Hurtigere adgang end browser!
29 relationer: Apostrof, Bueminut, Buesekund, Bureau International des Poids et Mesures, Carbon, Citationstegn, Deoxyribose, Diakritiske tegn, Fod (længdeenhed), Fysik, Geometri, Gode (økonomi), ISO 8859-1, Kursiv, Lineær funktion, Matematik, Mængdelære, Minut, Molekylærbiologi, Ribose, Russisk (sprog), Sekund, Sprog, Tomme, Translitteration, Unicode, Vinkel, 1950'erne, 1960'erne.
Apostrof
En apostrof (fra fransk, oprindeligt fra græsk αποστροφος προσωδια, udeladelsesaccent: ’) er et symbol, der bruges i grammatisk tegnsætning på en lang række sprog baseret på det latinske alfabet.
Ny!!: Primtegn og Apostrof · Se mere »
Bueminut
Bueminut er 1/60-del af en grad og 1/21600-del af en cirkel (Hvis cirklen er jordens omkreds, på ca. 40.000 km, svarer et bueminut til 1,852 km og er altså det samme som en sømil).
Ny!!: Primtegn og Bueminut · Se mere »
Buesekund
Buesekund er en enhed til måling af vinkler som svarer til 1/3600 grad og 1/1296000 cirkel.
Ny!!: Primtegn og Buesekund · Se mere »
Bureau International des Poids et Mesures
Organisationens segl Bureau International des Poids et Mesures (forkortet BIPM) (dansk navn Det Internationale Bureau for Mål og Vægt) er den internationale organisation for standarder indenfor mål og vægt, altså måleenheder.
Ny!!: Primtegn og Bureau International des Poids et Mesures · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Primtegn og Carbon · Se mere »
Citationstegn
Citationstegn (også kaldet gåseøjne, anførselstegn eller repliktegn) bruges i skrift som tegnsætning til at markere citater, tale eller udtryk.
Ny!!: Primtegn og Citationstegn · Se mere »
Deoxyribose
Deoxyribose, også kaldet D-Deoxyribose og 2-deoxyribose, er en organisk forbindelse som består af en femleddet ringstruktur og har indeholder den funktionelle gruppe aldehyd.
Ny!!: Primtegn og Deoxyribose · Se mere »
Diakritiske tegn
Diakritiske tegn er tegn, som sammen med et bogstav angiver betoningen af stavelsen eller ændrer udtalen af bogstavet.
Ny!!: Primtegn og Diakritiske tegn · Se mere »
Fod (længdeenhed)
En fod er en længdeenhed, som varierer fra land til land, fordi den var baseret på menneskers (kongers) fodtøj.
Ny!!: Primtegn og Fod (længdeenhed) · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Primtegn og Fysik · Se mere »
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Ny!!: Primtegn og Geometri · Se mere »
Gode (økonomi)
Et gode er i økonomi normalt en vare eller tjenesteydelse, som øger nytten og kan sælges til en pris på et marked.
Ny!!: Primtegn og Gode (økonomi) · Se mere »
ISO 8859-1
ISO 8859-1 er et standard 8-bit tegnsæt der kan bruges på de fleste computere.
Ny!!: Primtegn og ISO 8859-1 · Se mere »
Kursiv
Kursiv (af latin: cursiva (.
Ny!!: Primtegn og Kursiv · Se mere »
Lineær funktion
I matematikken er en lineær funktion (også kaldet en lineær transformation, lineær afbildning eller lineær operator) en funktion mellem to vektorrum, der bevarer vektoraddition og skalarmultiplikation.
Ny!!: Primtegn og Lineær funktion · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Primtegn og Matematik · Se mere »
Mængdelære
Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.
Ny!!: Primtegn og Mængdelære · Se mere »
Minut
Minut er en tidsenhed på 60 sekunder.
Ny!!: Primtegn og Minut · Se mere »
Molekylærbiologi
Et DNA-molekyle Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten.
Ny!!: Primtegn og Molekylærbiologi · Se mere »
Ribose
Riboses ringstruktur Ribose (systematisk navn (3R,4S,5R)-5-(Hydroxymethyl)tetrahydrofuran-2,3,4-triol) er et organisk molekyle, et kulhydrat og en aldopentose – et monosakkarid med fem carbonatomer, der kan danne en femleddet ring.
Ny!!: Primtegn og Ribose · Se mere »
Russisk (sprog)
Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.
Ny!!: Primtegn og Russisk (sprog) · Se mere »
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Ny!!: Primtegn og Sekund · Se mere »
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Ny!!: Primtegn og Sprog · Se mere »
Tomme
En tomme er en længdeenhed som fod og alen, der varierer fra land til land, fordi de er gamle mål med det menneskelige legeme som udgangspunkt.
Ny!!: Primtegn og Tomme · Se mere »
Translitteration
Translitteration er omskrivning af en tekst fra et alfabet til et andet.
Ny!!: Primtegn og Translitteration · Se mere »
Unicode
Logo for ''The Unicode Consortium'' Unicode er i digital sammenhæng en konventionel betegnelse for de almindeligt udbredte tegnsæt UTF-8, UTF-16, UTF-32 og eventuelt også ISO-10646.
Ny!!: Primtegn og Unicode · Se mere »
Vinkel
En vinkel A har størrelsen B hvis linjestykkerne har længden 1. En vinkel er en geometrisk figur bestående af to halvlinjer med et fælles begyndelsespunkt - toppunktet.
Ny!!: Primtegn og Vinkel · Se mere »
1950'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne – 1950'erne – 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne År: 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959.
Ny!!: Primtegn og 1950'erne · Se mere »
1960'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.
Ny!!: Primtegn og 1960'erne · Se mere »
