Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Nordisk kosmologi og Yggdrasil
Nordisk kosmologi og Yggdrasil har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Asgård, Dain, Dvalin, Dunør og Duratro, Helheim, Hvergelmer, Jætte, Jotunheim, Mimers brønd, Nidhug, Norne, Odin, Ragnarok, Ratatosk, Snorri Sturluson, Urd, Verdande og Skuld, Urds brønd, Verdenstræ, Yngre Edda.
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Nordisk kosmologi · Asgård og Yggdrasil ·
Dain, Dvalin, Dunør og Duratro
Yggdrasils fire hjorte. Fra et islandsk manuskript fra det 17. århundrede. I den nordiske mytologi lever fire hanhjorte i verdenstræet Yggdrasils top; Dain, Dvalin, Dunør, Duratro.
Dain, Dvalin, Dunør og Duratro og Nordisk kosmologi · Dain, Dvalin, Dunør og Duratro og Yggdrasil ·
Helheim
Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.
Helheim og Nordisk kosmologi · Helheim og Yggdrasil ·
Hvergelmer
Hvergelmer (norrønt: Hvergelmir "bobblende, brusende kilde"Orchard (1997:93)) er i nordisk mytologi navnet på den kilde, som står ved den af Yggdrasils tre rødder som løber over Niflheim.
Hvergelmer og Nordisk kosmologi · Hvergelmer og Yggdrasil ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jætte og Nordisk kosmologi · Jætte og Yggdrasil ·
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Jotunheim og Nordisk kosmologi · Jotunheim og Yggdrasil ·
Mimers brønd
Stedet Mimers brønd ligger under den ene af Yggdrasils rødder, hvor Mimers hoved ligger, efter at aserne balsamerede det og vakte det til live.
Mimers brønd og Nordisk kosmologi · Mimers brønd og Yggdrasil ·
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Nidhug og Nordisk kosmologi · Nidhug og Yggdrasil ·
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Nordisk kosmologi og Norne · Norne og Yggdrasil ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Nordisk kosmologi og Odin · Odin og Yggdrasil ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Nordisk kosmologi og Ragnarok · Ragnarok og Yggdrasil ·
Ratatosk
Ratatosk i et 1700-tals manuskript fra Island. I nordisk mytologi er Ratatosk et egern, der piler op og ned mellem Yggdrasils top og rødder for at bringe nyheder.
Nordisk kosmologi og Ratatosk · Ratatosk og Yggdrasil ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Nordisk kosmologi og Snorri Sturluson · Snorri Sturluson og Yggdrasil ·
Urd, Verdande og Skuld
Nornerne væver skæbnens tråde, af Arthur Rackham (1912) Urd, Verdande og Skuld (norrønt: Urðr, Verðandi ok Skuld) er i nordisk mytologi et kollektiv af tre skæbnegudinder, også kaldet norner.
Nordisk kosmologi og Urd, Verdande og Skuld · Urd, Verdande og Skuld og Yggdrasil ·
Urds brønd
Lorenz Frølich: tre norner ved ''Urds brønd'', (1895) Urds brønd eller Urds kilde (”skæbnebrønden") var i nordisk mytologi en hellig kilde under en af Yggdrasils rødder, hvor guderne mødtes for at holde ting og afsige dom.
Nordisk kosmologi og Urds brønd · Urds brønd og Yggdrasil ·
Verdenstræ
Yggdrasil af Oluf Bagge. I mange myter findes der et verdenstræ, som danner den akse i verden, som kosmos er formet omkring.
Nordisk kosmologi og Verdenstræ · Verdenstræ og Yggdrasil ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Nordisk kosmologi og Yggdrasil
- Hvad de har til fælles Nordisk kosmologi og Yggdrasil
- Ligheder mellem Nordisk kosmologi og Yggdrasil
Sammenligning mellem Nordisk kosmologi og Yggdrasil
Nordisk kosmologi har 137 relationer, mens Yggdrasil har 30. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 10.18% = 17 / (137 + 30).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Nordisk kosmologi og Yggdrasil. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
