Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
31 relationer: Andet koncil i Nikæa, Arianisme, İznik-søen, Økumenisk koncil, Bithynien, Computus, Den Blå Moske, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Det Byzantinske Rige, Dio Cassius, Første koncil i Nikæa, Frederik 2. (Tysk-romerske rige), Gregor fra Nazianz, Helligånden, Jesus, John Henry Newman, Kejserriget Nikæa, Korstog, Menneskesøn, Milano-ediktet, Osman 1., Peter Eremit, Robert 1. af Normandiet, Romerske kejsere, Skisma, Spandau, Svend Korsfarer, Tancred af Taranto, Tidslinje for islam, Tidslinje for kristendommen, Vilhelm Erobreren.
Andet koncil i Nikæa
Andet koncil i Nikæa regnes som det syvende økumeniske koncil for kristendommen.
Se İznik og Andet koncil i Nikæa
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
İznik-søen
Iznik-søen er en sø i provinsen Bursa i Tyrkiet.
Økumenisk koncil
Håndskriftsillustration af første koncil i Konstantinopel 381. Økumenisk koncil (af latin concilium) og økumenisk synode (af græsk synodos – "samme vej") bruges om en kirkelig forsamling af biskopper.
Bithynien
right Bithynien er navnet på en region i det nordvestlige Lilleasien, der i antikken var et selvstændigt kongerige, til det blev indlemmet i Romerriget som en provins.
Computus
Computus (latin for "beregning") har siden den tidlige middelalder været anvendt som benævnelse for fastlæggelsen af påsken i kirkeåret.
Den Blå Moske
Den Blå Moske (eller Sultan Ahmets Moske (Sultanahmet Camii)) er en moske i Sultanahmet-kvarteret i Istanbul.
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Se İznik og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se İznik og Det Byzantinske Rige
Dio Cassius
Dio Cassius (født ca. 164, død ca. 229), var en romersk senator og historiker.
Første koncil i Nikæa
Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien.
Se İznik og Første koncil i Nikæa
Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
Frederik den 2.'s fødsel i 1194 Frederik 2. (26. december 1194 – 13. december 1250), var en af de mest betydningsfulde tysk-romerske kejsere i Middelalderen, og han tilhørte slægten Hohenstaufen.
Se İznik og Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
Gregor fra Nazianz
Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".
Se İznik og Gregor fra Nazianz
Helligånden
Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
John Henry Newman
John Henry Newman (født 21. februar 1801 i London, i en evangelisk familie, død 11. august 1890) var en engelsk kardinal, bror til Francis William Newman.
Kejserriget Nikæa
Rigets udstrækning. Keiserriget Nikæa (græsk: Αυτοκρατορία της Νίκαιας, tyrkisk: İznik İmparatorluğu) var det største af de tre efterfølgere til Det byzantinske rige.
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Menneskesøn
Begrebet eller udtrykket menneskesøn (menneskeskikkelse, menneskebarn, denne menneskesøn, menneskesønnen – hebraisk ben adam, aramæisk bar enascha eller bar nascha) stammer fra Bibelen og betegner dér først og fremmest i almindelighed et menneske som enkeltindivid i betydningen "enhver" eller "en eller anden", og dernæst en bestemt transcendent frelsesformidler tilhørende de sidste tider.
Milano-ediktet
Milano-ediktet (Edictum Mediolanense,, Diatagma tōn Mediolanōn) er en overenskomst indgået i februar 313 mellem Konstantin, kejser over Vestromerriget og Licinius, kejser over Østromerriget.
Osman 1.
Osman I (født 1258, død 21. august 1326) (osmannisk-tyrkisk عُثمَان ʿUthmān) arvede titlen bey (høvding) for landsbyen Söğüt fra sin far, Ertugrul, der døde i 1281.
Peter Eremit
Peter Eremit (død 8. juli 1115) var en fransk munk, der i 1096 ledede Folkekorstoget, en forsamling af bønder, håndværkere, lavadelige riddere, kvinder og børn, der ville befri Jerusalem, som Peter tidligere havde besøgt.
Robert 1. af Normandiet
Robert 1.
Se İznik og Robert 1. af Normandiet
Romerske kejsere
alt.
Skisma
Skisma (græsk: kløft, uenighed) er betegnelse for spaltning, splittelse eller brud.
Spandau
Berlin. Bydele i Spandau. Spandau er det femte af Berlins tolv distrikter (tysk: Bezirke).
Svend Korsfarer
Svend "Korsfarer" (ca. 1050-1097) var søn af Svend Estridsen.
Tancred af Taranto
Portræt af Tancred som hersker af Antiochia Tancrede eller Tancrede de Hauteville (5. december 1072 – 12. december 1112) var en af lederne af det første korstog og blev senere fyrste af Galilæa og regent til Antiochia.
Se İznik og Tancred af Taranto
Tidslinje for islam
Denne tidslinje for islam er ikke fuldstændig.
Se İznik og Tidslinje for islam
Tidslinje for kristendommen
Tidslinje for kristendommen.
Se İznik og Tidslinje for kristendommen
Vilhelm Erobreren
Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.
Også kendt som Iznik, Nikæa.