Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

(153) Hilda

(153) Hilda (også kendt som: 1935 GD) er en asteroide i den ydre del af asteroidebæltet, hvor den kommer tæt på planeten Jupiter hver tredje gang den tager et omløb om Solen.

20 relationer: Albedo, Asteroidebælte, Astronom, Astronomisk enhed, AU, Banehældning, Carbon, Ekliptika, Ellipse (geometri), Excentricitet (astronomi), Geodæsi, Johann Palisa, Jupiter (planet), Ligesidet trekant, Planet, Resonans, Solen, Theodor von Oppolzer, 1875, 2. november.

Albedo

Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.

Ny!!: (153) Hilda og Albedo · Se mere »

Asteroidebælte

Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.

Ny!!: (153) Hilda og Asteroidebælte · Se mere »

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Ny!!: (153) Hilda og Astronom · Se mere »

Astronomisk enhed

En Astronomisk enhed, AE (eng. Astronomical Unit, AU) er en længdeenhed baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.

Ny!!: (153) Hilda og Astronomisk enhed · Se mere »

AU

AU eller Au har flere betydninger.

Ny!!: (153) Hilda og AU · Se mere »

Banehældning

vinklen mellem omløbsbanens plan og et veldefineret referenceplan ''C''. ''A'' er et mindre himmellegeme (eller et rumfartøj) i kredsløb om et større legeme ''B''. Baneplanet for det lille legemes omløbsbane skærer referenceplanet langs den såkaldte knudelinje, her markeret med en grøn streg. Banehældning, er det ene af de i alt seks baneparametre som man bruger indenfor himmelmekanikken til éntydigt at beskrive en ellipse-formet omløbsbane, for eksempel den bane et rumfartøj eller Månen følger omkring Jorden.

Ny!!: (153) Hilda og Banehældning · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er det det første (i række 2) af seks elementer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Ny!!: (153) Hilda og Carbon · Se mere »

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Ny!!: (153) Hilda og Ekliptika · Se mere »

Ellipse (geometri)

En ellipse er en plan kurve.

Ny!!: (153) Hilda og Ellipse (geometri) · Se mere »

Excentricitet (astronomi)

Excentricitet, i astronomi er det et mål for langstraktheden/ fladtryktheden på en planets bane om en sol/stjerne har.

Ny!!: (153) Hilda og Excentricitet (astronomi) · Se mere »

Geodæsi

Teodolit i Museo Geominero i Madrid Geodæsi (græsk: γεωδαισία) er en videnskab der forsker i Jordens og andre himmellegemers form og størrelse.

Ny!!: (153) Hilda og Geodæsi · Se mere »

Johann Palisa

Johann Palisa (født 6. december 1848 i Troppau, død 2. maj 1925 i Wien) var en østrigsk astronom.

Ny!!: (153) Hilda og Johann Palisa · Se mere »

Jul

Jesus, Jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland fra 1810'erne. Stjernen i toppen, lys og engle symboliserr julenat i Betlehem. I Danmark ses, at juletræet bliver pyntet med nationale symboler, fx flag. Desuden kan juletræet pyntes med kræmmerhuse og julehjerter, der symbolierer at julen er hjerternes fest. Julenissen stammer fra romatikken, men har rødder i troen på et overnaturligt væsen, fx en vætte. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.

Ny!!: (153) Hilda og Jul · Se mere »

Jupiter (planet)

Ingen beskrivelse.

Ny!!: (153) Hilda og Jupiter (planet) · Se mere »

Ligesidet trekant

Ligesidet trekant med siderne a,b og c overfor hhv. vinkel A, B og C. En ligesidet trekant er en trekant hvor alle siderne er lige lange.

Ny!!: (153) Hilda og Ligesidet trekant · Se mere »

Nytår

Ved nytårstid står solen op i sydøst ca. kl. 9. Her er himlen set i Malling Nytårs morgen kl. 8:32. Nytårsdigt på "Nye Aars Dagen" 1779 af H.S. Knoph Nytår er markeringen af et nyt års komme og markeres i mange, specielt vestlige, kulturer ved overgangen fra d. 31.

Ny!!: (153) Hilda og Nytår · Se mere »

Nytårsaften

Nytår i Sydney 2005. Nytårsaften, den 31. december, er årets sidste aften og markerer således afslutningen på det gregorianske kalenderår og begyndelsen på et nyt, som indledes med Nytårsdag (1. januar).

Ny!!: (153) Hilda og Nytårsaften · Se mere »

Nytårsdag

Nytårsdag er døgnet der starter 1. januar kl.

Ny!!: (153) Hilda og Nytårsdag · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Ny!!: (153) Hilda og Planet · Se mere »

Resonans

Resonans kan hentyde til flere ting.

Ny!!: (153) Hilda og Resonans · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: (153) Hilda og Solen · Se mere »

Theodor von Oppolzer

Theodor von Oppolzer. Theodor Egon Ritter von Oppolzer (26. oktober 1841 i Prag - 26. december 1886 i Wien) var en østerrigsk astronom, søn af Johann von Oppolzer, far til Egon von Oppolzer.

Ny!!: (153) Hilda og Theodor von Oppolzer · Se mere »

1875

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1875 (tal).

Ny!!: (153) Hilda og 1875 · Se mere »

2. november

2.

Ny!!: (153) Hilda og 2. november · Se mere »

2018

2018 (MMXVIII) begyndte på en mandag.

Ny!!: (153) Hilda og 2018 · Se mere »

2019

2019 (MMXIX) begynder på en tirsdag.

Ny!!: (153) Hilda og 2019 · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »