Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Jordens historie og Solsystemet
Jordens historie og Solsystemet har 38 ting til fælles (i Unionpedia): Acceleration, Aksehældning, Ammoniak, Asteroidebælte, Brint, Det Store Bombardement, Erosion, Geologi, Gravitation, Helium, Himmellegeme, Jern, Jorden, Jordens magnetfelt, Jupiter (planet), Kappe (geologi), Kernefusion, Klippeplanet, Komet, Kosmisk støv, Kuldioxid, Kvælstof, Mars (planet), Massefylde, Masseuddøen, Måne, Månen, Merkur (planet), Metan, Neptun (planet), ..., Pladetektonik, Planet, Rumsonde, Solen, Solvind, Spiritualitet, Supernova, Venus (planet). Expand indeks (8 mere) »
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Acceleration og Jordens historie · Acceleration og Solsystemet ·
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Aksehældning og Jordens historie · Aksehældning og Solsystemet ·
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ammoniak og Jordens historie · Ammoniak og Solsystemet ·
Asteroidebælte
Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Asteroidebælte og Jordens historie · Asteroidebælte og Solsystemet ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Jordens historie · Brint og Solsystemet ·
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Det Store Bombardement og Jordens historie · Det Store Bombardement og Solsystemet ·
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Erosion og Jordens historie · Erosion og Solsystemet ·
Geologi
p.
Geologi og Jordens historie · Geologi og Solsystemet ·
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitation og Jordens historie · Gravitation og Solsystemet ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helium og Jordens historie · Helium og Solsystemet ·
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Himmellegeme og Jordens historie · Himmellegeme og Solsystemet ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Jordens historie · Jern og Solsystemet ·
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jorden og Jordens historie · Jorden og Solsystemet ·
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord-/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Jordens magnetfelt er et magnetfelt, som har sydpol et stykke fra jordens geografiske nordpol – og som har nordpol et stykke fra jordens geografiske sydpol.
Jordens historie og Jordens magnetfelt · Jordens magnetfelt og Solsystemet ·
Jupiter (planet)
Ingen beskrivelse.
Jordens historie og Jupiter (planet) · Jupiter (planet) og Solsystemet ·
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Jordens historie og Kappe (geologi) · Kappe (geologi) og Solsystemet ·
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Jordens historie og Kernefusion · Kernefusion og Solsystemet ·
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Jordens historie og Klippeplanet · Klippeplanet og Solsystemet ·
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Jordens historie og Komet · Komet og Solsystemet ·
Kosmisk støv
Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.
Jordens historie og Kosmisk støv · Kosmisk støv og Solsystemet ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Jordens historie og Kuldioxid · Kuldioxid og Solsystemet ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Jordens historie og Kvælstof · Kvælstof og Solsystemet ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Jordens historie og Mars (planet) · Mars (planet) og Solsystemet ·
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Jordens historie og Massefylde · Massefylde og Solsystemet ·
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Jordens historie og Masseuddøen · Masseuddøen og Solsystemet ·
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Jordens historie og Måne · Måne og Solsystemet ·
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Jordens historie og Månen · Månen og Solsystemet ·
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Jordens historie og Merkur (planet) · Merkur (planet) og Solsystemet ·
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Jordens historie og Metan · Metan og Solsystemet ·
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange. Neptun er den ottende planet i vores solsystem og den af planeterne, der befinder sig længst væk fra solen.
Jordens historie og Neptun (planet) · Neptun (planet) og Solsystemet ·
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Jordens historie og Pladetektonik · Pladetektonik og Solsystemet ·
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Jordens historie og Planet · Planet og Solsystemet ·
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Jordens historie og Rumsonde · Rumsonde og Solsystemet ·
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Jordens historie og Solen · Solen og Solsystemet ·
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Jordens historie og Solvind · Solsystemet og Solvind ·
Spiritualitet
Moderne meditation Spiritualitet kommer af det latinske ord "spiritus" (ånd, inspiration), og det betyder det samme som "åndelighed".
Jordens historie og Spiritualitet · Solsystemet og Spiritualitet ·
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Jordens historie og Supernova · Solsystemet og Supernova ·
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Jordens historie og Venus (planet) · Solsystemet og Venus (planet) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Jordens historie og Solsystemet
- Hvad de har til fælles Jordens historie og Solsystemet
- Ligheder mellem Jordens historie og Solsystemet
Sammenligning mellem Jordens historie og Solsystemet
Jordens historie har 289 relationer, mens Solsystemet har 176. Da de har til fælles 38, den Jaccard indekset er 8.17% = 38 / (289 + 176).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Jordens historie og Solsystemet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
