Hurtigere adgang end browser!
137 relationer: Al-Andalus, Alanere, Alarik 1., Alcuin, Alexandre Herculano, Alfonso 3.s krønike, Amélie-les-Bains-Palalda, Antikkens slutning, Aquitaine, Aragonien, Asturien, Ataulf, Attila, Barcelona, Béarns historie, Bearnsk, Braga, Bretonere, Burgundere, Busento, Canet-en-Roussillon, Carcassonne, Catalonien, Cataloniens historie, Chieti, Childebert 1., Childerik 1., Codex Theodosianus, Codex Vigilanus, Col de Somport, Collioure, Cosenza, Costa del Sol, Den Iberiske Halvø, Edictum Rothari, Enden på romersk herredømme i Storbritannien, Estagel, Foederatus, Folkevandringstiden, Frankere, Frankerriget, Fransk lilje, Friuli, Galla Placidia, Gallæcien, Gallia Aquitania, Gallo-romersk kultur, Getica, Gibraltar, Gotere, ..., Goterkrigen, Goterkrigen (377-382), Gothien, Gundahar, Haute-Vienne, Hellenismen, Hispania Baetica, Hunnere, Islamiske ekspansion, Jakob 1. af Aragonien, Jordanes, Klodevig 1., Klotar 1., Kongeriget Asturien, Latinske folkeslag, Lex Romana Visigothorum, Lusitanien, Madrid, Merovinger, Middelalderen, Om Guds stad, Ostrogoterne, Palau-del-Vidre, Pave Innocens 1., Pelayo, Perpignan, Personalisme, Pierre Pithou, Poitiers, Portugals historie, Priscus Attalus, Puerta del Sol (Toledo), Reconquista, Ridder, Romerriget, Romersk Britannien, Romersk Italien, Romerske kejsere, Roncesvallespasset, Saliske lov, Senantikken, Sidonius Apollinaris, Sigerik, Slaget ved Adrianopel (378), Slaget ved Chalons, Slaget ved Covadonga, Slaget ved Poitiers, Spanien, Spaniens historie, Spanske Mark, Striden om Victoriaalteret, Svebere, Sverige, Syagrius, Teoderik den Store, Theoderik 1., Tidlig middelalder, Tidslinje for Galiciens historie, Tidslinje for tidlig middelalder, Umayyade-kalifatet, Vandaler, Venedig, Victoria (mytologi), Wallia, Wulfila, 369, 400'erne, 401, 402, 405, 408, 409, 410, 410'erne, 411, 412, 413, 414, 415, 416, 417, 418, 425, 426, 475, 5. århundrede, 722. Expand indeks (87 mere) »
Al-Andalus
islamiske arkitektur i Spanien. Al-Andalus er det arabiske navn for de dele af den Iberiske halvø som var under muslimsk styre fra 711 til 1492.
Ny!!: Visigoter og Al-Andalus · Se mere »
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Ny!!: Visigoter og Alanere · Se mere »
Alarik 1.
Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.
Ny!!: Visigoter og Alarik 1. · Se mere »
Alcuin
Alcuin er den midterste. Til venstre står hans discipel Rhabanus Maurus, til højre sidder ærkebiskop Otgar af Mainz. Flaccus Albinus Alcuin (omkring 735 – 19. maj 804) var munk i York.
Ny!!: Visigoter og Alcuin · Se mere »
Alexandre Herculano
Alexandre Herculano de Carvalhoe e Araújo (født 28. marts 1810 i Lissabon, død 13. september 1877 ved Santarém) var en portugisisk digter og historiker.
Ny!!: Visigoter og Alexandre Herculano · Se mere »
Alfonso 3.s krønike
Uddrag af Alfonso 3.s krønike på pergament Alfonso 3.s krønike (latin: Chronica Adefonsi tertii regis) er en krønike, som blev forfattet i den første del af det 10. århundrede efter ordre fra kong Alfonso 3. af León med det formål at vise, hvordan det visigotiske Spanien blev fortsat i det senere, middelalderlige Spanien.
Ny!!: Visigoter og Alfonso 3.s krønike · Se mere »
Amélie-les-Bains-Palalda
Palalda Amélie-les-Bains-Palalda (på Catalansk: Els Banys d'Arles i Palaldà) er en kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.
Ny!!: Visigoter og Amélie-les-Bains-Palalda · Se mere »
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Ny!!: Visigoter og Antikkens slutning · Se mere »
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Ny!!: Visigoter og Aquitaine · Se mere »
Aragonien
Aragonien eller Aragon (spansk Aragón) er en provins i det nordlige Spanien, men var tidligere et selvstændigt kongerige (el reino de Aragón), som i middelalderen bestod af de aragonske provinser: Aragonien, Catalonien og Valencia og de Baleariske Øer i alt 106.800 km².
Ny!!: Visigoter og Aragonien · Se mere »
Asturien
Kort over den administrative inddeling Fyrstendømmet Asturien (de såkaldte “comarcas” (svarende til “distrikter”)). Den "romerske" bro ved Cangas de Onís. I sin nuværende form er den bygget i middelalderen. Asturien er en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien.
Ny!!: Visigoter og Asturien · Se mere »
Ataulf
Ataulf (alternative stavemåder omfatter Athaulf, Athawulf og latin: Athaulphus) blev visigoternes konge, da Alarik 1. døde i 410.
Ny!!: Visigoter og Ataulf · Se mere »
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Ny!!: Visigoter og Attila · Se mere »
Barcelona
Barcelona er hovedstad i den spanske region Catalonien i det nordøstlige Spanien ved Middelhavet.
Ny!!: Visigoter og Barcelona · Se mere »
Béarns historie
Ossaudalen i hjertet af det høje Béarn Betegnelsen Béarn dækker et af de gamle landskaber, som blev endegyldigt opslugt ved den franske stats inddeling i departementer i forbindelse med reformerne under den Den franske revolution.
Ny!!: Visigoter og Béarns historie · Se mere »
Bearnsk
Béarns flag Bearnsk er en dialekt af gasconsk, der er det lokale navn for occitansk, som er det oprindelige sprog i Frankrig syd for Loire.
Ny!!: Visigoter og Bearnsk · Se mere »
Braga
Braga er den tredje største by i Portugal og hovedstad i Braga-distriktet i i Minho-provinsen den nordvestlige del af landet.
Ny!!: Visigoter og Braga · Se mere »
Bretonere
Bretonerne er Bretagnes indfødte befolkning, men de er selv indvandrere, som har overtaget landet fra de første, keltiske gallere.
Ny!!: Visigoter og Bretonere · Se mere »
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Ny!!: Visigoter og Burgundere · Se mere »
Busento
Floden Busentos løb gennem Cosenzas historiske centrum Busento er en ca.
Ny!!: Visigoter og Busento · Se mere »
Canet-en-Roussillon
Canet-en-Roussillon (på Catalansk: Canet de Rosselló) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.
Ny!!: Visigoter og Canet-en-Roussillon · Se mere »
Carcassonne
Carcassonne (occitansk: Carcassona) er en befæstet by i den sydfranske region Occitanie og administrationsby (préfecture) i departementet Aude.
Ny!!: Visigoter og Carcassonne · Se mere »
Catalonien
Catalonien (Catalunya, Catalonha, Cataluña) er et område i det nordøstlige Spanien, der i dag udgør et autonomt område.
Ny!!: Visigoter og Catalonien · Se mere »
Cataloniens historie
Kort over fyrstendømmet Catalonien år 1608. Cataloniens våbenskjold. Cataloniens historie strækker sig fra den tid, hvor det landområde, der nu udgør Catalonien, først blev beboet og til nutiden.
Ny!!: Visigoter og Cataloniens historie · Se mere »
Chieti
Chieti er en by i det centrale Italien, 200 km nordøst for Rom.
Ny!!: Visigoter og Chieti · Se mere »
Childebert 1.
Childebert 1. Childebert 1. (ca. 496 i Reims – 558) var merovingernes konge og var en af de fire sønner til Klodevig 1. (de tre andre var Klotar 1. Clodomer og Teoderik 1. som delte frankernes kongedømme efter at deres far døde i 511. I delingen af riget fik han som sin del byen Paris, området nordover til floden Somme, vestover til den engelske kanal og halvøen Armorica. Efter mordet på broderen Clodomers børn annekterede Childebert byerne Chartres og Orléans. Han tog del i forskellige ekspeditioner mod kongedømmet Burgund, og i 534 fik han sin del af udbyttet fra kongedømmet i form af Mâcon, Geneve, og Lyon. Da Witiges, østgoternes konge, afstod Provence til frankerne i 535, blev områderne Arles og Marseille overdraget til Childebert af hans brødre. I 531 fik han bøn om hjælp fra sin søster Chrotilda, der var gift med kong Amalarik af vestgoterne. Chrotilda som var katolik, hævdede, at den arianske konge i Spanien, mishandlede hende. Childebert drog ned med en armé og besejrede goterkongen og dræbte ham i slaget. Chrotilda døde på vej tilbage til Paris af ukendte årsager. Childebert udførte andre ekspeditioner mod vestgoterne. I 542 tog han Pamplona i besiddelse med hjælp af sin bror Klotar 1., og belejrede Zaragoza, men blev tvunget til at trække sig tilbage. Fra denne ekspedition tog han et værdifuldt relikvie, kappen til St. Vincent. Til ære for denne byggede han ved Paris porte det berømte kloster til St. Vincent, senere kendt som Saint-Germain-des-Prés. Han døde en naturlig død i 558 og blev gravlagt i klosteret han havde grundlagt, hvor hans grav er blevet fundet. Kategori:Frankiske konger Kategori:Tjek fødselsår Kategori:Personer fra Reims.
Ny!!: Visigoter og Childebert 1. · Se mere »
Childerik 1.
Childerik 1. (*436/437 †482) var konge over de saliske franker.
Ny!!: Visigoter og Childerik 1. · Se mere »
Codex Theodosianus
Codex Theodosianus er en senantik lovsamling, en kodeks, som den østromerske kejser Theodosius II (408–450) og den 11-årige vestromerske kejser Valentinian III (425–455) beordrede.
Ny!!: Visigoter og Codex Theodosianus · Se mere »
Codex Vigilanus
Skriverne: Serracino, Vigila og García tegnet af Vigila. Folket i Toledo. De første arabertal i Vesten. Codex Vigilanus eller Codex Albeldensis (Spansk: Códice Vigilano eller Albeldense) er en illustreret samling af forskellige historiske dokumenter fra antikken frem til det 10.
Ny!!: Visigoter og Codex Vigilanus · Se mere »
Col de Somport
Somportpasset (fransk: Col du Somport, spansk: Puerto de Somport) er et bjergpas, der ligger i 1.632 m.o.h. i de vestlige Pyrenæer.
Ny!!: Visigoter og Col de Somport · Se mere »
Collioure
Velholdte bygninger i centrum Collioure (Cotlliure) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.
Ny!!: Visigoter og Collioure · Se mere »
Cosenza
Cosenza (Consentia) er en italiensk by.
Ny!!: Visigoter og Cosenza · Se mere »
Costa del Sol
Kort som viser Costa del Sols beliggenhed. Costa del Sol er en region som udgør kystbyer og småsamfund i den sydlige del af Málaga-provinsen i det sydlige Spanien, i den autonome region Andalusien.
Ny!!: Visigoter og Costa del Sol · Se mere »
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Ny!!: Visigoter og Den Iberiske Halvø · Se mere »
Edictum Rothari
Ilumination af et manuskript af Rotharis lovsamling Edictum Rothari (også Edictus Rothari, Edictum Rotharis, Edictus Langobardorum) var den første nedskrevne samling af langobardernes love (edikter), sat på skrift og udbredt den 22. november 643 af kong Rothari.
Ny!!: Visigoter og Edictum Rothari · Se mere »
Enden på romersk herredømme i Storbritannien
Enden på romersk herredømme i Storbritannien var en overgang fra Romersk Britannien til post-Romersk Britannien.
Ny!!: Visigoter og Enden på romersk herredømme i Storbritannien · Se mere »
Estagel
Estagel (Estagell) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.
Ny!!: Visigoter og Estagel · Se mere »
Foederatus
S.P.Q.R.
Ny!!: Visigoter og Foederatus · Se mere »
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Ny!!: Visigoter og Folkevandringstiden · Se mere »
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Ny!!: Visigoter og Frankere · Se mere »
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Ny!!: Visigoter og Frankerriget · Se mere »
Fransk lilje
Fransk lilje Den franske eller heraldiske lilje, fleur-de-lis, er en almindelig figur i heraldikken og var tidligt specielt forbundet med det franske monarki.
Ny!!: Visigoter og Fransk lilje · Se mere »
Friuli
Friuli er et område i Italien som er en del af regionen Friuli-Venezia Giulia og en mindre del af Veneto.
Ny!!: Visigoter og Friuli · Se mere »
Galla Placidia
Aelia Galla Placidia (ca. 392 - 27. november 450) var datter af kejser Theodosius I og regent for sin søn, kejser Valentinian III, fra 425 til han blev myndig i 437.
Ny!!: Visigoter og Galla Placidia · Se mere »
Gallæcien
Hispania Gallaecias beliggenhed i Romerriget ''Hispania Gallaecias'' udstrækning i slutningen af det 3. århundrede Gallæcien (latin: Gallaecia eller Callaecia), som også kaldtes Hispania Gallaecia, var navnet på den romerske provins, der omfattede landområderne i det nordvestlige Hispania, omtrent svarende til nutidens Galicien, det nordlige Portugal, Asturien og Leon samt det senere svebiske kongerige Galicien.
Ny!!: Visigoter og Gallæcien · Se mere »
Gallia Aquitania
Gallia Aquitania som en romersk provins i 120. Gallia Aquitania var en provins i Romerriget, som lå i den sydvestlige del af nutidens Frankrig.
Ny!!: Visigoter og Gallia Aquitania · Se mere »
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Ny!!: Visigoter og Gallo-romersk kultur · Se mere »
Getica
Moderne by Istanbul – tidligere kaldt Konstantinopel og hovedstad i Østrom – stedet hvor Jordanes skrev ''Getica''.Justinian I, mosaik fra Ravenna. Getica (dansk: Om goternes oprindelse og bedrifter) er et historisk værk skrevet af Jordanes og udgivet i 551 e.v.t. Jordanes beskriver selv dette værk som en forkortet sammenskrivning af Cassidorius langt mere omfattende værk Libri XII De Rebus Gestis Gothorum, som nu er gået tabt.
Ny!!: Visigoter og Getica · Se mere »
Gibraltar
Gibraltar (fra Djebel al-Tarik, arabisk for 'Tariks klippe') er et britisk oversøisk territorium på sydkysten af den Iberiske Halvø.
Ny!!: Visigoter og Gibraltar · Se mere »
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Ny!!: Visigoter og Gotere · Se mere »
Goterkrigen
Goterkrigen dækker over flere krige.
Ny!!: Visigoter og Goterkrigen · Se mere »
Goterkrigen (377-382)
Goterkrigen 377–382 var en række gotiske slag og plyndringer i det østlige Romerrige især på Balkan sent i det 4. århundrede.
Ny!!: Visigoter og Goterkrigen (377-382) · Se mere »
Gothien
Gothien (lat. Gothia el. Gotia) er en betegnelse brugt om flere forskellige områder, der i middelalderen var beboet af goterne under deres vandringer.
Ny!!: Visigoter og Gothien · Se mere »
Gundahar
Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.
Ny!!: Visigoter og Gundahar · Se mere »
Haute-Vienne
Haute-Vienne er et fransk departement i regionen Limousin.
Ny!!: Visigoter og Haute-Vienne · Se mere »
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Ny!!: Visigoter og Hellenismen · Se mere »
Hispania Baetica
Den romerske provins ''Hispania Baetica'' omkring år 200 Hispania Baetica udstrækning i det 3. århundrede Hispania Baetica var en af de tre romerske provinser i Hispania (den iberiske halvø).
Ny!!: Visigoter og Hispania Baetica · Se mere »
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Ny!!: Visigoter og Hunnere · Se mere »
Islamiske ekspansion
Den islamiske ekspansion er islams territoriale udvidelser i middelalderen.
Ny!!: Visigoter og Islamiske ekspansion · Se mere »
Jakob 1. af Aragonien
Jakob 1.
Ny!!: Visigoter og Jakob 1. af Aragonien · Se mere »
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Ny!!: Visigoter og Jordanes · Se mere »
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Ny!!: Visigoter og Klodevig 1. · Se mere »
Klotar 1.
Klotar 1. Afbildet i 1838 Klotar 1. (497–561), frankernes konge, var en af Klodevig 1.s fire sønner Han blev født omkring 497 i Soissons (nu i departementet Aisne).
Ny!!: Visigoter og Klotar 1. · Se mere »
Kongeriget Asturien
Kongeriget Asturiens våbenskjold Kongeriget Asturien (Regnum Asturorum) var et kongerige på den Iberiske halvø.
Ny!!: Visigoter og Kongeriget Asturien · Se mere »
Latinske folkeslag
Den Latinske Union De romanske sprog i Europa i 1900-tallet. Kort over steder med betydelig brug af romanske sprog: '''Spansk''', '''fransk''', '''portugisisk''', '''italiensk''', '''rumænsk''' Latinske folkeslag eller romanske folkeslag er en betegnelse for de folkeslag, der i høj grad er præget af romersk kultur og som taler et romansk sprog.
Ny!!: Visigoter og Latinske folkeslag · Se mere »
Lex Romana Visigothorum
Vestgoternes rige under Alarik II. Incipit af et eksemplar af ''Lex Romana Visigothorum'', dateret til 10./11. århundrede. Lex Romana Visigothorum eller Breviarium Alaricianum er en samling af romerske retsregler, som kong Alarik II ved hjælp af tilkaldte romerske retslærde lod foranstalte år 506 til brug for de i det vestgotiske rige levende romere, der ifølge germansk ret skulle behandles efter deres hjemlands love.
Ny!!: Visigoter og Lex Romana Visigothorum · Se mere »
Lusitanien
Provinsen Lusitanias udstrækning omkring omkring år 200 Lusitanias udstrækning i det 3. århundrede Lusitania eller Hispania Lusitania var en romersk provins som i store træk omfattede det moderne Portugal, undtagelsen var nogle områder i Nordportugal som tilhørte Hispania Tarraconensis, samt nogle områder, som i dage tilhører Spanien.
Ny!!: Visigoter og Lusitanien · Se mere »
Madrid
Madrid er Spaniens hovedstad og landets største by.
Ny!!: Visigoter og Madrid · Se mere »
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Ny!!: Visigoter og Merovinger · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Visigoter og Middelalderen · Se mere »
Om Guds stad
Side fra Augustins ''De civitate Dei'' i et manuskript fra 1470. Billedet viser en side fra bog II, kapitel 69. Om Guds stad (Latin: Dē cīvitāte Deī contrā pāgānōs) er et skrift, der blev forfattet i årene 413-426 af kirkefaderen Augustin, kaldet Agustin af Hippo.
Ny!!: Visigoter og Om Guds stad · Se mere »
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Ny!!: Visigoter og Ostrogoterne · Se mere »
Palau-del-Vidre
Palau-del-Vidre er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.
Ny!!: Visigoter og Palau-del-Vidre · Se mere »
Pave Innocens 1.
Innocens 1. var pave fra 401 til 12. marts 417.
Ny!!: Visigoter og Pave Innocens 1. · Se mere »
Pelayo
Monument til minde om Pelayo ved Covadonga, stedet for hans berømte sejr. Pelagius af Asturien eller på (spansk: Don Pelayo (ca. 685 – 737) var en visisgotisk adelig, der grundlagde Kongeriget Asturien, som han regerede fra 718 til sin død. Han tillægges æren for at have indledt den kristne generobring af Spanien fra maurerne ved sin sejr i Slaget ved Covadonga. Han skabte en uafhængig kristen stat i oprør imod det mauriske styre, men der findes hverken beviser på, at han ville genoplive det tidligere visigotiske rige eller var drevet af noget religiøst sigte.
Ny!!: Visigoter og Pelayo · Se mere »
Perpignan
Perpignan (Perpinyà) er en kommune og by i Frankrig beliggende i departementet Pyrénées-Orientales og i regionen Occitanie (indtil 2016 Languedoc-Roussillon).
Ny!!: Visigoter og Perpignan · Se mere »
Personalisme
Personalisme er en filosofisk retning, som betragter mennesker som relationelle personer, der har brug for et tæt samspil med deres medmennesker for at trives og udvikle deres potentiale.
Ny!!: Visigoter og Personalisme · Se mere »
Pierre Pithou
Pierre Pithou (1. november 1539—1 november 1596) var en fransk forfatter.
Ny!!: Visigoter og Pierre Pithou · Se mere »
Poitiers
Poitiers (ca. 85.000 indbyggere) er en by i det centrale Frankrig ved floden Clain og hovedstad i departementet Vienne samt i regionen Poitou-Charentes.
Ny!!: Visigoter og Poitiers · Se mere »
Portugals historie
Portugals historie tager sit udgangspunkt i den tidlige middelalder.
Ny!!: Visigoter og Portugals historie · Se mere »
Priscus Attalus
Priscus Attalus (død efter 416) var romersk senator, og blev to gange kåret som modkejser til den vestromerske kejser Honorius.
Ny!!: Visigoter og Priscus Attalus · Se mere »
Puerta del Sol (Toledo)
Puerta del Sol er en byport i byen Toledo i Spanien, opført i slutningen af 14. århundrede af Johanniterordenen.
Ny!!: Visigoter og Puerta del Sol (Toledo) · Se mere »
Reconquista
Mens moskeerne for det meste blev revet ned, omskabte man minareterne til klokketårne. Her ses tårnet i byen Ronda. Reconquistaen er historien om den langsomme generobring af den Iberiske halvø (dvs. det nuværende Portugal og Spanien) fra maurerne, som soldater fra de kristne kongeriger udførte mellem 722 og 1492, og som medførte fordrivelsen af maurerne fra halvøen.
Ny!!: Visigoter og Reconquista · Se mere »
Ridder
Typer af ridderrustning.Ca. 14-16. århundrede.En detaljeret billedbeskrivelse:en sprog http://www.fromoldbooks.org/Grose-Antiquities/pages/00-50-types-of-armour/653x1025.html www.fromoldbooks.org En ridder var en kriger til hest.
Ny!!: Visigoter og Ridder · Se mere »
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Ny!!: Visigoter og Romerriget · Se mere »
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Ny!!: Visigoter og Romersk Britannien · Se mere »
Romersk Italien
Udsnit af ''Tabula Peutingeriana'', et romersk kort fra 4. årh. der viser den sydligste del af. Romersk Italien (latin: Italia) omfattede den italienske halvø fra floden Rubicon i nord til Calabrien i syd.
Ny!!: Visigoter og Romersk Italien · Se mere »
Romerske kejsere
alt.
Ny!!: Visigoter og Romerske kejsere · Se mere »
Roncesvallespasset
Mindesten over kampen i 778. Bemærk, hvordan baskiske nationalister har markeret sig på monumentet over en kamp, som deres landsmænd vandt. Roncesvallespasset (Ibañeta; Col de Roncevaux) er et bjergpas i den selvstyrende provins Navarra.
Ny!!: Visigoter og Roncesvallespasset · Se mere »
Saliske lov
Saliske lov: Første side af selve dokumentet (Bibliotháque Royale, nr. 4404). Den saliske lov eller saliske ret (Pactus Legis Salicae) blev nedskrevet i årene 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig 1. Dermed er den en af de ældste, bevarede lovsamlinger.
Ny!!: Visigoter og Saliske lov · Se mere »
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Ny!!: Visigoter og Senantikken · Se mere »
Sidonius Apollinaris
Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).
Ny!!: Visigoter og Sidonius Apollinaris · Se mere »
Sigerik
Sigerik (alternative stavemåder omfatter Sigeric, Sigerich og Sigerico) blev visigoternes konge, da Ataulf blev myrdet i 415.
Ny!!: Visigoter og Sigerik · Se mere »
Slaget ved Adrianopel (378)
Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.
Ny!!: Visigoter og Slaget ved Adrianopel (378) · Se mere »
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Ny!!: Visigoter og Slaget ved Chalons · Se mere »
Slaget ved Covadonga
Slaget ved Covadonga blev udkæmpet nær ved klippehulen i Covadonga i Asturien (sydøst for Cangas de Onís i bjergruppen Picos de Europa).
Ny!!: Visigoter og Slaget ved Covadonga · Se mere »
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Ny!!: Visigoter og Slaget ved Poitiers · Se mere »
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Ny!!: Visigoter og Spanien · Se mere »
Spaniens historie
Artiklen Spaniens historie handler om Spaniens historie.
Ny!!: Visigoter og Spaniens historie · Se mere »
Spanske Mark
Grevskaberne i den Spanske Mark ved begyndelsen af 800-tallet. Den Spanske Mark (Marca Hispanica), til tider også omtalt som Gothien, var Frankerrigets politiske og militære grænseområde på Den Iberiske Halvø.
Ny!!: Visigoter og Spanske Mark · Se mere »
Striden om Victoriaalteret
Actium lod Augustus præge en mønt med billede af Victoriastatuen som den var at se på alteret Striden om Victoriaalteret ("Sejrsalteret") i 4. århundrede e.Kr.
Ny!!: Visigoter og Striden om Victoriaalteret · Se mere »
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Ny!!: Visigoter og Svebere · Se mere »
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Ny!!: Visigoter og Sverige · Se mere »
Syagrius
Syagrius (født 430 – død i 486 eller 487) var søn af Aegidius, den sidste romerske magister militum per Gallias, som havde bevaret en reststat ved Soissons efter det vestromerske riges sammenbrud.
Ny!!: Visigoter og Syagrius · Se mere »
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Ny!!: Visigoter og Teoderik den Store · Se mere »
Theoderik 1.
Theoderik 1. (død 451) (alternative stavemåder omfatter Theodorid, Theodorich, Teodorico og Theodericus) blev visigoternes konge, da Wallia døde i 418.
Ny!!: Visigoter og Theoderik 1. · Se mere »
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Ny!!: Visigoter og Tidlig middelalder · Se mere »
Tidslinje for Galiciens historie
Det nordvestlige Spanien omfattede i tidlig middelalder områderne Asturien, Galicien, Kantabrien og León.
Ny!!: Visigoter og Tidslinje for Galiciens historie · Se mere »
Tidslinje for tidlig middelalder
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Visigoter og Tidslinje for tidlig middelalder · Se mere »
Umayyade-kalifatet
Umayyade-kalifatet, (arabisk: بنو أمية) var et arabisk kalifat ledet af det arabiske kongedynasti umayyaderne fra 661 til 749/750.
Ny!!: Visigoter og Umayyade-kalifatet · Se mere »
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Ny!!: Visigoter og Vandaler · Se mere »
Venedig
Venedig (Venezia) er en by i det nordøstlige Italien og er hovedby i regionen Veneto.
Ny!!: Visigoter og Venedig · Se mere »
Victoria (mytologi)
sejrssøjlen i Berlin. Victoria var i Romerriget personifikation af sejren, dyrket som gudinde, ligesom grækernes Nike.
Ny!!: Visigoter og Victoria (mytologi) · Se mere »
Wallia
Wallia (alternative stavemåder omfatter Vallia, Valia, Walia og Walja) blev visigoternes konge, da Sigerik blev myrdet i 415.
Ny!!: Visigoter og Wallia · Se mere »
Wulfila
Wulfila eller (forgræsket) Ulfilas (ca. 310-383) var biskop over vestgoterne og den første, der oversatte det Ny Testamente til et germansk sprog.
Ny!!: Visigoter og Wulfila · Se mere »
369
---- Se også 369 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 369 · Se mere »
400'erne
400'erne er perioden fra 1.
Ny!!: Visigoter og 400'erne · Se mere »
401
---- Se også 401 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 401 · Se mere »
402
---- Se også 402 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 402 · Se mere »
405
----.
Ny!!: Visigoter og 405 · Se mere »
408
---- Se også 408 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 408 · Se mere »
409
----.
Ny!!: Visigoter og 409 · Se mere »
410
----.
Ny!!: Visigoter og 410 · Se mere »
410'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne 400'erne – 410'erne – 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne År: 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 ---- 410'erne er perioden fra 1.
Ny!!: Visigoter og 410'erne · Se mere »
411
---- vandalske stammer.
Ny!!: Visigoter og 411 · Se mere »
412
---- Oprørskejseren Jovinus holdt ikke længe i Gallien, men nåede da at udsende mønter med sit portræt.
Ny!!: Visigoter og 412 · Se mere »
413
---- Side fra Augustins ''De Civitate Dei'', i en udgave fra 1470.
Ny!!: Visigoter og 413 · Se mere »
414
----.
Ny!!: Visigoter og 414 · Se mere »
415
----.
Ny!!: Visigoter og 415 · Se mere »
416
----.
Ny!!: Visigoter og 416 · Se mere »
417
----.
Ny!!: Visigoter og 417 · Se mere »
418
---- Se også 418 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 418 · Se mere »
425
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Visigoter og 425 · Se mere »
426
En solidus med Valentinian 3., præget i Ravenna mellem 426 og 430.
Ny!!: Visigoter og 426 · Se mere »
475
---- Se også 475 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 475 · Se mere »
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Ny!!: Visigoter og 5. århundrede · Se mere »
722
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Visigoter og 722 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Tervingi, Vestgoter, Vestgoterne, Visigot, Visigotere, Visigoterne.
