Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Widsith

Indeks Widsith

Widsith Widsith (oprindeligt skrevet Widsið, der viser, at navnet skal udtales med et blødt d i slutningen) er forfatteren til et digt på 144 verselinjer, som er nedskrevet på angelsaksisk, og som ser ud til at stamme fra det 9. århundrede.

Indholdsfortegnelse

  1. 22 relationer: Angantyr, Angel, Angelsaksisk litteratur, Danmark, Danmarks historie (1047-1397), Frederik Julius Schaldemose, Frisere, Frislands historie, Gepider, Gundahar, Hadbarderne, Hagbard og Signe, Hnæf, Jernalder, Krønike, Langobarder, Nordisk mytologi, Rolf Krakes saga, Rugiere, Tyrfing, Uppåkra, Vikinger.

Angantyr

Angantyr (Ongendus) eller Agantyr var navnet på tre mænd i den samme slægt i norrøn mytologi, omtalt i fornaldersagaen Hervors saga, i Saxo Grammaticus' Gesta Danorum og i den færøske balladen Arngríms synir.

Se Widsith og Angantyr

Angel

Kort over Angel (nord for Slien) og Svans (syd for Slien) med tyske og danske stednavne. Angel (Tysk: Angeln, Latin: Anglia) er en halvø i det nordlige Tyskland, beliggende mellem Flensborg Fjord og Slien.

Se Widsith og Angel

Angelsaksisk litteratur

Sankt Edmund martyren kronet af engle. Et manuskript ved Bury St Edmunds fra ca. 1130. "Sutton Hoo-hjelmen" er blevet et symbol på den angelsaksiske tid. Første side af ''Peterborough-krøniken'', som sandsynligvis er nedskrevet omkring 1150, og som er en af de vigtigste kilder til ''Den angelsaksiske krønike''.

Se Widsith og Angelsaksisk litteratur

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Widsith og Danmark

Danmarks historie (1047-1397)

Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).

Se Widsith og Danmarks historie (1047-1397)

Frederik Julius Schaldemose

Frederik Julius Schaldemose (født 15. februar 1783 på Fyn, død 22. februar 1853 i København) var en dansk forfatter.

Se Widsith og Frederik Julius Schaldemose

Frisere

Frisere er et nordvestgermansk folk.

Se Widsith og Frisere

Frislands historie

Frislands historie er knyttet til friserne.

Se Widsith og Frislands historie

Gepider

Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.

Se Widsith og Gepider

Gundahar

Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.

Se Widsith og Gundahar

Hadbarderne

Hadbarderne (eller Heaðobeardan, Headubarden, også kendt som 'Hadubarderne') var et sagnfolk fra germansk jernalder i Nordeuropa.

Se Widsith og Hadbarderne

Hagbard og Signe

"Signhild" (1861), malet af Josef Wilhelm Wallander. Hagbard og Signe er skikkelser fra den nordiske sagnhistorie.

Se Widsith og Hagbard og Signe

Hnæf

Hnæf søn af Hoc er en prins der bliver nævnt i de oldengelske digte Beovulfkvadet og Finnsborgkampen.

Se Widsith og Hnæf

Jernalder

Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.

Se Widsith og Jernalder

Krønike

''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.

Se Widsith og Krønike

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.

Se Widsith og Langobarder

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Widsith og Nordisk mytologi

Rolf Krakes saga

Rolv Krake sår sin mors guld på Fyrisvall, tegning af Hugo Hamilton 1830. ''Teckningar ur Skandinaviens Äldre Historia''. Stockholm Rolf Krakes saga (norrønt Hrólfs saga kraka) er en sen fornaldersaga om de tragiske hændelser, der udspillede sig omkring den danske konge Rolf Krake og hans slægt, Skjoldungerne.

Se Widsith og Rolf Krakes saga

Rugiere

Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert). Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania.

Se Widsith og Rugiere

Tyrfing

dværgene. Illustration af Lorenz Frølich, 1906. Vikingetidens huse, rekonstrueret i Fotevikens Museum. Tyrfing, Tirfing eller Tyrving (navnet er af usikker oprindelse, muligvis forbundet med terwingerne, et gotisk folk nord for den nedre Donau) var et magisk sværd i den nordiske mytologi.

Se Widsith og Tyrfing

Uppåkra

Tempel i Uppåkra/Opager (rekonstruktion) Uppåkra (på gammel skånsk/dansk: Opager) eller Store Uppåkra er en landsby i Uppåkra Sogn i Staffanstorps kommune i Skåne.

Se Widsith og Uppåkra

Vikinger

Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.

Se Widsith og Vikinger