Indholdsfortegnelse
124 relationer: AM 738 4to, Aser, Asernes heste, Asetro, Aslaug Sigurdsdatter, Audhumbla, Þórsdrápa, Þorgerðr Hölgabrúðr og Irpa, Árni Magnússon-instituttet, Ældre Edda, Balder, Balders død, Bergelmer, Breidablik, Codex Wormianus, Danmarks historie (1814-1848), De nordiske guders stamtræ, Den store udfordring, Diser, Edda, Edda (historiske håndskrifter), Einarr Helgason, Eljudnir, Eyvind Skaldaspillir, Fenrisulven, Fimbulvinter, Fjørgyn, Frej, Freja, Frejas smykke, Ged, Gefion, George Webbe Dasent, Germansk religion, Germanske mytologiske væsner, Gudernes gaver, Guldtop, Gylfaginning, Hafgufa, Hamskerpir og Garðrofa, Haustlöng, Háfrónska, Háttatal, Håkon Jarls saga, Hålogaland, Høner, Húsdrápa, Heimdalargaldr, Heiti, Hejmdal, ... Expand indeks (74 mere) »
AM 738 4to
AM 738 4to eller Edda oblongata er et islandsk papirmanuskript på 135 sider dateret til omkring 1680.
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Asernes heste
Asernes heste er de heste i den nordiske mytologi, som tilhører "guderne" (aserne).
Se Yngre Edda og Asernes heste
Asetro
Moderne Thorshammer Asatro eller asetro eller asa- og vanetro er en nyere form for tro og spiritualitet, der trækker inspiration fra den gamle nordiske mytologi og religion, som blev praktiseret af folkene i de nordiske regioner i oldtiden.
Aslaug Sigurdsdatter
Heimer og Kraka (Aslaug Sigurdsdatter). Heimer og Kraka, af August Malmström. Åke og Grima finder Kraka gemt i harpen, malet af Mårten Eskil Winge (1862). Kraka, malet af Mårten Eskil Winge. Aslaug Sigurdsdatter med tilnavnet Kraka (.
Se Yngre Edda og Aslaug Sigurdsdatter
Audhumbla
Audumbla, der slikker stenen Buri. Fire stråler mælk flyder fra hendes yver. Audhumbla (eller Ødhumbla) er urkoen: det første væsen i nordisk mytologi.
Þórsdrápa
Þórsdrápa (Thorsdrapa, Thors kvad) er et skjaldedigt af Eilífr Goðrúnarson, der var skjald for jarl Hákon Sigurðarson.
Þorgerðr Hölgabrúðr og Irpa
Þorgerðr Hölgabrúðr (Thorgerdr Holgabrudr, betydende "Þorgerðr, Hölges brud"Simek (2007) pp 326-327.) og Irpa (muligvis afledt af det norrøne jarpr, der betyder "mørkebrun".Simek (2007) p 176.) er to asynjer i nordisk mytologi.
Se Yngre Edda og Þorgerðr Hölgabrúðr og Irpa
Árni Magnússon-instituttet
Árni Magnússon-instituttet (isl. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum) er et akademisk institut i Reykjavík, Island.
Se Yngre Edda og Árni Magnússon-instituttet
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balders død
Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.
Bergelmer
I nordisk mytologi var Bergelmer en isjætte, søn af Trudgelmer og Ymers barnebarn.
Breidablik
Breidablik er inden for den nordisk mytologi Balders bolig.
Codex Wormianus
Codex Wormianus AM 242 fol. Side 13 af 161. Codex Wormianus eller AM 242 fol. er et islandsk kodeks på velin fra midten af det 14.
Se Yngre Edda og Codex Wormianus
Danmarks historie (1814-1848)
Danmarks historie (1814-1848) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark.
Se Yngre Edda og Danmarks historie (1814-1848)
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
Se Yngre Edda og De nordiske guders stamtræ
Den store udfordring
Frejas smykke er det niende tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla, og det blev udgivet i 1993.
Se Yngre Edda og Den store udfordring
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.
Edda
Edda har flere betydninger.
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Se Yngre Edda og Edda (historiske håndskrifter)
Einarr Helgason
Vægte fra vikingetiden. Einarr Helgason eller Einarr skálaglamm var en islandsk skjald der levede i 900-tallet.
Se Yngre Edda og Einarr Helgason
Eljudnir
Eljudnir, Eljudner eller Eljudne (norrønt: Éljúðnir) er i nordisk mytologi navnet på Hels hal beliggende i Niflheim, der beskrevet i kapitel 54 i Snorri Sturlusons Yngre Edda, i først del,Gylfaginning (Gylves forblændelse).
Eyvind Skaldaspillir
Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).
Se Yngre Edda og Eyvind Skaldaspillir
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fimbulvinter
Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frejas smykke
Frejas smykke er et tegneseriealbum af Peter Madsen.
Se Yngre Edda og Frejas smykke
Ged
Geden (latin: Capra aegagrus hircus), også kaldet tamgeden, er et husdyr, der tilhører underfamilien Caprinae i familien Bovidae.
Gefion
Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.
George Webbe Dasent
Sir George Webbe Dasent (født 22. maj 1820, død 11. juni 1896) var en engelsk videnskabsmand og forfatter.
Se Yngre Edda og George Webbe Dasent
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Yngre Edda og Germansk religion
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Yngre Edda og Germanske mytologiske væsner
Gudernes gaver
Gudernes gaver er det tiende tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla og blev udgivet i 1997.
Se Yngre Edda og Gudernes gaver
Guldtop
Guldtop eller Gulltoppr (norrønt "Gylden man" Simek, Rudolf (2007) translated by Angela Hall. Dictionary of Northern Mythology. D.S. Brewer. s. 122.) er en hest i nordisk mytologi, hvor den er blandt asernes heste.
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Hafgufa
Hafguva er islandsk, og blive ofte oversat med havdamp.
Hamskerpir og Garðrofa
Hamskerpir og Garðrofa er to heste i nordisk mytologi som farede hesten Hovvarpner, der er asynjen Gnás hest.
Se Yngre Edda og Hamskerpir og Garðrofa
Haustlöng
Loke slår Tjasse med en kæp på dette billede i et 1700-tals manuskript fra Island. Haustlöng (norrønt for "efterårslang") er et skjaldedigt skabt i begyndelsen af 900-tallet.
Háfrónska
Háfrónska eller høj-islandsk er et kunstsprog skabt af belgieren Jozef Braekmans ved at forsøge at fjerne alle låneord fra moderne islandsk og i stedet erstatte dem med neologismer, altså nydannede ord.
Háttatal
Háttatal er det sidste afsnit af den yngre Edda, skrevet af den islandske digter og historiker Snorre Sturlason.
Håkon Jarls saga
Snorre Sturlason som tegneren Christian Krohg forestillede sig ham. Illustration til Heimskringla, 1899. Håkon jarl, illustration til Heimskringla af Christian Krohg, 1899 Håkon jarls saga er den sjette af kongesagaerne i Snorre Sturlasons Heimskringla, efter Ynglingesagaen, Halvdan Svartes saga, Harald Hårfagres saga, Håkon den godes saga og Eirikssønnenes saga.
Se Yngre Edda og Håkon Jarls saga
Hålogaland
Kort over Hålogaland før ca. år 1000 Hålogaland var navnet på området nord for Trøndelag frem til middelalderen.
Høner
Høner i en illustration fra et islandsk manuskript fra 17. århundrede Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi.
Húsdrápa
Húsdrápa (sammensat af hus og drapa, bogstaveligt hus-digt) er et skjaldedigt, der er delvist bevaret i den Yngre Edda, hvor dele af det er citeret.
Heimdalargaldr
Heimdalargaldr (norrønt "Hejmdals galder") er et olnordisk digt om guden Hejmdal fra nordisk mytologi.
Se Yngre Edda og Heimdalargaldr
Heiti
En heiti er et poetisk ord brugt i skjaldekunst.
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Hrodr
Hrodr (norrønt Hroðr, betydende "den berømte"Orchard (1997:192).) er en kvindelig jætte i nordisk mytologi, der er venner med aserne og jætten Hymer.
Hyndluljóð
Hyndluljóð ("Hyndlas kvad") er et oldnordisk digt, der ofte betragtes som en del af den Ældre Edda.
Idun
''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Yngre Edda og Islandsk litteratur i middelalderen
Jón Sigurðsson
Jón Sigurðsson (født 17. juni 1811 i Hrafnseyri, død 7. december 1879) var leder af den islandske selvstændighedsbevægelse i 1800-tallet.
Se Yngre Edda og Jón Sigurðsson
Jernsaxa
I den nordiske mytologi var Jarnsaxa ('Hende med jernsværdet') en jættekvinde.
Johan Ihre
Johan Ihre (født 14. marts 1707 i Lund, død 1. december 1780 i Uppsala) var en svensk sprogforsker.
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Kormáks saga
Sagaen er blevet sammenlignet med kærlighedshistorien om Tristan og Isolde, som blev oversat til norrønt i 1226 som "Tristrams saga"; Kormak adskiller sig imidlertid fra Tristan ved, at han ikke bare elsker, men også digter om det. Illustration til Tristan og Isolde af Herbert James Draper, 1901.
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Yngre Edda og Kristendommens indførelse i Norden
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11.
Se Yngre Edda og Kunst i vikingetiden
Laufás-Edda
Laufás-Edda (Edda Magnúsar Ólafssonar) er en redigeret udgave af Snorri Sturlusons Yngre Edda fra 1600-tallet, som er bevaret i adskillieg islandske manuskripter.
Lidskjalv
Lidskjalv eller Hliðskjálf er Odins trone i den nordiske mytologi.
Loge (nordisk mytologi)
Loge eller Logi ("lue") er en skikkelse i nordisk mytologi, en jætte som herskede over ilden.
Se Yngre Edda og Loge (nordisk mytologi)
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Mathilde Ludendorff
Mathilde Friederike Karoline Ludendorff (født Mathilde Spiess, 4. oktober 1877 i Wiesbaden, død 12. maj 1966 i Tutzing) var en tysk læge med specialisering indenfor psykiatri.
Se Yngre Edda og Mathilde Ludendorff
Måne (nordisk gud)
Den ældre Eddas Gudesange fra 1895. Måne eller Máni.
Se Yngre Edda og Måne (nordisk gud)
Månen i mytologi
Sol, der jages af ulvene Skoll og Hate. I dette afsnit kan der læses om månen i nordisk mytologi.
Se Yngre Edda og Månen i mytologi
Meili
Meili (norrønt for "den skønne") er en as i nordisk mytologi.
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).
Se Yngre Edda og Mennesket i nordisk religion
Mistelten (art)
Mistelten (Viscum album) er en 20–50 cm høj busk, der som halvsnylter vokser på andre planter, især løvtræer.
Se Yngre Edda og Mistelten (art)
Mysteriet om digtermjøden
Mysteriet om digtermjøden er det elvte tegneseriealbum i serien om Valhalla af Peter Madsen.
Se Yngre Edda og Mysteriet om digtermjøden
Nafnaþulur
Nafnaþulur er en del af Snorri Sturluson's Yngre Edda og den sidste del af Skáldskaparmál.
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Njorun
Njorun eller Njörun (norrønt: Njǫrun, nogle gange angliseret som Niorun) er en asynje i nordisk mytologi.
Nordboere
Nordboernes bosættelser i og umiddelbart efter vikingetiden (rødt og orange), inklusiv normanniske erobringer (gult). Områder uden bosættelser, hvori vikinger plyndrede eller handlede, er markeret med grønt. Nordboere kaldes de historiske nordeuropæiske folkeslag, som talte nordiske sprog og levede i Skandinavien og omkringliggende nordeuropæiske områder mellem det 8.
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Yngre Edda og Nordisk kosmologi
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Yngre Edda og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Yngre Edda og Nordisk religion
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Od
Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Odins væddemål
Odisn væddemål er det tredje tegneseriealbum i serien om Valhalla af Peter Madsen.
Se Yngre Edda og Odins væddemål
Peder Hansen Resen
Peder Hansen Resen (født 17. juni 1625, død 1. juni 1688) var en dansk historiker, retslærd og præsident i residensstaden, søn af biskop Hans Hansen Resen.
Se Yngre Edda og Peder Hansen Resen
Priamos
Priamos bønfalder Achilles om at udlevere Hektors lig. Maleri af Alexander Andrejevitj Ivanov (1806–1858) Priamos er i græsk mytologi konge af Troja.
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Ragnarsdrápa
Thors fisketur. Denne illustration af scenen stammer fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Ragnarsdrápa er et skjaldekvad der siges at være skrevet til Ragner Lodbrogs ære, men som mere sandsynligt er skrevet til en senere Regnar.
Rasmus Rask
H.A. Brendekilde, ''Rasmus Rasks hjem i Brændekilde'', 1880 Rasmus Christian Rask (født 22. november 1787 i Brændekilde på Fyn, død 14. november 1832 i København) var en dansk lingvist.
Rejsen til Udgårdsloke
Rejsen til Udgårdsloke er det femte tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla, og blev udgivet i 1987.
Se Yngre Edda og Rejsen til Udgårdsloke
Rolf Krake
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.
Selbjørn
Selbjørn er den næststørste og sydligste ø i Austevoll kommune i Vestland fylke i Norge.
Sigynsgade
Sigynsgade er en gade mellem Rovsingsgade og Krakas Plads ved krydset mellem Vermundsgade og Haraldsgade på Nørrebro i København.
Sjøvn
Sjøvn (også Sjåfn, Sjöfn) Er en asynje i nordisk mytologi, Hun er nævnt kortvarigt i Snorri Sturlusons yngre Edda.
Skabelsen (nordisk mytologi)
Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.
Se Yngre Edda og Skabelsen (nordisk mytologi)
Skáldskaparmál
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Se Yngre Edda og Skáldskaparmál
Skidbladner
Skidbladner (norrønt for "samlet af tynde stykke træ") er et magisk skib i nordisk mytologi.
Skirner
Illustration fra Fredrik Sanders svenske ''Ældre Edda'' udgave fra 1893 I nordisk mytologi er Skirner eller Skírnir (norrønt for den lyseOrchard (1997:149).) Frejs tjener.
Skjold (sagnkonge)
Anskuelsestavle af Louis Moe med titlen ''Skjold kåres til konge'', litografi af Alfred Jacobsen. Skibssætning af stene og gravhøje ved Gammel Lejre, hvor Skjold var konge. Skjold (norrønt Skjöldr; latin Skioldus) er en dansk sagnkonge og ifølge Skjoldungesagaen en af Odins sønner med Rind.
Se Yngre Edda og Skjold (sagnkonge)
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Yngre Edda og Snorri Sturluson
Sophus Bugge
Elseus Sophus Bugge (5. januar 1833, Larvik – 8. juli 1907) var en norsk sprogforsker og folklorist bedste kendt for sit arbejde med runealfabetet og den Ældre og Yngre Edda.
Svartalfheim
Svartalfheim er en af de ni verdener i nordisk mytologi.
Sveinbjörn Egilsson
Sveinbjörn Egilsson (født 6. marts 1791, død 17. august 1852) var en islandsk teolog, klassicist, lærer, oversætter og poet.
Se Yngre Edda og Sveinbjörn Egilsson
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Thormod Torfæus
Thormod Torfæus (Torvesen) islandsk: Þormóður Torfason (født 27. maj 1636 på Engey ved Reykjavík, død 31. januar 1719 på Stangaland på Karmøy, Rogaland) var islandsk historiker, der særligt studerede islandsk og norsk historie.
Se Yngre Edda og Thormod Torfæus
Tjalfe og Røskva
Tjalfe (norrønt Þjálfi) og Røskva (norrønt Rǫskva) er et søskendepar, en dreng og en pige, der er tjenere for guden Thor i den nordiske mytologi.
Se Yngre Edda og Tjalfe og Røskva
Tjasse
Tjasse (norrønt Þjazi, også stavet Thiazi, Thjazi eller Thiassi) er en jætte i nordisk mytologi.
Træna
Kirkhelleren. Trænstaven på øen Sanna i Træna. Træna er en økommune i Helgeland i Nordland fylke i Norge.
Trudhjem
I nordisk mytologi er Trudhjem (Þrúðheimr, norrønt for "Verden af styrke") er guden Thors hjem i Ældre Edda-digtet Grímnismál (4).
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Uppåkra
Tempel i Uppåkra/Opager (rekonstruktion) Uppåkra (på gammel skånsk/dansk: Opager) eller Store Uppåkra er en landsby i Uppåkra Sogn i Staffanstorps kommune i Skåne.
Valhalla (tegneserie)
Valhalla er en dansk tegneserie, skabt af tegneren Peter Madsen og forfatterteamet Henning Kure og Hans Rancke-Madsen, med Søren Håkansson som farvelægger.
Se Yngre Edda og Valhalla (tegneserie)
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Völuspá hin skamma
Balders død, Frølichs illustration fra 1895 Völuspá hin skamma (den korte Völuspá) er et oldnordisk digt, der er bevaret i form af en håndfuld stanzaer i Hyndluljóð i den Ældre Edda, og som en enkelt stanza i Gylfaginning-delen i Snorri Sturlusons Yngre Edda.
Se Yngre Edda og Völuspá hin skamma
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Se Yngre Edda og Vølvens spådom
Vølvens syner
Vølvens syner er det femtende og sidste tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla, og blev udgivet i 2009.
Se Yngre Edda og Vølvens syner
Vikingetidens rustning og våben
Vikingetidens rustning og våben er den militærteknologi, som vikingerne benyttede sig af fra slutningen af 700-tallet til midt i 1000-tallet i Europa.
Se Yngre Edda og Vikingetidens rustning og våben
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Se Yngre Edda og Ymer (nordisk mytologi)
Også kendt som Den yngre Edda, Snorres Edda.