Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig vorterod og Skovstar
Almindelig vorterod og Skovstar har 44 ting til fælles (i Unionpedia): Abild, Aksrapunsel, Almindelig bøg, Almindelig engelsød, Almindelig gedeblad, Almindelig gyldenris, Almindelig kohvede, Almindelig liguster, Almindelig mangeløv, Almindelig røn, Angelik (art), Art, Blad (plantedel), Blåbær (plante), Blåtop (art), Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Djævelsbid, Høgild, Hindbær, Indikatorværdier (økologi), Jord, Kratfladbælg, Lægebaldrian, Liljekonval, Maj, Mosebunke, Pengebladet fredløs, ..., Planter, Rind Å, Rod (plantedel), Skov-elm, Skovstjerne (art), Skovstorkenæb, Smalbladet høgeurt, Stængel, Stilk-eg, Stor frytle, Stor konval, Tormentil, Tyttebær, Vintereg. Expand indeks (14 mere) »
Abild
Abild (Malus sylvestris), også kaldet Skovabild eller Skovæble er en busk eller ofte et træ, der vokser i krat og hegn.
Abild og Almindelig vorterod · Abild og Skovstar ·
Aksrapunsel
Aksrapunsel (Phyteuma spicatum), også skrevet Aks-Rapunsel, er en 25-70 cm høj urt, der i Danmark vokser i muldrige skove.
Aksrapunsel og Almindelig vorterod · Aksrapunsel og Skovstar ·
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Almindelig bøg og Almindelig vorterod · Almindelig bøg og Skovstar ·
Almindelig engelsød
Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) er en bregne med 10-30 cm lange blade.
Almindelig engelsød og Almindelig vorterod · Almindelig engelsød og Skovstar ·
Almindelig gedeblad
Almindelig gedeblad (Lonicera periclymenum) er en forveddet lian, der vokser i lysåbne skove.
Almindelig gedeblad og Almindelig vorterod · Almindelig gedeblad og Skovstar ·
Almindelig gyldenris
Almindelig gyldenris (Solidago virgaurea) er en 25-80 cm høj urt med løse stande af gule blomster.
Almindelig gyldenris og Almindelig vorterod · Almindelig gyldenris og Skovstar ·
Almindelig kohvede
Almindelig kohvede (Melampyrum pratense) er en 10-40 cm høj urt, der i Danmark f.eks.
Almindelig kohvede og Almindelig vorterod · Almindelig kohvede og Skovstar ·
Almindelig liguster
Almindelig liguster (Ligustrum vulgare) eller blot liguster er en op til 4 meter høj busk, der er almindeligt benyttet i hække.
Almindelig liguster og Almindelig vorterod · Almindelig liguster og Skovstar ·
Almindelig mangeløv
Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) er en bregne med 30-140 cm høje blade.
Almindelig mangeløv og Almindelig vorterod · Almindelig mangeløv og Skovstar ·
Almindelig røn
Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er et op til 15 meter højt træ, der er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove.
Almindelig røn og Almindelig vorterod · Almindelig røn og Skovstar ·
Angelik (art)
Angelik (Angelica sylvestris) eller skovangelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.
Almindelig vorterod og Angelik (art) · Angelik (art) og Skovstar ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig vorterod og Art · Art og Skovstar ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig vorterod og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Skovstar ·
Blåbær (plante)
Blåbær (Vaccinium myrtillus) er en 15-45 cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser i nåleskove og på heder.
Almindelig vorterod og Blåbær (plante) · Blåbær (plante) og Skovstar ·
Blåtop (art)
Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.
Almindelig vorterod og Blåtop (art) · Blåtop (art) og Skovstar ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig vorterod og Blomst · Blomst og Skovstar ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Almindelig vorterod og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Skovstar ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig vorterod og Danmark · Danmark og Skovstar ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig vorterod og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Skovstar ·
Djævelsbid
Djævelsbid (Succisa pratensis) er en 25-60 cm høj urt, der i Danmark vokser eksempelvis på enge og overdrev.
Almindelig vorterod og Djævelsbid · Djævelsbid og Skovstar ·
Høgild
Høgild er en landsby i Midtjylland med, beliggende i Rind Sogn ca.
Almindelig vorterod og Høgild · Høgild og Skovstar ·
Hindbær
Hindbær (Rubus idaeus), undertiden kaldet almindelig hindbær, er en halvbusk med oprette 100-150 cm høje skud, der vokser i lyse skove og skovrydninger.
Almindelig vorterod og Hindbær · Hindbær og Skovstar ·
Indikatorværdier (økologi)
Indikatorværdier for Knoldet Mjødurt: 755-482 G'''Forklaring:'''7: Let skygge5: Gennemsnitlige varmeforhold5: Voksesteder fra havnærhed til midten af Europa4: Tørke til let fugtighed8: Kalkbund2: Kvælstoffattig jord Den korte betegnelse indikatorværdier dækker over den mere udførlige: økologiske indikatorværdier for planter i Mellemeuropa.
Almindelig vorterod og Indikatorværdier (økologi) · Indikatorværdier (økologi) og Skovstar ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig vorterod og Jord · Jord og Skovstar ·
Kratfladbælg
Kratfladbælg (Lathyrus linifolius), ofte skrevet krat-fladbælg, er en 15-35 cm høj, opret urt, der vokser i skove, krat og på hedebakker.
Almindelig vorterod og Kratfladbælg · Kratfladbælg og Skovstar ·
Lægebaldrian
Lægebaldrian (Valeriana officinalis, forekommer også skrevet læge-baldrian), er en 30-150 centimeter høj urt, der i Danmark vokser i skove, grøfter og enge.
Almindelig vorterod og Lægebaldrian · Lægebaldrian og Skovstar ·
Liljekonval
Liljekonval (Convallaria majalis) er en 15-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat.
Almindelig vorterod og Liljekonval · Liljekonval og Skovstar ·
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Almindelig vorterod og Maj · Maj og Skovstar ·
Mosebunke
Mosebunke (Deschampsia cespitosa), ofte skrevet mose-bunke, er et 50-150 cm høj græs, der vokser på enge, ved grøfter og i fugtig skov.
Almindelig vorterod og Mosebunke · Mosebunke og Skovstar ·
Pengebladet fredløs
Pengebladet fredløs (Lysimachia nummularia) er en nedliggende, 2-10 cm høj urt, der er almindeligt dyrket og findes forvildet på næringsrig bund i skove og vejkanter.
Almindelig vorterod og Pengebladet fredløs · Pengebladet fredløs og Skovstar ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig vorterod og Planter · Planter og Skovstar ·
Rind Å
Rind Åved Arnborg Kirke Rind Åer en ca.
Almindelig vorterod og Rind Å · Rind Å og Skovstar ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig vorterod og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Skovstar ·
Skov-elm
Skovelm (Ulmus glabra), også skrevet Skov-Elm eller normalt bare elm, er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Almindelig vorterod og Skov-elm · Skov-elm og Skovstar ·
Skovstjerne (art)
Skovstjerne (Trientalis europaea) er en 5-20 cm høj urt, der vokser på morbund eller sandet bund i skove, kær og heder.
Almindelig vorterod og Skovstjerne (art) · Skovstar og Skovstjerne (art) ·
Skovstorkenæb
Skovstorkenæb (Geranium sylvaticum), ofte skrevet skov-storkenæb, er en 30-50 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Almindelig vorterod og Skovstorkenæb · Skovstar og Skovstorkenæb ·
Smalbladet høgeurt
Smalbladet høgeurt (Hieracium umbellatum) er en 40-100 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Almindelig vorterod og Smalbladet høgeurt · Skovstar og Smalbladet høgeurt ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Almindelig vorterod og Stængel · Skovstar og Stængel ·
Stilk-eg
Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.
Almindelig vorterod og Stilk-eg · Skovstar og Stilk-eg ·
Stor frytle
Stor Frytle (Luzula sylvatica) er en 50-80 cm høj urt, der i Danmark vokser i løvskove, især på sandet bund.
Almindelig vorterod og Stor frytle · Skovstar og Stor frytle ·
Stor konval
Stor konval (Polygonatum multiflorum) (eller Salomons segl) er en 30-70 cm høj urt, der vokser i løvskove og krat.
Almindelig vorterod og Stor konval · Skovstar og Stor konval ·
Tormentil
Tormentil (Potentilla erecta) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på enge, heder og morbund i skove.
Almindelig vorterod og Tormentil · Skovstar og Tormentil ·
Tyttebær
Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark f.eks.
Almindelig vorterod og Tyttebær · Skovstar og Tyttebær ·
Vintereg
Vintereg (Quercus petraea), også skrevet Vinter-Eg, er et stort træ, der i Danmark især vokser i skove og krat i Vestjylland.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig vorterod og Skovstar
- Hvad de har til fælles Almindelig vorterod og Skovstar
- Ligheder mellem Almindelig vorterod og Skovstar
Sammenligning mellem Almindelig vorterod og Skovstar
Almindelig vorterod har 68 relationer, mens Skovstar har 65. Da de har til fælles 44, den Jaccard indekset er 33.08% = 44 / (68 + 65).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig vorterod og Skovstar. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
