Indholdsfortegnelse
19 relationer: De frisisk-frankiske krige, Frisere, Frislands historie, Geva, Henrik Fuglefænger, Hertuger af Sachsen, Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, Julianehøj, Kongeriget Asturien, Liudolfingerne, Nordalbingien, Nordrhein-Westfalen, Radbod 2., Sachsen (stammehertugdømme), Saksiske krige, Sigfred, Vikingerne i Frankerriget, Willehad, 777.
De frisisk-frankiske krige
Frankerrigets udvikling 481-814 De frisisk-frankiske krige var en række konflikter mellem Frankerriget og det frisiske kongerige i det 7.
Se Widukind og De frisisk-frankiske krige
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Frislands historie
Frislands historie er knyttet til friserne.
Se Widukind og Frislands historie
Geva
Udsnit af et kobberstik fra 1599 hvor Geva optræder sammen med sin søn Wigbert og sin svigerdatter Sindacilla Geva eller Gheua (selve navnet dog først attesteret på skrift i slutningen af 1200-tallet), måske en forkortelse for Gerberga, men om nogle af disse navnevariationer har været anvendt i Danmark på hendes tid, er egentlig uvist, var et medlem af den danske kongefamilie, der levede i 700-tallet og som var gift med hertug Widukind.
Henrik Fuglefænger
Henrik 1., kaldet Henrik Fuglefænger (Heinrich der Vogler), (876 – 2. juli 936) var østfrankisk konge 919—936 og stifter af Det saksiske Hus.
Se Widukind og Henrik Fuglefænger
Hertuger af Sachsen
Rækken af hertuger af Sachsen omfatter alle hertuger af stammehertugdømmet Sachsen fra dets opståen omkring år 700 til det blev delt i 1180.
Se Widukind og Hertuger af Sachsen
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern (4. september 1729 – 10. oktober 1796) var dronning af Danmark og Norge fra 1752 til 1766 som ægtefælle til kong Frederik 5. Juliane Marie var datter af hertug Ferdinand Albert 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel og Antoinette Amalie af Braunschweig.
Se Widukind og Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
Julianehøj
J.F. Clemens Julianehøj set fra Kulhusvej Julianehøj ved Mindelunden, Jægerspris Slot Julianehøj er en ombygget jættestue ved Jægerspris Slot på Sjælland mellem Isefjord og Roskilde Fjord.
Kongeriget Asturien
Kongeriget Asturiens våbenskjold Kongeriget Asturien (Regnum Asturorum) var et kongerige på den Iberiske halvø.
Se Widukind og Kongeriget Asturien
Liudolfingerne
Chronica sancti Pantaleonis. Grundlæggeren af dynastiet Liudolf, hertug af Sachsen er i øverste centrum Liudolfingerne også kaldet det Ottonske dynasti var et saksisk dynasti af tyske monarker, der regerede fra 919 til 1024.
Nordalbingien
Sachsen omkring år 1000 med Nordalbingien ifølge kort fra 1886. Nordalbingien (latinisering af det af saksere beboede område "nord for Elben") var i det 8.
Nordrhein-Westfalen
Nordrhein-Westfalen (eller Nordrhin-Vestfalen) er en tysk delstat, der er beliggende i den vestlige del af Tyskland.
Se Widukind og Nordrhein-Westfalen
Radbod 2.
Radbod II efter en bogillustration fra 1618-20 af ''Pieter Feddes van Harlingen'' Det frisiske kongerige mellem ca. 500 og 800. Efter 734 var der kun et beskedent område tilbage, som friserne selv kunne regere. Radbod II (født ca. 729, død ca. 792) var den sidste frisiske konge.
Sachsen (stammehertugdømme)
Stammehertugdømmet Saksen omkring år 1000 (bemærk den danske mark mellem Ejderen og Slien som omstridt område indtil 1020) Våbenskjold Stammehertugdømmet Sachsen eller Saksen (også kaldt Altsachsen eller Gammelsaksen) lå i Nordtyskland frem til 1180.
Se Widukind og Sachsen (stammehertugdømme)
Saksiske krige
De saksiske krige var en serie felttog og træfninger, der foregik over 30 år fra 772, da Karl den Store første gang gik ind i Sachsen for at erobre det, og frem til 804 da det sidste oprør af germanske stammer blev knust.
Sigfred
Sigfred eller Sigurd (latin Sigifridus) var dansk konge før Godfred.
Vikingerne i Frankerriget
I vikingetiden skete en udvikling, hvor skandinaviske – fortrinsvis danske – vikinger foretog plyndringstogter til Frankerriget.
Se Widukind og Vikingerne i Frankerriget
Willehad
Biskop Willehad. St.-Hippolyt-Kirche i Blexen. Frimærke fra 1987 til minde om Bremen 1200 år som bispesæde, der viser Karl den Store og Willehad ved siden af Bremen Domkirke. Willehad, oprindelig Vilhaed, latiniseret Vilhadus (født omkring 740 i Northumbria, død 8. november 789 i Blexen ved Weser) virkede fra omkring 770 som missionær i Frisland og i det sachsiske område og blev den første biskop i Bremen.
777
---- Se også 777 (tal) ----.