138 relationer: Aix-en-Provence, Alanere, Alemannere, Aquitaine, Arabere, Arianisme, Arles, Austrasien, Belgien, Biskop, Bretonere, Burgund, Burgundere, Childebert 1., Childebert 3., Childerik 1., Clermont-Ferrand, Departement (Frankrig), Dialekt, Faramund, Første koncil i Nikæa, Frankere, Frankerkrøniken, Frankerriget, Frankiske konger, Frankrig, Frankrigs historie, Frans G. Bengtsson, Gallien, Gotere, Gregor af Tours, Greve (rang), Gud Fader, Hedenskab, Islam, Jødedom, Karl Martell, Karolingerne, Katolicisme, Kætteri, Klodevig 1., Klotar 1., Krønike, Kristendom, Langobarder, Latin, Loire (flod), Lyon, Major domus, Marseille, ..., Messias, Metz, Myte, Narbonne, Neustrien, Nord-Pas-de-Calais, Paris, Patricier, Pave, Pipin den Lille, Provence, Quidditch, Ridder, Saksere, Saliske lov, Spanien, Teoderik 1. af Austrasien, Teoderik 3., Teoderik 4., Toulouse, Toxandrien, Tyskland, Vestromerske rige, Visigoter, Vulgærlatin, 428, 437, 447, 450, 457, 466, 481, 482, 486, 497, 498, 5. århundrede, 507, 511, 520, 523, 524, 525, 534, 535, 548, 558, 561, 567, 570, 575, 584, 586, 587, 593, 596, 606, 608, 612, 613, 629, 631, 634, 639, 646, 652, 653, 654, 656, 670, 674, 679, 680'erne, 691, 695, 699, 7. århundrede, 711, 713, 714, 715, 719, 721, 732, 737, 751, 755, 8. århundrede. Expand indeks (88 mere) »
Aix-en-Provence
Aix-en-Provence er en by i departement Bouches-du-Rhône, Frankrig.
Ny!!: Merovinger og Aix-en-Provence · Se mere »
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Ny!!: Merovinger og Alanere · Se mere »
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Ny!!: Merovinger og Alemannere · Se mere »
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Ny!!: Merovinger og Aquitaine · Se mere »
Arabere
Fordeling af arabisk som eneste officielle sprog (grøn) og et af flere officielle eller nationale sprog (blå). Syrisk beduin med familie, 1893. Arabere (عرب) udgør en panetnisk gruppe.
Ny!!: Merovinger og Arabere · Se mere »
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Ny!!: Merovinger og Arianisme · Se mere »
Arles
Arles er en fransk by beliggende ved Rhônedeltaets begyndelse.
Ny!!: Merovinger og Arles · Se mere »
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Ny!!: Merovinger og Austrasien · Se mere »
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.
Ny!!: Merovinger og Belgien · Se mere »
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Ny!!: Merovinger og Biskop · Se mere »
Bretonere
Bretonerne er Bretagnes indfødte befolkning, men de er selv indvandrere, som har overtaget landet fra de første, keltiske gallere.
Ny!!: Merovinger og Bretonere · Se mere »
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Ny!!: Merovinger og Burgund · Se mere »
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Ny!!: Merovinger og Burgundere · Se mere »
Childebert 1.
Childebert 1. Childebert 1. (ca. 496 i Reims – 558) var merovingernes konge og var en af de fire sønner til Klodevig 1. (de tre andre var Klotar 1. Clodomer og Teoderik 1. som delte frankernes kongedømme efter at deres far døde i 511. I delingen af riget fik han som sin del byen Paris, området nordover til floden Somme, vestover til den engelske kanal og halvøen Armorica. Efter mordet på broderen Clodomers børn annekterede Childebert byerne Chartres og Orléans. Han tog del i forskellige ekspeditioner mod kongedømmet Burgund, og i 534 fik han sin del af udbyttet fra kongedømmet i form af Mâcon, Geneve, og Lyon. Da Witiges, østgoternes konge, afstod Provence til frankerne i 535, blev områderne Arles og Marseille overdraget til Childebert af hans brødre. I 531 fik han bøn om hjælp fra sin søster Chrotilda, der var gift med kong Amalarik af vestgoterne. Chrotilda som var katolik, hævdede, at den arianske konge i Spanien, mishandlede hende. Childebert drog ned med en armé og besejrede goterkongen og dræbte ham i slaget. Chrotilda døde på vej tilbage til Paris af ukendte årsager. Childebert udførte andre ekspeditioner mod vestgoterne. I 542 tog han Pamplona i besiddelse med hjælp af sin bror Klotar 1., og belejrede Zaragoza, men blev tvunget til at trække sig tilbage. Fra denne ekspedition tog han et værdifuldt relikvie, kappen til St. Vincent. Til ære for denne byggede han ved Paris porte det berømte kloster til St. Vincent, senere kendt som Saint-Germain-des-Prés. Han døde en naturlig død i 558 og blev gravlagt i klosteret han havde grundlagt, hvor hans grav er blevet fundet. Kategori:Frankiske konger Kategori:Tjek fødselsår Kategori:Personer fra Reims.
Ny!!: Merovinger og Childebert 1. · Se mere »
Childebert 3.
Childebert 3., kaldet den retfærdige (le Juste) (670 eller antagelig 683-23. april 711), var søn af Teoderik III og Clotilda (eller Doda) og var frankernes konge (695-711).
Ny!!: Merovinger og Childebert 3. · Se mere »
Childerik 1.
Childerik 1. (*436/437 †482) var konge over de saliske franker.
Ny!!: Merovinger og Childerik 1. · Se mere »
Clermont-Ferrand
Clermont-Ferrand er hovedby i départementet Puy-de-Dôme i Frankrig, som er et af de fire departementer i régionen Auvergne-Rhône-Alpes.
Ny!!: Merovinger og Clermont-Ferrand · Se mere »
Departement (Frankrig)
De franske regioner og departementer Et departement er en administrativ enhed i Frankrig.
Ny!!: Merovinger og Departement (Frankrig) · Se mere »
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Ny!!: Merovinger og Dialekt · Se mere »
Faramund
Faramund hædres som konge på et skjold. Maleri af Peter Revoil. Faramund (fransk: Pharamond) var en tidlig, sandsynligvis mytologisk, konge af de saliske frankere og forfader til merovingerne.
Ny!!: Merovinger og Faramund · Se mere »
Første koncil i Nikæa
Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien.
Ny!!: Merovinger og Første koncil i Nikæa · Se mere »
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Ny!!: Merovinger og Frankere · Se mere »
Frankerkrøniken
Del af ''Historia Francorum'' fra Det franske nationalbibliotek. Frankerkrøniken, Historia Francorum eller Decem Libri Historiarum blev skrevet af historikeren og biskoppen Gregor af Tours (538-594?).
Ny!!: Merovinger og Frankerkrøniken · Se mere »
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Ny!!: Merovinger og Frankerriget · Se mere »
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Ny!!: Merovinger og Frankiske konger · Se mere »
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Ny!!: Merovinger og Frankrig · Se mere »
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Ny!!: Merovinger og Frankrigs historie · Se mere »
Frans G. Bengtsson
Frans G. Bengtsson, (født 4. oktober 1894 i Rössjöholm, død 19. december 1954 Ribbingsfors), var en svensk forfatter, lyriker og oversætter.
Ny!!: Merovinger og Frans G. Bengtsson · Se mere »
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Ny!!: Merovinger og Gallien · Se mere »
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Ny!!: Merovinger og Gotere · Se mere »
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Ny!!: Merovinger og Gregor af Tours · Se mere »
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Ny!!: Merovinger og Greve (rang) · Se mere »
Gud Fader
Paolo Veronese: Den evige far. Maleri af den italienske renæssancemalermaler Paolo Veronese (1528-1588). Faderen, eller Gud Fader, er i de dominerende retninger indenfor kristen teologi en af de tre personer i treenigheden og for alle kristne et navn på Gud.
Ny!!: Merovinger og Gud Fader · Se mere »
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Ny!!: Merovinger og Hedenskab · Se mere »
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Ny!!: Merovinger og Islam · Se mere »
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Ny!!: Merovinger og Jødedom · Se mere »
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Ny!!: Merovinger og Karl Martell · Se mere »
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Ny!!: Merovinger og Karolingerne · Se mere »
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Ny!!: Merovinger og Katolicisme · Se mere »
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Ny!!: Merovinger og Kætteri · Se mere »
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Ny!!: Merovinger og Klodevig 1. · Se mere »
Klotar 1.
Klotar 1. Afbildet i 1838 Klotar 1. (497–561), frankernes konge, var en af Klodevig 1.s fire sønner Han blev født omkring 497 i Soissons (nu i departementet Aisne).
Ny!!: Merovinger og Klotar 1. · Se mere »
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Ny!!: Merovinger og Krønike · Se mere »
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ny!!: Merovinger og Kristendom · Se mere »
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Ny!!: Merovinger og Langobarder · Se mere »
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ny!!: Merovinger og Latin · Se mere »
Loire (flod)
Kort over Frankrig med Loire-floden indtegnet. Loire er med sine 1.012 kilometer Frankrigs længste flod.
Ny!!: Merovinger og Loire (flod) · Se mere »
Lyon
Lyon er en by i det sydøstlige Frankrig 470 km syd for Paris og 320 km nord for Marseille.
Ny!!: Merovinger og Lyon · Se mere »
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Ny!!: Merovinger og Major domus · Se mere »
Marseille
Marseille er Frankrigs næststørste by.
Ny!!: Merovinger og Marseille · Se mere »
Messias
Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.
Ny!!: Merovinger og Messias · Se mere »
Metz
Metz er en by i det nordøstlige Frankrig og er hovedstad i departementet Moselle og regionen Grand Est.
Ny!!: Merovinger og Metz · Se mere »
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Ny!!: Merovinger og Myte · Se mere »
Narbonne
Narbonne (Occitansk: Narbona, ofte blot kaldt Narbo, specielt når der refereres til den antikke romerske periode) er en by i det sydvestlige Frankrig i regionen Languedoc-Roussillon.
Ny!!: Merovinger og Narbonne · Se mere »
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Ny!!: Merovinger og Neustrien · Se mere »
Nord-Pas-de-Calais
Nord-Pas-de-Calais var en fransk region indtil 1.
Ny!!: Merovinger og Nord-Pas-de-Calais · Se mere »
Paris
|navn.
Ny!!: Merovinger og Paris · Se mere »
Patricier
Patricier (af latin patres conscripti.
Ny!!: Merovinger og Patricier · Se mere »
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Ny!!: Merovinger og Pave · Se mere »
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Ny!!: Merovinger og Pipin den Lille · Se mere »
Provence
Provence' flag Provence er en historisk provins i det sydøstlige Frankrig mellem floden Rhône, Middelhavet og Alperne.
Ny!!: Merovinger og Provence · Se mere »
Quidditch
Quidditch Tromler Det Gyldne Lyn Quidditch er en fiktiv konkurrencesport, der forekommer i J.K. Rowlings bøger om Harry Potter.
Ny!!: Merovinger og Quidditch · Se mere »
Ridder
Typer af ridderrustning.Ca. 14-16. århundrede.En detaljeret billedbeskrivelse:en sprog http://www.fromoldbooks.org/Grose-Antiquities/pages/00-50-types-of-armour/653x1025.html www.fromoldbooks.org En ridder var en kriger til hest.
Ny!!: Merovinger og Ridder · Se mere »
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Ny!!: Merovinger og Saksere · Se mere »
Saliske lov
Saliske lov: Første side af selve dokumentet (Bibliotháque Royale, nr. 4404). Den saliske lov eller saliske ret (Pactus Legis Salicae) blev nedskrevet i årene 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig 1. Dermed er den en af de ældste, bevarede lovsamlinger.
Ny!!: Merovinger og Saliske lov · Se mere »
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Ny!!: Merovinger og Spanien · Se mere »
Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik 1.
Ny!!: Merovinger og Teoderik 1. af Austrasien · Se mere »
Teoderik 3.
Teoderik III (Thierry) (død 691) var konge af Neustrien (med Burgund) ved to anledninger (673 og 675-691) og konge af Austrasien fra 679 til han døde.
Ny!!: Merovinger og Teoderik 3. · Se mere »
Teoderik 4.
Teoderik IV Teoderik IV (fransk: Thierry) var frankernes konge fra 721 til han døde i 737.
Ny!!: Merovinger og Teoderik 4. · Se mere »
Toulouse
Toulouse er en by i Frankrig.
Ny!!: Merovinger og Toulouse · Se mere »
Toxandrien
Toxandrien (919-1125). Toxandrien er en gammel betegnelse for et område i Nordbrabant.
Ny!!: Merovinger og Toxandrien · Se mere »
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Ny!!: Merovinger og Tyskland · Se mere »
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Ny!!: Merovinger og Vestromerske rige · Se mere »
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Ny!!: Merovinger og Visigoter · Se mere »
Vulgærlatin
Vulgærlatin (fra latin sermo vulgaris "almindeligt sprog") er det latinske hverdagssprog i modsætning til klassisk latin fra de antikke latinske tekster.
Ny!!: Merovinger og Vulgærlatin · Se mere »
428
Nestorius, som man forestillede sig ham i 1688.
Ny!!: Merovinger og 428 · Se mere »
437
Begivenheder.
Ny!!: Merovinger og 437 · Se mere »
447
---- Se også 447 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 447 · Se mere »
450
---- Se også 450 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 450 · Se mere »
457
---- Se også 457 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 457 · Se mere »
466
---- Se også 466 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 466 · Se mere »
481
----.
Ny!!: Merovinger og 481 · Se mere »
482
---- Se også 482 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 482 · Se mere »
486
---- Se også 486 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 486 · Se mere »
497
---- Se også 497 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 497 · Se mere »
498
---- Se også 498 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 498 · Se mere »
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Ny!!: Merovinger og 5. århundrede · Se mere »
507
---- Se også 507 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 507 · Se mere »
511
---- Se også 511 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 511 · Se mere »
520
---- Se også 520 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 520 · Se mere »
523
---- Se også 523 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 523 · Se mere »
524
---- Se også 524 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 524 · Se mere »
525
---- Se også 525 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 525 · Se mere »
534
---- Se også 534 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 534 · Se mere »
535
---- Se også 535 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 535 · Se mere »
548
---- Se også 548 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 548 · Se mere »
558
----.
Ny!!: Merovinger og 558 · Se mere »
561
---- Se også 561 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 561 · Se mere »
567
---- Se også 567 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 567 · Se mere »
570
---- Se også 570 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 570 · Se mere »
575
---- Se også 575 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 575 · Se mere »
584
---- Se også 584 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 584 · Se mere »
586
---- Se også 586 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 586 · Se mere »
587
---- Se også 587 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 587 · Se mere »
593
---- Se også 593 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 593 · Se mere »
596
---- Se også 596 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 596 · Se mere »
606
----.
Ny!!: Merovinger og 606 · Se mere »
608
---- Se også 608 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 608 · Se mere »
612
---- Se også 612 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 612 · Se mere »
613
---- Se også 613 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 613 · Se mere »
629
---- Se også 629 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 629 · Se mere »
631
---- Se også 631 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 631 · Se mere »
634
---- Se også 634 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 634 · Se mere »
639
---- Se også 639 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 639 · Se mere »
646
---- Se også 646 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 646 · Se mere »
652
---- Se også 652 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 652 · Se mere »
653
---- Se også 653 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 653 · Se mere »
654
---- Se også 654 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 654 · Se mere »
656
---- Se også 656 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 656 · Se mere »
670
---- Se også 670 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 670 · Se mere »
674
---- Se også 674 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 674 · Se mere »
679
---- Se også 679 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 679 · Se mere »
680'erne
Århundreder: 6. århundrede – 7. århundrede – 8. århundrede Årtier: 630'erne 640'erne 650'erne 660'erne 670'erne – 680'erne – 690'erne 700'erne 710'erne 720'erne 730'erne År: 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 Se også 680 (tal), 681 (tal), 682 (tal), 683 (tal), 684 (tal), 685 (tal), 686 (tal), 687 (tal), 688 (tal) og 689 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 680'erne · Se mere »
691
---- Se også 691 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 691 · Se mere »
695
---- Se også 695 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 695 · Se mere »
699
---- Se også 699 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 699 · Se mere »
7. århundrede
6. århundrede – 7.
Ny!!: Merovinger og 7. århundrede · Se mere »
711
---- Se også 711 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 711 · Se mere »
713
---- Se også 713 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 713 · Se mere »
714
---- Se også 714 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 714 · Se mere »
715
----.
Ny!!: Merovinger og 715 · Se mere »
719
---- Se også 719 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 719 · Se mere »
721
---- Se også 721 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 721 · Se mere »
732
Se også 732 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 732 · Se mere »
737
* Se også Boeing 737, passagerfly ----.
Ny!!: Merovinger og 737 · Se mere »
751
Se også 751 (tal).
Ny!!: Merovinger og 751 · Se mere »
755
---- Se også 755 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 755 · Se mere »
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
Ny!!: Merovinger og 8. århundrede · Se mere »
Omdirigeringer her:
Merovingerne, Merovingianske dynasti, Merovingisk.