Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Freja og Nordisk religion
Freja og Nordisk religion har 43 ting til fælles (i Unionpedia): Alf (nordisk mytologi), Aser, Ældre Edda, Blot, Diser, Frej, Germanske sprog, Gesta Danorum, Gro Steinsland, Gylfaginning, Hørg, Heimskringla, Hejmdal, Hilda Ellis Davidson, Indoeuropæiske sprog, Jætte, Jotunheim, Kenning, Kristendommens indførelse i Norden, Latin, Loke, Margaret Clunies Ross, Myte, Nerthus, Nibelungens Ring, Njord, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Norrønt, Odin, ..., Ragnarok, Richard Wagner, Saxo Grammaticus, Sejd, Snorri Sturluson, Tacitus, Thors brudefærd, Valhal, Vaner, Vølve, Vølvens spådom, Vikingetid, Yngre Edda. Expand indeks (13 mere) »
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Freja · Alf (nordisk mytologi) og Nordisk religion ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Freja · Aser og Nordisk religion ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Freja · Ældre Edda og Nordisk religion ·
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Blot og Freja · Blot og Nordisk religion ·
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla. Diser (ental dis, fra no. dísir) er i nordisk mytologi en gruppe overnaturlige, kvindelige væsener, der bl.a. omfatter mytologiske figurer som fx valkyrier, norner.
Diser og Freja · Diser og Nordisk religion ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Freja · Frej og Nordisk religion ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Freja og Germanske sprog · Germanske sprog og Nordisk religion ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Freja og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Nordisk religion ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Freja og Gro Steinsland · Gro Steinsland og Nordisk religion ·
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Freja og Gylfaginning · Gylfaginning og Nordisk religion ·
Hørg
Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.
Freja og Hørg · Hørg og Nordisk religion ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Freja og Heimskringla · Heimskringla og Nordisk religion ·
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Freja og Hejmdal · Hejmdal og Nordisk religion ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Freja og Hilda Ellis Davidson · Hilda Ellis Davidson og Nordisk religion ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Freja og Indoeuropæiske sprog · Indoeuropæiske sprog og Nordisk religion ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Freja og Jætte · Jætte og Nordisk religion ·
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Freja og Jotunheim · Jotunheim og Nordisk religion ·
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Freja og Kenning · Kenning og Nordisk religion ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Freja og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk religion ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Freja og Latin · Latin og Nordisk religion ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Freja og Loke · Loke og Nordisk religion ·
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Freja og Margaret Clunies Ross · Margaret Clunies Ross og Nordisk religion ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Freja og Myte · Myte og Nordisk religion ·
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Freja og Nerthus · Nerthus og Nordisk religion ·
Nibelungens Ring
Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.
Freja og Nibelungens Ring · Nibelungens Ring og Nordisk religion ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Freja og Njord · Njord og Nordisk religion ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Freja og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Nordisk religion ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Freja og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Nordisk religion ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Freja og Norrønt · Nordisk religion og Norrønt ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Freja og Odin · Nordisk religion og Odin ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Freja og Ragnarok · Nordisk religion og Ragnarok ·
Richard Wagner
Wilhelmine „Minna“ Planer; Portræt af Alexander von Otterstedt, 1835 Mathilde Wesendonck (1850), af Karl Ferdinand Sohn, i StadtMuseum Bonn. Wilhelm Richard Wagner (født 22. maj 1813 i Leipzig, død 13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent.
Freja og Richard Wagner · Nordisk religion og Richard Wagner ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Freja og Saxo Grammaticus · Nordisk religion og Saxo Grammaticus ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Freja og Sejd · Nordisk religion og Sejd ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Freja og Snorri Sturluson · Nordisk religion og Snorri Sturluson ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Freja og Tacitus · Nordisk religion og Tacitus ·
Thors brudefærd
Thor klædt ud som brud og Loke som brudepige. Thors brudefærd er en af de gamle fortællinger om de nordiske guder med tordenguden Thor som hovedperson.
Freja og Thors brudefærd · Nordisk religion og Thors brudefærd ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Freja og Valhal · Nordisk religion og Valhal ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Freja og Vaner · Nordisk religion og Vaner ·
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Freja og Vølve · Nordisk religion og Vølve ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Freja og Vølvens spådom · Nordisk religion og Vølvens spådom ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Freja og Vikingetid · Nordisk religion og Vikingetid ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Freja og Nordisk religion
- Hvad de har til fælles Freja og Nordisk religion
- Ligheder mellem Freja og Nordisk religion
Sammenligning mellem Freja og Nordisk religion
Freja har 155 relationer, mens Nordisk religion har 241. Da de har til fælles 43, den Jaccard indekset er 10.86% = 43 / (155 + 241).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Freja og Nordisk religion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
