Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Danmark-Norge

Indeks Danmark-Norge

Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.

Åbn i Google Maps

Indholdsfortegnelse

  1. 389 relationer: Aalborg, Aarhus, Adel, Akershus slot, Alta (Norge), Amsterdam, Anders Arrebo, Arendal, Arent Berntsen, Arveligt monarki, Øresund, Øresundstolden, Østersøen, Østlandet, Ålesund, Bank, Bærum, Benito Scocozza, Bergen, Bergenhus, Bergenstraktaten, Biskop, Blekinge, Blokhus, Bohus fæstning, Bohuslen, Bokmål, Bondegård, Bondehavn, Borger, Bornholm, Brandskatning, Bremen, Bugt, Bytteforhold, Christen Henriksen Pram, Christian 2., Christian 3., Christian 4., Christian 6., Christian 8., Christian Colbiørnsen, Christian Ditlev Frederik Reventlow, Christiania, Christoffer Valkendorf, Dalarna, Daler, Danmark, Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse, Dansk (sprog), ... Expand indeks (339 mere) »

  2. Danmark i 1500-tallet
  3. Danmark i 1600-tallet
  4. Danmark i 1700-tallet
  5. Danmark i 1800-tallet
  6. Det danske monarki
  7. Det norske monarki
  8. Forhenværende monarkier
  9. Forhenværende statsunioner
  10. Norge i 1500-tallet
  11. Norge i 1800-tallet
  12. Personalunioner

Aalborg

Aalborg eller Ålborg er en by i Region Nordjylland med i selve byen og i hele byområdet inklusiv Nørresundby, hvilket gør Aalborg til Danmarks fjerdestørste by efter København, Aarhus og Odense.

Se Danmark-Norge og Aalborg

Aarhus

Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.

Se Danmark-Norge og Aarhus

Adel

Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.

Se Danmark-Norge og Adel

Akershus slot

Akershus slot og fæstning Jomfrutårnet ved indgangen til middelalderborgen Akershus set fra vest Akershus slot (egentlig Akershus slot og fæstning) er en af de mest betydelige fæstninger i Norge.

Se Danmark-Norge og Akershus slot

Alta (Norge)

Alta kommune (samisk: Álttá suohkan, kvensk: Alattion komuuni) ligger for enden af Altafjord i den vestlige del af Troms og Finnmark fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Alta (Norge)

Amsterdam

De Waag'' (den gamle vejerbod) ved Nieuwmarkt Dam-pladsen, kilde: BMZ Amsterdam Amsterdam er Nederlandenes (Hollands) hovedstad og største by.

Se Danmark-Norge og Amsterdam

Anders Arrebo

Anders Christensen Arrebo (2. januar 1587 i Ærøskøbing – 12. marts 1637 i Vordingborg) Bliver kaldt "den danske kunstdigtnings fader", der tog den danske digtning væk fra folkedigtningens formelsprog og skabte et egentlig poetisk sprog.

Se Danmark-Norge og Anders Arrebo

Arendal

Arendal er en by i det sydøstlige Norge, og den er fylkeshovedstad i Agder fylke.

Se Danmark-Norge og Arendal

Arent Berntsen

Arent Berntsen (12. maj 1610 i Bergen – 29. december 1680 i København), med tilnavnet Bergen, var en topografisk-statistisk forfatter i Danmark-Norge.

Se Danmark-Norge og Arent Berntsen

Arveligt monarki

Et arveligt monarki er den mest udbredte form for monarki og er grundlaget for næsten alle verdens monarkier.

Se Danmark-Norge og Arveligt monarki

Øresund

Kort over Øresundsområdet Kort over Øresundsområdet fra 1800-tallet Øresund er et stræde beliggende mellem Sjælland og Skåne.

Se Danmark-Norge og Øresund

Øresundstolden

Kronborg slot blev opført for at bevogte indgangen til Østersøen Helsingør i 1588 Øresundstolden indførtes i 1429 af kong Erik 7. af Pommern.

Se Danmark-Norge og Øresundstolden

Østersøen

Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.

Se Danmark-Norge og Østersøen

Østlandet

Østlandet. Østlandet (bm) eller Austlandet (nn) er den mest folkerige landsdel i Norge.

Se Danmark-Norge og Østlandet

Ålesund

Ålesund er en kommune i Møre og Romsdal.

Se Danmark-Norge og Ålesund

Bank

Frankfurt. En bank er en finansiel virksomhed.

Se Danmark-Norge og Bank

Bærum

Bærum er en kommune i Viken fylke i Norge, der udgør en velstående forstad til Oslo.

Se Danmark-Norge og Bærum

Benito Scocozza

Benito Scocozza (født 17. januar 1935, død 28. februar 2020) var en dansk historiker og venstrefløjspolitiker.

Se Danmark-Norge og Benito Scocozza

Bergen

Bergen er en by og kommune i Vestland fylke; eget fylke frem til 1972.

Se Danmark-Norge og Bergen

Bergenhus

Rosenkrantztårnet Bergenhus er en borg i den norske by Bergen ved indsejlingen til Vågen.

Se Danmark-Norge og Bergenhus

Bergenstraktaten

Bergenstraktaten (Bergens recess) eller Unionsaftalen af 1450 var en traktat, der blev indgået mellem norske og danske rådsherrer i Bergen i 29.

Se Danmark-Norge og Bergenstraktaten

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Se Danmark-Norge og Biskop

Blekinge

Blekinge (gammelt dansk: Bleging eller Bleking) er et svensk landskab, der grænser op mod Skåne og Småland med en lang kystlinje mod Østersøen.

Se Danmark-Norge og Blekinge

Blokhus

Blokhus er en lille turist- og badeby i Vendsyssel med, beliggende i Hune Sogn ved Skagerrak.

Se Danmark-Norge og Blokhus

Bohus fæstning

Bohus fæstning Bohus fæstning (norsk: Båhus festning) (oprindelig Bagahus efter Bagaholmen, som den ligger på, derefter Bahus) er en fæstningsruin, beliggende på en 40 meter høj klippe på Bagaholmen i Göta älvs nordre udløb Nordre älv, ved Kungälv i Sverige.

Se Danmark-Norge og Bohus fæstning

Bohuslen

Bohuslen eller Bohuslän (Bohuslän; Båhuslen) er et svensk landskap nord for Göteborg.

Se Danmark-Norge og Bohuslen

Bokmål

Knut Hamsun modtog Nobelprisen i litteratur i 1920 for ''Markens Grøde'' skrevet på den nye målform. Bokmål er den mest udbredte af de to norske officielle målformer, den anden er nynorsk.

Se Danmark-Norge og Bokmål

Bondegård

Sætergård i Norge. Trefløjet gård i Angel i Sydslesvig. En bondegård er en landejendom med husdyr eller jord, som dyrkes.

Se Danmark-Norge og Bondegård

Bondehavn

En bondehavn var i ældre tid et udskibningssted for landalmuen uden for købstæderne.

Se Danmark-Norge og Bondehavn

Borger

En borger kan enten betegne en statsborger, altså en indbygger med borgerrettigheder i et land, eller mere snævert et medlem af borgerskabet, altså en bestemt stand eller samfundsgruppe som modsætning til andre samfundsgrupper.

Se Danmark-Norge og Borger

Bornholm

Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.

Se Danmark-Norge og Bornholm

Brandskatning

København brænder, maleri fra 1807 af C. W. Eckersberg. Billedet forestiller Københavns bombardement og kan passende vise hvad, borgerne kunne undgå ved at lade sig brandskatte Brandskatning var i tidligere tider en almindelig foreteelse under krig gående ud på, at en hær, der trængte ind i et fremmed land, stillede den bosatte befolkning (især i byer) krav om en ydelse for at undgå, at deres hjem blev plyndrede og afbrændte.

Se Danmark-Norge og Brandskatning

Bremen

Bremen er en by i det nordvestlige Tyskland med indbyggere.

Se Danmark-Norge og Bremen

Bugt

Udsigt over del af Århusbugten. Når en kystlinje krummer konkavt, opstår der en bugt.

Se Danmark-Norge og Bugt

Bytteforhold

Et lands bytteforhold er den relative pris på landets eksportvarer i forhold til prisen på de varer, landet importerer.

Se Danmark-Norge og Bytteforhold

Christen Henriksen Pram

Christen Henriksen Pram (født 4. september 1756, død 28. november 1821) var en dansk/norsk digter, embedsmand, tidsskriftsredaktør og social-økonomisk forfatter.

Se Danmark-Norge og Christen Henriksen Pram

Christian 2.

Christian 2. (født 1. juli 1481, død 25. januar 1559) var konge af Danmark og Norge 1513 — 1523 og af Sverige 1520-1521.

Se Danmark-Norge og Christian 2.

Christian 3.

Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.

Se Danmark-Norge og Christian 3.

Christian 4.

Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.

Se Danmark-Norge og Christian 4.

Christian 6.

Christian 6. (30. november 1699–6. august 1746) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1730 til 1746.

Se Danmark-Norge og Christian 6.

Christian 8.

Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.

Se Danmark-Norge og Christian 8.

Christian Colbiørnsen

Christian Colbiørnsen (født 29. januar 1749 på gården Sørum i Romerike, død 17. december 1814 i København) var en dansk-norsk jurist og embedsmand, der havde stor indflydelse på lovgivning indført sidst i 1700-tallet, vel at mærke love for hele Danmark-Norge.

Se Danmark-Norge og Christian Colbiørnsen

Christian Ditlev Frederik Reventlow

Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow (født 11. marts 1748 i København, død 11. oktober 1827 på Christianssæde, Maribo) var en dansk godsejer, gehejmestatsminister og politiker, hvis indflydelse på folkets liv og meninger gjorde ham populær.

Se Danmark-Norge og Christian Ditlev Frederik Reventlow

Christiania

Vor Frelsers Kirke, september 2003 Christiania Downtown Map Christiania (også kaldet Fristaden eller bare Staden) er et område i bydelen Christianshavn i København på øen Amager i Københavns Kommune med et areal på ca.

Se Danmark-Norge og Christiania

Christoffer Valkendorf

H.E. Christoffer Valkendorf (1. september 1525 – 17. januar 1601) var rentemester under Frederik II.

Se Danmark-Norge og Christoffer Valkendorf

Dalarna

Panorama over Österdalälven, Dalarne Dalarna Dalarna (Dalarne på dansk) er et historisk landskab i det nordvestlige Svealand i det centrale Sverige.

Se Danmark-Norge og Dalarna

Daler

Ordet daler kommer af Joachimstaler,.

Se Danmark-Norge og Daler

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Danmark-Norge og Danmark

Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse

Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse er et historisk værk på syv bind udgivet i perioden 1891-1912 af den danske historiker Edvard Holm.

Se Danmark-Norge og Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Danmark-Norge og Dansk (sprog)

Danske besiddelser

Oldenborg. Danmark eller den danske konge har gennem tiderne haft forskellige geografiske besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele (Skånelandene).

Se Danmark-Norge og Danske besiddelser

Danske Lov

Danske Lov (forkortes DL) er en lovbog, som er dateret d. 15.

Se Danmark-Norge og Danske Lov

Delmenhorst

Delmenhorst er en by i Tyskland i delstaten Niedersachsen med omkring 75.000 indbyggere.

Se Danmark-Norge og Delmenhorst

Den Nordiske Syvårskrig

Den Nordiske Syvårskrig blev udkæmpet mellem 1563 og 1570.

Se Danmark-Norge og Den Nordiske Syvårskrig

Den sorte død

Folk begraver ofre for den sorte død. "Gilles le Muisits krønike" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Den sorte død var en pandemi af historisk pest i midten af 1300-tallet.

Se Danmark-Norge og Den sorte død

Den Store Nordiske Krig

Narva i 1700, malet af Gustaf Cederström i 1910 Den Store Nordiske Krig (1700-1721) var en konflikt mellem en koalition ledet af Rusland, og Sverige (Under Karl 12.) i Nord-, Central- og Sydeuropa.

Se Danmark-Norge og Den Store Nordiske Krig

Den svensk-norske union

Den svensk-norske union, officielt De forenede Kongeriger Sverige og Norge, var en statsretslig forening mellem kongerigerne Sverige og Norge i perioden 1814 til 1905.

Se Danmark-Norge og Den svensk-norske union

Deventer

Deventer i 1550 Deventer er en kommune og by i Salland regionen i den hollandske provins Overijssel.

Se Danmark-Norge og Deventer

Ditlev Reventlow

Ditlev eller Detlev Reventlow kan henvise til flere personer.

Se Danmark-Norge og Ditlev Reventlow

Domstol

En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.

Se Danmark-Norge og Domstol

Drammen

Drammen er en by og en kommune i Viken fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Drammen

Edvard Holm

Peter Edvard Holm (født 26. januar 1833 i København, død 18. maj 1915 sammesteds) var en dansk historiker.

Se Danmark-Norge og Edvard Holm

Eidsvoll

Eidsvoll, tidligere skrevet Eidsvold, er en kommune i landskabet Romerike i Viken fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Eidsvoll

Elling Kirke

Elling kirke, beliggende i landsbyen Elling, ca.

Se Danmark-Norge og Elling Kirke

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

Se Danmark-Norge og Enevælde

Epidemi

En epidemi siges at forekomme, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område.

Se Danmark-Norge og Epidemi

Færøerne

Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.

Se Danmark-Norge og Færøerne

Færøsk (sprog)

Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.

Se Danmark-Norge og Færøsk (sprog)

Fedevarer

Fedevarer angiver handelsvarer (især fødevarer) med et stort fedtindhold: af landbrugsvarer blandt andet flæsk, skinker, pølser og smør, men desuden talg, lys, tran, tjære, terpentin, olier, harpikser og overhovedet alt hvad der er eller indeholder dyriske eller vegetabilske fedtstoffer.

Se Danmark-Norge og Fedevarer

Finland

Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.

Se Danmark-Norge og Finland

Finnmark

Finnmarks våben. Finnmark. Finnmark (nordsamisk: Finnmárku, kvensk: Ruija) er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, 1.

Se Danmark-Norge og Finnmark

Fisk

Fisk er hvirveldyr med gæller.

Se Danmark-Norge og Fisk

Fjord

Mariager Fjord Den fraktale kystlinie i det østlige Grønland med dens mange fjorde. Nederst ses Scoresby Sund, verdens længste fjord. En fjord er et havområde med land på tre sider.

Se Danmark-Norge og Fjord

Flåde

right En flåde er i det maritime en samling som regel en militær flåde af krigsskibe.

Se Danmark-Norge og Flåde

Flekkefjord

Flekkefjord er en by i Agder fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Flekkefjord

Flod

Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.

Se Danmark-Norge og Flod

Forfatning

Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.

Se Danmark-Norge og Forfatning

Forordning (Danmark)

En Forordning svarede i dansk lovgivning, før afskaffelsen af enevælden i Danmark, til det vi i dag kalder en lov rettet mod hele befolkningen.

Se Danmark-Norge og Forordning (Danmark)

Forprang

Forprang er betegnelsen for handel uden for købstæderne, nærmere betegnet opkøb af varer, som sælgeren ellers måtte antages at have villet føre til torvs (i en købstad), foretaget i det øjemed at forhøje prisen.

Se Danmark-Norge og Forprang

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Danmark-Norge og Frankrig

Freden i Brömsebro

I gult; afståelse af Jæmtland og Herjedalen i Norge og østersøøerne Gotland og Øsel. I rødt; Halland i 30 år, samt svensk frihed for Øresundstolden. Fredsstenen ved Brømsebro, rejst i 1915 midt på holmen i Landabäcken (Brömsebäcken).

Se Danmark-Norge og Freden i Brömsebro

Freden i Kiel

Mindesmærke for underskrivelsen af Freden i Kiel. Freden i Kiel afslutter i 1814 Napoleonskrigene for Danmarks del.

Se Danmark-Norge og Freden i Kiel

Freden i Knærød

Mindestenen ved Sjöared Freden i Knærød (Knäred) markerede afslutningen på Kalmarkrigen i 1613.

Se Danmark-Norge og Freden i Knærød

Freden i Roskilde

De områder markeret med grønt blev afstået med fredsaftalen Danmark-Norge i 1658. Freden i Roskilde. I gult; afståelse af de skånske landsdele og Bohuslen. I rødt; Halland afstået for 30 år i 1645 men nu permanent. I lilla; oprør og tilbagelevering af Trondhjems len og Bornholm i 1660.

Se Danmark-Norge og Freden i Roskilde

Frederik 1.

Frederik 1./Frederik af Holsten (7. oktober 1471 på Haderslevhus – 10. april 1533 på Gottorp Slot) var konge af Danmark og Norge fra 1523 til 1533.

Se Danmark-Norge og Frederik 1.

Frederik 3.

Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670.

Se Danmark-Norge og Frederik 3.

Frederik 6.

(Se også artikler, som begynder med Frederik 6.) Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814.

Se Danmark-Norge og Frederik 6.

Frederikshavn

Gågaden Frederikshavn, der tidligere hed Fladstrand (på latin "Ora Plana"), er den største by i Frederikshavn Kommune og Vendsyssels næststørste med.

Se Danmark-Norge og Frederikshavn

Frederiksstad

Frederiksstad (tysk Friedrichstadt) er en by i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten med cirka 2.500 indbyggere.

Se Danmark-Norge og Frederiksstad

Fredrikstad

Fredrikstad er en by i Norge grundlagt af Frederik 2. i 1567, beliggende i Viken fylke.

Se Danmark-Norge og Fredrikstad

Fyn

Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.

Se Danmark-Norge og Fyn

Göteborg

Göteborg (på dansk også Gøteborg) er en storby i det vestlige Sverige.

Se Danmark-Norge og Göteborg

Gdańsk

Gdańsk (Danzig) er en havneby i Polen ved floden Wisłas tidligere munding, i Pommern, hovedstad i det voivodskabet Pommern, den største by i det nordlige Polen, den største havneby i Polen og den sjette folkerigeste by i hele landet med indbyggere.

Se Danmark-Norge og Gdańsk

Gejstlighed

Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.

Se Danmark-Norge og Gejstlighed

Godsejer

En godsejer var tidligere en person, der ejede et gods dvs.

Se Danmark-Norge og Godsejer

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.

Se Danmark-Norge og Grønland

Grønlandsk (sprog)

''Oqaasileriffik'', Grønlands sprogsekretariat, var indtil december 2018 placeret i universitetsparken ''Ilimmarfik''. Grønlandsk (grønlandsk: kalaallisut, "grønlændernes sprog") er et sprog i den inuitiske gren af den eskimoisk-aleutiske sprogfamilie, der tales i hele det arktiske område.

Se Danmark-Norge og Grønlandsk (sprog)

Grevens Fejde

Grevens Fejde var en borgerkrig i Danmark i 1534-1536.

Se Danmark-Norge og Grevens Fejde

Gudbrandsdalen

Byen Otta er sammen med Lillehammer den eneste større by i Gudbrandsdalen. Gudbrandsdalen er en af de store dale i Østlandet i Norge og ligger mellem Valdres i vest og Østerdalen i øst.

Se Danmark-Norge og Gudbrandsdalen

Gustav Vasa

Gustav Vasa (også kendt som Gustav 1.; formodentlig født 12. maj 1496, død 29. september 1560) var konge af Sverige fra 1523 til 1560.

Se Danmark-Norge og Gustav Vasa

Halden

Halden er en by i Viken fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Halden

Halland

Halland er et svensk landskab, der er stort set sammenfaldende med Hallands län.

Se Danmark-Norge og Halland

Halvø

Halvø i Kroatien. En halvø er et landområde, der for den største del af sin omkreds er omgivet af vand, men på den ene side er landfast med en større landmasse.

Se Danmark-Norge og Halvø

Hammerfest

Hammerfest er en norsk by i Troms og Finnmark fylke i Norge, der betegner sig selv som verdens nordligste by.

Se Danmark-Norge og Hammerfest

Han Herred

Vester Han Herred Øster Han Herred Han Herred (el. Hanherred el. Hanherrederne) var et herred i området mellem Thy og Vendsyssel på den Nørrejyske Ø.

Se Danmark-Norge og Han Herred

Handel

Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter.

Se Danmark-Norge og Handel

Hannibal Sehested (rigsskatmester)

Hannibal Sehested (født 1609 Arensborg på Øsel, død 1666 Paris).

Se Danmark-Norge og Hannibal Sehested (rigsskatmester)

Hans Egede

Hans Egede fik et præstekald i Vågan, hvor ægteskabet med Gjertrud Rasch brød traditionen om at den nye præst skulle gifte sig med præstenken Hans Povelsen Egede (født 31. januar 1686 på gården Harstad i Trondenes Sogn i Nordnorge, død 5.

Se Danmark-Norge og Hans Egede

Hanseforbundet

Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.

Se Danmark-Norge og Hanseforbundet

Hanstholm

Hanstholm er en fiskeriby i Thy med, beliggende i Hansted Sogn.

Se Danmark-Norge og Hanstholm

Hassel (art)

Hassel (Corylus avellana), også kaldet skovhassel, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj busk af birkefamilien, naturligt udbredt i Europa og Asien.

Se Danmark-Norge og Hassel (art)

Härjedalen

Härjedalen Härjedalen (norsk: Herjedalen) er en historisk provins (landskap) i Norrland i det centrale Sverige.

Se Danmark-Norge og Härjedalen

Håkon 6. af Norge

Håkon 6.

Se Danmark-Norge og Håkon 6. af Norge

Håndfæstning

En håndfæstning (fra latin Manifest) er en betegnelse for den kontrakt, som adelen og kongen i middelalderen indgik i forbindelse med kongevalg.

Se Danmark-Norge og Håndfæstning

Håndværk

En pottemager udøver sit håndværk Begrebet håndværk dækker bredt over håndværksfagene, hvis udøvere kaldes håndværkere.

Se Danmark-Norge og Håndværk

Hær

En hær betegner almindeligvis landmilitære styrker i modsætning til f.eks.

Se Danmark-Norge og Hær

Hede

Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.

Se Danmark-Norge og Hede

Heinrich Schimmelmann

Heinrich Carl von Schimmelmann, ca. 1773 malet af Lorenz Lönberg Caroline von Schimmelmann, ca. 1762 malet af Stefano Torelli. Heinrich Carl lensgreve von Schimmelmann (født 13. juli 1724 i Demmin i Pommern, død 16. februar 1782) var en dansk-tysk greve, handelsmand og statsmand.

Se Danmark-Norge og Heinrich Schimmelmann

Helstaten

Helstaten 1814-1864, i rød, tysk atlas 1848 Helstaten var en statsdannelse centreret omkring Danmark, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede: Kongeriget.

Se Danmark-Norge og Helstaten

Henrik Krummedige

Henrik Krummedige (ca. 1464-1530) var en dansk-norsk rigsråd.

Se Danmark-Norge og Henrik Krummedige

Herredag

Ordet herredag er vistnok af svensk oprindelse og forekommer næppe i Danmark før i årene efter kong Hans' tronbestigelse (1481).

Se Danmark-Norge og Herredag

Hertugdømmerne

Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (før 1864) Hertugdømmerne er en ofte benyttet fællesbetegnelse for Slesvig og Holsten siden Holsten i 1474 blev et hertugdømme i lighed med Slesvig.

Se Danmark-Norge og Hertugdømmerne

Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.

Se Danmark-Norge og Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.

Se Danmark-Norge og Hertugdømmet Slesvig

Holland

Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.

Se Danmark-Norge og Holland

Holmestrand

Holmestrand er en kommune i Vestfold og Telemark fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Holmestrand

Holsten

Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).

Se Danmark-Norge og Holsten

Isefjorden

Kort over Isefjord. Isefjord er en ca.

Se Danmark-Norge og Isefjorden

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Danmark-Norge og Island

Islandsk (sprog)

En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.

Se Danmark-Norge og Islandsk (sprog)

Ivar Aasen

Ivar Andreas Aasen (5. august 1813 – 23. september 1896) var en norsk sprogforsker og digter.

Se Danmark-Norge og Ivar Aasen

Jämtland

Jämtland Jämtland (jämtska: Jamtlann) er et landskab i det sydvestlige Norrland i det mellemste Sverige.

Se Danmark-Norge og Jämtland

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Danmark-Norge og Jern

Johan Herman Wessel

Buste ved Julius Middelthun fra 1865-66. Johan Herman Wessel (6. oktober 1742 i Vestby i Akershus – 29. december 1785 i København) var en dansk-norsk digter og dramatiker, søn af præsten Jonas Wessel (1707–85), der var brorsøn til Peter Wessel Tordenskjold, og Helene Maria Schumacher (1715–89).

Se Danmark-Norge og Johan Herman Wessel

Johann Hartwig Ernst von Bernstorff

Johann Hartwig Ernst lensgreve von Bernstorff (født 13. maj 1712 i Hannover, død 18. februar 1772 i Hamborg) var en tysk-dansk adelsmand, gehejmeråd og dansk gehejmestatsminister.

Se Danmark-Norge og Johann Hartwig Ernst von Bernstorff

Jylland

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.

Se Danmark-Norge og Jylland

Kakkelovn

En kakkelovn er en type brændeovn til rumopvarmning, beklædt med kakler.

Se Danmark-Norge og Kakkelovn

Kaliningrad

| Kaliningrad er en russisk havneby ved Østersøen. | Kaliningrad (Калининград), indtil 1946 kendt som Königsberg (Königsberg; Karaliaučius; Królewiec; Кёнигсберг), er en storby i Rusland.

Se Danmark-Norge og Kaliningrad

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.

Se Danmark-Norge og Kalk

Kalmarkrigen

Kalmarkrigen var en krig udkæmpet mellem Danmark og Sverige i årene 1611–13 på grund af Sveriges forsøg på at bryde Danmarks monopol på handelen med Rusland og uenigheder om Finmarks fremtidige statslige tilhørsforhold.

Se Danmark-Norge og Kalmarkrigen

Kalmarunionen

Kalmarunionen var en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige, som blev oprettet i 1397 og varede til 1523.

Se Danmark-Norge og Kalmarunionen

Karl 14. Johan af Sverige

Karl 14.

Se Danmark-Norge og Karl 14. Johan af Sverige

Karl 9. af Sverige

Karl 9. (4. oktober 1550 – 30. oktober 1611) var konge af Sverige fra 1604 til 1611.

Se Danmark-Norge og Karl 9. af Sverige

Katolicisme

Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.

Se Danmark-Norge og Katolicisme

Kattegat

Satellitbillede af Kattegat. Kattegat (svensk: Kattegatt) er et farvand imellem Danmark og Sverige med et areal på ca.

Se Danmark-Norge og Kattegat

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

Se Danmark-Norge og København

Købstad

Symbolet på en købstad: rådhuset i Randers, Danmark En købstad er en by med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.

Se Danmark-Norge og Købstad

Klitmøller

Klitmøller (/klit'mølər/) er en by og tidligere ladeplads i Thy, beliggende 10 km sydvest for Hanstholm og 17 km nordvest for Thisted.

Se Danmark-Norge og Klitmøller

Kloster

Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.

Se Danmark-Norge og Kloster

Kommen

Kommen (Carum carvi) (almindelig kommen) er en toårig plante i skærmplante-familien.

Se Danmark-Norge og Kommen

Kommercelæst

Kommercelæst eller læst var et mål for skibes rummelighed og bæreevne.

Se Danmark-Norge og Kommercelæst

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Se Danmark-Norge og Konge

Kongeloven

Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg slot. Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.

Se Danmark-Norge og Kongeloven

Kongerækken

Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.

Se Danmark-Norge og Kongerækken

Kongsberg

Kongsberg er en kommune i Viken fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Kongsberg

Korn

Fra venstre: havre, rug, hvede og byg. Kornmark med enkelte valmuer i forgrunden, juni 2005 Kornarter eller kornsorter er en gruppe af forædlede græsser.

Se Danmark-Norge og Korn

Kragerø

Kragerø er en bykommune i Vestfold og Telemark, Norge, med et areal på 307 km² og en befolkning på 10.481 indbyggere.

Se Danmark-Norge og Kragerø

Kreis Herzogtum Lauenburg

Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Danmark-Norge og Kreis Herzogtum Lauenburg

Kristiansand

Kristiansand (oprindelig Christiansand) er en by i Agder fylke længst mod syd i Norge.

Se Danmark-Norge og Kristiansand

Kristiansund

Kristiansunds byvåben Kristiansunds skyline Kristiansund er en by i Norge der fik status som købstad i 1742 af Christian 6., konge i Danmark-Norge.

Se Danmark-Norge og Kristiansund

Kvikne

Kvikne kirke Kvikne er en tidligere kommune i Innlandet i Norge, og nu fjeldbygd i vandskellet mellem Østerdalen og Trøndelag.

Se Danmark-Norge og Kvikne

Ladepladser i Danmark

Et ladested eller en ladeplads er en oplagringsplads eller anløbsplads for mindre fragtskibe, der har virket som udskibningshavn.

Se Danmark-Norge og Ladepladser i Danmark

Ladested

Lille-Fosen var fra 1600-tallet ladested under købstaden Trondhjem. I 1742 fik ladestedet købstadsrettigheder og navnet Kristiansund. Billedet viser byen omkring 1840 og er et litografi fra Chr. Tønsberg: ''Norge fremstillet i Tegninger'', som udkom i 1846-48.

Se Danmark-Norge og Ladested

Lagmand

Lagmanden (færøsk: løgmaður) er formand for Færøernes landsstyre, altså regeringsleder på Færøerne.

Se Danmark-Norge og Lagmand

Landbrug

Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.

Se Danmark-Norge og Landbrug

Landnam

Nordmænd på vej mod Island, som man senere tænkte sig landnammet. Landnam er at bosætte sig på ubeboet land og bruges især om nordboernes bosættelse af Island i tidlig vikingetid.

Se Danmark-Norge og Landnam

Larvik

Prinsegata i Larvik Larvik (ældre dansk: Laurvig) er den største kommune i Vestfold og Telemark fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Larvik

Løkken

Løkken er en by i Vendsyssel med, beliggende ved Jammerbugten 15 km vest for Vrå, 26 km nord for Aabybro og 21 km sydvest for Hjørring.

Se Danmark-Norge og Løkken

Lønstrup

Lønstrup er en by med i Vendsyssel, beliggende ved Jammerbugten 15 km nordøst for Løkken, 24 km sydvest for Hirtshals og 14 km vest for Hjørring.

Se Danmark-Norge og Lønstrup

Lübeck

Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.

Se Danmark-Norge og Lübeck

Lesja

Lesja ligger øverst i Gudbrandsdalen og er en kommune og en by i Innlandet fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Lesja

Limfjorden

Limfjorden adskiller Nørrejyske Ø fra Jylland Limfjordsbroen forbinder Aalborg og Nørresundby Limfjorden januar 2010 Gjøl Limfjorden er et sund i Jylland, der forbinder Nordsøen med Kattegat og afgrænser Nørrejyske Ø mod syd.

Se Danmark-Norge og Limfjorden

London

London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se Danmark-Norge og London

Lov (jura)

Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.

Se Danmark-Norge og Lov (jura)

Ludvig Holberg

Ludvig Holberg (født 3. december 1684 i Bergen, død som baron 28. januar 1754 i København) var en epokegørende dansk-norsk forfatter.

Se Danmark-Norge og Ludvig Holberg

Lutheranisme

Luther-rosen. Lutheranisme er en kristen retning, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på Martin Luthers reformidéer og teologi.

Se Danmark-Norge og Lutheranisme

Magnus Lagabøtes Landslov

Side fra Magnus Lagabøte's landslov. Eksemplar fra ca. 1590. Magnus Lagabøte giver landslovene Magnus Lagabøtes landslov var et lovværk gældende for hele Norge givet af kong Magnus Lagabøte mellem 1274 og 1276.

Se Danmark-Norge og Magnus Lagabøtes Landslov

Malmø

Malmø (Malmö, gammeldansk: Malmoghe eller Malmhauge) er en storby i Skåne i det sydlige Sverige.

Se Danmark-Norge og Malmø

Mandal

Mandals byvåben Mandals beliggenhed i Vest-Agder fylke Havnen i Mandal fra UranienborgFoto: Philip Gabrielsen Mandal kirke fra år 1810/1821 Buen kulturhus i Mandal Indsejlingen til MandalFoto: Philip Gabrielsenl udsigt over Uranienborg Torjusheia, 62 m over havets overflade Mandal strand vest for byen Mandal er en by og tidligere kystkommune i det tidligere Vest-Agder, nu Agder fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Mandal

Margrete 1.

Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. Agnes Slott-Møller, ''Dronning Margrete I og Erik af Pommern'' Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28.

Se Danmark-Norge og Margrete 1.

Merkantilisme

En (imaginær) havn, malet af Claude Lorrain omkring 1639, da merkantilismen var på sit højdepunkt Merkantilisme er en betegnelse til sammenfatning af de økonomiske tanker, der var fremherskende i Europa i tiden fra skattestatens gennembrud til liberalismens gennembrud, det vil sige i 1600- og 1700-tallet.

Se Danmark-Norge og Merkantilisme

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Danmark-Norge og Metal

Middelhavet

Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.

Se Danmark-Norge og Middelhavet

Mil

Milepæl fra Holstebrokanten. Frilandsmuseet. Mil eller mile er en længdeenhed, som ofte er forskellig fra land til land.

Se Danmark-Norge og Mil

Minedrift

Den 525 meter dybe åbne mine "Mir" i Sibirien. Minedrift (også bjergværksdrift og grubedrift) er udvinding af værdifulde mineraler eller andre geologiske materialer fra jorden, normalt (men ikke altid) fra en malm- eller mineralåre.

Se Danmark-Norge og Minedrift

Molde

Molde er en bykommune i Romsdal i Møre og Romsdal fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Molde

Monarki

Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.

Se Danmark-Norge og Monarki

Moss

Moss er en kommune i Viken fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Moss

Napoleonskrigene

Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.

Se Danmark-Norge og Napoleonskrigene

Nes (Buskerud)

Nes i Buskerud er en kommune i Viken fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Nes (Buskerud)

Neutralitet

Tidligere neutrale lande Neutralitet vil i diplomatisk og folkeretlig sammenhæng sige at en stat ikke vælger side eller ikke deltager i en konflikt mellem andre stater eller militære forbund.

Se Danmark-Norge og Neutralitet

Niels Juel

Admiral Niels Juel (født 1629 i Christiania, Norge, død 1697 i København, Danmark) var en dansk søofficer.

Se Danmark-Norge og Niels Juel

Niels Krog Bredal

Niels Krog Bredal (født 12. september 1733 i Trondheim, død 26. januar 1778) var en norsk syngespildigter, musikdramatiker og teaterdirektør der fra 1770 virkede i København.

Se Danmark-Norge og Niels Krog Bredal

Nor

Fisker ved Arnæs Nor Et nor (af gammeldansk snævert farvand) er et mindre vandområde, som kun er forbundet med havet med en smal rende og en flademæssig udstrækning på højst nogle få kvadratkilometer.

Se Danmark-Norge og Nor

Nord-Norge

Nord-Norge (Rødt). Nord-Norge er bl.a. kendte for Midnatssol. E6, på grænsen mellem Nord-Trøndelag og Nordland. Nord-Norge er den nordligste landsdel i Norge og består af de to fylker Nordland og Troms og Finnmark.

Se Danmark-Norge og Nord-Norge

Nordsøen

Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.

Se Danmark-Norge og Nordsøen

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Danmark-Norge og Norge

Norges grundlov

Forsiden af Norges grundlov fra 1814. Norges grundlov, i sin oprindelige udgave også kaldet Eidsvoll-forfatningen, stammer fra den norske selvstændighed i 1814.

Se Danmark-Norge og Norges grundlov

Norsk (sprog)

Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.

Se Danmark-Norge og Norsk (sprog)

Norske Lov

''Kong Christian Den Femtis Norske Lov''. Christian 5. af Danmark. Kong Christian Den Femtes Norske Lov blev vedtaget den 15.

Se Danmark-Norge og Norske Lov

Nynorsk

Kort over hvilke kommuner, der pr. 2007 som officielt sprog anvender nynorsk (cyan) og bokmål (orange). Kommuner, der er neutrale, er angivet med gråt. Nynorsk (før 1929 kaldet landsmål) er siden 1885 en af to ligestillede former for norsk skriftsprog; den anden er bokmål.

Se Danmark-Norge og Nynorsk

Odense

Odenses byvåben på rådhuset Odense er Danmarks tredjestørste by (efter København og Aarhus) og Fyns største by med.

Se Danmark-Norge og Odense

Odense Fjord

Odense Fjord set fra Munkebotårnet i retning af Enebærodde Odense Fjord er en cirka 13 kilometer lang fjord, på Nordfyn, der går fra den nordlige udkant af Odense mod nordøst.

Se Danmark-Norge og Odense Fjord

Olav Engelbrektsson

Olav Engelbrektsson (født ca. 1480 formentlig på Trondenes, død 7. februar 1538 i Lier i Nederlandene, nu Belgien) var ærkebiskop af Nidaros fra 1523 til reformationen i 1537.

Se Danmark-Norge og Olav Engelbrektsson

Oldenburg

Oldenburg (Oldenborg) er en by i den tyske delstat Niedersachsen vest for Bremen i det nordvestlige Tyskland.

Se Danmark-Norge og Oldenburg

Ole Feldbæk

Ole Feldbæk (22. juli 1936 – 1. oktober 2015) var en dansk historiker og professor på Københavns Universitet.

Se Danmark-Norge og Ole Feldbæk

Oluf 2.

type.

Se Danmark-Norge og Oluf 2.

Orkneyøerne

Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.

Se Danmark-Norge og Orkneyøerne

Personalunion

En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.

Se Danmark-Norge og Personalunion

Peter Wessel Tordenskiold

Peter Jansen Wessel (født 28. oktober 1690 i Trondhjem (dengang Danmark-Norge men i dag i Norge), død 12. november 1720 i Gleidingen, Laatzen) var en søhelt i den dansk-norske flåde.

Se Danmark-Norge og Peter Wessel Tordenskiold

Porsgrunn

Porsgrunn. Parti fra vestsiden. Porsgrunn er en bykommune i Vestfold og Telemark fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Porsgrunn

Postvæsen

Irsk postkasse Et postvæsen er en offentlig organisation, som driver befordring af breve, tidsskrifter og pakker o.lign.

Se Danmark-Norge og Postvæsen

Preussen

Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.

Se Danmark-Norge og Preussen

Provins

En provins er en del af et land og en administrativ inddeling, ofte som den højeste grad af landets administrative opdeling.

Se Danmark-Norge og Provins

Røros

Røros (sydsamisk Plassje) er en by og en kommune i Trøndelag fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Røros

Rügen

Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret Satellitbillede af Rügen Arkona Rügen eller Rygen (Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund.

Se Danmark-Norge og Rügen

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Se Danmark-Norge og Reformationen

Reformerte kirke

Ulrich Zwingli Jean Calvin 1509–1564 Den reformerte kirke er et protestantisk trossamfund med udspring i Jean Calvin og Ulrich Zwinglis virke i reformationen.

Se Danmark-Norge og Reformerte kirke

Regent

En regent er en fyrste, der regerer et land.

Se Danmark-Norge og Regent

Rigsrådet (Danmark før enevælden)

Rigsrådet forsamlet som retterting under kong Christian 4.'s forsæde. Rigsrådet var fra slutningen af 1200-tallet et råd af rigets stormænd, både gejstlige og adelige.

Se Danmark-Norge og Rigsrådet (Danmark før enevælden)

Rigsrådet (Norge)

Rigsrådet i Norge var en forsamling af stormænd.

Se Danmark-Norge og Rigsrådet (Norge)

Riksmål

Nobelprisvinderen Bjørnstjerne Bjørnson indførte navnet riksmål i Norge og grundlagde Riksmålsforbundet. Riksmål (tidligere skrevet rigsmål) er en norsk betegnelse, der dels dækker den private retskrivningsnorm for det norske sprog, som siden midten af det 20.

Se Danmark-Norge og Riksmål

Risør

Risør er en by og kommune i Agder fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Risør

Romsdalen

Korskirke i Romsdalen. Romsdal er et landskab i den midterste del af fylket Møre og Romsdal i Norge.

Se Danmark-Norge og Romsdalen

Roskilde Fjord

Roskilde Fjord Roskilde Fjord er en fjord, der adskiller Hornsherred og Nordsjælland.

Se Danmark-Norge og Roskilde Fjord

Rostock

Rostock er en by og hansestad i det nordøstlige Tyskland, beliggende i delstaten Mecklenburg-Vorpommern nær floden Warnows udmunding i Østersøen.

Se Danmark-Norge og Rostock

Rusland

Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.

Se Danmark-Norge og Rusland

Sachsen-Lauenburg

Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) var fra 1296 til 1876 et hertugdømme i Nordtyskland, der lå nord for Elben, øst for Hamborg og sydvest for Lübeck i den nuværende delstat Slesvig-Holsten.

Se Danmark-Norge og Sachsen-Lauenburg

Samer

sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Se Danmark-Norge og Samer

Samiske sprog

Traditionelle grænser for de samiske sprogområder. Kilde: Mikko Korhonen: ''Johdatus lapin kielen historiaan'' (1981), her hentet fra ODIN De samiske sprog er en gruppe uralske sprog, der tales af samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland og Kolahalvøen (Rusland).

Se Danmark-Norge og Samiske sprog

Sandefjord

Sandefjord er en bykommune i Vestfold og Telemark fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Sandefjord

Sarpsborg

Sarpsborg er en kommune i Viken fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Sarpsborg

Savværk

Gammeldags savværk i Arizona, USA. Et savværk er et sted hvor tømmerstokke bliver savet op til planker, lægter og andre trævarer.

Se Danmark-Norge og Savværk

Søfart

Indbegrebet af søfart: Krusenstern Indbegrebet af moderne søfart: Emma Mærsk i Aarhus havn Søfart defineres som færdsel til vands.

Se Danmark-Norge og Søfart

Shetlandsøerne

Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.

Se Danmark-Norge og Shetlandsøerne

Sjælland

Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.

Se Danmark-Norge og Sjælland

Skagerrak

Skagerrak er farvandet nord for Jylland Skagerrak er navnet på den del af Nordsøen, som ligger mellem Jylland, svenske Bohuslän og det sydlige Norge.

Se Danmark-Norge og Skagerrak

Skåne

Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.

Se Danmark-Norge og Skåne

Skilling

Dansk skilling fra 1644 med Christian 4.'s monogram af sølv udvundet på Kongsberg Sølvværk i Norge Frederik 7.'s 1 Skilling fra 1771, der er Danmarks mest almindelige skillingsmønt Skilling var en møntenhed i Sverige, Norge og Danmark.

Se Danmark-Norge og Skilling

Skriftsprog

Skriftsprog er sprog, der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn, der nedfældes på et fast materiale eller elektronisk.

Se Danmark-Norge og Skriftsprog

Slaget på Reden

Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København.

Se Danmark-Norge og Slaget på Reden

Slesvig-Holsten

| navn.

Se Danmark-Norge og Slesvig-Holsten

Slettestrand

Slettestrand er et tidligere fiskerleje beliggende i Jammerbugten ved østenden af Svinkløv Klitplantage i Hjortdal Sogn, Jammerbugt Kommune, knap 10 km nordvest for Fjerritslev i det tidligere Vester Han Herred.

Se Danmark-Norge og Slettestrand

Stand (samfundsgruppe)

En stand (flertal stænder) er en samfundsgruppe i europæisk historie.

Se Danmark-Norge og Stand (samfundsgruppe)

Statholder

En statholder er den som på statsoverhovedets vegne står for et lands eller en landsdels styre.

Se Danmark-Norge og Statholder

Stavern

Stavern er en by og en tidligere norsk kommune i den nuværende Larvik kommune Vestfold og Telemark fylke.

Se Danmark-Norge og Stavern

Stavnsbåndet

Frihedsstøtten i 2005 i København. Grundstenen lagt 1792http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object382299/da/ Tekst på samtidigt postkort på kb.dk hentet 5 december 2020 Christian VIIs underskrift. Dokumentet findes i Rigsarkivet. Stavnsbåndet ophæves, 20.

Se Danmark-Norge og Stavnsbåndet

Stændermøde

Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder.

Se Danmark-Norge og Stændermøde

Stenkul

Koks er let genkendeligt på granulering og små blærer, desuden er det mere gråt. Stenkul er det næst-nederste lag ud af fire forskellige kularter.

Se Danmark-Norge og Stenkul

Storebælt

Storebælt er beliggende mellem Sjælland og Fyn. Storebælt er farvandet mellem Sjælland og Lolland på den ene, Fyn og Langeland på den anden side.

Se Danmark-Norge og Storebælt

Stortinget

Stortingsbygningen i Oslo Stortinget er Norges parlament og lovgivende forsamling.

Se Danmark-Norge og Stortinget

Stralsund

Stralsund Melchior Lorck, ''Ti kvinder fra Stralsund'', ca. 1571, Statens Museum for Kunst. Stralsund er en havneby og hansestad i det nordøstlige Tyskland med ca.

Se Danmark-Norge og Stralsund

Stræde (farvand)

Et stræde er et smalt farvand mellem to landområder, der forbinder to større farvande.

Se Danmark-Norge og Stræde (farvand)

Sund (farvand)

Øresund set fra luften Sund er et smalt farvand forbindende to større farvande.

Se Danmark-Norge og Sund (farvand)

Svensk Forpommern

Svensk Forpommern var den del af landskabet Pommern, der tilfaldt Sverige ved den Westfalske fred i 1648.

Se Danmark-Norge og Svensk Forpommern

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Danmark-Norge og Sverige

Sveriges regenter

Dette er en liste over svenske monarker, som er konger og regerende dronninger af Sverige, fra ca.

Se Danmark-Norge og Sveriges regenter

Tømmer

Tømmerhandel afbildet på skoleplancheTømmer er fældede træstammer samt halvfærdige produkter heraf.

Se Danmark-Norge og Tømmer

Tønsberg

Tønsberg er en by i Vestfold og Telemark fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Tønsberg

Thorup Strand

Thorup Strand (også skrevet som Thorupstrand eller Torup Strand) er et fiskerleje ved Skagerrak i Jammerbugt Kommune. Vester Torup er nærmeste tætbebyggelse beliggende fire km syd for fiskerlejet. Thorup Strand har et par hundrede fastboende, men mange tusind sommerhusbeboere i området.

Se Danmark-Norge og Thorup Strand

Tobakspibe

En italiensk pibe af mærket Savinelli En tobakspibe eller kortere pibe er et redskab til brug for rygning af tobak.

Se Danmark-Norge og Tobakspibe

Told

Piktogramet angiver fortoldning i lufthavne Told er en afgift, som lægges på ind- eller – i sjældnere tilfælde – udførte varer.

Se Danmark-Norge og Told

Tornby

Tornby er en mindre by i Vendsyssel med, beliggende i Tornby Sogn nord for Hjørring.

Se Danmark-Norge og Tornby

Træ (materiale)

Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.

Se Danmark-Norge og Træ (materiale)

Trøndelag

Trøndelag (sydsamisk: Trööndelage) er et fylke og en historisk landsdel i Norge.

Se Danmark-Norge og Trøndelag

Tromsø

Tromsdalen Kirke i Tromsø med tilnavnet Ishavskatedralen Tromsø (nordsamisk: Romsa, kvensk: Tromssa) er en by og kommune i Troms og Finnmark.

Se Danmark-Norge og Tromsø

Trondheim

Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Trøndelag.

Se Danmark-Norge og Trondheim

Trondhjems len

Sverige med gult. Trondhjems len eller Trondheim len var en administrativ enhed (len) i Norge, med Nidaros, senere kaldet Trondhjem som administrationsby.

Se Danmark-Norge og Trondhjems len

Trykkefrihedsforordningen af 1799

Trykkefrihedsforordningen af 27.

Se Danmark-Norge og Trykkefrihedsforordningen af 1799

Tysfjord

Tysfjord (samisk Divtasvuona suohkan) er en tidligere kommune der lå længst mod nord i Salten og i den søndre del af Ofoten i Nordland fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Tysfjord

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Danmark-Norge og Tysk (sprog)

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Danmark-Norge og Tyskland

Ulefoss

Udsigt ved Ulefoss Hovedgaard Ulefoss er en administrationsby i Nome kommune i Vestfold og Telemark fylke i Norge og har ca.

Se Danmark-Norge og Ulefoss

Universitet

Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.

Se Danmark-Norge og Universitet

Universitetet i Oslo

Det juridiske fakultet, fredet som kulturminde. thumb ''Domus Media'', Det juridiske fakultet. Universitetet i Oslo (forkortet UiO) (Universitas Osloensis), i Norges hovedstad Oslo, er med omkring 27.500 studenter, omkring 7.000 ansatte, 8 fakulteter, 2 museer og 10 forskningscentre det ældste, næststørste og mest ansete universitet i Norge.

Se Danmark-Norge og Universitetet i Oslo

Valgmonarki

I et valgmonarki bliver monarken indsat efter et valg (hvis monarken er konge, taler man gerne om valgkongedømme).

Se Danmark-Norge og Valgmonarki

Vardø

Vardø (nordsamisk Várggát) er en by og en kommune (i Finnmark-området) i Troms og Finnmark fylke i Norge.

Se Danmark-Norge og Vardø

Vendsyssel

Vendsyssels inddeling i Middelalderen Det tidligere Vendsyssel Teater i Hjørring Grenen set fra Skagen Fyr Vendsyssel, en egn/syssel i Nordjylland, udgør med sine ca.

Se Danmark-Norge og Vendsyssel

Verdensdel

Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.

Se Danmark-Norge og Verdensdel

Vesteuropa

En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.

Se Danmark-Norge og Vesteuropa

Vestfold

Vestfolds våben Vestfold Vestfold er et tidligere norsk fylke som grænser til Buskerud, Telemark og Østfold.

Se Danmark-Norge og Vestfold

Vestlandet

Vestlandet i Norge Ålesund. Stavanger. Vestlandet er den vestlige landsdel i Syd-Norge.

Se Danmark-Norge og Vestlandet

Vincens Lunge

Vincens Vincentsen Lunge (Dyre) (født 1483 i Danmark – 3. januar 1536 i Trondhjem, Norge), til Lundestad og Lungegaarden, var en fremtrædende adelsmand, som var medlem af rigsrådet i begge riger og kong Christian III's vigtigste repræsentant i Norge.

Se Danmark-Norge og Vincens Lunge

Wienerkongressen

Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.

Se Danmark-Norge og Wienerkongressen

13. august

13.

Se Danmark-Norge og 13. august

14. april

14.

Se Danmark-Norge og 14. april

14. august

14.

Se Danmark-Norge og 14. august

14. januar

14.

Se Danmark-Norge og 14. januar

14. november

14.

Se Danmark-Norge og 14. november

14. oktober

14.

Se Danmark-Norge og 14. oktober

1443

---- Konge af Danmark: Christoffer 3. 1440-1448 ---- Se også 1443 (tal).

Se Danmark-Norge og 1443

1450

---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1450 (tal).

Se Danmark-Norge og 1450

1490

---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1490 (tal).

Se Danmark-Norge og 1490

15. april

15.

Se Danmark-Norge og 15. april

1520

---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1520 (tal).

Se Danmark-Norge og 1520

1523

---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 og Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1523 (tal).

Se Danmark-Norge og 1523

1528

---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1528 (tal).

Se Danmark-Norge og 1528

1529

---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1529 (tal).

Se Danmark-Norge og 1529

1531

---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1531 (tal).

Se Danmark-Norge og 1531

1533

---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1533 (tal).

Se Danmark-Norge og 1533

1536

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1536 (tal).

Se Danmark-Norge og 1536

1537

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1537 (tal).

Se Danmark-Norge og 1537

1539

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1539 (tal).

Se Danmark-Norge og 1539

1544

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1544 (tal).

Se Danmark-Norge og 1544

1548

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1548 (tal).

Se Danmark-Norge og 1548

1550'erne

Århundreder: 15. århundrede – 16. århundrede – 17. århundrede Årtier: 1500'erne 1510'erne 1520'erne 1530'erne 1540'erne – 1550'erne – 1560'erne 1570'erne 1580'erne 1590'erne 1600'erne År: 1550 1551 1552 1553 1554 1555 1556 1557 1558 1559 ---- Begivenheder.

Se Danmark-Norge og 1550'erne

1560

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1560 (tal).

Se Danmark-Norge og 1560

1567

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1567 (tal).

Se Danmark-Norge og 1567

1573

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ----.

Se Danmark-Norge og 1573

1577

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1577 (tal).

Se Danmark-Norge og 1577

1597

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1597 (tal).

Se Danmark-Norge og 1597

16. århundrede

15. århundrede – 16.

Se Danmark-Norge og 16. århundrede

1604

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1604 (tal).

Se Danmark-Norge og 1604

1607

---- Konge i Danmark og Norge: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1607 (tal).

Se Danmark-Norge og 1607

1620

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1620 (tal).

Se Danmark-Norge og 1620

1623

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1623 (tal).

Se Danmark-Norge og 1623

1624

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1624 (tal).

Se Danmark-Norge og 1624

1631

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1631 (tal).

Se Danmark-Norge og 1631

1636

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1636 (tal).

Se Danmark-Norge og 1636

1641

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1641 (tal).

Se Danmark-Norge og 1641

1642

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1642 (tal).

Se Danmark-Norge og 1642

1644

---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1644 (tal).

Se Danmark-Norge og 1644

1645

---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1645 (tal).

Se Danmark-Norge og 1645

1646

---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1646 (tal).

Se Danmark-Norge og 1646

1650'erne

Århundreder: 16. århundrede – 17. århundrede – 18. århundrede Årtier: 1600'erne 1610'erne 1620'erne 1630'erne 1640'erne – 1650'erne – 1660'erne 1670'erne 1680'erne 1690'erne 1700'erne År: 1650 1651 1652 1653 1654 1655 1656 1657 1658 1659 ---- Begivenheder.

Se Danmark-Norge og 1650'erne

1651

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1651 (tal).

Se Danmark-Norge og 1651

1652

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1652 (tal).

Se Danmark-Norge og 1652

1656

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1656 (tal).

Se Danmark-Norge og 1656

1658

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1658 (tal).

Se Danmark-Norge og 1658

1660

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigene – 1657-1660 ---- Se også 1660 (tal).

Se Danmark-Norge og 1660

1661

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1661 (tal).

Se Danmark-Norge og 1661

1662

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1662 (tal).

Se Danmark-Norge og 1662

1664

---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1664 (tal).

Se Danmark-Norge og 1664

1665

---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1665 (tal).

Se Danmark-Norge og 1665

1666

---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1666 (tal).

Se Danmark-Norge og 1666

1670

---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 og Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1670 (tal).

Se Danmark-Norge og 1670

1671

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1671 (tal).

Se Danmark-Norge og 1671

1672

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1672 (tal).

Se Danmark-Norge og 1672

1685

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1685 (tal).

Se Danmark-Norge og 1685

1687

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1687 (tal).

Se Danmark-Norge og 1687

1699

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1699 (tal).

Se Danmark-Norge og 1699

17. århundrede

16. århundrede – 17.

Se Danmark-Norge og 17. århundrede

17. maj

17.

Se Danmark-Norge og 17. maj

1700

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730.

Se Danmark-Norge og 1700

1715

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1715 (tal).

Se Danmark-Norge og 1715

1717

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1717 (tal).

Se Danmark-Norge og 1717

1720

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1720 (tal).

Se Danmark-Norge og 1720

1723

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1723 (tal).

Se Danmark-Norge og 1723

1730

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 og Christian 6. 1730–1746 ---- Se også 1730 (tal).

Se Danmark-Norge og 1730

1731

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1731 (tal).

Se Danmark-Norge og 1731

1733

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1733 (tal).

Se Danmark-Norge og 1733

1735

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1735 (tal).

Se Danmark-Norge og 1735

1740

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1740 (tal).

Se Danmark-Norge og 1740

1740'erne

Århundreder: 17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede Årtier: 1690'erne 1700'erne 1710'erne 1720'erne 1730'erne – 1740'erne – 1750'erne 1760'erne 1770'erne 1780'erne 1790'erne År: 1740 1741 1742 1743 1744 1745 1746 1747 1748 1749 ---- Begivenheder.

Se Danmark-Norge og 1740'erne

1742

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1742 (tal).

Se Danmark-Norge og 1742

1752

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1752 (tal).

Se Danmark-Norge og 1752

1753

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1753 (tal).

Se Danmark-Norge og 1753

1757

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1757 (tal).

Se Danmark-Norge og 1757

1762

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1762 (tal).

Se Danmark-Norge og 1762

1768

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1768 (tal).

Se Danmark-Norge og 1768

1773

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1773 (tal).

Se Danmark-Norge og 1773

1784

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1784 (tal).

Se Danmark-Norge og 1784

1787

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808; anden folketælling i Danmark.

Se Danmark-Norge og 1787

1788

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1788 (tal).

Se Danmark-Norge og 1788

1789

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1789 (tal).

Se Danmark-Norge og 1789

1790

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1790 (tal).

Se Danmark-Norge og 1790

1792

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1792 (tal).

Se Danmark-Norge og 1792

1793

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1793 (tal).

Se Danmark-Norge og 1793

1794

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1794 (tal).

Se Danmark-Norge og 1794

1796

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1796 (tal).

Se Danmark-Norge og 1796

1797

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1797 (tal).

Se Danmark-Norge og 1797

1798

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1798 (tal).

Se Danmark-Norge og 1798

18. århundrede

17. århundrede – 18.

Se Danmark-Norge og 18. århundrede

1802

Året 1802 startede på en fredag.

Se Danmark-Norge og 1802

1806

Året 1806 startede på en onsdag.

Se Danmark-Norge og 1806

1807

Året 1807 startede på en torsdag.

Se Danmark-Norge og 1807

1809

Året 1809 startede på en søndag.

Se Danmark-Norge og 1809

1811

Året 1811 startede på en tirsdag.

Se Danmark-Norge og 1811

1814

Året 1814 startede på en lørdag.

Se Danmark-Norge og 1814

1815

Året 1815 startede på en søndag.

Se Danmark-Norge og 1815

1839

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 og Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1839 (tal).

Se Danmark-Norge og 1839

19. århundrede

18. århundrede – 19.

Se Danmark-Norge og 19. århundrede

2. Slesvigske Krig

2.

Se Danmark-Norge og 2. Slesvigske Krig

26. februar

26.

Se Danmark-Norge og 26. februar

3. december

3.

Se Danmark-Norge og 3. december

30. juli

30.

Se Danmark-Norge og 30. juli

4. november

4.

Se Danmark-Norge og 4. november

6. juni

6.

Se Danmark-Norge og 6. juni

9. juni

9.

Se Danmark-Norge og 9. juni

Se også

Danmark i 1500-tallet

Danmark i 1600-tallet

Danmark i 1700-tallet

Danmark i 1800-tallet

Det danske monarki

Det norske monarki

Forhenværende monarkier

Forhenværende statsunioner

Norge i 1500-tallet

Norge i 1800-tallet

Personalunioner

Også kendt som Dansk-norsk, Tvillingeriget, Tvillingrigerne, Unionstiden (Danmark-Norge).

, Danske besiddelser, Danske Lov, Delmenhorst, Den Nordiske Syvårskrig, Den sorte død, Den Store Nordiske Krig, Den svensk-norske union, Deventer, Ditlev Reventlow, Domstol, Drammen, Edvard Holm, Eidsvoll, Elling Kirke, Enevælde, Epidemi, Færøerne, Færøsk (sprog), Fedevarer, Finland, Finnmark, Fisk, Fjord, Flåde, Flekkefjord, Flod, Forfatning, Forordning (Danmark), Forprang, Frankrig, Freden i Brömsebro, Freden i Kiel, Freden i Knærød, Freden i Roskilde, Frederik 1., Frederik 3., Frederik 6., Frederikshavn, Frederiksstad, Fredrikstad, Fyn, Göteborg, Gdańsk, Gejstlighed, Godsejer, Grønland, Grønlandsk (sprog), Grevens Fejde, Gudbrandsdalen, Gustav Vasa, Halden, Halland, Halvø, Hammerfest, Han Herred, Handel, Hannibal Sehested (rigsskatmester), Hans Egede, Hanseforbundet, Hanstholm, Hassel (art), Härjedalen, Håkon 6. af Norge, Håndfæstning, Håndværk, Hær, Hede, Heinrich Schimmelmann, Helstaten, Henrik Krummedige, Herredag, Hertugdømmerne, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Holland, Holmestrand, Holsten, Isefjorden, Island, Islandsk (sprog), Ivar Aasen, Jämtland, Jern, Johan Herman Wessel, Johann Hartwig Ernst von Bernstorff, Jylland, Kakkelovn, Kaliningrad, Kalk, Kalmarkrigen, Kalmarunionen, Karl 14. Johan af Sverige, Karl 9. af Sverige, Katolicisme, Kattegat, København, Købstad, Klitmøller, Kloster, Kommen, Kommercelæst, Konge, Kongeloven, Kongerækken, Kongsberg, Korn, Kragerø, Kreis Herzogtum Lauenburg, Kristiansand, Kristiansund, Kvikne, Ladepladser i Danmark, Ladested, Lagmand, Landbrug, Landnam, Larvik, Løkken, Lønstrup, Lübeck, Lesja, Limfjorden, London, Lov (jura), Ludvig Holberg, Lutheranisme, Magnus Lagabøtes Landslov, Malmø, Mandal, Margrete 1., Merkantilisme, Metal, Middelhavet, Mil, Minedrift, Molde, Monarki, Moss, Napoleonskrigene, Nes (Buskerud), Neutralitet, Niels Juel, Niels Krog Bredal, Nor, Nord-Norge, Nordsøen, Norge, Norges grundlov, Norsk (sprog), Norske Lov, Nynorsk, Odense, Odense Fjord, Olav Engelbrektsson, Oldenburg, Ole Feldbæk, Oluf 2., Orkneyøerne, Personalunion, Peter Wessel Tordenskiold, Porsgrunn, Postvæsen, Preussen, Provins, Røros, Rügen, Reformationen, Reformerte kirke, Regent, Rigsrådet (Danmark før enevælden), Rigsrådet (Norge), Riksmål, Risør, Romsdalen, Roskilde Fjord, Rostock, Rusland, Sachsen-Lauenburg, Samer, Samiske sprog, Sandefjord, Sarpsborg, Savværk, Søfart, Shetlandsøerne, Sjælland, Skagerrak, Skåne, Skilling, Skriftsprog, Slaget på Reden, Slesvig-Holsten, Slettestrand, Stand (samfundsgruppe), Statholder, Stavern, Stavnsbåndet, Stændermøde, Stenkul, Storebælt, Stortinget, Stralsund, Stræde (farvand), Sund (farvand), Svensk Forpommern, Sverige, Sveriges regenter, Tømmer, Tønsberg, Thorup Strand, Tobakspibe, Told, Tornby, Træ (materiale), Trøndelag, Tromsø, Trondheim, Trondhjems len, Trykkefrihedsforordningen af 1799, Tysfjord, Tysk (sprog), Tyskland, Ulefoss, Universitet, Universitetet i Oslo, Valgmonarki, Vardø, Vendsyssel, Verdensdel, Vesteuropa, Vestfold, Vestlandet, Vincens Lunge, Wienerkongressen, 13. august, 14. april, 14. august, 14. januar, 14. november, 14. oktober, 1443, 1450, 1490, 15. april, 1520, 1523, 1528, 1529, 1531, 1533, 1536, 1537, 1539, 1544, 1548, 1550'erne, 1560, 1567, 1573, 1577, 1597, 16. århundrede, 1604, 1607, 1620, 1623, 1624, 1631, 1636, 1641, 1642, 1644, 1645, 1646, 1650'erne, 1651, 1652, 1656, 1658, 1660, 1661, 1662, 1664, 1665, 1666, 1670, 1671, 1672, 1685, 1687, 1699, 17. århundrede, 17. maj, 1700, 1715, 1717, 1720, 1723, 1730, 1731, 1733, 1735, 1740, 1740'erne, 1742, 1752, 1753, 1757, 1762, 1768, 1773, 1784, 1787, 1788, 1789, 1790, 1792, 1793, 1794, 1796, 1797, 1798, 18. århundrede, 1802, 1806, 1807, 1809, 1811, 1814, 1815, 1839, 19. århundrede, 2. Slesvigske Krig, 26. februar, 3. december, 30. juli, 4. november, 6. juni, 9. juni.