Indholdsfortegnelse
21 relationer: Ahornsirup, Blad (plantedel), Cytokinin, Elmesyge, Guttation, Hydroide, Karsporeplanter, Lignin, Planteanatomi, Plantens grundorganer, Planternes evolution, Rhynie flint, Sekundær vækst, Sikar, Snylter, Splintved, Stængel, Træ (organisme), Træbiologi, Tykkelsesvækst, Vand.
Ahornsirup
Ahornsirup er en sirup, der som regel laves af xylem sav fra Sukkerløn, Rød løn eller Sort løn træer, selvom den også kan laves andre ahornarter.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Cytokinin
Cytokininet zeatin har fået sit navn fra majs (''Zea''), hvor det blev opdaget. Cytokininer (CK) er en klasse af plantehormoner, der fremmer celledeling, eller cytokinesis, i planterødder og skud.
Elmesyge
Gnavespor efter elmebarkbillernes gnaven i vækstlaget. Elmesyge er en plantesygdom, som angriber mange af arterne inden for Elme-familien (''Ulmaceae'').
Guttation
Guttation hos en padderokplante jordbærblad Guttation er den dråbedannelse på bladspidser eller langs bladrande, som skyldes safttrykket i plantens vedkar.
Hydroide
Hydroider er vandførende væv hos mosser, hvor de udfylder samme funktion som trakeiderne hos de højere planter.
Karsporeplanter
Karsporeplanter er en lidt ældre betegnelse for en gruppe (Division) af karplanter, der formerer sig vha.
Lignin
Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.
Planteanatomi
Plantens anatomi i oversigtsform. Planternes anatomi er meget ensartet, når man ser på de grove træk.
Plantens grundorganer
Skematisk fremstilling af en plante.*'''A: Blomst'''**1: Støvvej (støvfang, griffel og frugtknude)**2: Støvtråd og støvknap**3: Kronblade**4: Bægerblade*'''B: Stængel og blade'''**:5: Internodie**6: Knop**7: Blad**8: Rodhals*'''C: Rod''' Planter er opbygget over tre grundorganer: Rod, stængel og blad.
Se Xylem og Plantens grundorganer
Planternes evolution
Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet. Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.
Se Xylem og Planternes evolution
Rhynie flint
Et håndstykke af Rhynie flint fra Rhynie, Skotland. Rhynie flint er en aflejring fra tidlig devon.
Sekundær vækst
I botanik er sekundær vækst den vækst, der er resultatet af celledeling i kambium eller laterale vækstpunkter (”meristemer”), og som får stammeer og rødder til at blive tykkere, mens primær vækst er vækst, der opstår som et resultat af celledeling i vækstpunkterne i spidserne af stængler og rødder (”apikale meristemer”), hvilket får dem til at forlænges, og giver anledning til primært væv.
Sikar
Sikar er et rørsystem i planter, bestående af celler, der transporterer saftstrømme med bl.a. sukker produceret i fotosyntesen fra plantens blade til rødderne eller andre organer, hvor der er behov for energi og organisk stof.
Snylter
Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.
Splintved
Gennemskåret gren af Almindelig Taks. Yderst ses det hvidgule splintved. Splintved er det levende ved, som findes yderst i mange træarters stamme og grene.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Træbiologi
Træers vækstkraft er imponerende. Her ses rodskud på en Vestamerikansk Balsampoppel (''Populus trichocarpa'') i botanisk have i Reykjavik. Træbiologi er et felt inden for fagene botanik og biologi.
Tykkelsesvækst
Tykkelsesvækst er et udtryk, som bruges om den årlige forøgelse af diameteren på træagtige planters grene og stammer.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Også kendt som Vedkar, Vedvæv.