Indholdsfortegnelse
457 relationer: Aachen, Abbed, Adel, Adelheid, Adolf af Nassau (tysk konge), Albrecht 2. (Tysk-romerske rige), Albrecht von Wallenstein, Algeriet, Allodialgods, Alperne, Alsace, Anatolien, Ansbach, Arnulf af Kärnten, Aschaffenburg, Aspern, Augsburg, August 2. af Polen, Østpreussen, Østrig, Østrigske kejsere, Baden, Bagpommern, Balkanhalvøen, Bandlysning, Bayern, Bayreuth, Bøhmen, Bøhmens regenter, Biskop, Borg, Brandenburg, Bremen, Bremen-Verden, Bulle, Burgund, By, Calabrien, Champagne, Christian 4., Corvey, Dannevirke, Dauphin, Demarkationslinje, Den augsburgske bekendelse, Den augsburgske religionsfred, Den østrigske arvefølgekrig, Den fransk-hollandske krig, Den Katolske Liga (Tyskland), Den Pfalziske Arvefølgekrig, ... Expand indeks (407 mere) »
- Etableret i 962
- Forhenværende konføderationer
- Middelalder
- Tidlig moderne tid
- Tysk-romerske rige
Aachen
thumb Aachen (Aken; Aix-la-Chapelle) er en by i delstaten Nordrhein-Westfalen i det vestlige Tyskland.
Se Det tysk-romerske Rige og Aachen
Abbed
En abbed er forstander for et (større) munkekloster i den Romersk-katolske kirke, især af Benediktinerordenen.
Se Det tysk-romerske Rige og Abbed
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Se Det tysk-romerske Rige og Adel
Adelheid
Adelheid er et pigenavn, der betyder "adelig".
Se Det tysk-romerske Rige og Adelheid
Adolf af Nassau (tysk konge)
Adolf af Nassau (født før 1250, død 2. juli 1298) var Tysklands konge fra 1292 til 1298.
Se Det tysk-romerske Rige og Adolf af Nassau (tysk konge)
Albrecht 2. (Tysk-romerske rige)
Albrecht II af Habsburg Albrecht II af Huset Habsburg (10. august 1397 – 27. oktober 1439) var konge af det Tysk-romerske rige og af Bøhmen og Ungarn.
Se Det tysk-romerske Rige og Albrecht 2. (Tysk-romerske rige)
Albrecht von Wallenstein
Albrecht von Wallenstein (Født i 1583, død i 1634) var hertug af Friedland og Mecklenburg og kejserlig general og feltmarskal i Trediveårskrigen, hvor han var leder for den troppestyrke, der i 1627 og 1628 udplyndrede Jylland.
Se Det tysk-romerske Rige og Albrecht von Wallenstein
Algeriet
Algeriet (الجزائر; algerisk arabisk: الدزاير; fransk: Algérie), officielt Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet (arabisk: الجمهورية الجزائرية الديمقراطية الشعبية; fransk: République algérienne démocratique et populaire), er en suveræn stat i Maghreb-regionen i det nordlige Afrika.
Se Det tysk-romerske Rige og Algeriet
Allodialgods
Allodialgods (tysk: Allod) var hos germanerne, og senere i Det tysk-romerske Rige, gods som var personlig ejendom for lensindehavere, og som kunne gå i arv i slægten efter fri vilje.
Se Det tysk-romerske Rige og Allodialgods
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Se Det tysk-romerske Rige og Alperne
Alsace
Alsace (tysk Elsass) var en fransk region indtil 1.
Se Det tysk-romerske Rige og Alsace
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Se Det tysk-romerske Rige og Anatolien
Ansbach
Ansbach er en by i delstaten Bayern ved Nürnberg i Sydtyskland.
Se Det tysk-romerske Rige og Ansbach
Arnulf af Kärnten
Arnulf af Kärnten (født ca. 850, død 8. december 899) var markgreve af Kärnten (876-899) og hertug af Bayern (887-899).
Se Det tysk-romerske Rige og Arnulf af Kärnten
Aschaffenburg
Aschaffenburg er en by i den tyske delstat Bayern, i det sydlige Tyskland.
Se Det tysk-romerske Rige og Aschaffenburg
Aspern
Den gamle flyveplads i Aspern Løvestatuen i Aspern til minde om slaget mod Napoleon Sporvognslinje 26, der har endestation ved kirkegården i Aspern Aspern var indtil 1904 en selvstændig kommune og er i dag en bydel i Østrigs hovedstad Wien i 22.
Se Det tysk-romerske Rige og Aspern
Augsburg
Augsburg er en by i den tyske delstat Bayern, grundlagt af romerne i år 15 f.Kr. under navnet Augusta Vindelicorum.
Se Det tysk-romerske Rige og Augsburg
August 2. af Polen
August 2. eller August den Stærke (August II der Starke, August II Mocny, Augustas II; 12. maj 1670 – 1. februar 1733) var kurfyrste af Sachsen under navnet Frederik August 1.
Se Det tysk-romerske Rige og August 2. af Polen
Østpreussen
Østpreussen 1881 Provinsen Østpreussens flag. Østpreussen (tysk: Ostpreußen, polsk: Prusy Wschodnie, russisk: Востoчная Пруссия) var indtil 1945 en tysk provins mellem floderne Weichsel og Memel.
Se Det tysk-romerske Rige og Østpreussen
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Se Det tysk-romerske Rige og Østrig
Østrigske kejsere
Den østrigske kejserfane Det østrigske kejserrige udråbtes i 1804 af Franz 1., der indtil 1806 var tysk-romersk kejser.
Se Det tysk-romerske Rige og Østrigske kejsere
Baden
Badens våbenskjold Storhertugdømmet Baden med Markgrevskabet Baden (rød) og de territoriale tilvækster i perioden 1803–1819. Baden er et historisk område og en tidligere statsdannelse i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland.
Se Det tysk-romerske Rige og Baden
Bagpommern
Bagpommern (Hinterpommern, gult). Bagpommern eller Hinterpommern er den del af Pommern, der ligger øst for Oder.
Se Det tysk-romerske Rige og Bagpommern
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Se Det tysk-romerske Rige og Balkanhalvøen
Bandlysning
Bandlysning var en kirkelig straf, som betød, at den dømte blev udelukket fra kirkefællesskabet.
Se Det tysk-romerske Rige og Bandlysning
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Se Det tysk-romerske Rige og Bayern
Bayreuth
Bayreuth er en tysk by i Oberfranken ved Nürnberg.
Se Det tysk-romerske Rige og Bayreuth
Bøhmen
Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.
Se Det tysk-romerske Rige og Bøhmen
Bøhmens regenter
WDette er en liste over Bøhmens regenter.
Se Det tysk-romerske Rige og Bøhmens regenter
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Se Det tysk-romerske Rige og Biskop
Borg
Bodiam Castle i East Sussex, England blev opført i 1385. Borgen som bygningsværk opstod samtidigt med behovet for at forsvare sig.
Se Det tysk-romerske Rige og Borg
Brandenburg
Brandenburg er en af de 16 delstater i Tyskland.
Se Det tysk-romerske Rige og Brandenburg
Bremen
Bremen er en by i det nordvestlige Tyskland med indbyggere.
Se Det tysk-romerske Rige og Bremen
Bremen-Verden
Bremen-Verden i 1655 Bremen-Verden var en svensk besiddelse i det nordlige Tyskland i årene 1648-1719, beliggende mellem floderne Elben og Wesers nedre løb og i dag en del af den tyske delstat Niedersachsen.
Se Det tysk-romerske Rige og Bremen-Verden
Bulle
Urban 8., og forsynet med et blysegl. Bulle er oprindelig betegnelsen for det blysegl, det er fastgjort til dokumenter, men ordet bruges også om den kapsel, der beskytter sådan et segl, og endelig bruges det om hele dokumentet, som bærer seglet.
Se Det tysk-romerske Rige og Bulle
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Se Det tysk-romerske Rige og Burgund
By
''Højbro Plads, København'', maleri af scene fra byen København, malet af Paul Fischer 1921. byplanens net En by er en stor og permanent bebyggelse eller et "tæt bebygget område med gader, boliger og andre bygninger, som er centrum for handel, administration og kultur".
Se Det tysk-romerske Rige og By
Calabrien
Calabrien (italiensk: Calabria) er en italiensk region på 15.080 km² med en befolkning på godt 2 millioner.
Se Det tysk-romerske Rige og Calabrien
Champagne
Champagne er en lys næsten klar boblende væske. Et ''champagnetårn.'' Champagne er en mousserende vin lavet ved sekundær fermentering af vindruer, hvorved der dannes vin med kulsyre.
Se Det tysk-romerske Rige og Champagne
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Se Det tysk-romerske Rige og Christian 4.
Corvey
Corvey er Nordrhein-Westfalens ældste kloster grundlagt i 822 af benediktinermunke ved Höxter nær floden Weser.
Se Det tysk-romerske Rige og Corvey
Dannevirke
Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.
Se Det tysk-romerske Rige og Dannevirke
Dauphin
Dauphin (officielt: Dauphin de Viennois, senere Dauphin de France) er en fransk kongelig titel, opkaldt efter landskabet Dauphiné, hvis hersker havde båret titlen.
Se Det tysk-romerske Rige og Dauphin
Demarkationslinje
En demarkationslinje i international folkeret betegner grænsen mellem to parter eller to stater, ud over hvilken ingen af parterne må foretage operationer eller udøve overhøjhed.
Se Det tysk-romerske Rige og Demarkationslinje
Den augsburgske bekendelse
Titelbladet fra den første latinske udgave af ''Confessio Augustana'', Wittenberg 1531 Den augsburgske bekendelse eller Confessio Augustana er et centralt luthersk bekendelsesskrift.
Se Det tysk-romerske Rige og Den augsburgske bekendelse
Den augsburgske religionsfred
Forsiden på den Den augsburgske religionsfred Den augsburgske religionsfred var en fredsaftale, der blev indgået mellem på den ene side tilhængerne af katoliscismen og på den anden side tilhængerne af protestantismen.
Se Det tysk-romerske Rige og Den augsburgske religionsfred
Den østrigske arvefølgekrig
Maria Theresia Den østrigske arvefølgekrig (1740–1748) er navnet på de militære konflikter, som udløstes efter kejser Karl 6.s død den 20. oktober 1740.
Se Det tysk-romerske Rige og Den østrigske arvefølgekrig
Den fransk-hollandske krig
Den fransk-hollandske krig (Den nederlandske Hævnkrig eller Den hollandske krig) var en paneuropæisk krig fra 1672 (katastrofeåret) til 1678.
Se Det tysk-romerske Rige og Den fransk-hollandske krig
Den Katolske Liga (Tyskland)
Den Katolske Liga (1609 - 1635) var et forbund af katolske tyske stater der blev skabt året efter dannelsen af Den Protestantiske Union.
Se Det tysk-romerske Rige og Den Katolske Liga (Tyskland)
Den Pfalziske Arvefølgekrig
Den pfalziske Arvefølgekrig var en krig der blev udkæmpet 1688 — 1697 primært i Europa, mellem Frankrig og en europæisk koalition med bl.a. det Tysk-romerske rige, England, Spanien, Holland og Sverige.
Se Det tysk-romerske Rige og Den Pfalziske Arvefølgekrig
Den spanske arvefølgekrig
Den spanske arvefølgekrig (hvilket skal forstås som "krigen om den spanske arvefølge") brød ud i 1701 og varede til 1714.
Se Det tysk-romerske Rige og Den spanske arvefølgekrig
Den Store Nordiske Krig
Narva i 1700, malet af Gustaf Cederström i 1910 Den Store Nordiske Krig (1700-1721) var en konflikt mellem en koalition ledet af Rusland, og Sverige (Under Karl 12.) i Nord-, Central- og Sydeuropa.
Se Det tysk-romerske Rige og Den Store Nordiske Krig
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Det tysk-romerske Rige og Det Russiske Kejserrige
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Det tysk-romerske Rige og Det Tyske Forbund
Dobbeltørn
Konya. Madrasen blev bygget i 1264. Emblem med dobbeltørn, Istanbul, baseret på det Det byzantinske riges insignier. Det venstre (vestre) hoved symboliserer Rom, det højre (østlige) Konstantinopel. Korset og globusen i kløerne symboliserer henholdsvis den åndelige og verdslige autoritet.
Se Det tysk-romerske Rige og Dobbeltørn
Ejderen
Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.
Se Det tysk-romerske Rige og Ejderen
Elben
Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.
Se Det tysk-romerske Rige og Elben
Englands flag
Englands nationale flag har siden Middelalderen været helgenen Skt. Georgs korsbanner. Englands flag hedder St George's Cross (.
Se Det tysk-romerske Rige og Englands flag
Fane
En fane er en type flag, som almindeligvis bæres på en fanestang.
Se Det tysk-romerske Rige og Fane
Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)
Ferdinand 1. (født 10. marts 1503, død 27. juli 1564) var tysk-romersk kejser og en af de habsburgske kejsere, som regerede Østrig, Tyskland, Bøhmen og Ungarn.
Se Det tysk-romerske Rige og Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)
Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige)
Ferdinand 2. (født 9. juli 1578, død 15. februar 1637) var sønnesøn af Ferdinand 1., og var tysk-romersk kejser fra 1619 til 1637.
Se Det tysk-romerske Rige og Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige)
Ferdinand 2. af Aragonien
Ferdinand 2.
Se Det tysk-romerske Rige og Ferdinand 2. af Aragonien
Ferdinand 3. (Tysk-romerske rige)
Ferdinand 3. (født 13. juli 1608, død 2. april 1657) var kejser i det Tysk-romerske rige 1637 – 1657.
Se Det tysk-romerske Rige og Ferdinand 3. (Tysk-romerske rige)
Filip af Schwaben
Filip af Schwaben (1177 – 21. juni 1208) var tysk konge fra 1198 til 1208 som rival til Otto 4..
Se Det tysk-romerske Rige og Filip af Schwaben
Filip den Smukke af Kastilien
Filip 1.
Se Det tysk-romerske Rige og Filip den Smukke af Kastilien
Flags of the World
Flags of the World er en website og mailing-liste, der beskæftiger sig med vexillologi, dvs.
Se Det tysk-romerske Rige og Flags of the World
Foged
Foged er en betegnelse for en embedsmand, der er udstyret med magtbeføjelser til at gennemtvinge afgørelser truffet af domstolene eller af den offentlige administration.
Se Det tysk-romerske Rige og Foged
Forpommern
Greifswald Rügen Forpommern eller Vorpommern er den vestlige del af Pommern vest for Oder og tilhører i dag delstaten Mecklenborg-Forpommern i Tyskland.
Se Det tysk-romerske Rige og Forpommern
Franche-Comté
Franche-Comté var en fransk region indtil 1.
Se Det tysk-romerske Rige og Franche-Comté
Franken
Byer i Franken Frankens våben Franken var et af de store stammehertugdømmer som Tyskland var opdelt i. I Østfranken var der fem: Franken, Sachsen, Bayern, Schwaben og Lothringen.
Se Det tysk-romerske Rige og Franken
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Se Det tysk-romerske Rige og Frankere
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Det tysk-romerske Rige og Frankerriget
Frankfurt am Main
Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.
Se Det tysk-romerske Rige og Frankfurt am Main
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Det tysk-romerske Rige og Frankrig
Frans 1. af Frankrig
Frans 1.
Se Det tysk-romerske Rige og Frans 1. af Frankrig
Frans 2. (Tysk-romerske rige)
Frans (Franz) (12. februar 1768 - 2. marts 1835) var som Frans 2. den sidste kejser af det Tysk-romerske rige fra 1792 til 1806 og som Frans 1. den første kejser af Østrig fra 1804 til 1835.
Se Det tysk-romerske Rige og Frans 2. (Tysk-romerske rige)
Freden i Aachen (1748)
Freden i Aachen (også kaldt Den anden fredstraktat i Aachen eller Freden i Aix-la-Chapelle) var en fredsaftale, der blev underskrevet i den frie tyske rigsstad Aachen den 18. oktober 1748.
Se Det tysk-romerske Rige og Freden i Aachen (1748)
Freden i Breslau
Freden i Breslau eller Forfreden i Breslau blev indgået den 11. juni 1742 i Breslau mellem Preussen og Østrig og var en foreløbig fred, som afsluttede Den første schlesiske krig.
Se Det tysk-romerske Rige og Freden i Breslau
Freden i Campo Formio
Kort som viser Centraleuropa efter freden i Campo Formio. Traktaten i Campo Formio (eller Freden i Campo Formio) blev underskrevet den 18.
Se Det tysk-romerske Rige og Freden i Campo Formio
Freden i Lunéville
Lunéville Slot hvor Fredstraktaten blev undertegnet. Det Hellige Romerske Rige efter fredstraktaten. Freden i Lunéville blev sluttet den 9.
Se Det tysk-romerske Rige og Freden i Lunéville
Freden i Pressburg (1805)
Freden i Pressburg blev indgået i Pressburg (Bratislava) den 26. december 1805 mellem Østrig og Napoleon 1.s Frankrig efter slaget ved Austerlitz.
Se Det tysk-romerske Rige og Freden i Pressburg (1805)
Freden i Rijswijk
Rijswijk-nålen, en obelisk rejst til minde om fredsaftalen i årene 1792–1794 med byggematerialer fra det nedrevne Huis ter Nieuwburg Grænserne i Europa efter Freden i Rijswijk, og før Ludvig XIV sidste store krig, den spanske arvefølgekrig. Freden i Rijswijk blev undertegnet den 20.
Se Det tysk-romerske Rige og Freden i Rijswijk
Freden i Tilsit
Mødet mellem Napoleon og zar Alexander I på pontonbåden på Memel Freden i Tilsit afsluttede den fjerde koalitionskrig under Napoleonskrigene, og betegner to aftaler som blev indgået i Tilsit i Østpreussen 7. og 9. juli 1807 mellem kejser Napoleon Bonaparte, zar Aleksandr 1.
Se Det tysk-romerske Rige og Freden i Tilsit
Frederik 1. af Preussen
Frederik 1. (Friedrich I.; født 11. juli 1657, død 25. februar 1713) var kurfyrste af Brandenburg (som Frederik 3.) fra 1688 til 1713 og den første konge i Preussen fra 1701 til 1713.
Se Det tysk-romerske Rige og Frederik 1. af Preussen
Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
Frederik den 2.'s fødsel i 1194 Frederik 2. (26. december 1194 – 13. december 1250), var en af de mest betydningsfulde tysk-romerske kejsere i Middelalderen, og han tilhørte slægten Hohenstaufen.
Se Det tysk-romerske Rige og Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
Frederik 3. af Sachsen
Frederik 3.
Se Det tysk-romerske Rige og Frederik 3. af Sachsen
Frederik Barbarossa
Frederik 1.
Se Det tysk-romerske Rige og Frederik Barbarossa
Frederik den Store af Preussen
Frederik II (Friedrich II.) af slægten Hohenzollern (født 24. januar 1712, død 17. august 1786) var konge af Preussen fra 1740 til 1786.
Se Det tysk-romerske Rige og Frederik den Store af Preussen
Frederik Vilhelm 1. af Preussen
Frederik Vilhelm 1.
Se Det tysk-romerske Rige og Frederik Vilhelm 1. af Preussen
Frederik Vilhelm 2. af Preussen
Frederik Vilhelm 2.
Se Det tysk-romerske Rige og Frederik Vilhelm 2. af Preussen
Frederik Vilhelm 3. af Preussen
Frederik Vilhelm 3. (født 3. august 1770 i Potsdam, død 7. juni 1840 i Berlin) regerede som konge af Preussen fra 1797 til 1840.
Se Det tysk-romerske Rige og Frederik Vilhelm 3. af Preussen
Fri rigsstad
En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren.
Se Det tysk-romerske Rige og Fri rigsstad
Fyrstbiskop
rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Det tysk-romerske Rige og Fyrstbiskop
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Se Det tysk-romerske Rige og Fyrste
Gdańsk
Gdańsk (Danzig) er en havneby i Polen ved floden Wisłas tidligere munding, i Pommern, hovedstad i det voivodskabet Pommern, den største by i det nordlige Polen, den største havneby i Polen og den sjette folkerigeste by i hele landet med indbyggere.
Se Det tysk-romerske Rige og Gdańsk
Germanisering
Germanisering eller Fortyskning henviser til udbredelsen af det tyske sprog, mennesker og kultur.
Se Det tysk-romerske Rige og Germanisering
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Det tysk-romerske Rige og Germanske sprog
Græker
Grækerne I dag er græker betegnelse for indbyggerne i det moderne Grækenland.
Se Det tysk-romerske Rige og Græker
Grevskab
Et grevskab var oprindeligt et område, der var givet til en greve.
Se Det tysk-romerske Rige og Grevskab
Grevskabet Holsten
Holstens våbenskjold er et stiliseret nældeblad i lighed med Slægten Schauenburgs våbenskjold. Grevskabet Holsten (af latin holcetae, afledt af det germanske ord holtsete (.
Se Det tysk-romerske Rige og Grevskabet Holsten
Gustav 2. Adolf af Sverige
Gustav 2.
Se Det tysk-romerske Rige og Gustav 2. Adolf af Sverige
Gyldne bulle
Karl 4.s gyldne bulle fra 1356 Gyldne bulle (latin bulla aurea) betegner i almindelighed enhver bulle, der er forsynet med hængende segl af guld.
Se Det tysk-romerske Rige og Gyldne bulle
Halberstadt
Halberstadt er Kreisstadt i Landkreis Harz i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Det tysk-romerske Rige og Halberstadt
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Se Det tysk-romerske Rige og Hamborg
Hannover
Hannover er hovedstaden i delstaten Niedersachsen ved floden Leine i det nordvestlige Tyskland, og byen havde i 2013 518.386 indbyggere.
Se Det tysk-romerske Rige og Hannover
Hanseforbundet
Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Se Det tysk-romerske Rige og Hanseforbundet
Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)
Henrik 2. (6. maj 973 – 13. juli 1024 kaldet Henrik den Hellige Heinrich der Heilige) var tysk konge fra 1002 og tysk-romersk kejser fra 1014 til 1024.
Se Det tysk-romerske Rige og Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)
Henrik 3., tysk-romersk kejser
Henrik 3., (28. oktober 1017 – 5. oktober 1056) var tysk konge fra 1039 til 1056 og tysk-romersk kejser fra 1046 til 1056.
Se Det tysk-romerske Rige og Henrik 3., tysk-romersk kejser
Henrik 4. af Frankrig
Henrik 4.
Se Det tysk-romerske Rige og Henrik 4. af Frankrig
Henrik 4., tysk-romersk kejser
Henrik 4. (11. november 1050 i Goslar – 7. august 1106 i Liège) var tysk konge fra 1056 og tysk-romersk kejser fra 1084 til 1106.
Se Det tysk-romerske Rige og Henrik 4., tysk-romersk kejser
Henrik 5. (Tysk-romerske rige)
Henrik 5. (11. august 1081 - 23. maj 1125) var tysk konge fra 1105 til 1125 og tysk-romersk kejser fra 1111 til 1125 som den fjerde og sidste hersker af det saliske dynasti.
Se Det tysk-romerske Rige og Henrik 5. (Tysk-romerske rige)
Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Liber ad honorem Augusti af Peter af Eboli, 1196 Henrik 6. af Staufer-slægten (født i november 1165 i Nijmegen, død 28. september 1197 i Messina) var fra 1169 Romernes Konge og fra 1191 kejser af det tysk-romerske rige.
Se Det tysk-romerske Rige og Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Henrik 7. (Tysk-romerske rige)
Henrik 7. Henrik 7. (ca. 1275 – 24. august 1313) var tysk konge (formelt: Romernes konge) fra 1308 og kejser af det Tysk-romerske rige fra 1312 til 1313.
Se Det tysk-romerske Rige og Henrik 7. (Tysk-romerske rige)
Henrik den Stolte
Henrik 10.
Se Det tysk-romerske Rige og Henrik den Stolte
Henrik Fuglefænger
Henrik 1., kaldet Henrik Fuglefænger (Heinrich der Vogler), (876 – 2. juli 936) var østfrankisk konge 919—936 og stifter af Det saksiske Hus.
Se Det tysk-romerske Rige og Henrik Fuglefænger
Henrik Løve
Henrik Løve (Heinrich der Löwe; født 1129, død 6. august 1195) var fyrste i det Tysk-Romerske rige af Welfernes slægt.
Se Det tysk-romerske Rige og Henrik Løve
Heraldik
Heraldik er læren om brugen af våbenmærker og våbenskjolde.
Se Det tysk-romerske Rige og Heraldik
Hermann Billung
Hermann af Sachsen (fødselsår ukendt, død i Quedlinburg i 973) var en tysk fyrste af slægten Billung.
Se Det tysk-romerske Rige og Hermann Billung
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Se Det tysk-romerske Rige og Hertug
Hertugdømme
Et hertugdømme er det landområde, som en hertug råder over.
Se Det tysk-romerske Rige og Hertugdømme
Hertugdømmet Berg
Hertugdømmet Berg (latin: Ducatus Montensis) var et rigsumiddelbart territorium i Det Tysk-Romerske Rige, der eksisterede fra 1380 til 1806. Hertugdømmets område ligger i nutidens delstat Nordrhein-Westfalen i det nordvestlige Tyskland.
Se Det tysk-romerske Rige og Hertugdømmet Berg
Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg
Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg (Herzogtum Braunschweig-Lüneburg) var et hertugdømme og rigsfyrstendømme indenfor det Tysk-romerske rige.
Se Det tysk-romerske Rige og Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Det tysk-romerske Rige og Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Warszawa
Kort over Hertugdømmet Warszawa Hertugdømmet Warszawa (også også omtalt som Storhertugdømmet Warszawa) var en polsk stat mellem 1807 og 1813.
Se Det tysk-romerske Rige og Hertugdømmet Warszawa
Hessen-Kassel
Landgrevskabet Hessen-Kassel (Landgrafschaft Hessen-Kassel) var en småstat, et landgrevskab i Tyskland, der eksisterede fra 1567 til 1803, hvor det blev ophøjet til Kurfyrstendømmet Hessen, almindeligvis omtalt som Kurhessen.
Se Det tysk-romerske Rige og Hessen-Kassel
Hohenlinden
Hohenlinden er en kommune i Landkreis Ebersberg i Regierungsbezirk Oberbayern i den tyske delstat Bayern.
Se Det tysk-romerske Rige og Hohenlinden
Hohenstauferne
Våbenskjold for Hohenstauferne. Hohenstauferne (eller bare Stauferne) var en sydvesttysk (schwabisk) adelsslægt.
Se Det tysk-romerske Rige og Hohenstauferne
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Se Det tysk-romerske Rige og Holland
Huset Habsburg
Huset Habsburg er et af Europas fyrstehuse.
Se Det tysk-romerske Rige og Huset Habsburg
Huset Hohenzollern
Slottet Hohenzollern. Huset Hohenzollern er et tysk fyrstehus med oprindelse i Schwaben i Sydtyskland.
Se Det tysk-romerske Rige og Huset Hohenzollern
Huset Welf
Guelf eller Welf er en tysk fyrsteslægt, som i middelalderen i forbund med pavemagten bekæmpede de hohenstaufiske kejsere og deres tilhængere ghibellinerne.
Se Det tysk-romerske Rige og Huset Welf
Innsbruck
Innsbruck (indbyggertal: 119.249 i 2010) er en 800 år gammel by i det sydvestlige Østrig og hovedstad i delstaten Tyrol.
Se Det tysk-romerske Rige og Innsbruck
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Det tysk-romerske Rige og Italien
Jan Hus
Jan Hus. Jan Hus (født 1369 i den lille by Husinec i det sydlige Böhmen, død 6. juli 1415 i Konstanz) var en af de første reformatorer inspireret af englænderen John Wycliffe.
Se Det tysk-romerske Rige og Jan Hus
Jérôme Bonaparte
Jérôme Bonaparte Jérôme Bonaparte (født 15. november 1784, død 24. juni 1860) var den yngste af Napoleon Bonapartes brødre.
Se Det tysk-romerske Rige og Jérôme Bonaparte
Jena
Jena er en by i den tyske delstat Thüringen med et areal på 114,23 km² og en befolkning på 104.449 indbyggere (2009).
Se Det tysk-romerske Rige og Jena
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Se Det tysk-romerske Rige og Jerusalem
Johan Sobieski
Johan 3.
Se Det tysk-romerske Rige og Johan Sobieski
Johann Tserclaes Tilly
Bronzestatue af Grev Tilly i Feldherrnhalle i München Johann Tserclaes, rigsgreve af Tilly (født februar 1559 i Nivelles, død 30. april 1632 i Ingolstadt) var kendt som Munken i rustning og var general (feltmarskal) og stod i spidsen for det Tysk-romerske riges styrker i Trediveårskrigen.
Se Det tysk-romerske Rige og Johann Tserclaes Tilly
Josef 1. (Tysk-romerske rige)
Josef 1.
Se Det tysk-romerske Rige og Josef 1. (Tysk-romerske rige)
Josef 2. (Tysk-romerske rige)
Josef 2. (13. marts 1741 – 20. februar 1790) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1765 til 1790, og regent i de Habsburgske Arvelande fra 1780 til 1790 som den ældste søn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan.
Se Det tysk-romerske Rige og Josef 2. (Tysk-romerske rige)
Jurisdiktion
Jurisdiktion er et område som en domstol eller et land udøver myndighed over.
Se Det tysk-romerske Rige og Jurisdiktion
Karl 12. af Sverige
Karl 12. (født 17. juni 1682 i Stockholm, død 30. november 1718 i Fredrikshald, Norge) var konge af Sverige fra 1697 til 1718.
Se Det tysk-romerske Rige og Karl 12. af Sverige
Karl 5. (Tysk-romerske rige)
Karl den 5. til hest. Maleri af van Dyck. Karl 5. (født 24. februar 1500, død 21. september 1558) blev født i Gent i Nederlandene som søn af Filip 1. den Smukke af Kastilien og Johanne den Vanvittige af Kastilien.
Se Det tysk-romerske Rige og Karl 5. (Tysk-romerske rige)
Karl 5. af Lothringen
Karl V Leopold, hertug af Lothringen (født 3. april 1643 i Wien, død 18. april 1690 i Wels, Oberösterreich) var titulær hertug af Lothringen 1675-90, mens hans land var fransk besat.
Se Det tysk-romerske Rige og Karl 5. af Lothringen
Karl 6. (Tysk-romerske rige)
Karl 6. Karl 6. (født 1. oktober 1685, død 20. oktober 1740), var kejser af det tysk-romerske rige fra 1711 til 1740.
Se Det tysk-romerske Rige og Karl 6. (Tysk-romerske rige)
Karl den Dristige, hertug af Burgund
Karl den Dristige (Charles le Hardi eller Charles le Téméraire Karel de Stoute født (10. november 1433, død 5. januar 1477) blev den sidste hertug af Burgund.
Se Det tysk-romerske Rige og Karl den Dristige, hertug af Burgund
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Det tysk-romerske Rige og Karl den Store
Karl den Tykke
Karl den Tykke Karl den Tykke (Charles le Gros, Karl der Dicke), Karl 2. (som konge af Vestfranken), Karl 3. (som konge af Østfranken), (født cirka 839 i Neidingen, død 13. januar 888) var søn af Ludvig den Tyske og Emma af Bayern.
Se Det tysk-romerske Rige og Karl den Tykke
Karl von Habsburg
Karl von Habsburg eller ærkehertug Karl af Østrig Karl Thomas Robert Maria Franziskus Georg Bahnam von Habsburg (11. januar 1961 i Starnberg) er overhoved for Huset Habsburg, efter hans far, Otto von Habsburg, "abdicerede" den 1.
Se Det tysk-romerske Rige og Karl von Habsburg
Karloman 2. af Frankrig
Ludvig 3.. Karloman 2. (866–884) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 879 til 884.
Se Det tysk-romerske Rige og Karloman 2. af Frankrig
Karlowitztraktaten
Forhandlinger om Karlowitztraktaten Fredskapellet), hvor forhandlingerne foregik Karlowitztraktaten blev undertegnet den 26.
Se Det tysk-romerske Rige og Karlowitztraktaten
Kavaleri
Let kavaleri, midt i 1800-tallet. Kavaleri (caballus for "hest" over cavalliere for "kavaler", dvs. rytter"Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S) er en våbenart, der består af soldater til hest (eventuelt dromedarer, men ikke elefanter).
Se Det tysk-romerske Rige og Kavaleri
Kärnten
Kärnten (slovensk: Koroška) er en delstat i Østrig.
Se Det tysk-romerske Rige og Kärnten
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Se Det tysk-romerske Rige og Köln
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Se Det tysk-romerske Rige og Kejser
Klemens von Metternich
Klemens Wenzel Lothar, Fürst von Metternich-Winneburg-Beilstein (født 15. maj 1773, død 11. juni 1859 kendt som fyrst Metternich) var en østrigsk statsmand og udenrigsminister, der regnes for en af de vigtigste diplomater i sin tid.
Se Det tysk-romerske Rige og Klemens von Metternich
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Se Det tysk-romerske Rige og Kloster
Knud 5.
Knud 5. eller Knud Magnussen (født i 1129, død 9. august 1157 i Roskilde) var konge af Danmark 1146-1157.
Se Det tysk-romerske Rige og Knud 5.
Knud 6.
Knud Valdemarsøn (1163 - 12. november 1202) var dansk konge, søn af Valdemar 1. og dennes dronning Sofia.
Se Det tysk-romerske Rige og Knud 6.
Koblenz
Koblenz (også Coblenz i præ-1926 tysk stavning) er en tysk by med 106.417 indbyggere (ultimo 2009), der ligger på den vestlige bred af Rhinen, hvor Mosel flyder ud i Rhinen.
Se Det tysk-romerske Rige og Koblenz
Kongeriget Preussen
Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen.
Se Det tysk-romerske Rige og Kongeriget Preussen
Kongeriget Sachsen
Kongeriget Sachsen blev i oprettet i 1806 som kongedømme på grundlag af Kurfyrstendømmet Sachsen; under den samme slægt, som i århundreder havde regeret i Sachsen som kurfyrster.
Se Det tysk-romerske Rige og Kongeriget Sachsen
Kongeriget Württemberg
Kongeriget Württemberg (Königreich Württemberg) eksisterede, fra det blev opgraderet til kongerige fra kurfyrstendømme i 1806 til afskaffelsen af monarkiet i Tyskland i 1918.
Se Det tysk-romerske Rige og Kongeriget Württemberg
Kongeriget Westfalen
Kongeriget Westfalen (tysk: Königreich Westphalen, fransk: Royaume de Westphalie) var et kongedømme i det nordvestlige Tyskland, som eksisterede indenfor Rhinforbundet fra 1807 til 1813.
Se Det tysk-romerske Rige og Kongeriget Westfalen
Konkordat
Et konkordat (latin concordare, «komme overens») er en overensstemmelse mellem en stat og den romersk-katolske kirke der vedrører forskellige spørgsmål af fælles interesse.
Se Det tysk-romerske Rige og Konkordat
Konrad 1. af Franken
Konrad 1.
Se Det tysk-romerske Rige og Konrad 1. af Franken
Konrad 2. (Tysk-romerske rige)
Konrad 2., også kaldet Konrad den Ældre (Konrad der Ältere) (ca. 990–4. juni 1039) var tysk konge fra 1024, konge af Italien fra 1026, Tysk-romersk kejser fra 1027 og konge af Burgund fra 1033.
Se Det tysk-romerske Rige og Konrad 2. (Tysk-romerske rige)
Konstanz
Konstanz er en by i delstaten Baden-Württemberg i det sydlige Tyskland, 81.220 indbyggere (2003).
Se Det tysk-romerske Rige og Konstanz
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Se Det tysk-romerske Rige og Korstog
Krain
Krain i Østrig-Ungarn (nr. 4 på kortet). Laibach er det tyske navn for Ljubljana Krains våben indtil 1918 Krain (slovensk Kranjska) er et område i Slovenien.
Se Det tysk-romerske Rige og Krain
Kroatien
Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien.
Se Det tysk-romerske Rige og Kroatien
Krucifiks
Hvidbjerg Kirke, Thyholm. Krucifiks (af latin crucifixus – den korsfæstede) er den figurative fremstilling af Kristus på korset.
Se Det tysk-romerske Rige og Krucifiks
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Se Det tysk-romerske Rige og Kurfyrste
Kurfyrstendømmet Hessen
Kurfyrstendømmet Hessen (Kurfürstentum Hessen), også kendt som Kurhessen, er et tidligere tysk land, der eksisterede fra 1803 til 1807 og igen fra 1814 til 1866.
Se Det tysk-romerske Rige og Kurfyrstendømmet Hessen
Kurfyrstendømmet Sachsen
150px Kurfyrstendømmet Sachsen i det tysk-romerske rige. Kurfyrstendømmet Sachsen (Kursachsen, Chursachsen) var et territorium i det Tysk-Romerske Rige (Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation) Sachsen var et kurfyrstendømme frem til 1806, hvor det blev et kongedømme under kurfyrst Friedrich August III af Sachsen, som derfor bliver kaldt kong Friedrich August I af Sachsen.
Se Det tysk-romerske Rige og Kurfyrstendømmet Sachsen
Landau
Landau er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz, i det vestlige Tyskland, 20 kilometer nord for grænsen til Frankrig.
Se Det tysk-romerske Rige og Landau
Landgreve
Landgreve er en gammel tysk betegnelse for en greve, der ikke stod under nogen hertug.
Se Det tysk-romerske Rige og Landgreve
Landgrevskabet Hessen-Darmstadt
Landgrevskabet Hessen-Darmstadt (Landgrafschaft Hessen-Darmstadt) var et landgrevskab i Tyskland, der eksisterede fra 1567 til 1806.
Se Det tysk-romerske Rige og Landgrevskabet Hessen-Darmstadt
Landsby
''Landsbycentrum'', her Funder Kirkeby med den tidligere skole i forgrunden til venstre, bagved den, den tidligere Brugsforening, bagest lå smeden, og til højre Funder Kirke. Gammel Rye i 2. halvdel af 1800-tallet, tegnet af Hans Smidth Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere fortrinsvis lever af landbrug.
Se Det tysk-romerske Rige og Landsby
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Det tysk-romerske Rige og Latin
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Se Det tysk-romerske Rige og Lübeck
Lützen
Lützen er en lille by i den tyske delstat Sachsen-Anhalt som blev kendt i verdenshistorien som dødssted for den svenske konge Gustav 2. Adolf af Sverige i 1632.
Se Det tysk-romerske Rige og Lützen
Lech
Kort over Lech og afvandingsområdet Vandfald nær Füssen Lech (Licus, Licca) er en flod i Østrig og Tyskland, og en af Donaus bifloder fra højre, med en længde på 264 km og et afvandingsområde på 4.126 km².
Se Det tysk-romerske Rige og Lech
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Se Det tysk-romerske Rige og Len
Lensmand
En lensmand er en forvalter af et len (vasal) udnævnt af den konge, hertug, biskop osv.
Se Det tysk-romerske Rige og Lensmand
Leopold 1. (Tysk-romerske rige)
Leopold 1. (født 9. juni 1640, død 5. maj 1705) var søn af Ferdinand 3. og af den habsburgske slægt.
Se Det tysk-romerske Rige og Leopold 1. (Tysk-romerske rige)
Leopold 2. (Tysk-romerske rige)
Leopold 2. (5. maj 1747 – 1. marts 1792) var kejser af det tysk-romerske rige og regent i de Habsburgske Arvelande fra 1790 til 1792.
Se Det tysk-romerske Rige og Leopold 2. (Tysk-romerske rige)
Leuven
Rådhuset i Leuven Leuven (nederlandsk udtale:; Louvain, Löwen) er en by i det centrale Belgien og provinshovedstad i Vlaams-Brabant.
Se Det tysk-romerske Rige og Leuven
Liège
St. Paul-katedralen i Liège Liège (Lîdje, Luik, Lüttich) er en by i det østlige Belgien med indbyggere.
Se Det tysk-romerske Rige og Liège
Lorraine
Lorraine (fransk) eller Lothringen (tysk) er et område, som i dag ligger i det nordøstlige Frankrig.
Se Det tysk-romerske Rige og Lorraine
Ludvig 14. af Frankrig
Bourbonernes våben for Frankrig og Navarra siden foreningen af kronerne 1589 Ludvig 14. (Louis XIV, Louis le Grand; født 5. september 1638 i Saint-Germain-en-Laye, død 1. september 1715 i Versailles) var konge af Frankrig fra 1643 til 1715.
Se Det tysk-romerske Rige og Ludvig 14. af Frankrig
Ludvig 16. af Frankrig
Ludvig 16.
Se Det tysk-romerske Rige og Ludvig 16. af Frankrig
Ludvig 2. af Ungarn
Ludvig 2. (Ludvík, Ludovik, Lajos) (1. juli 1506 – 29. august 1526) var konge af Ungarn, Kroatien og Bøhmen fra 1516 til 1526.
Se Det tysk-romerske Rige og Ludvig 2. af Ungarn
Ludvig 4. (Tysk-romerske rige)
Ludwig 4.
Se Det tysk-romerske Rige og Ludvig 4. (Tysk-romerske rige)
Ludvig Barnet
Ludvig Barnet (Ludwig das Kind) (893 i Altötting i Bayern – 911) var konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 899 til 911.
Se Det tysk-romerske Rige og Ludvig Barnet
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Se Det tysk-romerske Rige og Ludvig den Fromme
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Se Det tysk-romerske Rige og Ludvig den Tyske
Maas
Billede over flodens forløb. Huy. Maas (fransk: Meuse, vallonsk: Moûze) er en flod, der gennemløber Frankrig, Belgien og Holland.
Se Det tysk-romerske Rige og Maas
Magdeburg
Magdeburg ved Elben er hovedstad i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Det tysk-romerske Rige og Magdeburg
Mainz
Mainz er en tysk by med 199.752 (2009) indbyggere.
Se Det tysk-romerske Rige og Mainz
Maria Theresia af Østrig
Maria Theresia (født 13. maj 1717, død 29. november 1780) var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780.
Se Det tysk-romerske Rige og Maria Theresia af Østrig
Markgreve
Frederik 1. af Brandenburg, Markgreve af Brandenburg-Ansbach og af Brandenburg-Kulmbach Markgreve (Markgraf, margrave, marquis) er en gammel tysk titel.
Se Det tysk-romerske Rige og Markgreve
Markgrevskab
Markgrevskab eller grænsemark var betegnelsen for nyerobrede områder i udkanten af Frankerriget og senere det Tysk-romerske rige, der tjente som rigets sikring mod nabostaterne.
Se Det tysk-romerske Rige og Markgrevskab
Markgrevskabet Østrig
Markgrevskabet Østrig er en betegnelse for Østrig i perioden 976 – 1156.
Se Det tysk-romerske Rige og Markgrevskabet Østrig
Markgrevskabet Brandenburg
Markgrevskabet Brandenburg (også blot: Mark Brandenburg) er et tidligere rigsumiddelbart territorium og markgrevskab i det Tysk-romerske rige og et historisk landskab i nutidens nordøstlige Tyskland og vestlige Polen.
Se Det tysk-romerske Rige og Markgrevskabet Brandenburg
Marlborough
Marlborough er en by i Vestengland husende den berømte privatskole Marlborough College.
Se Det tysk-romerske Rige og Marlborough
Martin Luther
Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.
Se Det tysk-romerske Rige og Martin Luther
Matthias Corvinus
Matthias Corvinus eller Matthias 1. (23. februar 1443–6. april 1490) var konge af Ungarn og Kroatien fra 1458 til 1490 og konge i dele af Bøhmen fra 1469 til 1490.
Se Det tysk-romerske Rige og Matthias Corvinus
Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)
Maximilian 1. af Habsburg (født 22. marts 1459, død 12. januar 1519) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1508 til 1519.
Se Det tysk-romerske Rige og Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)
Maximilian 2. (Tysk-romerske rige)
Maximilian 2. af slægten Habsburg (født 31. juli 1527, død 12. oktober 1576) var konge af Böhmen fra 1562, konge af Ungarn fra 1563 og kejser af det Tysk-romerske rige fra 1564 til sin død.
Se Det tysk-romerske Rige og Maximilian 2. (Tysk-romerske rige)
Mæhren
Mæhrens våbenskjold Tjekkiske lande og nuværende administrative regioner url-status.
Se Det tysk-romerske Rige og Mæhren
Mühlberg ved Elben
Mühlberg er en by i landkreis Elbe-Elster i den tyske delstat Brandenburg.
Se Det tysk-romerske Rige og Mühlberg ved Elben
Münster
Münster er en by i Tyskland den nordlige del af delstaten Nordrhein-Westfalen og er en kredsfri by.
Se Det tysk-romerske Rige og Münster
Mecklenburg
Mecklenburgs våben Mecklenburg Mecklenburg var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige ved Østersøen, mellem floderne Elben og Oder.
Se Det tysk-romerske Rige og Mecklenburg
Mediatisering
Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.
Se Det tysk-romerske Rige og Mediatisering
Merseburg
Merseburg er en by i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Det tysk-romerske Rige og Merseburg
Messias
Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.
Se Det tysk-romerske Rige og Messias
Metz
Metz er en by i det nordøstlige Frankrig og er hovedstad i departementet Moselle og regionen Grand Est.
Se Det tysk-romerske Rige og Metz
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Det tysk-romerske Rige og Middelhavet
Milano
Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t.
Se Det tysk-romerske Rige og Milano
Modpave Johannes 23.
Johannes 23., (født som Baldassare Cossa ca. 1370 på Procida ved Ischia, død 22. december 1419 i Firenze) var modpave fra 1410 til 1415.
Se Det tysk-romerske Rige og Modpave Johannes 23.
Moritz af Sachsen (1521-1553)
Moritz af Sachsen (født 21. marts 1521 i Freiberg, død 11. juli 1553 i Sievershausen) var hertug af Sachsen fra 1541 og kurfyrste fra 1547. Han tilhørte den albertinske linje af huset Wettin. Moritz var protestant, men deltog i Den schmalkaldiske krig på katolsk side. Som belønning for dette gav kejser Karl 5.
Se Det tysk-romerske Rige og Moritz af Sachsen (1521-1553)
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Det tysk-romerske Rige og Napoleon 1. af Frankrig
Napoli
Napoli er den største by i Syditalien og hovedstad i regionen Campania.
Se Det tysk-romerske Rige og Napoli
Nationalflag
Dannebrog er et nationalflag Et nationalflag er et flag, som borgerne i et land har ret til at flage med på landjorden.
Se Det tysk-romerske Rige og Nationalflag
Nördlingen
Nördlingen er en by i Schwaben i den tyske delstat Bayern.
Se Det tysk-romerske Rige og Nördlingen
Nürnberg
Nürnberg er den næststørste by i den tyske delstat Bayern, efter hovedstaden München.
Se Det tysk-romerske Rige og Nürnberg
Nijmegen
Nijmegen er en kommune og by i det østlige Nederland nær den tyske grænse.
Se Det tysk-romerske Rige og Nijmegen
Oder
Oders løb Oder ved Szczecin Police, Polen Oder (polsk og tjekkisk: Odra) er en flod på grænsen mellem Tyskland og Polen.
Se Det tysk-romerske Rige og Oder
Otto 2. (Tysk-romerske rige)
Otto 2. (955 – 7. december 983 i Rom) var tysk konge og tysk-romersk kejser fra 973 til 983.
Se Det tysk-romerske Rige og Otto 2. (Tysk-romerske rige)
Otto 3. (Tysk-romerske rige)
Otto 3. (juni/juli 980- 23. januar 1002) var tysk konge fra 983 til 1002 og tysk-romersk kejser fra 996 til 1002.
Se Det tysk-romerske Rige og Otto 3. (Tysk-romerske rige)
Otto den Store
Otto 1., også kaldet Otto den Store (Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.
Se Det tysk-romerske Rige og Otto den Store
Parma
Parma er en italiensk by i regionen Emilia-Romagna med indbyggere.
Se Det tysk-romerske Rige og Parma
Pave Alexander 3.
Pave Alexander 3. Alexander 3. (ca. 1105 – 30. august 1181) var pave 1159-1181.
Se Det tysk-romerske Rige og Pave Alexander 3.
Pave Bonifatius 8.
Pave Bonifatius 8. (ca. 1230 – 11. oktober 1303) var før udnævnelsen kardinal Benedetto Gaetani, født i Anagni af en anset ridderfamilie fra Lombardiet i Italien.
Se Det tysk-romerske Rige og Pave Bonifatius 8.
Pave Gregor 7.
Pave Gregor 7. (født Hildebrand ca. 1015/1028, død 25. maj 1085) residerede fra 1073 til 1085.
Se Det tysk-romerske Rige og Pave Gregor 7.
Pave Gregor 9.
Gregor 9. (ca. 1145 – 22. august 1241) var pave fra 1227 til sin død i 1241.
Se Det tysk-romerske Rige og Pave Gregor 9.
Pave Innocens 3.
Pave Innocens 3. på en freske. Giotto har malet pave Innocens (i sengen), som drømmer om Frans af Assisi, som støtter den væltende kirke. Innocens 3. (eg. Lotario dei Conti di Segni) (22. februar 1161 i Anagni – 16. juli 1216 i Perugia) var pave fra 8. januar 1198 til 16.
Se Det tysk-romerske Rige og Pave Innocens 3.
Pave Innocens 4.
Pave Innocens 4. og Ludvig den Hellige mødes i Lyon, 1248. Malet af Louis-Jean-François Lagrenée (1724-1805). Innocens 4. født Sinibaldo de Fieschi (ca. 1195 – 7. december 1254) var pave fra 25 juni 1243 til sin død i 1254.
Se Det tysk-romerske Rige og Pave Innocens 4.
Pave Johannes 22.
Johannes 22., født som Jacques Duèze eller d'Euse, (1249 – 4. december 1334) var pave fra 1316 til 1334.
Se Det tysk-romerske Rige og Pave Johannes 22.
Pave Nikolaus 5.
Nikolaus 5., oprindelig Tommaso Parentucelli (15. november 1397 – 24. marts 1455) var pave 1447-55.
Se Det tysk-romerske Rige og Pave Nikolaus 5.
Pavia
Pavia er en by i regionen Lombardiet i det nordlige Italien med indbyggere.
Se Det tysk-romerske Rige og Pavia
Peter den Store
Peter den Store (Пётр Вели́кий), Peter 1. (Пётр I) eller Peter Aleksejevitj (Пётр Алексе́евич; 9. juni 1672 – 8. februar 1725) var zar af Rusland fra 1682 til 1725.
Se Det tysk-romerske Rige og Peter den Store
Pfalz
Kort over Rheinland-Pfalz. De områder som tilhører Pfalz, er farvede. Vinmarker ved Hambach. Pfalz er en region i det sydvestlige Tyskland og er den sydlige del af delstaten Rheinland-Pfalz.
Se Det tysk-romerske Rige og Pfalz
Pfalzgreve
Henrik 7. (1278-1313) til konge. Kurfyrsterne kan kendes på deres våben over deres hoveder. Fra venstre: ærkebisperne fra Köln, Mainz og Trier, pfalzgreven ved Rhinen, hertugen af Sachsen, markgreven af Brandenburg og kongen af Böhmen. En pfalzgreve (tysk Pfalzgraf, engelsk count palatine, latin comes palatinus: "greve fra paladset") var en høj embedsmand i de frankiske og tyske kongers tjeneste.
Se Det tysk-romerske Rige og Pfalzgreve
Philipp Melanchthon
Philipp Melanchthon, egentlig Philipp Schwarzerd (græsk μέλας.
Se Det tysk-romerske Rige og Philipp Melanchthon
Piacenza
Piacenza er en by i Emilia-Romagna i Norditalien.
Se Det tysk-romerske Rige og Piacenza
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Se Det tysk-romerske Rige og Polen
Polens tre delinger
Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.
Se Det tysk-romerske Rige og Polens tre delinger
Polske Arvefølgekrig
Belejringen af Danzig i 1734 Den Polske Arvefølgekrig eller Polske Tronfølgekrig (Wojna o sukcesję polską, 1733-1735) var en større europæisk konflikt, der havde sit udspring i en polsk borgerkrig, der opstod, da August 2. af Polen, kurfyrste af Sachsen og konge af Polen, døde, gjorde Stanislav Leczczinski krav på tronen, støttet af Spanien, Frankrig og Sardinien (Savoyen), mens Rusland og Østrig støttede August 2.s søn, August 3.
Se Det tysk-romerske Rige og Polske Arvefølgekrig
Pommern
Pommern er i dag delt mellem Polen og Tyskland Pommern (Pomorze; Pommern) er et historisk landskab beliggende ved floden Oders udløb i Østersøen.
Se Det tysk-romerske Rige og Pommern
Pravdinsk
Pravdinsk, indtil 1946 kendt som Friedland, er en by i Rusland.
Se Det tysk-romerske Rige og Pravdinsk
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Det tysk-romerske Rige og Preussen
Preussens regenter
Preussen var en politisk enhed i Centraleuropa.
Se Det tysk-romerske Rige og Preussens regenter
Protektorat
Et protektorat betegner en stat som formelt er selvstændig, men som står under en anden stats beskyttelse.
Se Det tysk-romerske Rige og Protektorat
Provst
En provst er den øverste ansvarlige embedsmand inden for et provsti.
Se Det tysk-romerske Rige og Provst
Rügen
Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret Satellitbillede af Rügen Arkona Rügen eller Rygen (Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund.
Se Det tysk-romerske Rige og Rügen
Regensburg
Regensburg er en by i Bayern, der ligger, hvor Donau løber sammen med Regen.
Se Det tysk-romerske Rige og Regensburg
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Se Det tysk-romerske Rige og Rhinen
Rhinforbundet
Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813. Rhinforbundet (Rheinbund, Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige.
Se Det tysk-romerske Rige og Rhinforbundet
Ridder
Typer af ridderrustning.Ca. 14-16. århundrede.En detaljeret billedbeskrivelse:en sprog http://www.fromoldbooks.org/Grose-Antiquities/pages/00-50-types-of-armour/653x1025.html www.fromoldbooks.org En ridder var en kriger til hest.
Se Det tysk-romerske Rige og Ridder
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se Det tysk-romerske Rige og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Worms
Luther i Worms Med Rigsdagen i Worms (tysk: Wormser Reichstag, Reichstag zu Worms) forstår man sædvanligvis rigsdagen i 1521, som endte med at Martin Luther blev erklæret fredløs.
Se Det tysk-romerske Rige og Rigsdagen i Worms
Rigsfyrste
Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Det tysk-romerske Rige og Rigsfyrste
Rigsgreve
kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.
Se Det tysk-romerske Rige og Rigsgreve
Rigsstand
Symbolsk framstilling af rigsstænderne. Kobberstik 1606. Rigsstænder (fra tysk Reichsstände) var repræsentanterne i det tysk-romerske riges Rigsdag før 1806.
Se Det tysk-romerske Rige og Rigsstand
Rigsumiddelbarhed
I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.
Se Det tysk-romerske Rige og Rigsumiddelbarhed
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Se Det tysk-romerske Rige og Rom
Romanske sprog
''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk.
Se Det tysk-romerske Rige og Romanske sprog
Romernes Konge
Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.
Se Det tysk-romerske Rige og Romernes Konge
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Det tysk-romerske Rige og Romerskkatolske kirke
Rostjeneste
Rostjeneste (fra tysk Rossdienst, "hesttjeneste") er den tjeneste til hest i fuld rustning, der var adelens hovedpligt i Danmark til statsforandringen 1660, starten på enevælden.
Se Det tysk-romerske Rige og Rostjeneste
Rudolf 1. af Tyskland
Rudolf 1. eller Rudolf af Habsburg (1. maj 1218 på slottet Limburg i Breisgau–15. juli 1291 i Speyer) var en tysk fyrste af huset Habsburg, der fra 1273 til 1291 var valgt kejser af det Tysk-romerske rige (formelt: Romernes konge).
Se Det tysk-romerske Rige og Rudolf 1. af Tyskland
Rudolf 2. (Tysk-romerske rige)
Rudolf 2. (født 18. juli 1552, død 20. januar 1612) blev tysk-romersk kejser i 1576 efter Maximilian 2. Han havde i nogle år været konge af Ungarn og Böhmen.
Se Det tysk-romerske Rige og Rudolf 2. (Tysk-romerske rige)
Rudolf 3. af Burgund
upright Rudolf 3.
Se Det tysk-romerske Rige og Rudolf 3. af Burgund
Sachsen
Sachsen (Freistaat Sachsen, Sorbisk Swobodny stat Sakska) er en tysk delstat nord for Bøhmen (den tjekkiske republik) og ellers grænsende til Polen, Bayern, Thüringen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.
Se Det tysk-romerske Rige og Sachsen
Salerno
Salerno er en italiensk by og kommune i regionen Campania.
Se Det tysk-romerske Rige og Salerno
Salzburg
Borgen i Salzburg Udsigt fra borgen udover Salzburg er en by i det vestlige Østrig og er hovedstad i forbundslandet Salzburg.
Se Det tysk-romerske Rige og Salzburg
Saracener
''Saracensk armé på march'', illustration fra 1890. Saracener var en benævnelse, som romerne brugte om de indbyggere, som skilte sig ud fra arabere, og som beboede ørkenerne ved den romerske provins Syria.
Se Det tysk-romerske Rige og Saracener
Sardinien
Sardinien (Sardegna) er en italiensk ø og region syd for Korsika.
Se Det tysk-romerske Rige og Sardinien
Schelde
Schelde i Antwerpen. Schelde (fransk l'Escaut) er en 350 km lang flod, der udspringer i det nordlige Frankrig, flyder gennem Belgien og nær Antwerpen flyder mod vest ind i Holland mod Nordsøen.
Se Det tysk-romerske Rige og Schelde
Schellenberg
Schellenberg kommunes lokalisering Schellenberg er den mindste kommune i Liechtenstein.
Se Det tysk-romerske Rige og Schellenberg
Schlesien
Den preussiske provins Schlesien med de nutidige statsgrænser Schlesien (schlesisk: Ślůnsk, polsk: Śląsk, tjekkisk: Slezsko) er en region i Centraleuropa omkring Oders øvre løb.
Se Det tysk-romerske Rige og Schlesien
Schmalkaldiske forbund
Det schmalkaldiske forbund var en alliance mellem protestantiske rigsstænder som blev indgået den 27. februar 1531 i Schmalkalden i Tyskland.
Se Det tysk-romerske Rige og Schmalkaldiske forbund
Schwaben
Schwaben er en historisk region i Tyskland og et sprogligt område.
Se Det tysk-romerske Rige og Schwaben
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Se Det tysk-romerske Rige og Schweiz
Sicilien
Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Se Det tysk-romerske Rige og Sicilien
Sigismund af Luxemburg
Sigismund af Luxemburg''Portræt af Albrecht Dürer (ikke samtidigt)'' Sigismund af Luxemburg (også Siegmund Zikmund Lucemburský; Luxemburgi Zsigmond) (født 15. februar 1368 i Nürnberg, død 9. december 1437 i Znaim i Mähren).
Se Det tysk-romerske Rige og Sigismund af Luxemburg
Skisma
Skisma (græsk: kløft, uenighed) er betegnelse for spaltning, splittelse eller brud.
Se Det tysk-romerske Rige og Skisma
Slaget ved Austerlitz
Slaget ved Austerlitz (eller Trekejserslaget, fordi tre kejsere deltog) var et slag mellem de franske imperiestyrker under Napoleon 1. og en koalition af russiske og østrigske styrker under ledelse af henholdsvis Alexander 1. af Rusland og Frans 2. af det Tysk-romerske rige, der skiftede navn til Frans 1.
Se Det tysk-romerske Rige og Slaget ved Austerlitz
Slaget ved Bornhøved (1227)
Slaget ved Bornhøved i ''Sächsische Weltchronik''. Det danske imperium med brune og grønne toner. De lysegrønne områder blev afståede. Blå områder hørte under Norge, lilla områder hørte under Sverige, røde områder under Den Tyske Orden.
Se Det tysk-romerske Rige og Slaget ved Bornhøved (1227)
Slaget ved Det Hvide Bjerg
Slaget ved Det Hvide Bjerg Slaget ved Det Hvide Bjerg 8. november 1620 var et af de tidligste slag i Trediveårskrigen og markerede slutningen på dens første fase, også kaldet Den Bøhmiske Krig.
Se Det tysk-romerske Rige og Slaget ved Det Hvide Bjerg
Slaget ved Lutter am Barenberg
Slaget ved Lutter am Barenberg var et slag i Kejserkrigen.
Se Det tysk-romerske Rige og Slaget ved Lutter am Barenberg
Slaviske sprog
De slaviske sprog er en sproggruppe inden for de indoeuropæiske sprog, der tales i det meste af Østeuropa, en stor del af Balkan, dele af Centraleuropa og den nordlige del af Asien.
Se Det tysk-romerske Rige og Slaviske sprog
Slavonien
Slavonien er området mellem floderne Sava (i syd) og Drava (i nord), mod øst afgrænset af Donau, mens den vestlige afgrænsning har varieret gennem historien.
Se Det tysk-romerske Rige og Slavonien
Sovetsk (Kaliningrad oblast)
Sovetsk, indtil 1946 kendt som Tilsit (Tilsit; Tylża; Tilžė), er en by i Rusland.
Se Det tysk-romerske Rige og Sovetsk (Kaliningrad oblast)
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Se Det tysk-romerske Rige og Spanien
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Se Det tysk-romerske Rige og Stat
Stavelot
Stavelot er en vallonsk kommune i den belgiske provins Liège.
Se Det tysk-romerske Rige og Stavelot
Steiermark
Steiermark er en af de 9 delstater i Østrig med hovedstaden Graz.
Se Det tysk-romerske Rige og Steiermark
Stift
Danske stifter / bispedømmer i middelalderen Et stift eller bispedømme er et kirkeligt geografisk område bestående af provstier, der er inddelt i sogne.
Se Det tysk-romerske Rige og Stift
Storhertug
H.K.H. Storhertug Henri af Luxembourg En storhertug er en fyrste, der i rang står mellem hertug og konge jf.
Se Det tysk-romerske Rige og Storhertug
Strasbourg
Strasbourg (tysk: Straßburg) er hovedstad og vigtigste by i Alsaceprovincen i det nordøstlige Frankrig, tæt på grænsen til Tyskland (Baden-Württemberg).
Se Det tysk-romerske Rige og Strasbourg
Svend Grathe
Svend Grathe (Svend 3.) (1125–23. oktober 1157) var dansk konge sammen med Knud 5. og Valdemar under borgerkrigen 1146-1157.
Se Det tysk-romerske Rige og Svend Grathe
Svensk Forpommern
Svensk Forpommern var den del af landskabet Pommern, der tilfaldt Sverige ved den Westfalske fred i 1648.
Se Det tysk-romerske Rige og Svensk Forpommern
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Se Det tysk-romerske Rige og Synode
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Se Det tysk-romerske Rige og Syrien
Syvårskrigen (1756–1763)
Syvårskrigen(i) blev udkæmpet fra 1756 til 1763 og indbefattede Preussiske Syvårskrig og den franske og indianske krig.
Se Det tysk-romerske Rige og Syvårskrigen (1756–1763)
Territorium (suverænitet)
Et lands territorium er det område på landjorden og i havet ud for landets kyst, som den pågældende stat har suverænitet over.
Se Det tysk-romerske Rige og Territorium (suverænitet)
Thüringen
Thüringen ligger i centrum af Tyskland og er blandt de mindre af landets 16 delstater med et areal på 16.200 km² og og 2.126.846 indbyggere (pr. 2022).
Se Det tysk-romerske Rige og Thüringen
Toruń
Toruń (Thorn) er en by i voivodskabet Kujavien-Pommern i Polen ved floden Wisła med indbyggere.
Se Det tysk-romerske Rige og Toruń
Traktaten i Verdun
Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.
Se Det tysk-romerske Rige og Traktaten i Verdun
Transsylvanien
Fyrstendømmet Transsylvaniens flag frem til 1918 Rumænien med Transsylvanien i gult. Rumænsk befolkning i Ungarn ifølge en folketælling i 1890. Orthodox kapel i Transsylvanien Landskab i Transsylvanien Bygninger i byen Sibiu Transsylvanien er et vigtigt historisk område i Rumænien nord og vest for Karpaterne.
Se Det tysk-romerske Rige og Transsylvanien
Træsnit
Portræt af Thomas Bewick. Hnizdovsky laver træsnittet ''Copper Beech'', ''Blodbøgen'', i 1985. Lysbrune områder på træpladen viser det som allerede er skåret bort, de mørkebrune står uberørte. Felter med sort trykfarve bliver stående urørt og dermed hævet som på et stempel.
Se Det tysk-romerske Rige og Træsnit
Tribut
En tribut er en sum af noget, som regel penge, som man skylder nogen.
Se Det tysk-romerske Rige og Tribut
Tridentinerkoncilet
Tridentinerkoncilet Tridentinerkoncilet var et koncil, der fandt sted i Trient (Trento) i Sydtyrol og var, efter katolsk tradition, det 19.
Se Det tysk-romerske Rige og Tridentinerkoncilet
Trier
Trier er Tysklands ældste by, beliggende ved floden Mosel i delstaten Rheinland-Pfalz og i nærheden af grænsen til Luxembourg.
Se Det tysk-romerske Rige og Trier
Tunis
Tunis (تونس, Tūnis) er hovedstad i den nordafrikanske stat Tunesien.
Se Det tysk-romerske Rige og Tunis
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Se Det tysk-romerske Rige og Tyrkiet
Tyrol
Tyrol (Tirol) er et gammelt hertugdømme i Centraleuropa.
Se Det tysk-romerske Rige og Tyrol
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Det tysk-romerske Rige og Tysk (sprog)
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Se Det tysk-romerske Rige og Tysk-romersk kejser
Ulm
Ulm er en by ved Donaufloden i den tyske delstat Baden-Württemberg med 120.000 indbyggere (pr. 2006).
Se Det tysk-romerske Rige og Ulm
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Se Det tysk-romerske Rige og Ungarn
Unstrut
Unstrut er en flod i de tyske delstater Thüringen og Sachsen-Anhalt og en biflod til Saale fra venstre med en længde på 192 km.
Se Det tysk-romerske Rige og Unstrut
Utrecht
Utrecht (Utrecht, Stad-Utrechts: Utreg/Utereg) er en kommune og en by, beliggende i provinsen Utrecht i Nederlandene.
Se Det tysk-romerske Rige og Utrecht
Valdemar den Store
Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.
Se Det tysk-romerske Rige og Valdemar den Store
Valdemar Sejr
Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død.
Se Det tysk-romerske Rige og Valdemar Sejr
Vasal
Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.
Se Det tysk-romerske Rige og Vasal
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Se Det tysk-romerske Rige og Vendere
Verden (Aller)
Verden (udtales: Ferden) er en by (tidligere Fri rigsstad) og et landskab (tidligere fyrstendømme) nær Bremen i det nordvestlige Tyskland.
Se Det tysk-romerske Rige og Verden (Aller)
Verdun
Verdun er en by i det nordøstlige Frankrig ved floden Maas (eller Meuse, som den hedder i Frankrig), med indbyggere.
Se Det tysk-romerske Rige og Verdun
Vestpreussen
Vestpreussen (markeret med rødt), indenfor kongeriget Preussen, som igen var en del af det tyske kejserrige (1871) Vestpreussen er et historisk landskab som ligger i dagens Polen.
Se Det tysk-romerske Rige og Vestpreussen
Viterbo
Viterbo er en by i Lazio i Italien beliggende ca.
Se Det tysk-romerske Rige og Viterbo
Vorarlberg
Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og den næstmindste af de 9 delstater.
Se Det tysk-romerske Rige og Vorarlberg
Wenzel
Wenzel er en fast trumfrækkefølge i en række kortspil af tysk oprindelse.
Se Det tysk-romerske Rige og Wenzel
Westfalen
Westfalen er en region i Tyskland omkring byerne Arnsberg, Bielefeld, Bochum, Detmold, Dortmund, Gelsenkirchen, Hagen, Minden og Münster.
Se Det tysk-romerske Rige og Westfalen
Westfalske fred
Ratificeringen af fredsaftalen i Münster, malet af Gerard ter Borch (1617-1681) Den westfalske fred er de aftaler, der kom ud af de forhandlinger, som foregik fra 15.
Se Det tysk-romerske Rige og Westfalske fred
Wetzlar
Wetzlar er en by i den tyske delstat Hessen med 51.545 indbyggere (2009) ved floden Lahn.
Se Det tysk-romerske Rige og Wetzlar
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
Se Det tysk-romerske Rige og Wien
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Det tysk-romerske Rige og Wienerkongressen
Wissembourg
Wissembourg (tysk: Weißenburg im Elsass) er en by og kommune i departementet Bas-Rhin i den franske region Alsace.
Se Det tysk-romerske Rige og Wissembourg
Wittelsbach
Våbenskjold for Wittelsbach af Bayern Wittelsbach er en tysk fyrsteslægt, der har navn efter borgen Wittelsbach ved Aichach i Oberbayern; den var Bayerns kongehus og et af verdens ældste.
Se Det tysk-romerske Rige og Wittelsbach
Wittstock
Wittstock er en by i landkreis Ostprignitz-Ruppin i den nordvestlige del af den tyske delstat Brandenburg.
Se Det tysk-romerske Rige og Wittstock
Worms
Worms er en by i Tyskland.
Se Det tysk-romerske Rige og Worms
1. august
1.
Se Det tysk-romerske Rige og 1. august
10. august
10.
Se Det tysk-romerske Rige og 10. august
1000
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1000 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1000
1034
---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 ---- Se også 1034 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1034
11. april
11.
Se Det tysk-romerske Rige og 11. april
11. juni
11.
Se Det tysk-romerske Rige og 11. juni
1157
---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1157 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1157
12. august
12.
Se Det tysk-romerske Rige og 12. august
12. juli
12.
Se Det tysk-romerske Rige og 12. juli
1227
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241, medkonge fra 1232 Erik Plovpenning ---- Se også 1227 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1227
1254
---- Konge i Danmark: Christoffer 1. 1252-1259 ---- Se også 1254 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1254
13. august
13.
Se Det tysk-romerske Rige og 13. august
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
Se Det tysk-romerske Rige og 13. århundrede
13. juni
13.
Se Det tysk-romerske Rige og 13. juni
13. maj
13.
Se Det tysk-romerske Rige og 13. maj
1338
---- Den kongeløse tid i Danmark 1332-1340 ----.
Se Det tysk-romerske Rige og 1338
1356
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1356 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1356
14. juni
14.
Se Det tysk-romerske Rige og 14. juni
14. oktober
14.
Se Det tysk-romerske Rige og 14. oktober
1497
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1497 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1497
15. februar
15.
Se Det tysk-romerske Rige og 15. februar
15. marts
15.
Se Det tysk-romerske Rige og 15. marts
1510
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1510 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1510
1512
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1512 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1512
1521
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1521 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1521
1530
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1530 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1530
1547
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1547 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1547
1552
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1552 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1552
1555
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1555 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1555
16. august
16.
Se Det tysk-romerske Rige og 16. august
16. juli
16.
Se Det tysk-romerske Rige og 16. juli
1618
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648.
Se Det tysk-romerske Rige og 1618
1626
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1626 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1626
1631
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1631 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1631
1632
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1632 (tal) og 1632 (bog).
Se Det tysk-romerske Rige og 1632
1648
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 og Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1648 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1648
1678
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1678 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1678
1697
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1697 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1697
17. oktober
17.
Se Det tysk-romerske Rige og 17. oktober
1701
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1701 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1701
1704
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1704 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1704
1706
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1706 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1706
1713
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1713 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1713
1735
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1735 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1735
1738
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1738 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1738
1740
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1740 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1740
1742
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1742 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1742
1745
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1745 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1745
1748
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1748 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1748
1763
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1763 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1763
1779
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1779 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1779
1790
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1790 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1790
1797
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1797 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1797
1799
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1799 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 1799
18. april
Se også 18. April (dokumentarfilm) 18.
Se Det tysk-romerske Rige og 18. april
18. august
18.
Se Det tysk-romerske Rige og 18. august
18. januar
18.
Se Det tysk-romerske Rige og 18. januar
18. november
18.
Se Det tysk-romerske Rige og 18. november
18. oktober
18.
Se Det tysk-romerske Rige og 18. oktober
1800
Året 1800 startede på en onsdag.
Se Det tysk-romerske Rige og 1800
1801
Året 1801 startede på en torsdag.
Se Det tysk-romerske Rige og 1801
1803
Året 1803 startede på en lørdag.
Se Det tysk-romerske Rige og 1803
1804
Året 1804 startede på en søndag.
Se Det tysk-romerske Rige og 1804
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
Se Det tysk-romerske Rige og 1806
1807
Året 1807 startede på en torsdag.
Se Det tysk-romerske Rige og 1807
1809
Året 1809 startede på en søndag.
Se Det tysk-romerske Rige og 1809
1815
Året 1815 startede på en søndag.
Se Det tysk-romerske Rige og 1815
19. februar
19.
Se Det tysk-romerske Rige og 19. februar
2. december
2.
Se Det tysk-romerske Rige og 2. december
2. juli
2.
Se Det tysk-romerske Rige og 2. juli
20. november
20.
Se Det tysk-romerske Rige og 20. november
20. september
20.
Se Det tysk-romerske Rige og 20. september
22. april
22.
Se Det tysk-romerske Rige og 22. april
22. maj
22.
Se Det tysk-romerske Rige og 22. maj
23. maj
23.
Se Det tysk-romerske Rige og 23. maj
24. april
24.
Se Det tysk-romerske Rige og 24. april
24. oktober
24.
Se Det tysk-romerske Rige og 24. oktober
25. december
25.
Se Det tysk-romerske Rige og 25. december
25. februar
25.
Se Det tysk-romerske Rige og 25. februar
25. juli
25.
Se Det tysk-romerske Rige og 25. juli
25. juni
25.
Se Det tysk-romerske Rige og 25. juni
25. september
25.
Se Det tysk-romerske Rige og 25. september
27. juli
27.
Se Det tysk-romerske Rige og 27. juli
28. april
28.
Se Det tysk-romerske Rige og 28. april
28. september
28.
Se Det tysk-romerske Rige og 28. september
29. juli
29.
Se Det tysk-romerske Rige og 29. juli
29. oktober
29.
Se Det tysk-romerske Rige og 29. oktober
3. december
3.
Se Det tysk-romerske Rige og 3. december
3. oktober
3.
Se Det tysk-romerske Rige og 3. oktober
30. maj
30.
Se Det tysk-romerske Rige og 30. maj
30. marts
30.
Se Det tysk-romerske Rige og 30. marts
30. oktober
30.
Se Det tysk-romerske Rige og 30. oktober
5. april
5.
Se Det tysk-romerske Rige og 5. april
6. august
6.
Se Det tysk-romerske Rige og 6. august
6. juli
6.
Se Det tysk-romerske Rige og 6. juli
6. marts
6.
Se Det tysk-romerske Rige og 6. marts
6. november
6.
Se Det tysk-romerske Rige og 6. november
7. februar
7.
Se Det tysk-romerske Rige og 7. februar
7. juli
7.
Se Det tysk-romerske Rige og 7. juli
7. september
7.
Se Det tysk-romerske Rige og 7. september
8. juni
8.
Se Det tysk-romerske Rige og 8. juni
800
---- Se også 800 (tal) ----.
Se Det tysk-romerske Rige og 800
811
----.
Se Det tysk-romerske Rige og 811
814
----.
Se Det tysk-romerske Rige og 814
9. december
9.
Se Det tysk-romerske Rige og 9. december
9. november
9.
Se Det tysk-romerske Rige og 9. november
933
---- Se også 933 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 933
955
---- Se også 955 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 955
962
---- Se også 962 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 962
973
---- Se også 973 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 973
983
---- Se også 983 (tal).
Se Det tysk-romerske Rige og 983
Se også
Etableret i 962
- Det tysk-romerske Rige
- Huset Zähringen
Forhenværende konføderationer
- Amerikas Konfødererede Stater
- Aragoniens krone
- Belgae
- Byeonhan
- Champa
- De Forenede Nederlande
- Den Latinske Union
- Det Deliske Søforbund
- Det Irske Forbund
- Det nordtyske forbund
- Det tysk-romerske Rige
- Etruskere
- Føderationen af Rhodesia og Nyasaland
- Forenede Arabiske Republik
- Göktürkere
- Gamle schweiziske edsforbund
- Hanseforbundet
- Jinhan
- Mahan
- Marathaforbundet
- Obotritter
- Samhan
- Senegambia
- Serbien og Montenegro
- USA
- Xianbei
Middelalder
- Det tysk-romerske Rige
- Højmiddelalder
- Middelalderen
- Senmiddelalder
- Tidlig middelalder
- Vikinger
- Vikingetid
Tidlig moderne tid
- 16. århundrede
- 17. århundrede
- 18. århundrede
- Almue
- Barokken
- Det tysk-romerske Rige
- Kongeriget Napoli
- Kongeriget Sicilien
- Nyklassicisme
- Renæssancen
- Rocaille
- Rokoko
- Tidlig moderne tid
Tysk-romerske rige
- Dansk-tyske grænse
- Det tysk-romerske Rige
- Gyldne bulle
Også kendt som Det Hellige Romerske Rige, Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation, Det Hellige Romerske Rige af den tyske Nation, Det Hellige Tysk-Romerske Rige, Hellig Romerske Rige af den tyske Nation, Hellige Romerske Rige af den tyske Nation, Hellige romerske rige, Kongeriget Tyskland, Tysk-Romerske Rige, Tysk-romerkse rige, Tysk-romersk, Tysk-romersk rige, Tysk-romerske kejserdømme.
, Den spanske arvefølgekrig, Den Store Nordiske Krig, Det Russiske Kejserrige, Det Tyske Forbund, Dobbeltørn, Ejderen, Elben, Englands flag, Fane, Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige), Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige), Ferdinand 2. af Aragonien, Ferdinand 3. (Tysk-romerske rige), Filip af Schwaben, Filip den Smukke af Kastilien, Flags of the World, Foged, Forpommern, Franche-Comté, Franken, Frankere, Frankerriget, Frankfurt am Main, Frankrig, Frans 1. af Frankrig, Frans 2. (Tysk-romerske rige), Freden i Aachen (1748), Freden i Breslau, Freden i Campo Formio, Freden i Lunéville, Freden i Pressburg (1805), Freden i Rijswijk, Freden i Tilsit, Frederik 1. af Preussen, Frederik 2. (Tysk-romerske rige), Frederik 3. af Sachsen, Frederik Barbarossa, Frederik den Store af Preussen, Frederik Vilhelm 1. af Preussen, Frederik Vilhelm 2. af Preussen, Frederik Vilhelm 3. af Preussen, Fri rigsstad, Fyrstbiskop, Fyrste, Gdańsk, Germanisering, Germanske sprog, Græker, Grevskab, Grevskabet Holsten, Gustav 2. Adolf af Sverige, Gyldne bulle, Halberstadt, Hamborg, Hannover, Hanseforbundet, Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige), Henrik 3., tysk-romersk kejser, Henrik 4. af Frankrig, Henrik 4., tysk-romersk kejser, Henrik 5. (Tysk-romerske rige), Henrik 6. (Tysk-romerske rige), Henrik 7. (Tysk-romerske rige), Henrik den Stolte, Henrik Fuglefænger, Henrik Løve, Heraldik, Hermann Billung, Hertug, Hertugdømme, Hertugdømmet Berg, Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Warszawa, Hessen-Kassel, Hohenlinden, Hohenstauferne, Holland, Huset Habsburg, Huset Hohenzollern, Huset Welf, Innsbruck, Italien, Jan Hus, Jérôme Bonaparte, Jena, Jerusalem, Johan Sobieski, Johann Tserclaes Tilly, Josef 1. (Tysk-romerske rige), Josef 2. (Tysk-romerske rige), Jurisdiktion, Karl 12. af Sverige, Karl 5. (Tysk-romerske rige), Karl 5. af Lothringen, Karl 6. (Tysk-romerske rige), Karl den Dristige, hertug af Burgund, Karl den Store, Karl den Tykke, Karl von Habsburg, Karloman 2. af Frankrig, Karlowitztraktaten, Kavaleri, Kärnten, Köln, Kejser, Klemens von Metternich, Kloster, Knud 5., Knud 6., Koblenz, Kongeriget Preussen, Kongeriget Sachsen, Kongeriget Württemberg, Kongeriget Westfalen, Konkordat, Konrad 1. af Franken, Konrad 2. (Tysk-romerske rige), Konstanz, Korstog, Krain, Kroatien, Krucifiks, Kurfyrste, Kurfyrstendømmet Hessen, Kurfyrstendømmet Sachsen, Landau, Landgreve, Landgrevskabet Hessen-Darmstadt, Landsby, Latin, Lübeck, Lützen, Lech, Len, Lensmand, Leopold 1. (Tysk-romerske rige), Leopold 2. (Tysk-romerske rige), Leuven, Liège, Lorraine, Ludvig 14. af Frankrig, Ludvig 16. af Frankrig, Ludvig 2. af Ungarn, Ludvig 4. (Tysk-romerske rige), Ludvig Barnet, Ludvig den Fromme, Ludvig den Tyske, Maas, Magdeburg, Mainz, Maria Theresia af Østrig, Markgreve, Markgrevskab, Markgrevskabet Østrig, Markgrevskabet Brandenburg, Marlborough, Martin Luther, Matthias Corvinus, Maximilian 1. (Tysk-romerske rige), Maximilian 2. (Tysk-romerske rige), Mæhren, Mühlberg ved Elben, Münster, Mecklenburg, Mediatisering, Merseburg, Messias, Metz, Middelhavet, Milano, Modpave Johannes 23., Moritz af Sachsen (1521-1553), Napoleon 1. af Frankrig, Napoli, Nationalflag, Nördlingen, Nürnberg, Nijmegen, Oder, Otto 2. (Tysk-romerske rige), Otto 3. (Tysk-romerske rige), Otto den Store, Parma, Pave Alexander 3., Pave Bonifatius 8., Pave Gregor 7., Pave Gregor 9., Pave Innocens 3., Pave Innocens 4., Pave Johannes 22., Pave Nikolaus 5., Pavia, Peter den Store, Pfalz, Pfalzgreve, Philipp Melanchthon, Piacenza, Polen, Polens tre delinger, Polske Arvefølgekrig, Pommern, Pravdinsk, Preussen, Preussens regenter, Protektorat, Provst, Rügen, Regensburg, Rhinen, Rhinforbundet, Ridder, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsdagen i Worms, Rigsfyrste, Rigsgreve, Rigsstand, Rigsumiddelbarhed, Rom, Romanske sprog, Romernes Konge, Romerskkatolske kirke, Rostjeneste, Rudolf 1. af Tyskland, Rudolf 2. (Tysk-romerske rige), Rudolf 3. af Burgund, Sachsen, Salerno, Salzburg, Saracener, Sardinien, Schelde, Schellenberg, Schlesien, Schmalkaldiske forbund, Schwaben, Schweiz, Sicilien, Sigismund af Luxemburg, Skisma, Slaget ved Austerlitz, Slaget ved Bornhøved (1227), Slaget ved Det Hvide Bjerg, Slaget ved Lutter am Barenberg, Slaviske sprog, Slavonien, Sovetsk (Kaliningrad oblast), Spanien, Stat, Stavelot, Steiermark, Stift, Storhertug, Strasbourg, Svend Grathe, Svensk Forpommern, Synode, Syrien, Syvårskrigen (1756–1763), Territorium (suverænitet), Thüringen, Toruń, Traktaten i Verdun, Transsylvanien, Træsnit, Tribut, Tridentinerkoncilet, Trier, Tunis, Tyrkiet, Tyrol, Tysk (sprog), Tysk-romersk kejser, Ulm, Ungarn, Unstrut, Utrecht, Valdemar den Store, Valdemar Sejr, Vasal, Vendere, Verden (Aller), Verdun, Vestpreussen, Viterbo, Vorarlberg, Wenzel, Westfalen, Westfalske fred, Wetzlar, Wien, Wienerkongressen, Wissembourg, Wittelsbach, Wittstock, Worms, 1. august, 10. august, 1000, 1034, 11. april, 11. juni, 1157, 12. august, 12. juli, 1227, 1254, 13. august, 13. århundrede, 13. juni, 13. maj, 1338, 1356, 14. juni, 14. oktober, 1497, 15. februar, 15. marts, 1510, 1512, 1521, 1530, 1547, 1552, 1555, 16. august, 16. juli, 1618, 1626, 1631, 1632, 1648, 1678, 1697, 17. oktober, 1701, 1704, 1706, 1713, 1735, 1738, 1740, 1742, 1745, 1748, 1763, 1779, 1790, 1797, 1799, 18. april, 18. august, 18. januar, 18. november, 18. oktober, 1800, 1801, 1803, 1804, 1806, 1807, 1809, 1815, 19. februar, 2. december, 2. juli, 20. november, 20. september, 22. april, 22. maj, 23. maj, 24. april, 24. oktober, 25. december, 25. februar, 25. juli, 25. juni, 25. september, 27. juli, 28. april, 28. september, 29. juli, 29. oktober, 3. december, 3. oktober, 30. maj, 30. marts, 30. oktober, 5. april, 6. august, 6. juli, 6. marts, 6. november, 7. februar, 7. juli, 7. september, 8. juni, 800, 811, 814, 9. december, 9. november, 933, 955, 962, 973, 983.