Indholdsfortegnelse
63 relationer: Auschwitz koncentrationslejr, Østrig-Ungarn, Ærkehertug, Bøhmen, Bregenz, Bressanone, Bukovina, Cieszyn, Dalmatien, Det tysk-romerske Rige, Dynasti, Elisabeth af Østrig-Ungarn, Feldkirch (Østrig), Ferdinand 1. af Østrig, Frans 2. (Tysk-romerske rige), Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn, Fyrste, Gorizia, Greve (rang), Habsburg, Hertug, Hohenems, Huset Habsburg, Illyrien, Istrien, Jerusalem, Karl 1. af Østrig, Kärnten, Kejser, Konge, Kongeriget Galicien og Lodomerien, Kongeriget Lombardiet-Venetien, Krain, Kraków, Kroatien, Lausitz, Lorraine, Markgreve, Mæhren, Modena, Monarki, Parma, Personalunion, Piacenza, Ragusa, Salzburg, Schlesien, Serbien, Slavonien, Steiermark, ... Expand indeks (13 mere) »
- Kejsere af Østrig
Auschwitz koncentrationslejr
Indgangen til Auschwitz-lejren med teksten "Arbeit macht frei" (arbejde gør fri) ovenover Luftfoto af Auschwitz-lejren Barrakker i Auschwitz II (Birkenau), Polen. Auschwitz var en koncentrationslejr, og senere også udryddelseslejr, under Det Tredje Rige, der i dag står som et af de tydeligste symboler på de nazistiske jødeudryddelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Se Østrigske kejsere og Auschwitz koncentrationslejr
Østrig-Ungarn
Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki eller Donaumonarkiet, er benævnelsen på den stat som bestod af kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn, som var forenet i en personalunion i årene 1867-1918.
Se Østrigske kejsere og Østrig-Ungarn
Ærkehertug
Ærkehertughat Ærkehertug (tysk: Erzherzog) var en titel som blev brugt af prinser af huset Habsburg.
Se Østrigske kejsere og Ærkehertug
Bøhmen
Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.
Se Østrigske kejsere og Bøhmen
Bregenz
Bregenz er hovedstad i den østrigske delstat Vorarlberg og hovedby i kommunen af samme navn, og man har fundet beviser for bebyggelse helt tilbage til 1500 f.Kr.
Se Østrigske kejsere og Bregenz
Bressanone
Bressanone er en by i regionen Trentino-Sydtyrol i det nordlige Italien.
Se Østrigske kejsere og Bressanone
Bukovina
Bukovinas flag frem til 1918 Bukovina (orange) på grænsen mellem Rumænien og Ukraine Bukovina (Bucovina; Буковина) er et historisk område i Østeuropa, der er i dag delt mellem Ukraine og Rumænien.
Se Østrigske kejsere og Bukovina
Cieszyn
Cieszyn (Těšín, Teschen) er en by i det sydlige Polen med 35.642 indbyggere (2006) i det schlesiske voivodskab ved floden Olza, en biflod til Oder, overfor byen Český Těšín.
Se Østrigske kejsere og Cieszyn
Dalmatien
Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.
Se Østrigske kejsere og Dalmatien
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Østrigske kejsere og Det tysk-romerske Rige
Dynasti
Et dynasti betegner en arvefølge af herskere som tilhører den samme familie og strækker sig over flere generationer (eksempelvis Ming-dynastiet. Et dynasti omtales i nogle tilfælde som et hus, eksempelvis Huset Habsburg el. Huset Glücksburg (som den danske regentfamilie tilhører).
Se Østrigske kejsere og Dynasti
Elisabeth af Østrig-Ungarn
Hertuginde Elisabeth Amalie Eugenie i Bayern (født 24. december 1837 i München, død ved attentat 10. september 1898) var kejserinde af Østrig fra 1854 og (fra 1867) dronning af Ungarn gennem sit ægteskab med kejser Franz Josef af Østrig-Ungarn.
Se Østrigske kejsere og Elisabeth af Østrig-Ungarn
Feldkirch (Østrig)
Feldkirch er en middelalderlig by i den vestøstrigske delstat Vorarlberg ved grænsen til Schweiz og Liechtenstein.
Se Østrigske kejsere og Feldkirch (Østrig)
Ferdinand 1. af Østrig
Ferdinand I. af Østrig (19. april 1793 – 29. juni 1875) var kejser af Østrig 1835-1848, konge af Ungarn fra 1830 og af Böhmen fra 1836.
Se Østrigske kejsere og Ferdinand 1. af Østrig
Frans 2. (Tysk-romerske rige)
Frans (Franz) (12. februar 1768 - 2. marts 1835) var som Frans 2. den sidste kejser af det Tysk-romerske rige fra 1792 til 1806 og som Frans 1. den første kejser af Østrig fra 1804 til 1835.
Se Østrigske kejsere og Frans 2. (Tysk-romerske rige)
Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn
Franz Joseph 1. (I.) (født 18. august 1830, død 21. november 1916) tilhørte Habsburg-dynastiet og var kejser af Østrig, konge af Ungarn og konge af Bøhmen fra 1848 til 1916.
Se Østrigske kejsere og Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Se Østrigske kejsere og Fyrste
Gorizia
Gorizia (Görz; Gorica; friulisk: Gurize) er en by ved floden Isonzo i det nordøstlige Italien.
Se Østrigske kejsere og Gorizia
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Se Østrigske kejsere og Greve (rang)
Habsburg
Habsburg kan henvise til.
Se Østrigske kejsere og Habsburg
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Se Østrigske kejsere og Hertug
Hohenems
Hohenems er en by i Østrig i Vorarlberg i distrikt Dornbirn.
Se Østrigske kejsere og Hohenems
Huset Habsburg
Huset Habsburg er et af Europas fyrstehuse.
Se Østrigske kejsere og Huset Habsburg
Illyrien
Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.
Se Østrigske kejsere og Illyrien
Istrien
Kort over Istrien Istrien (kroatisk og slovensk: Istra, italiensk: Istria) er den største halvø i Adriaterhavet.
Se Østrigske kejsere og Istrien
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Se Østrigske kejsere og Jerusalem
Karl 1. af Østrig
Karl 1.
Se Østrigske kejsere og Karl 1. af Østrig
Kärnten
Kärnten (slovensk: Koroška) er en delstat i Østrig.
Se Østrigske kejsere og Kärnten
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Se Østrigske kejsere og Kejser
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Kongeriget Galicien og Lodomerien
Kongeriget Galicien og Lodomerien (Königreich Galizien und Lodomerien; Królestwo Galicji i Lodomerii; Королівство Галичини та Володимирії) var et kongerige i Centraleuropa, der eksisterede fra 1772 til 1918.
Se Østrigske kejsere og Kongeriget Galicien og Lodomerien
Kongeriget Lombardiet-Venetien
Kongeriget Lombardiet-Venetien (italiensk: Regno Lombardo-Veneto, tysk: Lombardo-Venezianisches Königreich) blev oprettet i 1815 og nedlagt i 1866.
Se Østrigske kejsere og Kongeriget Lombardiet-Venetien
Krain
Krain i Østrig-Ungarn (nr. 4 på kortet). Laibach er det tyske navn for Ljubljana Krains våben indtil 1918 Krain (slovensk Kranjska) er et område i Slovenien.
Kraków
Udsigt over Kraków fra Wawel. Kraków er en storby i den sydlige del af Polen.
Se Østrigske kejsere og Kraków
Kroatien
Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien.
Se Østrigske kejsere og Kroatien
Lausitz
Spreewald i Lausitz Kort over Lausitz Beliggenhed Lausitz (nedresorbisk: Łužyca; øvresorbisk: Łužica; Łużyce; Lužice) er en region i Tyskland, der ligger mellem floderne Elben og Oder.
Se Østrigske kejsere og Lausitz
Lorraine
Lorraine (fransk) eller Lothringen (tysk) er et område, som i dag ligger i det nordøstlige Frankrig.
Se Østrigske kejsere og Lorraine
Markgreve
Frederik 1. af Brandenburg, Markgreve af Brandenburg-Ansbach og af Brandenburg-Kulmbach Markgreve (Markgraf, margrave, marquis) er en gammel tysk titel.
Se Østrigske kejsere og Markgreve
Mæhren
Mæhrens våbenskjold Tjekkiske lande og nuværende administrative regioner url-status.
Se Østrigske kejsere og Mæhren
Modena
Modena (lat. Mutina) er en norditaliensk universitetsby på sydsiden af Posletten.
Se Østrigske kejsere og Modena
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Se Østrigske kejsere og Monarki
Parma
Parma er en italiensk by i regionen Emilia-Romagna med indbyggere.
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Se Østrigske kejsere og Personalunion
Piacenza
Piacenza er en by i Emilia-Romagna i Norditalien.
Se Østrigske kejsere og Piacenza
Ragusa
Ragusa er en by på Sicilien med ca.
Se Østrigske kejsere og Ragusa
Salzburg
Borgen i Salzburg Udsigt fra borgen udover Salzburg er en by i det vestlige Østrig og er hovedstad i forbundslandet Salzburg.
Se Østrigske kejsere og Salzburg
Schlesien
Den preussiske provins Schlesien med de nutidige statsgrænser Schlesien (schlesisk: Ślůnsk, polsk: Śląsk, tjekkisk: Slezsko) er en region i Centraleuropa omkring Oders øvre løb.
Se Østrigske kejsere og Schlesien
Serbien
Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.
Se Østrigske kejsere og Serbien
Slavonien
Slavonien er området mellem floderne Sava (i syd) og Drava (i nord), mod øst afgrænset af Donau, mens den vestlige afgrænsning har varieret gennem historien.
Se Østrigske kejsere og Slavonien
Steiermark
Steiermark er en af de 9 delstater i Østrig med hovedstaden Graz.
Se Østrigske kejsere og Steiermark
Storfyrste
Titlen storfyrste rangerer under kejser men over en prins, fyrste eller kongelig prins.
Se Østrigske kejsere og Storfyrste
Storhertug
H.K.H. Storhertug Henri af Luxembourg En storhertug er en fyrste, der i rang står mellem hertug og konge jf.
Se Østrigske kejsere og Storhertug
Toscana
Toscana er en region i den nordlige del af det centrale Italien, grænsende til Lazio (Latium) i syd, Umbria (Umbrien) i øst, Emilia-Romagna og Liguria (Ligurien) i nord, og liguriske og Tyrrhenske hav mod vest.
Se Østrigske kejsere og Toscana
Transsylvanien
Fyrstendømmet Transsylvaniens flag frem til 1918 Rumænien med Transsylvanien i gult. Rumænsk befolkning i Ungarn ifølge en folketælling i 1890. Orthodox kapel i Transsylvanien Landskab i Transsylvanien Bygninger i byen Sibiu Transsylvanien er et vigtigt historisk område i Rumænien nord og vest for Karpaterne.
Se Østrigske kejsere og Transsylvanien
Trento
Trento, tidligere også kaldet Trient, er en italiensk by i Adige-dalen i regionen Trentino-Sydtyrol.
Se Østrigske kejsere og Trento
Trieste
Trieste er en havneby i det nordøstlige hjørne af Italien med indbyggere.
Se Østrigske kejsere og Trieste
Tyrol
Tyrol (Tirol) er et gammelt hertugdømme i Centraleuropa.
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Se Østrigske kejsere og Ungarn
Voivodskaber i Polen
Et voivodskab (województwo) er en provins i Polen.
Se Østrigske kejsere og Voivodskaber i Polen
Zara
En Zara-butik i Hong Kong. Zara er en spanskejet kæde af tøjbutikker, der blev grundlagt med en butik på hovedgaden i A Coruña i 1975.
Zita af Bourbon-Parma
Zita af Bourbon-Parma (Zita Maria delle Grazie Adelgonda Micaela Raffaela Gabriella Giuseppina Antonia Luisa Agnese) (9. maj 1892 – 14. marts 1989) var en italiensk prinsesse, der var den sidste kejserinde af Østrig og dronning af Ungarn fra 1916 til 1918.
Se Østrigske kejsere og Zita af Bourbon-Parma
1. verdenskrig
1.
Se Østrigske kejsere og 1. verdenskrig
1867
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).
Se også
Kejsere af Østrig
- Østrigske kejsere
Også kendt som Kejser af Østrig.