Hurtigere adgang end browser!
15 relationer: Addition, Definitionsmængde, Diskret (matematik), Funktion (matematik), Heltal, Integralregning, Komplekse tal, Kvantor, Matematik, Mængde, Middelværdi, Reelle tal, Statistik, Stokastisk variabel, Topologi.
Addition
Additionstegn Addition er en beregningsform.
Ny!!: Kontinuitet og Addition · Se mere »
Definitionsmængde
En funktions definitionsmængde er den mængde af gyldige værdier, som man kan sætte ind i funktionen.
Ny!!: Kontinuitet og Definitionsmængde · Se mere »
Diskret (matematik)
En (diskret) binomialfordeling, tilnærmet med en normalfordeling Ordet diskret kommer af det latinske discretus, som direkte oversat betyder adskilt.
Ny!!: Kontinuitet og Diskret (matematik) · Se mere »
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Ny!!: Kontinuitet og Funktion (matematik) · Se mere »
Heltal
Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.
Ny!!: Kontinuitet og Heltal · Se mere »
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Ny!!: Kontinuitet og Integralregning · Se mere »
Komplekse tal
Et komplekst tal z.
Ny!!: Kontinuitet og Komplekse tal · Se mere »
Kvantor
I logik betegner kvantifikation mængden af eksempler inden for diskursområdet, der tilfredsstiller en åben formel.
Ny!!: Kontinuitet og Kvantor · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Kontinuitet og Matematik · Se mere »
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Ny!!: Kontinuitet og Mængde · Se mere »
Middelværdi
Middelværdi har to betydninger.
Ny!!: Kontinuitet og Middelværdi · Se mere »
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Ny!!: Kontinuitet og Reelle tal · Se mere »
Statistik
Statistik er en videnskabelig metode, hvormed man effektivt anvender numeriske data, som f.eks.
Ny!!: Kontinuitet og Statistik · Se mere »
Stokastisk variabel
En stokastisk variabel er inden for sandsynlighedsregning og statistik en variabel, hvis værdi påvirkes af tilfældigheder.
Ny!!: Kontinuitet og Stokastisk variabel · Se mere »
Topologi
Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.
Ny!!: Kontinuitet og Topologi · Se mere »
Omdirigeringer her:
Diskontinuert, Diskontinuitet, Kontinuert, Kontinuert (matematik), Kontinuert funktion.
