Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Xenon

Indeks Xenon

Xenon er det 54.

Indholdsfortegnelse

  1. 75 relationer: Aerogel, Antibrint, Argon, Astat, Audi A6 C6, Ædelgas, Barium, Cæsium, Ceres (dværgplanet), Cerium, Dawn (rumsonde), Dysprosium, Elektronegativitet, Elektronkonfiguration, Erbium, Europium, Gadolinium, Gasudladningsrør, GOCE, Grundstof, Grundstoffer efter atomnummer, Guld, Hafnium, Holmium, Ion-motor, Iridium, Jod, Kovalent radius, Krypton, Kviksølv, Lanthan, Luft, Lutetium, Lyn, Lysbuelampe, Mars (planet), Massefylde, Massespektrometri, Morris Travers, Nørre Snedes biografer, Neodym, Neon, Neonrør, NFPA 704, Osmium, Periode (periodiske system), Periode 5-grundstof, Plankvadratisk geometri, Plasmaskærm, Platin, ... Expand indeks (25 mere) »

Aerogel

Et kubisk formet stykke aerogel foran Peter Tsou. En 2,5 kg mursten båret af et stykke aerogel, som kun vejer 2 gram. Aerogelen er det blårøgede stykke forneden. En demonstration af aerogels isolationsegenskaber. Aerogelen er det blårøgede stykke over ringen, men nedenfor tændstikkerne.

Se Xenon og Aerogel

Antibrint

Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.

Se Xenon og Antibrint

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Se Xenon og Argon

Astat

Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.

Se Xenon og Astat

Audi A6 C6

Audi A6 C6 er en personbilsmodel i den øvre mellemklasse fra Audi.

Se Xenon og Audi A6 C6

Ædelgas

En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.

Se Xenon og Ædelgas

Barium

Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.

Se Xenon og Barium

Cæsium

Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.

Se Xenon og Cæsium

Ceres (dværgplanet)

Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.

Se Xenon og Ceres (dværgplanet)

Cerium

Cerium er det 58.

Se Xenon og Cerium

Dawn (rumsonde)

Dawn (engelsk for daggry) er en amerikansk rumsonde, der blev opsendt d. 27.

Se Xenon og Dawn (rumsonde)

Dysprosium

Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.

Se Xenon og Dysprosium

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Se Xenon og Elektronegativitet

Elektronkonfiguration

Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.

Se Xenon og Elektronkonfiguration

Erbium

Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.

Se Xenon og Erbium

Europium

Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.

Se Xenon og Europium

Gadolinium

Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.

Se Xenon og Gadolinium

Gasudladningsrør

Et gasudladningsrørs ene endes varmkatode. En plasmalampe er også et gasudladningsrør. Den anvender en koldkatode. Et kendt xenon gasudladningsrør anvendes i blitze. Bemærk tråden der er viklet om det indre blitzrør – det er elektroden som leder højspændingen på hundreder eller mere end tusind volt, så xenon-gassen ioniseres og dermed starter blitzlyset.

Se Xenon og Gasudladningsrør

GOCE

Gravity Field and Steady-State Ocean Circulation Explorer (GOCE) er en satellit til måling af jordens tyngdefelt.

Se Xenon og GOCE

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Xenon og Grundstof

Grundstoffer efter atomnummer

Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.

Se Xenon og Grundstoffer efter atomnummer

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Xenon og Guld

Hafnium

Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.

Se Xenon og Hafnium

Holmium

Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.

Se Xenon og Holmium

Ion-motor

Xenon ionmotor testes i et vakuumkammer på NASA's Jet Propulsion Laboratory (ca. 1999). Billede af rumsonden Deep Space 1's ionmotor. En ion-motor er en motor til rumfart som accelererer ioner ud af motoren via et elektrostatisk felt.

Se Xenon og Ion-motor

Iridium

Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.

Se Xenon og Iridium

Jod

Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.

Se Xenon og Jod

Kovalent radius

Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.

Se Xenon og Kovalent radius

Krypton

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.

Se Xenon og Krypton

Kviksølv

Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.

Se Xenon og Kviksølv

Lanthan

Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.

Se Xenon og Lanthan

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Xenon og Luft

Lutetium

Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.

Se Xenon og Lutetium

Lyn

I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag.

Se Xenon og Lyn

Lysbuelampe

15 kw xenon-lysbuelampe. En lysbuelampe er en lampe, der producerer lys via en lysbue.

Se Xenon og Lysbuelampe

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Se Xenon og Mars (planet)

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Xenon og Massefylde

Massespektrometri

Skematisk tegning af et simpelt massespektrometer. Denne type massespektrometer anvendes til målinger af forholdet mellem isotoper i kuldioxid (CO2). Massespektrometri eller massespektroskopi (forkortet MS) er en analytisk teknik, ved hvilken kemiske stoffer ioniseres og adskilles ud fra deres masse/ladnings-forhold (m/z).

Se Xenon og Massespektrometri

Morris Travers

Morris William Travers (24. januar 1872 – 25. august 1961) var en engelsk kemiker, som opdagede grundstofferne neon, krypton og xenon sammen med William Ramsay 1898-1900.

Se Xenon og Morris Travers

Nørre Snedes biografer

Nørre Snedes biografer startede, da hotelejer Jens Petersen 17.

Se Xenon og Nørre Snedes biografer

Neodym

Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.

Se Xenon og Neodym

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Se Xenon og Neon

Neonrør

"Neonrør", hvis hovedandel af lysende gas ikke er grundstoffet neon. Et neonrør er et gasudladningsrør og er en massebetegnelse for lyskilder.

Se Xenon og Neonrør

NFPA 704

NFPA 704 er et standardsystem til fareidentifikation af materialer.

Se Xenon og NFPA 704

Osmium

Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.

Se Xenon og Osmium

Periode (periodiske system)

Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.

Se Xenon og Periode (periodiske system)

Periode 5-grundstof

Et periode 5-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i femte række (periode) fra oven.

Se Xenon og Periode 5-grundstof

Plankvadratisk geometri

Et molekyle med plankvadratisk geometri inden for kemi beskriver stereokemisk placering i kemiske forbindelser.

Se Xenon og Plankvadratisk geometri

Plasmaskærm

En plasmaskærm En plasmaskærm (plasma display panel (PDP)) er en skærm, der i hver pixel består af 3 små lysrør; et rødt, et grønt og et blåt.

Se Xenon og Plasmaskærm

Platin

Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.

Se Xenon og Platin

Plutonium-239

Plutonium-239 (239Pu) er en plutonium-isotop, og én af de tre fissile isotoper, der anvendes til produktion af kernevåben og til energiproduktion i kernereaktorer.

Se Xenon og Plutonium-239

Polonium

Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.

Se Xenon og Polonium

Praseodym

Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.

Se Xenon og Praseodym

Promethium

Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.

Se Xenon og Promethium

Radon

Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.

Se Xenon og Radon

Rhenium

Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.

Se Xenon og Rhenium

Rubidium

Rubidium er det 37.

Se Xenon og Rubidium

Saltreaktor

Eksempel på opbygning af saltreaktor. En saltreaktor (på engelsk molten salt reactor eller MSR) er en type fissionsreaktor, hvori reaktoren nedkøles med smeltet salt.

Se Xenon og Saltreaktor

Samarium

Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.

Se Xenon og Samarium

Scanning-tunnelmikroskopi

Scanning-tunnelmikroskopi (STM) er en metode, der bruges til at danne billeder af overfladen på et metal eller en halvleder med så høj opløsningsevne, at det er muligt at skelne enkelte atomer.

Se Xenon og Scanning-tunnelmikroskopi

SMART-1

Månen, optaget med en 8" amatørkikkert SMART-1 (Small Missions for Advanced Research in Technology) var ESAs første månesonde, hvis primære formål var at afprøve diverse teknologier.

Se Xenon og SMART-1

Sonoluminescens

Sonoluminescens er udsendelsen af korte lyspulser under imploderende gasbobler i en væske, når væsken exciteres med ultralyd.

Se Xenon og Sonoluminescens

Tantal

Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.

Se Xenon og Tantal

Terbium

Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.

Se Xenon og Terbium

Thallium

Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.

Se Xenon og Thallium

Three Mile Island-ulykken

Three Mile Island-anlægget Three Mile Island-ulykken er den værste kernekraftulykke med letvandsreaktorer af vestlig type, der er sket i det 20.

Se Xenon og Three Mile Island-ulykken

Thulium

Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.

Se Xenon og Thulium

Tjernobylulykken

Caesium-137-Kontaminationen i Hviderusland, Rusland og Ukraine i Curie pr. kvadratkilometer. Oplysningerne er fra 1996, 10 år efter Tjernobyl-ulykken Den forladte by Pripjat med Tjernobyl i baggrunden. Billedet er fra 2007. Atomulykken i Tjernobyl var en ulykke, der indtraf lørdag den 26.

Se Xenon og Tjernobylulykken

Tripelpunkt

Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.

Se Xenon og Tripelpunkt

William Ramsay

Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.

Se Xenon og William Ramsay

Wolfram

Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.

Se Xenon og Wolfram

Xbox 360

Xbox 360'eren er den anden videospilkonsol produceret af Microsoft og blev udviklet i samarbejde med IBM ATI og SiS.

Se Xenon og Xbox 360

Xenonisotoper

Naturligt forekommende xenon (Xe) består af 9 stabile isotoper.

Se Xenon og Xenonisotoper

Xenonlampe

En standard xenonpære til forlygter. En flashlampe med xenon. En xenonlampe er en lyskilde, hvor lyset genereres i et udladningsrør fyldt med ædelgassen xenon.

Se Xenon og Xenonlampe

Ytterbium

Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.

Se Xenon og Ytterbium

Også kendt som Xe, Xenonforgiftning.

, Plutonium-239, Polonium, Praseodym, Promethium, Radon, Rhenium, Rubidium, Saltreaktor, Samarium, Scanning-tunnelmikroskopi, SMART-1, Sonoluminescens, Tantal, Terbium, Thallium, Three Mile Island-ulykken, Thulium, Tjernobylulykken, Tripelpunkt, William Ramsay, Wolfram, Xbox 360, Xenonisotoper, Xenonlampe, Ytterbium.