kristendommens indførelse i Norden, Krk (by), Lanciano, Langobarder, Latinske folkeslag, Mallorca, Manuel 1. Komnenos, Markomannere, Mönekraven, Merovinger, Middelalderen, Middelalderligt teater, Middelhavet, Milano-ediktet, Monofysitisme, Notitia Dignitatum, Oldhøjtysk, Olympiodoros af Theben, Ortona, Pave Damasus 1., Pave Simplicius, Paverækken, Perikope, Priscus Attalus, Radagaisus, Raetia, Ravenna, Rhinovergangen 406, Ricimer, Ridder, Romerriget, Romerrigets undergang, Romersk Italien, Romersk jernalder, Romersk religion, Romerske kejsere, Roms historie, Sankta Lucia, Savoie, Savoyen, Senantikken, Slaget ved Chalons, Slaget ved Den Milviske Bro, Slaget ved Frigidus, Slaget ved Poitiers, Solin, Stilicho, Stormagt, Syagrius, Teramo, Theoderik 1., Theodosius 2., Theodosius den Store, Tidlig kristen kunst og arkitektur, Tidlig middelalder, Tidslinje for Galiciens historie, Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker, Tidslinje for Romerriget, Tidslinje for tidlig middelalder, Tolvte århundredes renæssance, Trentino-Alto Adige, Tyrkiet, Tysk-romersk kejser, Uldin, Valentinian 3., Vasto, Videnskabshistorie, Visigoter, Vivarium (kloster), Wallia, 400'erne, 406, 407, 408, 409, 410, 410'erne, 411, 412, 413, 414, 415, 421, 422, 424, 425, 426, 429, 433, 443, 454, 476, 5. århundrede. Expand indeks (104 mere) »
Aelia Pulcheria
Aelia Pulcheria (19. januar 398/399 - 453), var datter af den østromerske kejser Arcadius og fungerede 414-416 som regent for sin bror, kejser Theodosius II, med titel af kejserinde.
Ny!!: Vestromerske rige og Aelia Pulcheria · Se mere »
Anna Hude
Anna Sophie von der Hude (26. juli 1858 i Ebeltoft – 9. august 1934 i København) var dansk historiker.
Ny!!: Vestromerske rige og Anna Hude · Se mere »
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Ny!!: Vestromerske rige og Antikkens slutning · Se mere »
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Ny!!: Vestromerske rige og Aquitaine · Se mere »
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Ny!!: Vestromerske rige og Attila · Se mere »
Şanlıurfa
Udsigt over Urfa Moskeen der er bygget, hvor profeten Abraham ifølge traditionen blev født. Mevlid-i Halil-moskeen Şanlıurfa (også Urfa, i antikken Edessa) er hovedbyen i den tyrkiske provins Şanlıurfa og har omkring indbyggere, som hovedsagligt er af kurdisk og arabisk oprindelse.
Ny!!: Vestromerske rige og Şanlıurfa · Se mere »
Bagauder
Fra det 3.
Ny!!: Vestromerske rige og Bagauder · Se mere »
Berlins historie
Berlins byvåben fra 1839. Over bykronen ses Preussens og Brandenburgs våbner. Berlin er hovedstaden i Tyskland.
Ny!!: Vestromerske rige og Berlins historie · Se mere »
Birem
På væggen i kong Sankeribs palads i Ninive fandt Austen Henry Layard i 1840'erne dette relief, som han tolkede som fønikernes flugt fra byen Tyre i 702 f.v.t. Relieffet er en af de tidligst kendte gengivelser af biremer, og illustrationen blev bragt i bogen ''The Monuments of Niniveh'' fra 1849. Man ser forskellen mellem krigsskibene med vædderstævn og handelsskibene uden. En birem var en skibstype fra antikken.
Ny!!: Vestromerske rige og Birem · Se mere »
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Ny!!: Vestromerske rige og Bogtabet i senantikken · Se mere »
Bornholms historie
Bornholms historie strækker sig fra de tidligste bosætninger på øen op til moderne tid.
Ny!!: Vestromerske rige og Bornholms historie · Se mere »
Cataloniens historie
Kort over fyrstendømmet Catalonien år 1608. Cataloniens våbenskjold. Cataloniens historie strækker sig fra den tid, hvor det landområde, der nu udgør Catalonien, først blev beboet og til nutiden.
Ny!!: Vestromerske rige og Cataloniens historie · Se mere »
Chieti
Chieti er en by i det centrale Italien, 200 km nordøst for Rom.
Ny!!: Vestromerske rige og Chieti · Se mere »
Childerik 1.
Childerik 1. (*436/437 †482) var konge over de saliske franker.
Ny!!: Vestromerske rige og Childerik 1. · Se mere »
Civitella del Tronto
Civitella del Tronto er en kommune og by i provinsen Teramo i regionen Abruzzo i Italien.
Ny!!: Vestromerske rige og Civitella del Tronto · Se mere »
Codex Theodosianus
Codex Theodosianus er en senantik lovsamling, en kodeks, som den østromerske kejser Theodosius II (408–450) og den 11-årige vestromerske kejser Valentinian III (425–455) beordrede.
Ny!!: Vestromerske rige og Codex Theodosianus · Se mere »
Constans
Buste af Konstans. Flavius Julius Constans, på dansk tillige Konstans (320 – 350), var en romersk kejser, der regerede fra 337 til 350 over Romerrigets vestlige halvdel.
Ny!!: Vestromerske rige og Constans · Se mere »
Constantius 1. Chlorus
Constantius I Chlorus Constantius I Chlorus (egl. Flavius Valerius Constantius; 31. marts ca. 250 – 25. juli 306) var romersk kejser i vest 305-306 og fader til Konstantin I den Store.
Ny!!: Vestromerske rige og Constantius 1. Chlorus · Se mere »
Constantius 3.
Kejser Constantius III (Flavius Constantius Augustus, død 2. september 421) var vestromersk kejser i syv måneder i 421 som medkejser for kejser Honorius.
Ny!!: Vestromerske rige og Constantius 3. · Se mere »
Curia
Curia (da. 'kurie') betegnede i tidlig romersk historie en underafdeling af folket, eller en stamme.
Ny!!: Vestromerske rige og Curia · Se mere »
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Ny!!: Vestromerske rige og Den Iberiske Halvø · Se mere »
Den justinianske pest
Pesten i senantikken er opkaldt den bysantinske kejser Justinian 1. Den justinianske pest eller den senantikke sorte død var en pandemi, som ramte Det Østromerske Rige (Det byzantinske rige), herunder hovedstaden Konstantinopel, i årene 541–542 e.Kr.
Ny!!: Vestromerske rige og Den justinianske pest · Se mere »
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Ny!!: Vestromerske rige og Det Byzantinske Rige · Se mere »
Det store skisma 1054
Det store skisma indtraf i 1054, da patriarken af Konstantinopel (det nuværende Istanbul), brød med paven i Rom og den romersk-katolske kirke til dels på grund af pavens tilknytning til den tyske kejser.
Ny!!: Vestromerske rige og Det store skisma 1054 · Se mere »
Det Vestromerske Riges fald
Det Vestromerske Riges fald (Romerrigets Fald eller Roms Fald) var en proces med nedgang i det Vestromerske rige, hvor man ikke formåede at håndhæve styret og store områder blev delt op i mindre enheder.
Ny!!: Vestromerske rige og Det Vestromerske Riges fald · Se mere »
Dominatet
Dominatet (284-476 e.kr) var den sidste af de to faser af Romerriget.
Ny!!: Vestromerske rige og Dominatet · Se mere »
Elis (regional enhed)
Elis eller Ilia (Ileia) er en historisk region i den vestlige del af Peloponnes-halvøen i Grækenland.
Ny!!: Vestromerske rige og Elis (regional enhed) · Se mere »
Enden på romersk herredømme i Storbritannien
Enden på romersk herredømme i Storbritannien var en overgang fra Romersk Britannien til post-Romersk Britannien.
Ny!!: Vestromerske rige og Enden på romersk herredømme i Storbritannien · Se mere »
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Ny!!: Vestromerske rige og Flavius Aëtius · Se mere »
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Ny!!: Vestromerske rige og Flavius Honorius · Se mere »
Foederatus
S.P.Q.R.
Ny!!: Vestromerske rige og Foederatus · Se mere »
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Ny!!: Vestromerske rige og Frankerriget · Se mere »
Galla Placidia
Aelia Galla Placidia (ca. 392 - 27. november 450) var datter af kejser Theodosius I og regent for sin søn, kejser Valentinian III, fra 425 til han blev myndig i 437.
Ny!!: Vestromerske rige og Galla Placidia · Se mere »
Galla Placidias mausoleum
thumb Fra det femte århundrede til 1602 indgik bygningen som et kapel i kirken ''Santa Croce''. Her er Corrado Riccis bud på, hvordan kirken så ud, med kapellet længst til højre. Galla Placidias mausoleum er den populære betegnelse for en romersk bygning fra det femte århundrede i Ravenna i Italien.
Ny!!: Vestromerske rige og Galla Placidias mausoleum · Se mere »
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Ny!!: Vestromerske rige og Gallo-romersk kultur · Se mere »
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Ny!!: Vestromerske rige og Germansk jernalder · Se mere »
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Ny!!: Vestromerske rige og Germansk religion · Se mere »
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Ny!!: Vestromerske rige og Gotere · Se mere »
Goterkrigen
Goterkrigen dækker over flere krige.
Ny!!: Vestromerske rige og Goterkrigen · Se mere »
Goterkrigen (535-554)
Goterkrigen blev udkæmpet på den italienske halvø og de omkringliggende områder Dalmatien, Sardinien, Sicilien og Korsika fra 535 til 554 mellem Det Byzantinske Rige og Østgotiske Rige.
Ny!!: Vestromerske rige og Goterkrigen (535-554) · Se mere »
Gratian
Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.
Ny!!: Vestromerske rige og Gratian · Se mere »
Gundahar
Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.
Ny!!: Vestromerske rige og Gundahar · Se mere »
Højmiddelalder
Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.
Ny!!: Vestromerske rige og Højmiddelalder · Se mere »
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Ny!!: Vestromerske rige og Hellenismen · Se mere »
Hispania
Hispania under Augustus i 27 f.Kr. Hispania er en gammel latinsk betegnelse for den Iberiske Halvø (nuværende Spanien, Portugal, Gibraltar og Andorra).
Ny!!: Vestromerske rige og Hispania · Se mere »
Hundredårskrigen
Hundredårskrigen var en række konflikter mellem 1337 og 1453 mellem huset Plantagenet, herskere over Kongeriget England og huset Valois, herskere over Kongeriget Frankrig om arveretten til den franske trone.
Ny!!: Vestromerske rige og Hundredårskrigen · Se mere »
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Ny!!: Vestromerske rige og Hunnere · Se mere »
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Ny!!: Vestromerske rige og Istanbul · Se mere »
Johannes (kejser)
Johannes på en romersk guldmønt Johannes (fødselsår ukendt; død 425) var som tronraner vestromersk kejser fra 423 til 425.
Ny!!: Vestromerske rige og Johannes (kejser) · Se mere »
Johannes Chrysostomos
Johannes Chrysostomos (født 347 i Antiokia, Lilleasien, død 14. september 407) var en græsk kirkefader, lærd og helgen (helgendag 13. september).
Ny!!: Vestromerske rige og Johannes Chrysostomos · Se mere »
Jovinus
Jovinus var en gallisk-romersk adelsmand og senator, der i 411 blev udråbt til kejser over det Vestromerske rige.
Ny!!: Vestromerske rige og Jovinus · Se mere »
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Ny!!: Vestromerske rige og Karl den Store · Se mere »
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Ny!!: Vestromerske rige og Karl Martell · Se mere »
Kimbrere
Kimbrerne var en stamme, der angiveligt kommer fra det nuværende Danmark, sandsynligvis i Himmerland.
Ny!!: Vestromerske rige og Kimbrere · Se mere »
Klassisk arkæologi
Heinrich Schliemann (1822-1899) en af de første første klassiske arkæologer i moderne forstand Klassisk arkæologi er den del af arkæologien der beskæftiger sig med den klassiske periode i middelhavsarkæologien.
Ny!!: Vestromerske rige og Klassisk arkæologi · Se mere »
Konstantin 2.
Konstantin 2. kan henvise til flere regenter med dette navn.
Ny!!: Vestromerske rige og Konstantin 2. · Se mere »
Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Flavius Claudius Constantinus, kendt som Konstantin 3. (død 411), var en romersk general, der i 407 i Britannien (England) blev udråbt til Vestromersk kejser.
Ny!!: Vestromerske rige og Konstantin 3. (Vestromerske rige) · Se mere »
Korsikas historie
To af de mange genovesiske udkigstårne, som præger Korsikas kyster. Korsikas historie går tilbage til antikken.
Ny!!: Vestromerske rige og Korsikas historie · Se mere »
Kozani (regional enhed)
Kozani (Perifereiakí Enótita Kozánis) er en regional enhed i Grækenland.
Ny!!: Vestromerske rige og Kozani (regional enhed) · Se mere »
Krig
Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca. 1175 f. Kr. Krig (også kaldet militær konflikt) er en tilstand af væbnet konflikt mellem samfund eller stater, en tilstand normalt kendetegnet ved ekstremt aggressive og voldelige handlinger, ødelæggelse og død.
Ny!!: Vestromerske rige og Krig · Se mere »
Kristendommens indførelse i Danmark
Den Store Jellingsten, med afbildning af Kristus med udstrakte arme, men uden kors. Rejst af Harald Blåtand I sidste halvdel af det 10. århundrede. Kristendommens indførelse i Danmark eller religionsskiftet i Danmark var den langvarige proces, der førte til, at den traditionelle nordiske religion blev udskiftet med kristendommen som den dominerende religion i Danmark.
Ny!!: Vestromerske rige og Kristendommens indførelse i Danmark · Se mere »
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Ny!!: Vestromerske rige og Kristendommens indførelse i Norden · Se mere »
Krk (by)
Krk (Veglia, chakavisk: Velja) er den vigtigste bosættelse på øen Krk, i Adriaterhavet, Kroatien.
Ny!!: Vestromerske rige og Krk (by) · Se mere »
Lanciano
Lanciano er en by i provinsen Chieti, der indgår i regionen Abruzzo i Italien.
Ny!!: Vestromerske rige og Lanciano · Se mere »
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Ny!!: Vestromerske rige og Langobarder · Se mere »
Latinske folkeslag
Den Latinske Union De romanske sprog i Europa i 1900-tallet. Kort over steder med betydelig brug af romanske sprog: '''Spansk''', '''fransk''', '''portugisisk''', '''italiensk''', '''rumænsk''' Latinske folkeslag eller romanske folkeslag er en betegnelse for de folkeslag, der i høj grad er præget af romersk kultur og som taler et romansk sprog.
Ny!!: Vestromerske rige og Latinske folkeslag · Se mere »
Mallorca
Mallorca (catalansk: məˈʎɔɾkə, castiliansk: maˈʎoɾka, af latin: insula maior, senere Maiorica.
Ny!!: Vestromerske rige og Mallorca · Se mere »
Manuel 1. Komnenos
Manuel 1. Komnenos (Μανουήλ Α' Κομνηνός, Manouēl I Komnēnos) (28. november 1118 – 24. september 1180) var en østromersk kejser i 1100-tallet, som regerede i en skelsættende periode for det Østromerske Kejserdømme og middelhavsområdet. Han var ivrig efter at genskabe det byzantinske rige som en supermagt i middelhavsområdet, og han førte en energisk og ambitiøs udenrigspolitik. Undervejs indgik han alliancer med paven og det genopstandne Vesteuropa, invaderede Italien, håndterede med held at det 2. korstog passerede gennem hans rige og etablerede et byzantinsk protektorat over Korsridderstaterne i Det hellige land. I lyset af muslimske fremstød i det hellige land, gjorde han fælles sag med kongeriget Jerusalem og deltog i en fælles invasion af Fatimide-kalifatet i Ægypten. Manuel omskabte det politiske kort over Balkan og det østlige Middelhavsområde, og satte kongeringerne Ungarn og Outremer under byzantinsk overherredømme, og kæmpede aggressivt mod sine naboer i såvel vest som øst. I slutningen af hans regeringstid blev Manuels sejre i øst bragt i fare af et alvorligt nederlag i Slaget ved Myriokephalon, som i høj grad skyldtes hans overmod ved at angribe en velforsvaret Seljukisk stilling. Han blev af grækerne kaldt ho Megas (ὁ Μέγας, der kan oversættes med "den store") og Manuel er kendt for at have inspireret til intens loyalitet blandt de som tjente ham. Han fremtræder også som en helt i en historie, som blev skrevet af hans sekretær, John Kinnamos, hvor han tilskrives alle dyder. Manuel, som var påvirket af hans forbindelse til de vestlige korsriddere, havde ry for at være "den mest velsignede kejser af Konstantinopel" også i dele af den latinske verden.P. Magdalino, The Empire of Manuel I Komnenos, 3 Moderne historikere har imidlertid været knap så begejstrede for ham. Nogle af dem hævder, at den store magt han besad ikke skyldtes hans egne handlinger, men skyldtes det dynasti han repræsenterede. De hævder også at, da det byzantinske kejserdømmes magt blev dramatisk indskrænket efter hans død, at det kun er naturligt at se efter årsagerne til denne nedgang i hans regeringstid.P. Magdalino, The Empire of Manuel I Komnenos, 3–4.
Ny!!: Vestromerske rige og Manuel 1. Komnenos · Se mere »
Markomannere
Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.
Ny!!: Vestromerske rige og Markomannere · Se mere »
Mönekraven
Mönekraven. Mönekraven eller Mönehalsringen er en halsring i guld der stammer fra folkevandringstiden i jernalderen.
Ny!!: Vestromerske rige og Mönekraven · Se mere »
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Ny!!: Vestromerske rige og Merovinger · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Vestromerske rige og Middelalderen · Se mere »
Middelalderligt teater
Indgravering fra 1800-tallet af en optræden af Chester mysteriespil. Middelalderligt teater omhandler teateroptræden i perioden mellem det Vestromerske riges fald i 400-tallet og til begyndelsen af renæssancen omkring 1500-tallet.
Ny!!: Vestromerske rige og Middelalderligt teater · Se mere »
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Ny!!: Vestromerske rige og Middelhavet · Se mere »
Milano-ediktet
Milano-ediktet (Edictum Mediolanense,, Diatagma tōn Mediolanōn) er en overenskomst indgået i februar 313 mellem Konstantin, kejser over Vestromerriget og Licinius, kejser over Østromerriget.
Ny!!: Vestromerske rige og Milano-ediktet · Se mere »
Monofysitisme
''Det fjerde koncil i Chalkedon'', maleri af Valerij Surikov 1876. På Koncilet i Chalkedon fordømte monofysitismen. Monofysitisme (fra græsk: μονος, monos, 'kun én' og φυσις physis, 'natur') er den kristologiske position, at Jesus Kristus kun havde én natur (den guddommelige) i modsætning til den position fastslået i Koncilet i Chalkedon (451), hvori Kristus har to samtidige naturer: en guddommelig og en menneskelig.
Ny!!: Vestromerske rige og Monofysitisme · Se mere »
Notitia Dignitatum
Forside til udgave af Notitia Dignitatum Notitia Dignitatum er et unikt dokument fra det senromerske kejserlige kancelli og er et af meget få dokumenter fra den romerske statsadministration, der har overlevet frem til i dag.
Ny!!: Vestromerske rige og Notitia Dignitatum · Se mere »
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).
Ny!!: Vestromerske rige og Oldhøjtysk · Se mere »
Olympiodoros af Theben
Olympiodoros (Olympiodoros af Theben, død i 5. århundrede) var en græsksproget historieskriver i senantikken, født i det østromerske Egypten.
Ny!!: Vestromerske rige og Olympiodoros af Theben · Se mere »
Ortona
Ortona er en by ved Adriaterhavets kyst i provinsen Chieti, der indgår i regionen Abruzzo i Italien.
Ny!!: Vestromerske rige og Ortona · Se mere »
Pave Damasus 1.
Pave Damasus 1. (ca. 305 – 384) var pave i perioden 366-384.
Ny!!: Vestromerske rige og Pave Damasus 1. · Se mere »
Pave Simplicius
Pave Simplicius 1. (død 10. marts 483) var pave i perioden 468-483.
Ny!!: Vestromerske rige og Pave Simplicius · Se mere »
Paverækken
Dette er en liste over paver, den romersk-katolske kirkes overhoved.
Ny!!: Vestromerske rige og Paverækken · Se mere »
Perikope
Perikope (afsnit, udsnit; af gr. peri omkring og kope udsnit, koptein afskære) er i den kristne kirke betegnelse for bestemte afsnit af bibelteksten bestemt for oplæsning.
Ny!!: Vestromerske rige og Perikope · Se mere »
Priscus Attalus
Priscus Attalus (død efter 416) var romersk senator, og blev to gange kåret som modkejser til den vestromerske kejser Honorius.
Ny!!: Vestromerske rige og Priscus Attalus · Se mere »
Radagaisus
Pannonia og Noricum var de første, der blev angrebet af goterne. Resterne af det romerske bad i byen Aguntum, som blev brændt ned af goterne. I loftudsmykningen i ''Palazzo Vecchio'' i Firenze indgår dette billede - malet 1563-1565 - hvor Giorgio Vasari har forestillet sig Radagaisus sidste kamp ved Fiesole. Radagaisus (død 23. august 406) var en gotisk konge, som stod i spidsen for en invasion af det Vestromerske rige i perioden 405-406.
Ny!!: Vestromerske rige og Radagaisus · Se mere »
Raetia
Raetias udstrækning omkr. 120 e.v.t. Raetia var en romersk provins, hvis territorium omfattede de centrale og østlige kantoner i det moderne Schweiz, hvor Rhinen og Donau har sit udspring, det sydlige Bayern, dele af Tyrol og Lombardiet.
Ny!!: Vestromerske rige og Raetia · Se mere »
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Ny!!: Vestromerske rige og Ravenna · Se mere »
Rhinovergangen 406
Rhinovergangen 406 betegner i historieforskningen den krydsning af Rhinen som flere germanske grupper foretog ved årsskiftet 406/407 ind i den vestlige del af Romerriget.
Ny!!: Vestromerske rige og Rhinovergangen 406 · Se mere »
Ricimer
Ricimer (født ca. 405, død 18. august 472), var en germansk general der styrede det Vestromerske rige fra 456 til sin død.
Ny!!: Vestromerske rige og Ricimer · Se mere »
Ridder
Typer af ridderrustning.Ca. 14-16. århundrede.En detaljeret billedbeskrivelse:en sprog http://www.fromoldbooks.org/Grose-Antiquities/pages/00-50-types-of-armour/653x1025.html www.fromoldbooks.org En ridder var en kriger til hest.
Ny!!: Vestromerske rige og Ridder · Se mere »
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Ny!!: Vestromerske rige og Romerriget · Se mere »
Romerrigets undergang
Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Mange oldtidsforskere diskuterer Romerrigets undergang og især grundene til det vestromerske riges fald 476 e.Kr.
Ny!!: Vestromerske rige og Romerrigets undergang · Se mere »
Romersk Italien
Udsnit af ''Tabula Peutingeriana'', et romersk kort fra 4. årh. der viser den sydligste del af. Romersk Italien (latin: Italia) omfattede den italienske halvø fra floden Rubicon i nord til Calabrien i syd.
Ny!!: Vestromerske rige og Romersk Italien · Se mere »
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Ny!!: Vestromerske rige og Romersk jernalder · Se mere »
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Ny!!: Vestromerske rige og Romersk religion · Se mere »
Romerske kejsere
alt.
Ny!!: Vestromerske rige og Romerske kejsere · Se mere »
Roms historie
Simplificeret oversigtskort over byen Rom, illustration fra manuskriptet Très Riches Heures du Duc de Berry fra 15. århundrede. Roms historie dækker over en mere end 2.800 år lang periode, hvor byen fra at have været en lille midtitaliensk landsby i 9.
Ny!!: Vestromerske rige og Roms historie · Se mere »
Sankta Lucia
Sankta Lucia eller Den hellige Lucia (ca. 283-304) var en kristen jomfru, der døde som martyr under Diocletians kristenforfølgelser og er anerkendt som helgen af den katolske kirke og af anglikanske, lutherske og ortodokse kristne.
Ny!!: Vestromerske rige og Sankta Lucia · Se mere »
Savoie
Savoie er et fransk departement, beliggende i regionen Auvergne-Rhône-Alpes.
Ny!!: Vestromerske rige og Savoie · Se mere »
Savoyen
Savoyen (fransk: Savoie, italiensk: Savoia) var historisk en region i den vestlige del af Alperne mellem Genevesøen, Rhône og Mont Cenis.
Ny!!: Vestromerske rige og Savoyen · Se mere »
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Ny!!: Vestromerske rige og Senantikken · Se mere »
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Ny!!: Vestromerske rige og Slaget ved Chalons · Se mere »
Slaget ved Den Milviske Bro
Den Milviske Bro Slaget ved Den Milviske Bro fandt sted 28. oktober år 312 mellem de romerske kejsere Konstantin den Store og Maxentius.
Ny!!: Vestromerske rige og Slaget ved Den Milviske Bro · Se mere »
Slaget ved Frigidus
I Slaget ved Frigidus 5./6. september 394 sejrede den østromerske kejser Theodosius I. over sine vestromerske rivaler Arbogast og Eugenius, som begge døde.
Ny!!: Vestromerske rige og Slaget ved Frigidus · Se mere »
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Ny!!: Vestromerske rige og Slaget ved Poitiers · Se mere »
Solin
Solin (Udtale:, italiensk Salona) er en lille by med 23.926 indbyggere (folketælling 2011) i det Kroatiske distrikt Split-Dalmatia.
Ny!!: Vestromerske rige og Solin · Se mere »
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
Ny!!: Vestromerske rige og Stilicho · Se mere »
Stormagt
Kort over stormagter ved indgangen til det 21. århundrede. En stormagt (Großmacht, grande puissance, great power) er en betegnelse for en stat, der har mulighed for at øve en afgørende indflydelse på international politik.
Ny!!: Vestromerske rige og Stormagt · Se mere »
Syagrius
Syagrius (født 430 – død i 486 eller 487) var søn af Aegidius, den sidste romerske magister militum per Gallias, som havde bevaret en reststat ved Soissons efter det vestromerske riges sammenbrud.
Ny!!: Vestromerske rige og Syagrius · Se mere »
Teramo
Teramo er en by i den midterste del af Italien, i regionen Abruzzo, og den er hovedstad i provinsen Teramo.
Ny!!: Vestromerske rige og Teramo · Se mere »
Theoderik 1.
Theoderik 1. (død 451) (alternative stavemåder omfatter Theodorid, Theodorich, Teodorico og Theodericus) blev visigoternes konge, da Wallia døde i 418.
Ny!!: Vestromerske rige og Theoderik 1. · Se mere »
Theodosius 2.
Theodosius 2. (Flavius Theodosius Junior Augustus; 10. april 401 – 28. juli 450) var østromersk kejser i perioden 408-450.
Ny!!: Vestromerske rige og Theodosius 2. · Se mere »
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Ny!!: Vestromerske rige og Theodosius den Store · Se mere »
Tidlig kristen kunst og arkitektur
43 Tidlig kristen kunst og arkitektur (palæokristen kunst) er den kunst der blev frembragt af kristne eller under kristent mæcenat eller beskyttelse i kristendommens tidligste periode, engang mellem 260 og 525 – afhængigt af den definition, der anvendes.
Ny!!: Vestromerske rige og Tidlig kristen kunst og arkitektur · Se mere »
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Ny!!: Vestromerske rige og Tidlig middelalder · Se mere »
Tidslinje for Galiciens historie
Det nordvestlige Spanien omfattede i tidlig middelalder områderne Asturien, Galicien, Kantabrien og León.
Ny!!: Vestromerske rige og Tidslinje for Galiciens historie · Se mere »
Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
978-0816511006. Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker.
Ny!!: Vestromerske rige og Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker · Se mere »
Tidslinje for Romerriget
Tidslinie for Romerriget • 753 f.Kr. – Ifølge de romerske legender grundlægges byen Rom i dette år af de ulve-opfostrede tvillingebrødre Romulus og Remus.
Ny!!: Vestromerske rige og Tidslinje for Romerriget · Se mere »
Tidslinje for tidlig middelalder
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Vestromerske rige og Tidslinje for tidlig middelalder · Se mere »
Tolvte århundredes renæssance
Nye teknologiske opdagelser muliggjorde bl.a. udviklingen af gotikken. Det tolvte århundredes renæssance er en betegnelse for en række dynamiske strømninger, der prægede højmiddelalderens Europa, primært i det 12. århundrede.
Ny!!: Vestromerske rige og Tolvte århundredes renæssance · Se mere »
Trentino-Alto Adige
Trentino-Alto Adige (italiensk: Trentino-Alto Adige, tysk: Trentino-Südtirol) er en italiensk region, beliggende på Alpernes sydside.
Ny!!: Vestromerske rige og Trentino-Alto Adige · Se mere »
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Ny!!: Vestromerske rige og Tyrkiet · Se mere »
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Ny!!: Vestromerske rige og Tysk-romersk kejser · Se mere »
Uldin
Uldin (også kendt som Uldes) var en hunnisk høvding (også omtalt som konge), der i 401 kom i kontakt med det Østromerske rige.
Ny!!: Vestromerske rige og Uldin · Se mere »
Valentinian 3.
Valentinian III (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455.
Ny!!: Vestromerske rige og Valentinian 3. · Se mere »
Vasto
Vasto (Græsk:; Latin: Histonium, Istonium og Histonios; tidligere også omtalt som Guastaymonis, Il Vasto og Il Vasto d'Ammone) er en by ved Adriaterhavets kyst i provinsen Chieti i det sydlige Abruzzo i Italien.
Ny!!: Vestromerske rige og Vasto · Se mere »
Videnskabshistorie
Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.
Ny!!: Vestromerske rige og Videnskabshistorie · Se mere »
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Ny!!: Vestromerske rige og Visigoter · Se mere »
Vivarium (kloster)
Vivarium var et syditalienisk kloster i det 6. århundrede.
Ny!!: Vestromerske rige og Vivarium (kloster) · Se mere »
Wallia
Wallia (alternative stavemåder omfatter Vallia, Valia, Walia og Walja) blev visigoternes konge, da Sigerik blev myrdet i 415.
Ny!!: Vestromerske rige og Wallia · Se mere »
400'erne
400'erne er perioden fra 1.
Ny!!: Vestromerske rige og 400'erne · Se mere »
406
---- Se også 406 (tal) ----.
Ny!!: Vestromerske rige og 406 · Se mere »
407
----.
Ny!!: Vestromerske rige og 407 · Se mere »
408
---- Se også 408 (tal) ----.
Ny!!: Vestromerske rige og 408 · Se mere »
409
----.
Ny!!: Vestromerske rige og 409 · Se mere »
410
----.
Ny!!: Vestromerske rige og 410 · Se mere »
410'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne 400'erne – 410'erne – 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne År: 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 ---- 410'erne er perioden fra 1.
Ny!!: Vestromerske rige og 410'erne · Se mere »
411
---- vandalske stammer.
Ny!!: Vestromerske rige og 411 · Se mere »
412
---- Oprørskejseren Jovinus holdt ikke længe i Gallien, men nåede da at udsende mønter med sit portræt.
Ny!!: Vestromerske rige og 412 · Se mere »
413
---- Side fra Augustins ''De Civitate Dei'', i en udgave fra 1470.
Ny!!: Vestromerske rige og 413 · Se mere »
414
----.
Ny!!: Vestromerske rige og 414 · Se mere »
415
----.
Ny!!: Vestromerske rige og 415 · Se mere »
421
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Vestromerske rige og 421 · Se mere »
422
Omkring år 700 byggede herskeren Kan-Bahlum korstemplet i Palenque, hvor han redegjorde for sine forgængere, herunder herskeren, der nu omtales som "Casper".
Ny!!: Vestromerske rige og 422 · Se mere »
424
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Vestromerske rige og 424 · Se mere »
425
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Vestromerske rige og 425 · Se mere »
426
En solidus med Valentinian 3., præget i Ravenna mellem 426 og 430.
Ny!!: Vestromerske rige og 426 · Se mere »
429
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Vestromerske rige og 429 · Se mere »
433
---- Se også 433 (tal) ----.
Ny!!: Vestromerske rige og 433 · Se mere »
443
---- Se også 443 (tal) ----.
Ny!!: Vestromerske rige og 443 · Se mere »
454
---- Se også 454 (tal) ----.
Ny!!: Vestromerske rige og 454 · Se mere »
476
----.
Ny!!: Vestromerske rige og 476 · Se mere »
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Ny!!: Vestromerske rige og 5. århundrede · Se mere »
Omdirigeringer her:
Det Vestromerske Rige, Vestrom, Vestromerske Rige.
