Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Voyager 1

Indeks Voyager 1

Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.

Indholdsfortegnelse

  1. 31 relationer: Cape Canaveral Space Force Station, Dione (måne), Epimetheus (måne), Heliosfære, Interstellar rejse, Io (måne), Janus (måne), Jupiters måner, Lysår, Metis (måne), NASA, Pandora (måne), Pioneer 10, Pluto (dværgplanet), Prometheus (måne), Rhea (måne), Rummission, Rumsonder, Saturns heksagon, Solen, Termoelektrisk radioisotopgenerator, Thebe (måne), Titan (måne), Titanraket, Voyager, Voyager 2, Voyager Golden Record, 1977, 2005, 2012, 2015.

Cape Canaveral Space Force Station

Bumper V-2, som var det første missil der blev affyret fra Cape Canaveral Cape Canaveral Space Force Station er det amerikanske militærs rumaffyringsstation på østkysten.

Se Voyager 1 og Cape Canaveral Space Force Station

Dione (måne)

Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.

Se Voyager 1 og Dione (måne)

Epimetheus (måne)

Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).

Se Voyager 1 og Epimetheus (måne)

Heliosfære

Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).

Se Voyager 1 og Heliosfære

Interstellar rejse

En interstellar rejse (inter og stella: (i)mellem stjerner) eller ekstrasolar rejse er hvor et objekt, for eksempel en rumsonde, foretager en rejse mellem stjernerne.

Se Voyager 1 og Interstellar rejse

Io (måne)

Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.

Se Voyager 1 og Io (måne)

Janus (måne)

Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).

Se Voyager 1 og Janus (måne)

Jupiters måner

Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.

Se Voyager 1 og Jupiters måner

Lysår

Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.

Se Voyager 1 og Lysår

Metis (måne)

Metis er den af planeten Jupiters kendte måner, der er tættest på Jupiter.

Se Voyager 1 og Metis (måne)

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Voyager 1 og NASA

Pandora (måne)

Pandora er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse 1980 S 26.

Se Voyager 1 og Pandora (måne)

Pioneer 10

Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.

Se Voyager 1 og Pioneer 10

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Se Voyager 1 og Pluto (dværgplanet)

Prometheus (måne)

Prometheus er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik den midlertidige betegnelse 1980 S 27, men i 1985 besluttede den Internationale Astronomiske Union at opkalde månen efter titanen Prometheus fra den græske mytologi.

Se Voyager 1 og Prometheus (måne)

Rhea (måne)

Rhea er planeten Saturns næststørste måne: Den blev opdaget den 23. december 1672 af Giovanni Domenico Cassini.

Se Voyager 1 og Rhea (måne)

Rummission

En rummission (eller rumrejse) er en rejse, som helt eller delvist foregår i verdensrummet.

Se Voyager 1 og Rummission

Rumsonder

Denne liste har som formål at inkludere alle individuelle rumsonder, der har studeret eller er planlagt til at skulle studere objekter i Solsystemet (udover jorden): For en beskrivelse af rumsonder generelt se rumsonde.

Se Voyager 1 og Rumsonder

Saturns heksagon

Saturns heksagon og hvirvel på nordpolen, desuden Saturns ringe, 2. april, 2014. Saturns heksagon er et vedvarende heksagonalt mønster i skyene på Saturns nordpol.

Se Voyager 1 og Saturns heksagon

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Voyager 1 og Solen

Termoelektrisk radioisotopgenerator

Cassini. En termoelektrisk radioisotopgenerator (forkortes RTG efter engelsk: Radioisotope Thermoelectric Generator) er et eksempel på et atombatteri og en elektrisk energikilde som omdanner den varme der frigives ved radioaktive henfald til elektrisk energi.

Se Voyager 1 og Termoelektrisk radioisotopgenerator

Thebe (måne)

Thebe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. marts 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 1, og kendes også under betegnelsen Jupiter XIV.

Se Voyager 1 og Thebe (måne)

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Se Voyager 1 og Titan (måne)

Titanraket

right USA's Titanraket er kendt for at opsende NASA's Gemini-fartøjer.

Se Voyager 1 og Titanraket

Voyager

Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.

Se Voyager 1 og Voyager

Voyager 2

Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.

Se Voyager 1 og Voyager 2

Voyager Golden Record

Voyager Golden Records er to fonografiske plader der var fastgjort på de to Voyagerrumsonder, der blev opsendt i 1977.

Se Voyager 1 og Voyager Golden Record

1977

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1977 (tal).

Se Voyager 1 og 1977

2005

2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.

Se Voyager 1 og 2005

2012

2012 (MMXII) var det 503.

Se Voyager 1 og 2012

2015

2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.

Se Voyager 1 og 2015

Også kendt som Voyager I.