Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Antikkens slutning og Langobarder
Antikkens slutning og Langobarder har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Alboin, Alemannere, Balkanhalvøen, Belisar, Benediktinerordenen, Det Byzantinske Rige, Foederatus, Frankere, Gallien, Germanske folkeslag, Hedenskab, Hunnere, Jordanes, Justinian 1., Karl den Store, Kristendom, Latin, Merovinger, Noricum, Odoaker, Pannonien, Paulus Diaconus, Ravenna, Saksere, Svebere, Teoderik den Store, Vandaler, Vestromerske rige.
Alboin
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' (1859) af Charles Landseer, Leicester Galleries Alboin (også: Alboïn, Alduin; 526 – 28. juni, 572/573) var en langobardisk konge af Gausidynastiet der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – ca.
Alboin og Antikkens slutning · Alboin og Langobarder ·
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alemannere og Antikkens slutning · Alemannere og Langobarder ·
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Antikkens slutning og Balkanhalvøen · Balkanhalvøen og Langobarder ·
Belisar
David Belisar (egl. Flavius Belisarius ca. 505- 13. marts 565) var en byzantinsk general, kendt for sine sejrrige felttog under Justinian 1..
Antikkens slutning og Belisar · Belisar og Langobarder ·
Benediktinerordenen
Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster. Et tidligere benediktinerkloster i Rheinau i Schweiz. Benediktinerordenen, Ordo Sancti Benedicti, O.S.B., er en munkeorden stiftet af den hellige Benedikt af Nurcia (Nursia, i dag Norcia) i året 529 på Monte Cassino, Italien.
Antikkens slutning og Benediktinerordenen · Benediktinerordenen og Langobarder ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Antikkens slutning og Det Byzantinske Rige · Det Byzantinske Rige og Langobarder ·
Foederatus
S.P.Q.R.
Antikkens slutning og Foederatus · Foederatus og Langobarder ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Antikkens slutning og Frankere · Frankere og Langobarder ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Antikkens slutning og Gallien · Gallien og Langobarder ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Antikkens slutning og Germanske folkeslag · Germanske folkeslag og Langobarder ·
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Antikkens slutning og Hedenskab · Hedenskab og Langobarder ·
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Antikkens slutning og Hunnere · Hunnere og Langobarder ·
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Antikkens slutning og Jordanes · Jordanes og Langobarder ·
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Antikkens slutning og Justinian 1. · Justinian 1. og Langobarder ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Antikkens slutning og Karl den Store · Karl den Store og Langobarder ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Antikkens slutning og Kristendom · Kristendom og Langobarder ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Antikkens slutning og Latin · Langobarder og Latin ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Antikkens slutning og Merovinger · Langobarder og Merovinger ·
Noricum
romerske provins Noricum omkring 120 e.v.t. Noricum var et keltisk kongerige beliggende i det nuværende Østrig.
Antikkens slutning og Noricum · Langobarder og Noricum ·
Odoaker
Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.
Antikkens slutning og Odoaker · Langobarder og Odoaker ·
Pannonien
Romerske provinser i balkan-områdetPannonien ses øverst til venstre Pannonien er et oldtidsland som lå i de nuværende lande Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Hercegovina.
Antikkens slutning og Pannonien · Langobarder og Pannonien ·
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Antikkens slutning og Paulus Diaconus · Langobarder og Paulus Diaconus ·
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Antikkens slutning og Ravenna · Langobarder og Ravenna ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Antikkens slutning og Saksere · Langobarder og Saksere ·
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Antikkens slutning og Svebere · Langobarder og Svebere ·
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Antikkens slutning og Teoderik den Store · Langobarder og Teoderik den Store ·
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Antikkens slutning og Vandaler · Langobarder og Vandaler ·
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Antikkens slutning og Vestromerske rige · Langobarder og Vestromerske rige ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Antikkens slutning og Langobarder
- Hvad de har til fælles Antikkens slutning og Langobarder
- Ligheder mellem Antikkens slutning og Langobarder
Sammenligning mellem Antikkens slutning og Langobarder
Antikkens slutning har 149 relationer, mens Langobarder har 214. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 7.71% = 28 / (149 + 214).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Antikkens slutning og Langobarder. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
