Indholdsfortegnelse
258 relationer: Acetat, Acetonitril, Acetyl, Acetylklorid, Acetylsalicylsyre, Actinium, Afkalkning, Akrylmaling, Alkali, Alkan, Alkohol (stofklasse), Alkymi, Aluminium, Aluminiumacetat, Aluminiumoxid, Amid (funktionel gruppe), Anaerobisk organisme, Anilin, Anion, Annum, Antikkens Rom, Antiseptisk, Aristokrati, Aroma, Arsenik, Art, Aryl, Atmosfære (enhed), Ætanol, Bakterier, Base (kemi), BASF, Bicarbonat, Biologi, Blæk, Blod, Bly, Blyforgiftning, BP, Brint, Bromeddikesyre, Butan, Butansyre, Carbokation, Carbonat, Carboxylgruppe, Carboxylsyre, Celle (biologi), Celluloseacetat, Celsius, ... Expand indeks (208 mere) »
- Aromaer
- Opløsningsmidler
Acetat
Acetat er eddikesyrens korresponderende base ("syrerest").
Acetonitril
Acetonitril er en kemisk forbindelse med den kemiske formel.
Acetyl
Acetyl er en funktionel gruppe med den kemiske formel -COCH3.
Acetylklorid
Acetylklorid er acylkloridet af eddikesyre.
Acetylsalicylsyre
Acetylsalicylsyre (i USA kaldet aspirin) er et febernedsættende, smertestillende og antiinflammatorisk stof.
Se Eddikesyre og Acetylsalicylsyre
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Afkalkning
Et afkalkningsmiddel anvendes til at forhindre eller fjerne kalkaflejringer og dermed kalksten.
Akrylmaling
Akrylmaling er en maling hvor bindemidlet er en akrylvariant, der er opløselig i vand.
Alkali
Indenfor kemi er en alkali (fra Hausa:"Alkali eller Alkalee", "dommer", arabisk: al-qaly القلي, القالي, “salturtens aske”) en basisk, ionisk salt fra et alkalimetal eller jordalkalimetal.
Alkan
En stregformel af propan. En alkan er en organisk, kemisk forbindelse der består af et antal carbon-atomer bundet til hinanden med enkeltbindinger, så de danner en kæde eller et træ.
Alkohol (stofklasse)
Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.
Se Eddikesyre og Alkohol (stofklasse)
Alkymi
''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Aluminiumacetat
Aluminiumacetat eller aluminiumethanoat (nogle gange forkortet AlAc i geokemi på engelsk) kan referere til flere forskellige salte med aluminium som eddikesyre.
Se Eddikesyre og Aluminiumacetat
Aluminiumoxid
Aluminiumoxid. Aluminiumoxid er en kemisk forbindelse som består af aluminium og oxygen med molekylformlen Al2O3.
Se Eddikesyre og Aluminiumoxid
Amid (funktionel gruppe)
Et amid er en stoftype i organisk kemi eller en funktionel gruppe i organiske forbindelser, der består af en carbonylgruppe, der er bundet til et N-atom.
Se Eddikesyre og Amid (funktionel gruppe)
Anaerobisk organisme
Anaerob kommer af græsk an.
Se Eddikesyre og Anaerobisk organisme
Anilin
Anilin (eller phenylamin eller aminobenzen) med molekylformlen C6H5NH2 er en organisk forbindelse som er en primær aromatisk amin, der består af en benzenring og en aminogruppe.
Anion
En anion er en negativt ladet ion.
Annum
Annum er en latinsk betegnelse for år og bruges primært som en tidsenhed betegnet ved bogstavet a. Systemet Unified Code for Units of Measure skelner mellem forskellige definitioner af et år på følgende måde.
Antikkens Rom
Forum Romanum, det antikke Roms centrum, som det ser ud i dag. Rom (latin: Roma) var en af de største og vigtigste byer i Antikken.
Se Eddikesyre og Antikkens Rom
Antiseptisk
Ordet antisepsis bruges ikke så ofte.
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Aroma
Aroma (fra græsk aroma 'krydderi, vellugt) er den oplevelse af fødevarer eller andre substanser, der primært bestemmes af den kemiske opfattelse af sanserne smag og duft.
Arsenik
Arsenik Arsenik, tidligere kendt som rottekrudt, giftmel eller hvid arsenik, er en betegnelse for giftstoffet arsen(III)oxid, As2O3, arsentrioxid.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Aryl
En phenylgruppe er den simpleste ''arylgruppe'', her bundet til en "R"-gruppe. I organisk kemi er en aryl enhver funktionel gruppe eller substituent som er afledt af en aromatisk ring, dette være sig phenyl, naphthyl, thienyl, indolyl, osv.
Atmosfære (enhed)
Atmosfære (undertiden forkortet atm) er en gammel måleenhed for tryk som ikke hører til SI-enhederne.
Se Eddikesyre og Atmosfære (enhed)
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
BASF
BASF (Badische Anilin & Soda Fabrik) er en tysk kemivirksomhed, der blev grundlagt i 1865.
Bicarbonat
Bicarbonat (RO: Bikarbonat) er trivialnavnet for den fleratomige anion.
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Blæk
Blæk er en væske, som indeholder forskellige pigmenter, som gør det muligt at farve en overflade som papir, papyrus eller pergament.
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Blyforgiftning
Røntgenbillede der viser blyforgiftning i knoglerne. Blyforgiftning er en type metalforgiftning, der er forårsaget af for meget bly.
Se Eddikesyre og Blyforgiftning
BP
BP plc (tidligere kendt som British Petroleum) er det tredje største energiselskab i verden, Storbritanniens største selskab og en af de seks største supermajor-olieselskaber.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Bromeddikesyre
Bromeddikesyre er en kemisk forbindelse med formlen CH2BrCO2H.
Se Eddikesyre og Bromeddikesyre
Butan
Et ''n''-butanmolekyles opbygning Butan er en naturgas med sumformlen C4H10.
Butansyre
Butansyre er en carboxylsyre med den kemiske formel.
Carbokation
Carbeniumion af metan (methylkationen). hybridiseret kulstofatom. En carbokation er en ion med et positivt ladet kulstofatom.
Carbonat
Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.
Carboxylgruppe
Generel strukturformel for en carboxylsyre. En carboxylgruppe eller syregruppe er inden for organisk kemi betegnelsen for den funktionelle gruppe -COOH.
Se Eddikesyre og Carboxylgruppe
Carboxylsyre
Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Eddikesyre og Celle (biologi)
Celluloseacetat
Strukturformel af celluloseacetat. Formlen viser to glykoseenheder med to acetylgrupper hver. Celluloseacetat er opbygget af adskillige sådanne enheder. Celluloseacetat er acetatet af cellulose.
Se Eddikesyre og Celluloseacetat
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Cider
Somersby Cider. Cider (udtales, eller) er gæret æblemost og pæremost.
Debye (enhed)
Debye (symbol: D) er en CGS-enhed (en ikke-SI-enhed) til elektrisk dipolmomentElektrisk dipolemoment er defineret som ladning gange forskydning: |1 statC ||.
Se Eddikesyre og Debye (enhed)
Destillation
Svaler til afkøling. 6. Kølevandstilledning. 7. Kølevandsafgang. 8. Destillatet. 10. Adapter. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter.
Dimer
Dimer er en kemisk forbindelse, hvor identiske molekyler er bundet sammen i par som for eksempel to monomerer, der er bundet sammen.
Dissociation (kemi)
Dissociation er et udtryk, der beskriver, hvor godt en syre eller en base reagerer med vand.
Se Eddikesyre og Dissociation (kemi)
E-nummer
E-nummer er en del af et talsystem for tilsætningsstoffer til mad og drikke, der er blevet godkendt i den Europæiske Union (EU), og er optaget på den såkaldte positiv-liste.
Eastman Chemical Company
Eastman Chemical Company er en amerikansk kemivirksomhed.
Se Eddikesyre og Eastman Chemical Company
Eddike
Flasker med vineddike med trøffel. Eddike sælges som en blanding af eddikesyre og vand.
Eddikesyreanhydrid
--> |- | R-sætninger |,, |- | S-sætninger |,,, |- | Flammepunkt | 54 °C |- | RTECS | AK1925000 |- egenskaber | ''n'', εr, etc.
Se Eddikesyre og Eddikesyreanhydrid
Eddikesyrebakterie
Eddikesyrebakterier (Acetobacteraceae) er en familie af gramnegative bakterier, der findes naturligt i nedfaldne frugter, hvor gærsvampe er begyndt at omdanne sukkeret (fructosen) til ethanol og carbondioxid.
Se Eddikesyre og Eddikesyrebakterie
Elektrolyse
. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.
Empirisk formel
En empirisk formel angiver det simpleste heltallige forhold mellem grundstoffer i en kemisk forbindelse.
Se Eddikesyre og Empirisk formel
Ensilage
Ensilage er syregærede, grønne planter, der bruges som foder.
Entalpi
Entalpi H er en sammensat størrelse inden for kemi og fysik og er defineret som summen af et systems indre energi og systemets tryk ganget med dets volumen.
Entropi
Spontan forøgelse af uorden - En irreversibel proces, hvis ikke der tilføres energi. Entropi er et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system.
Ester (kemi)
Generel strukturformel for estere. De to R og R' kan være ens eller forskellige. En ester er en kemisk funktionel gruppe, som bl.a. kan dannes ved reaktionen mellem en alkohol og en carboxylsyre.
Ethanal
Ethanal (alternativt ætanal) eller acetaldehyd er en organisk forbindelse, medlem af aldehyderne, i form af en lugtende, brændbar væske uden farve.
Ethen
Strukturformel for Ethen. Ethen er en farveløs gasart med formlen C2H4 (dvs. H2C.
Ethenon
Ethenon er det systematiske navn for keten, en organisk forbindelse med den kemiske formel C2H2O eller H2C.
Ethylacetat
Ethylacetat (systematisk navn ethylethanoat, forkortet EtOAc) er en organisk forbindelse med formlen CH3-COO-CH2-CH3 (sumformel C4H8O2).
Ethylenoxid
Ethylenoxid (anbefalet IUPAC-navn: oxiran) er en organisk forbindelse med kemisk formel.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Fødevareindustri
Levnedsmiddelindustri eller fødevareindustri er en fællesbetegnelse for private virksomheder, der forsker i, udvikler, fremstiller og/eller markedsfører fødevarer og levnedsmidler.
Se Eddikesyre og Fødevareindustri
Fedtsyre
Spacefilling modeller af nogle fedtsyrer Sammenligning af ''trans'' isomeren (øverst) med ''cis''-isomeren af oliesyre Fedtsyrer er organiske syrer der består af lange, uforgrenede kæder af kulstofatomer med en carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende.
Fermentering
Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af glukose til ethanol er i gang. Fermentering er en kemisk proces, som katalyseres af eller foregår under indvirkning af mikroorganismer og deres enzymer.
Fernis (væske)
Fernis er en gennemsigtig væske, som påføres træværk, bøger, malerier og andre materialer, for at danne en hård og beskyttende finish eller film, til værn mod slitage, luft og fugtighed.
Se Eddikesyre og Fernis (væske)
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Fischer-esterificering
3) ved Fischer-esterificering. Fischer-esterificering eller Fischer-Speier-esterificering er en kemisk reaktion, ved hvilken en carboxylsyre og en alkohol reagerer og danner en ester i tilstedeværelse af en syrekatalysator, typisk ved hjælp af tilbagesvaling (reflux).
Se Eddikesyre og Fischer-esterificering
Fordøjelsessystemet
Fordøjelsen fra mund til anus. I fordøjelsessystemet foregår fordøjelsen.
Se Eddikesyre og Fordøjelsessystemet
Forrådnelse
fersken i forrådnelse Forrådnelse er den proces, der foregår, når dødt organisk materiale rådner, dvs.
Fotografisk film
Fotografisk film består af et tyndt plastmateriale kaldet basen.
Se Eddikesyre og Fotografisk film
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Friedel-Crafts-alkylering
Friedel-Crafts-alkylering er navnet på en kemisk reaktion udviklet i 1877 af den franske kemiker Charles Friedel og den amerikanske kemiker James Crafts.
Se Eddikesyre og Friedel-Crafts-alkylering
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Fungicid
Fungicid (latin: fungus.
Funktionel gruppe
I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.
Se Eddikesyre og Funktionel gruppe
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Gærsvamp
Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.
Geber
Abu Musa Jabir ibn Hayyan (arabisk: جابر بن حيان) (født ca. 721, død ca. 815), også kendt under sit latinske navn Geber, var en fremstående kemiker, alkymist, farmaceut, filosof, astronom/astrolog og fysiker.
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Grøn kemi
Grøn kemi er et område af kemien hvis fokus rettes mod udvikligen af kemiske metoder og processer med henblik på at påvirke miljøet minimalt.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Gryde
To gryder med låg, lavet af rustfrit stål. En gryde er en skål/beholder lavet af metal, som for det meste anvendes til madlavning på et komfur.
Hals
En ung kvindes hals Halsen er den øverste del af ryggen – det som forbinder kroppen og hovedet.
Havhvepse
Havhvepse, hvepsemeduser eller cubomeduser er gopler i klassen Cubozoa og er nældecelledyr.
Hermann Kolbe
Adolph Wilhelm Hermann Kolbe (født 27. september 1818 i Elliehausen ved Göttingen, død 25. november 1884 i Leipzig) var en tysk kemiker.
Se Eddikesyre og Hermann Kolbe
Heroin
Heroin (diacetylmorfin, diamorfin) er et opioid med smertestillende virkning.
Hexan
Hexan eller n-hexan er en kemisk forbindelse med den kemiske formel.
Hvide blodlegemer
Et scanning elektronmikroskopisk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en blodplade eller trombocyt og til højre en '''leukocyt''' eller et hvidt blodlegeme Udviklingslinierne fra stamcelle til blodlegemer De hvide blodlegemer eller leukocytter er celler i blodet.
Se Eddikesyre og Hvide blodlegemer
Hydrofil
Hydrofil bruges blandt andet indenfor kemi og betyder reelt set vandelskende.
Hydrogenbinding
kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.
Se Eddikesyre og Hydrogenbinding
Hydroxylgruppe
alkoholer. ''R'' er det resterende molekyle, til hvilket hydroxygruppen er forbundet Hydrogenbindinger mellem alkoholgrupper En hydroxygruppe er en organisk funktionel gruppe som findes i alkoholer; andre stofklasser kan også indeholde hydroxygrupper, hvis de indeholder andre funktionelle grupper med højere prioritet for navngivning end hydroxygruppen.
Se Eddikesyre og Hydroxylgruppe
Hygroskopi
Hygroskopisk er en betegnelse for stoffer der nemt optager vanddamp fra omgivelserne.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Indigo (farvestof)
Indigo er en organisk forbindelse med en karakteristisk blå farve (se indigo).
Se Eddikesyre og Indigo (farvestof)
International Union of Pure and Applied Chemistry
International Union of Pure and Applied Chemistry, der forkortes IUPAC, er en international ikke-statslig forening, grundlagt i 1919, hvis hovedformål er at fremme de verdensomspændende aspekter i de kemiske videnskaber, samt at bidrage til udnyttelsen af kemisk viden til fordel for menneskeheden.
Se Eddikesyre og International Union of Pure and Applied Chemistry
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
IUPAC-nomenklatur
IUPAC-nomenklatur er et system udarbejdet af IUPAC til navngivning af kemiske forbindelser.
Se Eddikesyre og IUPAC-nomenklatur
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern(III)klorid
Jern(III)klorid er et salt bestående af ionerne Fe3+ og klorid, Cl−.
Se Eddikesyre og Jern(III)klorid
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Kamfer
thumb+)-Kamfer / (–)-Kamfer Kamfer er et hvidt, transparent, voksagtigt, krystallinsk stof med en karakteristisk lugt.
Kartoffel
Kartoffelblomster. ''Solanum tuberosum''. Færøsk kartoffelmark. Dyrkede kartoffelplanter. Kartoffelmark. Kartofler. Kartofler i forskellige farver. Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en 25-100 centimeter høj urt, der dyrkes for sine store, stivelsesholdige rodknolde og hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Eddikesyre og Katalysator (kemi)
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kemisk ligevægt
En kemisk ligevægt indtræder ved en kemisk reaktion, når nettokoncentrationerne er konstante.
Se Eddikesyre og Kemisk ligevægt
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).
Se Eddikesyre og Kemisk polaritet
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Se Eddikesyre og Kemisk reaktion
Kloroform
Kloroform eller triklormetan er et upolært opløsningsmiddel med den kemiske formel CHCl3, som har haft stor anvendelse indenfor den kemiske industri og narkose.
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kobber(II)acetat
Kobber(II)acetat (Cu(CH3COO)2 eller Cu(OAc)2) er et salt bestående af ionerne Cu2+ og acetat,.
Se Eddikesyre og Kobber(II)acetat
Koblingsreaktion
En berømt koblingsreaktion kaldet Ullmannreaktion. I organisk kemi er en koblingsreaktion et begreb der dækker en lang række kemiske reaktioner hvor to hydrocarboner bliver koblet ved hjælp af en metalkatalysator.
Se Eddikesyre og Koblingsreaktion
Kobolt
Kobolt er det 27.
Kogepunkt
Kogepunktet er den temperatur hvor et stof overgår fra flydende form til gasform.
Kompleks (kemi)
Et kompleks opstår når en ion (et enkelt ladet atom eller molekyle) binder flere ioner eller polære molekyler til sig.
Se Eddikesyre og Kompleks (kemi)
Kondensationsreaktion
En kondensationsreaktion er en kemisk reaktion hvor to molekyler eller funktionelle grupper kombinerer til et molekyle, under fraspaltning af et mindre molekyle (ofte vand).
Se Eddikesyre og Kondensationsreaktion
Konserveringsmiddel
Konserveringsmiddel er et stof som tilsættes madvarer, kosmetik og lægemidler, så de kan holde sig i længere tid.
Se Eddikesyre og Konserveringsmiddel
Konvektion
Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.
Korn
Fra venstre: havre, rug, hvede og byg. Kornmark med enkelte valmuer i forgrunden, juni 2005 Kornarter eller kornsorter er en gruppe af forædlede græsser.
Korresponderende syre-basepar
Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv.
Se Eddikesyre og Korresponderende syre-basepar
Korrosion
Korrosion på en bolt Silver Bridge efter kollapset i 1967 som følge af korrosion Korrosion er utilsigtet nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved luftens eller vands påvirkning.
Kosmetik
Kosmetikpalette Kosmetik, sminke eller makeup er en række produkter som tilføres hud, øjenbryn, hår og negle med det formål at pleje kroppen og forbedre en persons udseende.
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Krystal
Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Latex
Latex tappes fra de høje kautsjuktræer. Latex eller naturgummi er en hvid mælkeagtig emulsion, der tappes gennem snit i barken på de 15-20 m høje kautsjuktræer, eller gummitræer (Hevea brasiliensis), som vokser i troperne – fortrinsvis i plantager.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Læsket kalk
Kalciumhydroxid i pulverform. Læsket kalk, kulekalk, tørlæsket kalk (trivialnavne), calciumhydroxid (kemisk navn) eller kalciumhydroxid (Retskrivningsordbogen), Ca(OH)2, er den kemiske forbindelse, der dannes, når man læsker brændt kalk ved at tilføre vand.
Lim
Lim på tube Lim er et materiale, der kan bruges til at få flere genstande til at hænge sammen.
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Maling
Maling er et, sædvanligvis flydende, materiale, som bruges til at ændre farven på en genstands overflade.
Malt
Maltet byg til whiskey-fremstilling Föroya Bjór på Færøerne brygger med ''Fuglsang''malt. Malt bruges primært i brygningen af øl og whisky og er en betegnelse for korn, der kortvarigt er bragt til spiring, men stoppet ved tørring inden planten virkelig gror, hvilket typisk sker efter fem dage.
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Mega-
Mega er et SI-præfiks og angiver at den nævnte enhed skal multipliceres med 1 000 000 eller 106.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Metanol
Metanol, methanol (Kemisk Ordbog) eller træsprit (trivialnavn) er en organisk forbindelse, som klassificeres som en alkohol.
Mikroskopi
Fluorescerende mikroskop Mikroskopi er en metode til at se små detaljer, der ikke kan observeres med det blotte øje.
Monomer
En monomer eller monomér (fra græsk mono "en" og meros "del") er et relativt lille molekyle, der kan bindes kemisk til andre monomerer og dermed danne polymerer.
Monsanto
Monsanto Company er en amerikansk multinational kemi- og medicinsk virksomhed som også fremstiller GMO-afgrøder.
Most (drik)
Most er saften fra pressede frugter.
Myresyre
Myresyre, også kaldet methansyre, er den mest simple alifatiske carboxylsyre og har konstitutionsformlen HCOOH.
Nafta
Nafta (også kaldet råbenzin) er et mellemprodukt, der opstår ved olieraffinering.
Natriumacetat
Natriumacetat. Natriumacetat,, er natriumsaltet af eddikesyre.
Se Eddikesyre og Natriumacetat
Natron
Natriumhydrogencarbonat Natriumhydrogencarbonat eller natron, også kaldet natriumbicarbonat eller tvekulsurt natron, er et salt af kulsyre og har formlen NaHCO3.
Næse
Næse Næsen er en fremspringende del af den forreste del af ansigtet, den første del af åndedrætssystemet og det primære sæde for lugtesansen.
Nitrocellulose
En 3D-model af nitrocelluloses struktur Nitrocellulose (eller skydebomuld, nitrovat, springvat, springbomuld) er et yderst brandfarligt stof, der fremkommer ved en blanding af cellulose og salpetersyre.
Se Eddikesyre og Nitrocellulose
Nitroforbindelse
En nitroforbindelse er en organisk forbindelse, der indeholder en eller flere funktionelle nitrogruppe (–NO2).
Se Eddikesyre og Nitroforbindelse
Nukleofil
Betegnelsen nukleofil bruges om et molekyle som er i stand til at donere en elektron i en kemisk reaktion, hvor modtageren af elektronen kaldes en elektrofil.
Nukleofil acylsubstitution
Nukleofil acylsubstitutionbeskriver en substitutionsreaktion, der involvere nukleofile og acyl-forbindelser.
Se Eddikesyre og Nukleofil acylsubstitution
Omlejringsreaktion
En omlejringsreaktion (eller blot en omlejring) er en kemisk reaktion inden for organisk kemi, hvor et molekyles kulstofskelet omlejres til at give en strukturisomer af det originale molekyle.
Se Eddikesyre og Omlejringsreaktion
Opløsningsmiddel
Vand er et opløsningsmiddel Et opløsningsmiddel eller solvent er en flydende fase (gas, væske eller plasma) hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding.
Se Eddikesyre og Opløsningsmiddel
Organisk forbindelse
Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.
Se Eddikesyre og Organisk forbindelse
Organisk peroxid
The general structure of an organic peroxide. Organisk peroxider er organiske forbinderlser, som indeholder den funktionelle peroxidgruppe (ROOR').
Se Eddikesyre og Organisk peroxid
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Perklorethylen
Tetraklorethylen.
Se Eddikesyre og Perklorethylen
Perklorsyre
Perklorsyre er en mineralsk syre med den kemiske formel HClO4.
Permanganat
Permanganat er betegnelsen for ionen, i hvilken grundstoffet mangan optræder i sit højeste oxidationstrin (+7).
Peroxid
Et peroxid er en kemisk forbindelse, der indeholder to sammenhængende oxygenatomer.
Pesticid
Et pesticid er betegnelsen for en gift, der er beregnet til at kontrollere for eksempel planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, der opfattes som skadelige.
Petrokemikalier
Petrokemikalier er en betegnelse for kulbrinter der hovedsageligt fremstilles af råolie.
Se Eddikesyre og Petrokemikalier
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Pigment
Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.
Polyetylentereftalat
Strukturformel – PET. Polyetylentereftalat (forkortet PET) er et termoplastprodukt i polyesterfamilien.
Se Eddikesyre og Polyetylentereftalat
Polymer
Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).
Polyvinylacetat
Polyvinylacetat (PVA, PVAc, poly(ethenylethanoat); almindeligt kendt som trælim, hvid lim eller skolelim) er en alifatisk, gummiagtig syntetisk polymer med den kemiske formel (C4H6O2)n (hvor n er antallet af monomerer).
Se Eddikesyre og Polyvinylacetat
Primater
Primater (latin: Primates) er en orden inden for pattedyrene.
Propansyre
Propansyre er en naturligt forekommende carboxylsyre med den kemiske formel.
Propylacetat
Propylacetat, også kendt som propyl ethanoat, er en kemisk forbindelse, der bruges som solvent og et eksempel på en ester.
Protisk opløsningsmiddel
Vand er et eksempel på et protisk opløsningsmiddel. Diagrammet viser de partielle elektriske ladninger på atomerne i et vandmolekyle. Et protisk opløsningsmiddel er et opløsningsmiddel/solvent, der indeholder brintatomer (H) bundet til elektronegative atomer som f.eks.
Se Eddikesyre og Protisk opløsningsmiddel
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Pyrolyse
Pyrolyse illustreret. Ved opvarmning af emnet forsvinder gasser i form af H2, CH4 og tjærer, og emnet omdannes Pyrolyse (græsk pyr "ild" og lysis "spalte") er en kemisk spaltning af et materiale ved hjælp af varme, uden tilførsel af ilt.
Røde blodlegemer
Menneskeblod i 1000 x forstørrelse. Et scanning elektronmikroskopisk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en blodplade eller trombocyt og til højre en leukocyt eller et hvidt blodlegeme Røde blodlegemer eller erytrocytter (af oldgræsk: ἐρυθρός (eruthrós, rød") og κύτος (kutos, "krukke")) er skiveformede, kerneløse celler med en diameter på ca.
Se Eddikesyre og Røde blodlegemer
Reaktant
En reaktant er en kemisk forbindelse der danner udgangspunkt for en kemisk reaktion.
Redoxreaktion
Redoxreaktioner er alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.
Se Eddikesyre og Redoxreaktion
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Rhodium
Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.
Ris
Ris (Oryza sativa) er en kornsort, der tilhører græs-familien.
Risikosætning
Risikosætninger (kort form R-sætninger) er defineret i Annex III af Den Europæiske Unions: Arten af de særlige risici, der er forbundet med de farlige stoffer.
Se Eddikesyre og Risikosætning
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Salpetersyre
Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Samsung
Samsung Group (삼성그룹 / Samseong Geurup eller Samsung) er en sydkoreansk multinational konglomeratvirksomhed med hovedsæde i Samsung Town, Seoul.
Saturnus
Saturn i vinterkappe (freske fra Pompeji, Napolis arkæologiske museum. Livia Drusilla som Saturns kone, gudinden Ops, med overflødighedshornet. Sāturnus (eller Saturn) er i den romerske mytologi gud for korn og indhøstning.
Sirup
En flaske med ahornsirup. Limburg åbnede i 1879; den er i dag et nationalt monument i Belgien. Sirup er en betegnelse på flere flydende sødemidler, som fremstilles af forskellige råstoffer.
Skedesekret
Ekstern kvindelig kønsorganer med skedesekret Skedesekret (lat. lubricus.
Slægt (biologi)
En slægt er i biologisk systematisk en kategori, som omfatter en eller flere arter.
Se Eddikesyre og Slægt (biologi)
Slimhinde
Tværsnit af tarmens slimhinde. En slimhinde er en biologisk membran, der beklæder de forskellige hulrum i kroppen og dækker overfladerne på de indre organer.
Standardbetingelser
I kemi og andre videnskaber er standardbetingelser (også kaldet STP eller standardtemperatur og -tryk) et standardsæt af betingelser for eksperimentelle målinger, der muliggør sammenligninger af forskellige datasæt.
Se Eddikesyre og Standardbetingelser
Stinkskab
Et stinkskab er et stykke laboratorieudstyr – et skab med udsugning, som skal føre giftige dampe væk fra laboratoriemedarbejderen.
Stofmængdekoncentration
I kemi er stofmængdekoncentration, molaritet, molær koncentration eller oftest blot koncentration c_i defineret som stofmængden af en konstituent n_i (normalt målt i mol) divideret med voluminet V, i hvilket stoffet udbreder sig: Volumen V i definitionen c_i.
Se Eddikesyre og Stofmængdekoncentration
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Sukker
Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.
Sumformel
En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.
Surhedsregulerende middel
Et surhedsregulerende middel er et tilsætningsstof, der tilsættes fødevarer for at ændre eller bevare deres pH.
Se Eddikesyre og Surhedsregulerende middel
Svag syre
En svag syre er en syre, der ikke afgiver alle dens hydroner i en vandig opløsning.
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Svovlkulstof
Svovlkulstof eller carbondisulfid (kemisk formel: CS2) er en giftig og brandfarlig væske, der bruges som opløsningsmiddel.
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Syntese (kemi)
Eksempel på syntese af probucal I kemi er kemisk syntese en målbevidst udførelse af kemiske reaktioner for at opnå et eller flere produkter.
Se Eddikesyre og Syntese (kemi)
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Syre-basereaktion
Eksempel på en syre-base reaktion. Den overførte proton er markeret grøn En syre-basereaktion er en kemisk reaktion mellem syrer og baser.
Se Eddikesyre og Syre-basereaktion
Syreanhydrid
Carboxylsyreanhydriders generelle struktur. R angiver resten af de to syremolekyler Et syreanhydrid er en organisk forbindelse hvor to acylgrupper er bundet til det samme oxygenatom.
Syrestyrke
Syrestyrke er en betegnelse for en syres evne til at afgive en hydron (proton eller hydrogenion, H+).
Syrestyrkekonstant
En syrestyrkekonstant (K_s eller mere internationalt K_a) er ligevægtskonstanten for dissocieringen af en proton fra en syre (svarer til syrens reaktion med vand), typisk i formen hvor \mbox^- betegner den korresponderende base (også kaldet syreresten).
Se Eddikesyre og Syrestyrkekonstant
Tørdestillation
Tørdestillation er en destillationsmetode, hvorpå man så vidt muligt prøver at uddrive flygtige stoffer uden adgang til luften.
Se Eddikesyre og Tørdestillation
Tekstil
En sælger på markedet i Karachi viser varerne frem. Tekstil eller stof er fremstillet ved vævning, strikning, knytning, hækling, knipling af tråd, eller lavet af fibre, som er filtet.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Tetraklorkulstof
Model af tetraklorkulstof-molekyle Tetraklorkulstof,Forældet stavning ifølge Kemisk Ordbog, tetraklor (Retskrivningsordbogen), tetrachlormethan, carbontetrachlorid (Kemisk Ordbog) eller tetra (trivialnavn) er en kemisk forbindelse mellem klor og kulstof: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en klar, farveløs og i øvrigt giftig væske med en sød lugt som kan mærkes allerede ved lave koncentrationer.
Se Eddikesyre og Tetraklorkulstof
Theofrastos
''Historia plantarum'', 1549 Theofrastos (el. Tyrtamus), (født omkring 372 f.Kr. i Eresos på Lesbos, død 287 f.Kr. i Athen) var en græsk videnskabsmand og pædagog.
Tilsætningsstof
Tilsætningsstoffer er stoffer, der tilsættes fødevarer, for at forlænge holdbarhed (konservering), hæmme bakterie- og svampevækst og hindre fødevaren i at mugne.
Se Eddikesyre og Tilsætningsstof
Titrering
Phenolphthalein en klassisk pH-indikator. Den er farveløs i surt miljø og lillarød i basisk. Derfor bruges den tit ved syre-base titrering. Titrering er en metode til at bestemme indholdet af en bestemt kemisk forbindelse i en prøve.
Ton
Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Eddikesyre og Træ (organisme)
Trækul
Trækul dannes, når alle andre stoffer destilleres ud af træ. Her ser man stadig de karakteristiske årringe. Kulmile først i 1900-tallet Trækul er det sorte produkt, der dannes, når man fjerner vand og andre lette stoffer fra dyre- eller planteråstoffer.
Triglycerid
Et triglycerid En kuglekalot-model af et triglycerid Triglycerider er en af de tre hovedgrupper af lipider populært kaldet fedtstoffer.
Trikloreddikesyre
Trikloreddikesyre (TCA, TCAA; tillige kendt som triklorethansyre) er et derivat af eddikesyre, i hvilket de tre brintatomer på methylgruppen alle er blevet substitueret med kloratomer.
Se Eddikesyre og Trikloreddikesyre
Trivialnavn
Et trivialnavn er et ikke-systematisk kemisk navn for en kemisk forbindelse.
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Uorganisk kemi
Uorganisk kemi er den gren inden for kemien, der beskæftiger sig med studiet af materialer, der indeholder en hvilken som helst kombination af grundstoffer med undtagelse af organiske forbindelser.
Se Eddikesyre og Uorganisk kemi
Urin
En prøve med menneskelig urin Når urinen bliver brugt som en gødningsressource, kaldes den for ''ajle''. Her er det en landmand fra Amishfolket, der er i gang med at udbringe gødningen. Urin (af latin: urea), normalt kaldet tis, som er en eufemisme for fællesgermansk pis er en farveløs til gul væske som består af affaldsstoffer fra kroppen opløst i vand.
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Vabel
Vabel på huden En vabel er en væskefyldt blære, som kan gøre ondt.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vandig opløsning
Natriumkation omgivet af den første solvatiseringsskal bestående af et ordnet lag af vandmolekyler. En vandig opløsning er en opløsning i hvilken opløsningsmidlet er vand.
Se Eddikesyre og Vandig opløsning
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Vin
Vin fra Syditalien Vin er en fællesbetegnelse for alkoholiske drikke fremstillet ved gæring af druer, som er bærrene fra forskellige arter af vinstok.
Vinavl
Vindruer. Vinavl er videnskaben omhandlende samt produktionen og studiet af vindruer, som beskæftiger sig med den række processer, der sker på en vingård.
Vindrue
Nærbillede af en klase mørke vindruer. Vindruer er vinstokkens frugt.
Vinylacetat
Vinylacetat er en organisk forbindelse med den kemiske formel CH3C(O)OCHCH2.
Vorte
Vorter på storetåen. Smertefulde vorter på fodsålerne Vorter (lat. Verrucae) er små, hårde og ru gevækster på huden, der har næsten samme farve som huden.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Eddikesyre og 16. århundrede
1847
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1847 (tal).
1910
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1910 (tal).
1990'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne – 1990'erne – 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne År: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 ----.
3. århundrede f.Kr.
Århundreder: 4. århundrede f.Kr. – 3.
Se Eddikesyre og 3. århundrede f.Kr.
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
Se Eddikesyre og 8. århundrede
Se også
Aromaer
- Alfa-pinen
- Anethol
- Aroma
- Benzaldehyd
- Benzylacetat
- Benzylalkohol
- Beta-pinen
- Butansyre
- Carvon
- Cis-3-Hexen-1-ol
- Eddikesyre
- Ethanal
- Ethylacetat
- Eugenol
- Farnesol
- Flygtige organiske forbindelser
- Fosforsyre
- Fusel
- Geosmin
- Hindbærketon
- Kanelsyre
- Limonen
- Linalool
- Propylacetat
- Vanillin
Opløsningsmidler
- Acetonitril
- Benzaldehyd
- Dimethylsulfoxid
- Eddikesyre
- Eddikesyreanhydrid
- Limonen
- Metylsulfonylmetan
- Myresyre
- Opløsningsmiddel
Også kendt som AcOH, C2H4O2, Ethansyre.
, Cider, Debye (enhed), Destillation, Dimer, Dissociation (kemi), E-nummer, Eastman Chemical Company, Eddike, Eddikesyreanhydrid, Eddikesyrebakterie, Elektrolyse, Empirisk formel, Ensilage, Entalpi, Entropi, Ester (kemi), Ethanal, Ethen, Ethenon, Ethylacetat, Ethylenoxid, Europa, Fast form, Fødevareindustri, Fedtsyre, Fermentering, Fernis (væske), Filosofi, Fischer-esterificering, Fordøjelsessystemet, Forrådnelse, Fotografisk film, Frankrig, Friedel-Crafts-alkylering, Frugt, Fungicid, Funktionel gruppe, Gas, Gærsvamp, Geber, Grækenland, Grøn kemi, Grundstof, Gryde, Hals, Havhvepse, Hermann Kolbe, Heroin, Hexan, Hvide blodlegemer, Hydrofil, Hydrogenbinding, Hydroxylgruppe, Hygroskopi, Ilt, Indigo (farvestof), International Union of Pure and Applied Chemistry, Iridium, IUPAC-nomenklatur, Japan, Jern, Jern(III)klorid, Jod, Jord, Kamfer, Kartoffel, Katalysator (kemi), Kelvin, Kemisk ligevægt, Kemisk polaritet, Kemisk reaktion, Kloroform, Kobber, Kobber(II)acetat, Koblingsreaktion, Kobolt, Kogepunkt, Kompleks (kemi), Kondensationsreaktion, Konserveringsmiddel, Konvektion, Korn, Korresponderende syre-basepar, Korrosion, Kosmetik, Krom, Krystal, Kuldioxid, Kulhydrat, Kulilte, Latex, Latin, Læsket kalk, Lim, Lipid, Lugt, Magnesium, Maling, Malt, Mangan, Mega-, Menneske, Metal, Metan, Metanol, Mikroskopi, Monomer, Monsanto, Most (drik), Myresyre, Nafta, Natriumacetat, Natron, Næse, Nitrocellulose, Nitroforbindelse, Nukleofil, Nukleofil acylsubstitution, Omlejringsreaktion, Opløsningsmiddel, Organisk forbindelse, Organisk peroxid, Palladium, Perklorethylen, Perklorsyre, Permanganat, Peroxid, Pesticid, Petrokemikalier, PH, Pigment, Polyetylentereftalat, Polymer, Polyvinylacetat, Primater, Propansyre, Propylacetat, Protisk opløsningsmiddel, Proton, Pyrolyse, Røde blodlegemer, Reaktant, Redoxreaktion, Renæssancen, Rhodium, Ris, Risikosætning, Ruthenium, Salpetersyre, Salt (kemi), Samsung, Saturnus, Sirup, Skedesekret, Slægt (biologi), Slimhinde, Standardbetingelser, Stinkskab, Stofmængdekoncentration, Stofskifte, Sukker, Sumformel, Surhedsregulerende middel, Svag syre, Svampe, Svovl, Svovlkulstof, Svovlsyre, Syntese (kemi), Syre, Syre-basereaktion, Syreanhydrid, Syrestyrke, Syrestyrkekonstant, Tørdestillation, Tekstil, Temperatur, Tetraklorkulstof, Theofrastos, Tilsætningsstof, Titrering, Ton, Træ (organisme), Trækul, Triglycerid, Trikloreddikesyre, Trivialnavn, Tryk (fysik), Tyskland, Uorganisk kemi, Urin, USA, Vabel, Vand, Vandig opløsning, Væske, Vin, Vinavl, Vindrue, Vinylacetat, Vorte, Zink, 16. århundrede, 1847, 1910, 1990'erne, 3. århundrede f.Kr., 8. århundrede.