Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Carbon

Indeks Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Indholdsfortegnelse

  1. 320 relationer: Abiogenese, Absorption, Acetylen, Adenosintrifosfat, Adsorption, Aerografit, Afrika, Aktuelt, Alfahenfald, Alfastråling, Alkalimetal, Alkaloid, Alkohol (stofklasse), Allotropi, Aminosyre, Amorf, Antibiotikum, Antoine Lavoisier, Antracit, Arkansas, Arktis, Aromatiske kulbrinter, Asteroidebælte, Atmosfære (himmellegeme), Atom, Atomkerne, Atomnummer, Australien, Ötzi, B.T., Bananfluer, Batteri, Børsen, Benzin, Berlingske, Betahenfald, Big Bang, Bil, Billion, Biosfære, Blæk, Bly, Blyant, Bogtryk, Bomuld, Botswana, Brasilien, Brændstof, Brint, Buckminster Fuller, ... Expand indeks (270 mere) »

Abiogenese

Abiogenese er hypotesen om, at organisk liv kan opstå spontant af uorganiske stoffer.

Se Carbon og Abiogenese

Absorption

Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.

Se Carbon og Absorption

Acetylen

Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.

Se Carbon og Acetylen

Adenosintrifosfat

Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.

Se Carbon og Adenosintrifosfat

Adsorption

Adsorption er den effekt, der får luftarter og væsker til at sætte sig på overfladen af faste stoffer.

Se Carbon og Adsorption

Aerografit

Aerografit, carbon-nanoskum eller kulstof-nanoskum er en syntetisk skum bestående af en porøs tværforbundet net af carbonrør.

Se Carbon og Aerografit

Afrika

Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.

Se Carbon og Afrika

Aktuelt

Aktuelt (tidligere hhv. Socialisten, Social-Demokraten, Det Fri Aktuelt) var arbejderbevægelsens dagblad i 130 år fra 22. juli 1871 og til lukningen 6. april 2001.

Se Carbon og Aktuelt

Alfahenfald

Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.

Se Carbon og Alfahenfald

Alfastråling

Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.

Se Carbon og Alfastråling

Alkalimetal

Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.

Se Carbon og Alkalimetal

Alkaloid

Den kemiske struktur af codein kartoflens giftige alkaloid, solanin Den kemiske struktur af reserpin Den kemiske struktur af det psykedeliske alkaloid fra kaktus, meskalin Den kemiske struktur af koffein Alkaloider er en gruppe naturligt forekommende organiske stoffer, sekundære metabolitter, der ud over carbon og hydrogen indeholder nitrogen og produceres i mange organismer som bakterier, svampe, planter og dyr.

Se Carbon og Alkaloid

Alkohol (stofklasse)

Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.

Se Carbon og Alkohol (stofklasse)

Allotropi

Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.

Se Carbon og Allotropi

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Se Carbon og Aminosyre

Amorf

At et kemisk stof er amorft betyder at dets opbygning er uordnet eller uregelmæssig.

Se Carbon og Amorf

Antibiotikum

Angrebspunkter for antibiotika Den kemiske struktur af penicillinerne (1) and cephalosporinerne (2) med β-lactam-ringen i rødt Et antibiotikum (flertal antibiotika) er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende (bakteriostatisk) eller dræbende (baktericidt) på mikroorganismer såsom bakterier, svampe eller protozoer.

Se Carbon og Antibiotikum

Antoine Lavoisier

Antoine Lavoisier (født 26. august 1743, død 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).

Se Carbon og Antoine Lavoisier

Antracit

Billede af antracit. Antracit er en form for stenkul med et meget højt indhold af kulstof, mellem 92,1% og 98%.

Se Carbon og Antracit

Arkansas

Arkansas er en delstat i USA.

Se Carbon og Arkansas

Arktis

Arktis med nordpolen og ishavet. Arktis er området omkring Nordpolen.

Se Carbon og Arktis

Aromatiske kulbrinter

Aromatiske kulbrinter (PAH fra polyaromatiske hydrocarboner) eller Aromatiske carbonhydrider er en fælles betegnelse for aromatiske forbindelser i kondenserende ringsystemer.

Se Carbon og Aromatiske kulbrinter

Asteroidebælte

Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.

Se Carbon og Asteroidebælte

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).

Se Carbon og Atmosfære (himmellegeme)

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Carbon og Atom

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Carbon og Atomkerne

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Se Carbon og Atomnummer

Australien

Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.

Se Carbon og Australien

Ötzi

Monument rejst på fundstedet for Ötzi. Ötzi (også i spøg kaldt ismanden eller Homo tyrolensis) er kaldenavn på de over 5.000 år gamle mumificerede rester af et menneske, som 19. september 1991 blev fundet i mere end 3.200 meters højde på en gletsjer ved den italiensk-østrigske grænse.

Se Carbon og Ötzi

B.T.

Berlingske Medias kontor i Pilestræde. ''B.T.'' flyttede ind i lokalerne i 2005, da deres bygning i Kristen Bernikows Gade blev solgt. B.T. er en dansk online avis.

Se Carbon og B.T.

Bananfluer

Bananfluer (Drosophila) er små aflange, tovingede insekter i eddikefluefamilien, som lever af fordærvet frugt.

Se Carbon og Bananfluer

Batteri

Forskellige batterier 3R12(4,5V), R20(mono,D), R14(baby,C), R6(mignon,AA), R03(mikro,AAA), R61(AAAA), 8R23(A23), 6R61(E-blok,9V), knapceller. Knapceller Symbol for batteri med flere elementer. Et batteri, også kendt som tørelement eller bare element, er en elektrisk komponent, som indeholder lagret energi og gør energien tilgængelig for apparater, som er tilsluttet til det, i elektrisk form.

Se Carbon og Batteri

Børsen

Indgang til Børsen Børsen er en bygning på Slotsholmen i København.

Se Carbon og Børsen

Benzin

Benzinstation i Tyskland Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 4-12 kulstofatomer per molekyle.

Se Carbon og Benzin

Berlingske

Berlingskes logo. Forsiden af ''De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender'' - 7. september 1807 (Det Kgl. Bibliotek) Forsiden af ''Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende'' – 4.

Se Carbon og Berlingske

Betahenfald

Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).

Se Carbon og Betahenfald

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Carbon og Big Bang

Bil

En bil (eller en automobil) er et selvkørende, motoriseret køretøj opfundet i slutningen af det 19. århundrede.

Se Carbon og Bil

Billion

En billion er tusinde milliarder, eller en million millioner.

Se Carbon og Billion

Biosfære

Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.

Se Carbon og Biosfære

Blæk

Blæk er en væske, som indeholder forskellige pigmenter, som gør det muligt at farve en overflade som papir, papyrus eller pergament.

Se Carbon og Blæk

Bly

Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.

Se Carbon og Bly

Blyant

Blyant i hårdheden "2H". Farveblyanter Blyanten, er et skriveredskab med en afsmittende kerne.

Se Carbon og Blyant

Bogtryk

Avispresse Bogtrykkunsten er fremstilling af tekst og billeder med trykfarve på papir ved hjælp af en bogtrykpresse (håndpresse) eller en trykpresse.

Se Carbon og Bogtryk

Bomuld

Bomuldsplukning i USA's sydstater i begyndelsen af det 20. århundrede Bomuld er et tekstil af frøulden fra flere arter af Bomuld-slægten.

Se Carbon og Bomuld

Botswana

Botswana, officielt Republikken Botswana (setswana: Lefatshe la Botswana), er en indlandsstat i det sydlige Afrika.

Se Carbon og Botswana

Brasilien

Brasilien (portugisisk: Brasil), officielt Den Føderative Republik Brasilien (portugisisk: República Federativa do Brasil), er det største land i både Syd- og Latinamerika. Med 8,5 millioner km2 og 210 millioner indbyggere er Brasilien det femte største og syvne folkerigeste land i verden.

Se Carbon og Brasilien

Brændstof

Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.

Se Carbon og Brændstof

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Carbon og Brint

Buckminster Fuller

Richard Buckminster Fuller (født 12. juli 1895, død 1. juli 1983) var en amerikansk arkitekt, professor, opfinder og forfatter.

Se Carbon og Buckminster Fuller

Buckminsterfulleren

Buckminsterfulleren C60 Buckminsterfulleren er en allotrop form af carbon med formlen C60, hvor molekylet består af 60 carbonatomer i en symmetrisk kugleform.

Se Carbon og Buckminsterfulleren

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Se Carbon og Calciumcarbonat

Canada

Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.

Se Carbon og Canada

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Carbon og Carbon

Carbon black

Carbon black kendes også under andre navne som acetylene black, channel black, furnace black, lamp black, thermal black og noire de carbone.

Se Carbon og Carbon black

Carbonat

Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.

Se Carbon og Carbonat

Carbonylgruppe

Carbonyl I organisk kemi er en carbonylgruppe en funktionel gruppe, der består af et carbonatom dobbeltbundet til et iltatom (se figuren til højre).

Se Carbon og Carbonylgruppe

Carbyn

Carbyn eller acetylensk carbon er carbon-kæder (kulstof-kæder) med mange tusinde kulstof-atomer på række.

Se Carbon og Carbyn

Carl Wilhelm Scheele

Scheeles apotek og bolig i Köping. Carl Wilhelm Scheele (født 9. december 1742 i Stralsund, død 21. maj 1786 i Köping) var en svensk kemiker.

Se Carbon og Carl Wilhelm Scheele

Cellulose

Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.

Se Carbon og Cellulose

Cementit

Cementit er en forbindelse af jern med kulstof.

Se Carbon og Cementit

CNO-cyklus

I stjerner, som er mere massive end ca.

Se Carbon og CNO-cyklus

Colorado

Colorado er en amerikansk delstat, kendt for bjergkæden Rocky Mountains, hvis højeste punkt ligger i delstaten.

Se Carbon og Colorado

Cumberland

Thirlmere i Cumberland Cumberland Cumberland var et grevskab i det nordvestlige del af England, med et indbyggertal (pr. 1961) på 294.303.

Se Carbon og Cumberland

Cyanid

Cyanid (Kemisk formel: CN-) tilhører en gruppe af kvælende gifte, hvori også carbonmonoxid/kulilte og svovlbrinte findes.

Se Carbon og Cyanid

Cylinder (geometri)

En ret cylinder En cylinder er et rumgeometrisk legeme med form som en tromle (en øldåse er eksempelvis en tilnærmet cylinder).

Se Carbon og Cylinder (geometri)

Dagbladet Arbejderen

Dagbladet Arbejderen er Danmarks sidste kommunistiske dagblad og den sidste partiavis.

Se Carbon og Dagbladet Arbejderen

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Carbon og Dansk (sprog)

Dato (avis)

Dato var en gratisavis, der blev udgivet af Det Berlingske Officin.

Se Carbon og Dato (avis)

Delokaliseret elektron

Elektrongas er et begreb brugt i kemien, der beskriver elektronernes bevægelighed i metallers metalgitter.

Se Carbon og Delokaliseret elektron

Diamagnetisme

Diamagnetisme er et fænomen, der optræder i alle stoffer, der udsættes for et magnetfelt.

Se Carbon og Diamagnetisme

Diamant

Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.

Se Carbon og Diamant

Diamonds Are Forever (bog)

Diamonds Are Forever (Agent 007 spiller højt / Diamanter varer evigt) er den fjerde bog i serien om James Bond af Ian Fleming.

Se Carbon og Diamonds Are Forever (bog)

Dimethyldicarbonat

Dimethyldicarbonat (DMDC) er en organisk forbindelse, med den kemiske formel.

Se Carbon og Dimethyldicarbonat

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Carbon og DNA

Dolomit (mineral)

Dolomit med calcit og pyrit (mørkt) Dolomit (bitterspat) er et karbonatmineral med den kemiske formel.

Se Carbon og Dolomit (mineral)

Ebonit

Ebonit var varemærket for en meget hård gummi, der først blev fremstillet af Charles Goodyear ved at vulkanisere gummi i længere perioder.

Se Carbon og Ebonit

Ekstra Bladet

Ekstra Bladet er en landsdækkende dansk avis i tabloidformat, der udgives af JP/Politikens Hus.

Se Carbon og Ekstra Bladet

Elektricitet

Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.

Se Carbon og Elektricitet

Elektrisk isolator

Isolationsbånd En elektrisk isolator er et materiale, der ikke har frie elektroner som kan overføre elektricitet.

Se Carbon og Elektrisk isolator

Elektrisk leder

En elektrisk leder er et legeme af stof, som kan lede elektrisk strøm.

Se Carbon og Elektrisk leder

Elektrisk resistivitet

Elektrisk resistivitet, specifik resistivitet, resistivitet, specifik resistans eller specifik modstand er en egenskab for elektrisk ledende materialer.

Se Carbon og Elektrisk resistivitet

Elektrode

En teslaspoleelektrode. En lynafleder er også en elektrode. Lynaflederen fortsætter nedad højre side af tårnet. En elektrode er en tilledning, som anvendes til at lave en elektrisk forbindelse til en ikke-metallisk del af et elektrisk kredsløb som f.eks.

Se Carbon og Elektrode

Elektromotor

Elektromotorer - og et enkelt 9V batteri. En elektromotor er en kraftmaskine, der kan omsætte elektrisk energi til mekanisk energi – primært rotation.

Se Carbon og Elektromotor

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Carbon og Elektron

Elektronik

filtre. Kredsløbets formål er at dele et balanceret input-signal (de to skrueendeterminaler) frekvenser i to dele. "Lave"-frekvenser til højre via et lavpasfilter – og "høje"-frekvenser til venstre via et højpasfilter. Output er to balancerede signaler.

Se Carbon og Elektronik

Emhætte

Emhætte af mærket Cylinda. En emhætte er et apparat som sidder over et komfur, og anvendes til at suge mados og em (damp) ud af køkkenet, eller til at rense luften og sende den tilbage til køkkenet.

Se Carbon og Emhætte

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Se Carbon og England

Ester (kemi)

Generel strukturformel for estere. De to R og R' kan være ens eller forskellige. En ester er en kemisk funktionel gruppe, som bl.a. kan dannes ved reaktionen mellem en alkohol og en carboxylsyre.

Se Carbon og Ester (kemi)

Exoplanet

Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Se Carbon og Exoplanet

Exoterm

En exoterm reaktion er en kemisk reaktion hvorved varme/energi udvikles.

Se Carbon og Exoterm

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Carbon og Fast form

Feldspat

Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.

Se Carbon og Feldspat

Ferromagnetisme

Ferromagnetisk orden Ferromagnetisme er den type magnetisme, de fleste kender og repræsenteres blandt andet i magneter.

Se Carbon og Ferromagnetisme

Fluorescens

Fluorescerende sten og mineraler udsender synligt lys ved bestråling med ultraviolet lys Den kemiske struktur af matlaline, det fluorescerende stof i det mexikanske træ ''Eysenhardtia polystachya'' Fluorescens eller Fotoluminescens (eng. Photoluminiscense) er en form for luminiscens, hvor et stof (en transducer, en fluorofor) optager energi i form af stråling og genudsender energien som synligt lys.

Se Carbon og Fluorescens

Fordøjelsessystemet

Fordøjelsen fra mund til anus. I fordøjelsessystemet foregår fordøjelsen.

Se Carbon og Fordøjelsessystemet

Fossilt brændstof og brændsel

''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.

Se Carbon og Fossilt brændstof og brændsel

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Carbon og Fotosyntese

Fulleren

540 Fullerener er en gruppe af kulstofallotroper, som forekommer naturligt.

Se Carbon og Fulleren

Funktionel gruppe

I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.

Se Carbon og Funktionel gruppe

Fysisk egenskab

Vand kan have den fysiske egenskab af være i krystalform. En fysisk egenskab er enhver egenskab, der er målbar, og hvis værdi beskriver en tilstand i et fysisk system.

Se Carbon og Fysisk egenskab

Galvanisering

Varmgalvaniseret vandkande. Varmgalvaniseret gelænder. Galvaniseret metal Galvanisering er opkaldt efter den italienske fysiker Luigi Galvani, og er en kemisk proces, hvor stål eller støbejern gives en zinkbelægning ved at dyppe det i smeltet zink.

Se Carbon og Galvanisering

Gasmaske

Gasmaske fra den polske hær som benyttet i 1970'erne og 80'erne. En gasmaske er en maske med et filter, der beskytter imod livsfarlige gasser.

Se Carbon og Gasmaske

Gaspard Monge

Gaspard Monge (født 10. maj 1746, død 28. juli 1818) var en fransk videnskabsmand, som er kendt som ophavsmand til deskriptiv geometri.

Se Carbon og Gaspard Monge

Geodætisk kuppel

Den tidligere amerikanske pavillon på Expo 67, konstrueret af Buckminster Fuller, nu Biosphère En geodætisk kuppel er en moderne kuppelkonstruktion, der består af et netværk af standardiserede enheder, f.eks.

Se Carbon og Geodætisk kuppel

Germanium

Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.

Se Carbon og Germanium

Glas

En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.

Se Carbon og Glas

Glimmer

Krystaller af muskovit. Glimmerlag. Glimmerflager. Glimmer, også kaldt marieglas, er et stof der består af tynde lag af (phyllo)silikatmineraler.

Se Carbon og Glimmer

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Carbon og Glukose

Gnejs

Gnejs - læg især mærke til den ujævne bånding. Stribet gnejs Gnejs er en stribet eller båndet grundfjeldsbjergart.

Se Carbon og Gnejs

Grafen

Model af grafen Grafen eller grafén er et ét-atomigt Carbon-lag, der består udelukkende af carbonatomer med sp2-bindinger i et regulært heksagonalt gitter og frit bevægelige π-elektroner.

Se Carbon og Grafen

Grafit

right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.

Se Carbon og Grafit

Gram (enhed)

Gram er en enhed for masse.

Se Carbon og Gram (enhed)

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.

Se Carbon og Grønland

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Carbon og Grundstof

Gruppe (periodiske system)

I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.

Se Carbon og Gruppe (periodiske system)

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Carbon og Guld

Halogenid

Halogenider eller halider er binære forbindelser som består af en halogenatom og et element eller radikal, som er mindre elektronegativt (eller mere elektropositivt) end halogenidet, og skaber dermed en fluorid-, chlorid-, bromid-, iodid- eller astatidforbindelse.

Se Carbon og Halogenid

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Carbon og Halveringstid

Halvleder

hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt.

Se Carbon og Halvleder

Harold Kroto

Sir Harold "Harry" Kroto (født Harold Walter Krotoschiner, 7. oktober 1939 i Wisbech i Cambridgeshire, død 30. april 2016) var en britisk kemiker og nobelprismodtager.

Se Carbon og Harold Kroto

Højmose

Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.

Se Carbon og Højmose

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Carbon og Helium

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Se Carbon og Hertzsprung-Russell-diagrammet

Ikkemetal

Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).

Se Carbon og Ikkemetal

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Carbon og Ilt

Indien

Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.

Se Carbon og Indien

Industrihamp

Klimazoner som er velegnet til dyrkning af hamp. Industrihamp, industriel hamp, industriel cannabis også kendt som "Cannabis industrialis" er en fremavlet Cannabis-variant, som har så lavt et rusmiddelindhold THC.

Se Carbon og Industrihamp

Infomedia

Infomedia A/S er en dansk virksomhed, der indsamler og overvåger nyhedsstof fra redaktionelle medier, herunder trykte medier, onlinenyhedsmedier, blogs, radio, tv, postcasts samt sociale medier.

Se Carbon og Infomedia

Information

Information er et ord, der i vid udstrækning har fortrængt det danske ord "oplysning".

Se Carbon og Information

Integreret kredsløb

UV-lys. Et integreret kredsløb, også kaldet IC (fra eng. integrated circuit) er et elektronisk kredsløb bestående af adskillige komponenter på et lille stykke halvledende materiale fx en mikrochip, der ofte er indbygget i et beskyttende hus, på hvilket forbindelsesterminaler er placeret.

Se Carbon og Integreret kredsløb

International Union of Pure and Applied Chemistry

International Union of Pure and Applied Chemistry, der forkortes IUPAC, er en international ikke-statslig forening, grundlagt i 1919, hvis hovedformål er at fremme de verdensomspændende aspekter i de kemiske videnskaber, samt at bidrage til udnyttelsen af kemisk viden til fordel for menneskeheden.

Se Carbon og International Union of Pure and Applied Chemistry

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Carbon og Ion

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Carbon og Isotop

Isotropi

Isotropi er i fysikken et udtryk for at der i et system ikke findes nogen foretrukken retning (invarians under rotationer).

Se Carbon og Isotropi

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Carbon og Jern

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Carbon og Jorden

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Carbon og Jordens atmosfære

Kalksten

Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig.

Se Carbon og Kalksten

Kap Det Gode Håb

Kap det Gode Håb Kap det Gode Håb fra Cape Point Kap det Gode Håb er en halvø i den sydvestlige del af Sydafrika.

Se Carbon og Kap Det Gode Håb

Karbid

Calciumkarbid ("karbid"). Et karbid eller carbid (Kemisk Ordbog) er en kemisk forbindelse mellem kulstof (carbon) og et andet grundstof (et metal, bor eller silicium), hvor forbindelsen i fast form ikke danner molekylgitter.

Se Carbon og Karbid

Karotin

Karotin eller karoten er kemiske forbindelse af typen tetraterpener der har bruttoformlen C40H56.

Se Carbon og Karotin

Kashmiruld

Pashminageder, der anvendes til fremstilling af kashmiruld. Kashmiruld (også kaldet cashmereuld) er uld fra den tibetanske kashmirged (Capra hircus langier).

Se Carbon og Kashmiruld

Katalysator (kemi)

Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Se Carbon og Katalysator (kemi)

Kølemiddel

Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.

Se Carbon og Kølemiddel

Køleplade

Forskellige køleplader som f.eks. kan anvendes i en forstærker eller andet elektronik. Et køleskabs radiator på bagsiden er også en køleplade. Billedet er et termografisk billede af et kørende køleskab. En køleplade er et miljø eller et objekt som optager eller afleverer varme fra et objekt via termisk kontakt (enten direkte eller via varmestråling).

Se Carbon og Køleplade

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Se Carbon og Kemisk binding

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Carbon og Kemisk forbindelse

Kemisk Ordbog

Kemisk Ordbog er et opslagsværk, der beskriver retningslinjer og anbefalede stavemåder for godt 13.500 kemiske forbindelser, lægemidler, pesticider, akronymer og andre termer fra kemisk sprogbrug.

Se Carbon og Kemisk Ordbog

Kemisk polaritet

O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).

Se Carbon og Kemisk polaritet

Kernereaktor

EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.

Se Carbon og Kernereaktor

Kimberlit

Kimberlit er en bjergart, hvor man kan finde den ædle sten diamant.

Se Carbon og Kimberlit

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Se Carbon og Kina

Kitin

Kitinmolekylets struktur Kitin er det typiske grundmateriale i cellevæggene hos svampe.

Se Carbon og Kitin

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Se Carbon og Klor

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se Carbon og Kobber

Koks

Koks. Koks er et gråt, hårdt og porøst brændsel baseret på kul med et højt indhold af kulstof og få urenheder, fremstillet ved opvarmning af kul eller olie i fravær af luft - en destruktiv destillationsproces.

Se Carbon og Koks

Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Se Carbon og Komet

Komposit

Komposit er et materiale, som er en sammensætning af forskellige materialer, hvilket forårsager, at produktet får bedre egenskaber.

Se Carbon og Komposit

Kosmisk stråling

solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.

Se Carbon og Kosmisk stråling

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Se Carbon og Kovalent binding

Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad er en landækkende dansk avis, der har et oplag på ca.

Se Carbon og Kristeligt Dagblad

Krystal

Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.

Se Carbon og Krystal

Kubisk rumcentreret krystalstruktur

Natriumflourid er et eksempel på en ionisk forbindelse opbygget i kubisk rumcentreret struktur. Natriumionerne er de violette kugler. En kubisk rumcentreret krystalstruktur er en struktur, hvori metalatomer eller ioniske forbindelser kan organisere sig.

Se Carbon og Kubisk rumcentreret krystalstruktur

Kugle

Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.

Se Carbon og Kugle

Kul (bjergart)

Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.

Se Carbon og Kul (bjergart)

Kulbrinte

Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.

Se Carbon og Kulbrinte

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Carbon og Kuldioxid

Kulilte

Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.

Se Carbon og Kulilte

Kulstof 14

Kulstof 14, carbon 14 (14C) eller radiocarbon er en radioaktiv isotop af carbon med en atomkerne, der indeholder 6 protoner og 8 neutroner.

Se Carbon og Kulstof 14

Kulstof 14-datering

Kulstof 14-datering er en radiometrisk metode til datering ved hjælp af kulstoffet i organisk materiale ud fra oplysninger om den procentvise fordeling af kulstof-14-isotopen i forhold til andre kulstof-isotoper i materialet.

Se Carbon og Kulstof 14-datering

Kulstof-nanorør

Animation af et eksempel på et kulstofnanorørs atomstruktur. Knuderne illustrerer kulstofatomer og stregerne mellem dem illustrerer kovalente atombindinger. Kulstof-nanorør (kulstofnanorør, carbonnanorør) er cylindriske strukturer, baseret på fullerenernes opbygning (herunder Buckyballs).

Se Carbon og Kulstof-nanorør

Kulstofkredsløb

kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.

Se Carbon og Kulstofkredsløb

Kulstofstål

Kulstofstål er stål, hvor det vigtigste legeringsgrundstof er kulstof.

Se Carbon og Kulstofstål

Kulsyre

Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.

Se Carbon og Kulsyre

Kunst

Kunst er forskellige former for menneskelig aktivitet, der bygger på tekniske færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft og ideer, og som resulterer i et produkt – et kunstværk.

Se Carbon og Kunst

Kvarts

Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.

Se Carbon og Kvarts

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Carbon og Kvælstof

Latex

Latex tappes fra de høje kautsjuktræer. Latex eller naturgummi er en hvid mælkeagtig emulsion, der tappes gennem snit i barken på de 15-20 m høje kautsjuktræer, eller gummitræer (Hevea brasiliensis), som vokser i troperne – fortrinsvis i plantager.

Se Carbon og Latex

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Carbon og Latin

Læder

Moderne læderarbejdsværktøj Læder er et materiale fremstillet ved bearbejdning af fortrinsvis kohud.

Se Carbon og Læder

Lectin

Hemagglutinin. Lectiner er kulhydrat-bindende proteiner med vigtige funktioner i mennesker, dyr, planter og mikroorganismer.

Se Carbon og Lectin

Ler

Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.

Se Carbon og Ler

Linned

Syersker med linned, 14. århundrede Linned er tekstil af hørfibre.

Se Carbon og Linned

Lipid

Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Se Carbon og Lipid

Lunge

CT scanning af lungerne hos et menneske. Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet.

Se Carbon og Lunge

Marmor

Blokke af marmor i marmorbruddet ved den californiske by Marble Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation (metamorfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter.

Se Carbon og Marmor

Maskinleje

Et maskinleje eller blot leje er en maskindel, der gør det muligt for to eller flere objekter at rotere eller glide i forhold til hinanden og dets formål er at mindste friktion (gnidningsmodstand) og/eller slitage.

Se Carbon og Maskinleje

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Carbon og Massefylde

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Carbon og Metal

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Se Carbon og Metallegering

Metamorfe bjergarter

Et stykke af den metamorfe bjergart kvartsit. Metamorfe bjergarter er omdannede bjergarter.

Se Carbon og Metamorfe bjergarter

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Se Carbon og Metan

Metanhydrat

"Brændende is". Metanet, som frigøres under opvarmning af '''metanhydrat''', brænder; vandet drypper. Lille billede øverst til venstre: Metanhydrat struktur (University of Göttingen, GZG. Abt. Kristallographie). Kilde: United States Geological Survey.

Se Carbon og Metanhydrat

Mexico

Mexico (spansk: México; nahuatl: Mēxihco), officielt De Forenede Mexicanske Stater (spansk: Estados Unidos Mexicanos, EUM), er et land i det sydlige Nordamerika.

Se Carbon og Mexico

Mohs' skala

Mohs' skala er en hårdhedsskala udarbejdet i 1824 af den østrigske mineralog Friedrich Mohs (1773-1839).

Se Carbon og Mohs' skala

Montana

Montana er en delstat i den nordvestlige del af USA.

Se Carbon og Montana

Namibia

Namibia er et land, der ligger i den sydligste del af Afrika.

Se Carbon og Namibia

Nanomateriale

Eksempel på nanomaterialer i brasiliansk krystalopal. Farvespillet skyldes interferens og diffraktion af lyset mellem forskellige silicasfærer (150–300 nm i diameter). Et nanomateriale beskriver materialer hvor en enkelt enhed har en størrelse (mindst i én dimension) på mellem 1 og 100 nm (den normale definition af nanoskala).

Se Carbon og Nanomateriale

Nanoteknologi

Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.

Se Carbon og Nanoteknologi

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Carbon og NASA

Naturgas

"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.

Se Carbon og Naturgas

Nederlandsk (sprog)

Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.

Se Carbon og Nederlandsk (sprog)

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Carbon og Neutron

Neutron-moderator

En neutron-moderator er et stof som anvendes til at sænke bevægelsesenergien på hurtige neutroner og dermed bremse (moderere) hastigheden.

Se Carbon og Neutron-moderator

New York (delstat)

New York er en delstat i det nordøstlige USA.

Se Carbon og New York (delstat)

Nobelprisen i kemi

Nobelprisen i kemi uddeles, sammen med nobelprisen i fysik, af Videnskabsakademiet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.

Se Carbon og Nobelprisen i kemi

Nordkorea

Nordkorea, officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, er et land i Østasien i den nordlige del af den koreanske halvø.

Se Carbon og Nordkorea

Normaltryk

Normaltryk eller standardtryk er et konventionelt tryk der er valgt som referencepunkt når eksempelvis stoffers kogepunkt eller gassers rumfang angives.

Se Carbon og Normaltryk

North Carolina State University

NC State har en egen forskningsreaktor, Pulstar2. North Carolina State University er et delstatsejet universitet i Raleigh i delstaten North Carolina i USA.

Se Carbon og North Carolina State University

Northwest Territories

Northwest Territories markeret med rødt. Northwest Territories (NWT) (dansk: Nordvest-territoriet) er et canadisk territorium, beliggende mellem Yukon i vest og Nunavut i øst, der er Canadas to andre territorier.

Se Carbon og Northwest Territories

Oliereserver

Beviste oliereserver Beviste oliereserver er sammen med beviselige oliereserver og mulige oliereserver de tre mest anvendte mål for, hvor meget olie, et land, et selskab eller en oliekilde indeholder.

Se Carbon og Oliereserver

Opacitet

Opacitet er et begreb og en fysisk størrelse indenfor optikken, som anvendes til at måle transparens, dvs.

Se Carbon og Opacitet

Opløsningsmiddel

Vand er et opløsningsmiddel Et opløsningsmiddel eller solvent er en flydende fase (gas, væske eller plasma) hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding.

Se Carbon og Opløsningsmiddel

Organisk forbindelse

Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.

Se Carbon og Organisk forbindelse

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Se Carbon og Organisk kemi

Organisk materiale

Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.

Se Carbon og Organisk materiale

Overgangsmetal

Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.

Se Carbon og Overgangsmetal

Oxid

Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.

Se Carbon og Oxid

Oxidationstrin

Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.

Se Carbon og Oxidationstrin

Parts per million

Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.

Se Carbon og Parts per million

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Carbon og Periodiske system

Petrokemikalier

Petrokemikalier er en betegnelse for kulbrinter der hovedsageligt fremstilles af råolie.

Se Carbon og Petrokemikalier

Petroleum

En petroleumslampe, der lyser ved afbrænding af petroleum. Petroleum er en fraktion af råolie med kogepunkt mellem 151 °C og 301 °C.

Se Carbon og Petroleum

Pigment

Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.

Se Carbon og Pigment

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se Carbon og Planet

Plast

Plastspand Bestik af biologisk nedbrydeligt plast En fornøjelsesbåd i plast i form af en svane. Et skelet i plast. Plast, kunststof (eng. plastic anglicisme plastik) er en betegnelse for en række materialer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie).

Se Carbon og Plast

Platin

Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.

Se Carbon og Platin

Politiken

Dagbladet Politiken er en dansk avis, der udgives af JP/Politikens Hus.

Se Carbon og Politiken

Polyester

Polyester er en kategori af polymerer, som indbefatter den funktionelle gruppe kaldet ester i hovedkæden.

Se Carbon og Polyester

Polymer

Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).

Se Carbon og Polymer

Pore (jord)

Pascua Theus. En pore (græsk: πóρος,.

Se Carbon og Pore (jord)

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Carbon og Protein

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Carbon og Proton

Pyramide

Denne pyramide har en kvadratisk base. Kugler sat sammen så de af form ligner en pyramide, med en trekantslignende base. En n-sidet pyramide er et polyeder konstrueret ved at forbinde en n-sidet polygonal base og et punkt, kaldet toppunktet, med n triangulære flader (n≥3).

Se Carbon og Pyramide

Pyrolyse

Pyrolyse illustreret. Ved opvarmning af emnet forsvinder gasser i form af H2, CH4 og tjærer, og emnet omdannes Pyrolyse (græsk pyr "ild" og lysis "spalte") er en kemisk spaltning af et materiale ved hjælp af varme, uden tilførsel af ilt.

Se Carbon og Pyrolyse

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Carbon og Radioaktivitet

Radionuklid

En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.

Se Carbon og Radionuklid

Radius

Illustration af en cirkels radius, diameter, periferi, og omkreds (circumference). Radius (eller radie), ofte betegnet r, angiver det linjestykke, der strækker sig fra centrum til periferi i en cirkel eller kugle.

Se Carbon og Radius

Raffinaderi

Et raffinaderi er et forarbejdningsanlæg, som via kemiske og fysiske processer og operationer raffinerer råmaterialer til brugbare produkter, dette gøres især ved destillation.

Se Carbon og Raffinaderi

Råolie

Råolie Råolie (petroleum) er den ubehandlede olie, som udvindes fra jordens undergrund.

Se Carbon og Råolie

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Se Carbon og Røntgenstråling

Redoxreaktion

Redoxreaktioner er alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.

Se Carbon og Redoxreaktion

René-Antoine Ferchault de Réaumur

René-Antoine Ferchault de Réaumur ((født 28. februar 1683, La Rochelle, død 17. oktober 1757) Saint-Julien-du-Terroux) var en fransk pioner indenfor naturvidenskaben.

Se Carbon og René-Antoine Ferchault de Réaumur

Republikken Congo

Republikken Congo eller Congo Brazzaville er et selvstændigt land i Afrika.

Se Carbon og Republikken Congo

Republikken Sakha (Jakutien)

Kort over Republikken Sakha (Jakutien) Republikken Sakha (Jakutien) (Республика Саха (Якутия),; jakutisk: Саха Өрөспүүбүлүкэтэ) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation.

Se Carbon og Republikken Sakha (Jakutien)

Retskrivningsordbogen

Retskrivningsordbogen (RO) er en ordbog udgivet af Dansk Sprognævn med det formål at fastlægge den officielle retskrivning for det danske sprog.

Se Carbon og Retskrivningsordbogen

Rhenium

Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.

Se Carbon og Rhenium

Richard Smalley

Richard Errett Smalley (6. juni 1943 – 28. oktober 2005) var en amerikansk kemiker, der var Gene and Norman Hackerman Professor i kemi og professor i fysik og astronomi på Rice University i Houston, Texas.

Se Carbon og Richard Smalley

Ricin

Proteinets struktur Castorbønner Ricin er et giftigt protein, produceret af planten Ricinus communis kaldet kristpalme eller castorbønne.

Se Carbon og Ricin

Ricinus

Ricinus communis (også kaldet olieplante og kristpalme) er en tropeplante, hvoraf der udvindes amerikansk olie.

Se Carbon og Ricinus

RNA

Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).

Se Carbon og RNA

Robert Curl

Robert Floyd Curl Jr. (født 23. august 1933, død 3. juli 2022) var en amerikansk kemiker og professor emeritus Pitzer–Schlumberger Professor of Natural Sciences Emeritus og Professor of Chemistry Emeritus på Rice University.

Se Carbon og Robert Curl

Rotationsellipsoid

Konstruktion af en rotasjonsellipsoide. En rotationsellipsoide (også kaldet sfæroide eller omdrejningsellipsoide) er det omdrejningslegeme som opstår når en ellipse roterer rundt om sine akser.

Se Carbon og Rotationsellipsoid

Rusland

Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.

Se Carbon og Rusland

Saltsyre

Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.

Se Carbon og Saltsyre

Sandsten

Sandsten nær Stadtroda, Tyskland. Navajo-sandsten i Zion National Park i to farver Frihedsstøtten (2005) Sand. Sandsten er aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), der er sammenpresset og hærdet.

Se Carbon og Sandsten

Sekskant

Regulær sekskant. Naturlig bivoksplade, opbygget af hexagonale rum. En sekskant er en geometrisk figur i to dimensioner.

Se Carbon og Sekskant

Sekund

ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.

Se Carbon og Sekund

Selvantændelse

Selvantændelse er når et materiale spontant bryder i brand – dvs.

Se Carbon og Selvantændelse

Sibirien

Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.

Se Carbon og Sibirien

Sierra Leone

Sierra Leone er et land i Vestafrika og ligger ud til Atlanterhavet.

Se Carbon og Sierra Leone

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Se Carbon og Silicium

Siliciumkarbid

Et stykke siliciumkarbid Siliciumkarbid, også kaldt karborundum, carborundum, har den kemiske forkortelse SiC, som består af silicium og carbon.

Se Carbon og Siliciumkarbid

Silke

Silkesommerfuglens kokon, som er råmaterialet til silke. Silke er fibre, som bl.a. silkesommerfuglen spinder.

Se Carbon og Silke

Skifergas

Skifergas er naturgas (metan) der ligger nogle kilometer ned i undergrunden i det lag der kaldes alunskifer.

Se Carbon og Skifergas

Skrift

Skrift Skrift er en metode til at opbevare og dele information.

Se Carbon og Skrift

Slibemiddel

Slibemidler bruges til efterbehandling af træ-, metal- og andre overflader efter brugen af skærende redskaber; det kan være sandpapir og smergellærred i forskellige finheder.

Se Carbon og Slibemiddel

Smøremiddel

Et smøremiddel er en tør eller våd substans, som anvendes for at minske friktion og/eller slitage mellem bevægelige dele.

Se Carbon og Smøremiddel

Smeltning

Smeltning af isterninger. Smeltning er den proces, der gør, at et stof i fast form smelter og bliver flydende.

Se Carbon og Smeltning

Sod

Jordens atmosfæres aerosolfordeling (inkl. sod) 2006 (kilde: NASA). Sod, også kaldet lampesod, er et afsat mørkt pulver af uforbrændt brændselrester og består normalt af amorft carbon.

Se Carbon og Sod

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Carbon og Solen

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Carbon og Solsystemet

Specifik varmeledningsevne

I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.

Se Carbon og Specifik varmeledningsevne

Stål

Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.

Se Carbon og Stål

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Carbon og Stjerne

Stjerner fra fødsel til genfødsel

Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.

Se Carbon og Stjerner fra fødsel til genfødsel

Stratosfære

Stratosfæren (stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren.

Se Carbon og Stratosfære

Sublimation (faseovergang)

Simpelt sublimationsapparat. '''1''' Kølevand ind '''2''' Kølevand ud '''3''' Vacuum/gas line '''4''' Sublimationskammer '''5''' Sublimeret stof '''6''' Startmateriale '''7''' Opvarmning Sublimation (sublimering) er en faseovergang direkte fra fast form til gas uden en mellemliggende væskefase.

Se Carbon og Sublimation (faseovergang)

Sukker

Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.

Se Carbon og Sukker

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Carbon og Svovl

Svovlkulstof

Svovlkulstof eller carbondisulfid (kemisk formel: CS2) er en giftig og brandfarlig væske, der bruges som opløsningsmiddel.

Se Carbon og Svovlkulstof

Svovlsyre

Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.

Se Carbon og Svovlsyre

Sydafrika

Sydafrika, officielt Republikken Sydafrika, er et land, der ligger på den sydligste del af det afrikanske kontinent med bjerge mod det Indiske Ocean og Atlanterhavet.

Se Carbon og Sydafrika

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Se Carbon og Syre

Tatovering

En mand med en tatovering på ryggen med scene fra Ærkeenglen Mikaels kamp mod dragen og citatet Sapere aude (et motto for oplysning ifølge Immanuel Kant. En tatovør i arbejde Tatovering er en permanent tegning, der udføres ved at stikke farvepigment ind i hudlaget.

Se Carbon og Tatovering

Tørv

Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.

Se Carbon og Tørv

Tegning

Sol med briller over hus. Albrecht Dürer, 1503 Begrebet tegning bruges om den gren af billedkunsten, hvor et todimensionalt billede skabes på en mere eller mindre plan overflade ved hjælp af manuelt påførte "tørre" farvestoffer, f.eks.

Se Carbon og Tegning

Tekstil

En sælger på markedet i Karachi viser varerne frem. Tekstil eller stof er fremstillet ved vævning, strikning, knytning, hækling, knipling af tråd, eller lavet af fibre, som er filtet.

Se Carbon og Tekstil

Termodynamisk ligevægt

I termodynamik siges et termodynamisk system at være i temodynamisk ligevægt, når det er i termisk, mekanisk og kemisk ligevægt.

Se Carbon og Termodynamisk ligevægt

Terpen

fyrretræ. Terpener er en stor og varieret gruppe af naturligt forekommende kulstofforbindelser, som primært produceres i mange planter, specielt i nåletræer, men også af nogle insekter, som f.eks.

Se Carbon og Terpen

Tetraetylbly

Kemisk struktur af tetraetylbly Tetraetylbly (eng: tetra-ethyl lead, fork. TEL) er en gennemsigtig væske med en neutral lugt.

Se Carbon og Tetraetylbly

Tetravalens

Tetravalens betyder at et kemisk element har mulighed for at sætte sig sammen med 4 andre atomer.

Se Carbon og Tetravalens

Tetrodotoksin

3D-model af tetrodotoksinmolekylet. Tetrodotoksin, også benævnt TTX, tarichatoxin, maculotoxin eller fugugift, er en af verdens kraftigste ikke-proteinbaserede nervegifte.

Se Carbon og Tetrodotoksin

Texas

Texas er en delstat i den sydlige del af USA.

Se Carbon og Texas

Toksicitet

Toksicitet, fra græsk toxikon, "pilegift", er den grad hvortil et stof kan skade en organisme, og derfor en måde at måle stoffets giftighed.

Se Carbon og Toksicitet

Ton

Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.

Se Carbon og Ton

Toner

Toner er en brugskomponent i en laserprinter, som bruges til udskrivning, idet toneren indeholder tonerpulver i form af en tør blanding af fint granuleret plastikpartikler, carbon eller anden form for farvestof, som afsættes på papiret.

Se Carbon og Toner

Transparens (optik)

Glas er transparent. Gennemsigtig krystal. Transparens er en optisk egenskab, der indikerer at et materiale er gennemsigtigt eller gennemskinneligt for lys.

Se Carbon og Transparens (optik)

Træ (materiale)

Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.

Se Carbon og Træ (materiale)

Trækul

Trækul dannes, når alle andre stoffer destilleres ud af træ. Her ser man stadig de karakteristiske årringe. Kulmile først i 1900-tallet Trækul er det sorte produkt, der dannes, når man fjerner vand og andre lette stoffer fra dyre- eller planteråstoffer.

Se Carbon og Trækul

Tripel-alfa-processen

kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.

Se Carbon og Tripel-alfa-processen

Tripelpunkt

Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.

Se Carbon og Tripelpunkt

Trivialnavn

Et trivialnavn er et ikke-systematisk kemisk navn for en kemisk forbindelse.

Se Carbon og Trivialnavn

Troposfære

Troposfæren (tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren.

Se Carbon og Troposfære

Tusch

Tusch er en væske, som indeholder forskellige pigmenter, som gør det muligt at farve en overflade ved skrivning eller tegning.

Se Carbon og Tusch

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Carbon og Tysk (sprog)

Uld

Uld fra australske merinofår. Uld er hår fra pelsen på forskellige pattedyr, som oftest får.

Se Carbon og Uld

United States Geological Survey

United States Geological Survey United States Geological Survey (USGS, USA's geologiske undersøgelser) er et videnskabeligt agentur under den amerikanske regering.

Se Carbon og United States Geological Survey

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Se Carbon og Universet

Uorganisk kemi

Uorganisk kemi er den gren inden for kemien, der beskæftiger sig med studiet af materialer, der indeholder en hvilken som helst kombination af grundstoffer med undtagelse af organiske forbindelser.

Se Carbon og Uorganisk kemi

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Carbon og USA

Van der Waals-kræfter

kohesion og Plateau–Rayleigh-instabilitet. I molekylærfysik er van der Waals-kræfter, opkaldt efter den hollandske fysiker Johannes Diderik van der Waals, en afstandsafhængig interaktion mellem atomer eller molekyler.

Se Carbon og Van der Waals-kræfter

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Carbon og Vand

Vare

Forbrugere anskaffer sig oftest varer i en butik. En vare er et objekt som indehaveren (direkte eller indirekte) drager nytte af.

Se Carbon og Vare

Vindue

Vindue i Bukarest (Rumænien) En tidligere kirke i det centrale Malmö omdannet til et kontor, med cirka 8 meter høje mørklagte vinduer mod facaden. Meget høje vinduer i indgangen til en beboelsesbygning i Ystad. Et vindue er en lysåbning i væg eller tag på en bygning.

Se Carbon og Vindue

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Se Carbon og Vulkan

VVS

VVS er en forkortelse for ventilation, varme og sanitetsteknik.

Se Carbon og VVS

Wolfram

Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.

Se Carbon og Wolfram

Youngs modul

Et rødt og et blåt materiale sammenpresses og strækkes. Det røde har større tøjning og dermed et mindre Youngs model, hvis spændingen er den samme for begge materialer. Youngs modul (E) (også det elastiske modul eller E-modulet) beskriver et materiales evne til at modstå elastisk deformation under påvirkning af kræfter.

Se Carbon og Youngs modul

Også kendt som Carbon-12, Carbon-13, Carbon-14, Carbonisotoper, Karbon, Kulstof, Kulstof-12, Kulstof-13.

, Buckminsterfulleren, Calciumcarbonat, Canada, Carbon, Carbon black, Carbonat, Carbonylgruppe, Carbyn, Carl Wilhelm Scheele, Cellulose, Cementit, CNO-cyklus, Colorado, Cumberland, Cyanid, Cylinder (geometri), Dagbladet Arbejderen, Dansk (sprog), Dato (avis), Delokaliseret elektron, Diamagnetisme, Diamant, Diamonds Are Forever (bog), Dimethyldicarbonat, DNA, Dolomit (mineral), Ebonit, Ekstra Bladet, Elektricitet, Elektrisk isolator, Elektrisk leder, Elektrisk resistivitet, Elektrode, Elektromotor, Elektron, Elektronik, Emhætte, England, Ester (kemi), Exoplanet, Exoterm, Fast form, Feldspat, Ferromagnetisme, Fluorescens, Fordøjelsessystemet, Fossilt brændstof og brændsel, Fotosyntese, Fulleren, Funktionel gruppe, Fysisk egenskab, Galvanisering, Gasmaske, Gaspard Monge, Geodætisk kuppel, Germanium, Glas, Glimmer, Glukose, Gnejs, Grafen, Grafit, Gram (enhed), Grønland, Grundstof, Gruppe (periodiske system), Guld, Halogenid, Halveringstid, Halvleder, Harold Kroto, Højmose, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Ikkemetal, Ilt, Indien, Industrihamp, Infomedia, Information, Integreret kredsløb, International Union of Pure and Applied Chemistry, Ion, Isotop, Isotropi, Jern, Jorden, Jordens atmosfære, Kalksten, Kap Det Gode Håb, Karbid, Karotin, Kashmiruld, Katalysator (kemi), Kølemiddel, Køleplade, Kemisk binding, Kemisk forbindelse, Kemisk Ordbog, Kemisk polaritet, Kernereaktor, Kimberlit, Kina, Kitin, Klor, Kobber, Koks, Komet, Komposit, Kosmisk stråling, Kovalent binding, Kristeligt Dagblad, Krystal, Kubisk rumcentreret krystalstruktur, Kugle, Kul (bjergart), Kulbrinte, Kuldioxid, Kulilte, Kulstof 14, Kulstof 14-datering, Kulstof-nanorør, Kulstofkredsløb, Kulstofstål, Kulsyre, Kunst, Kvarts, Kvælstof, Latex, Latin, Læder, Lectin, Ler, Linned, Lipid, Lunge, Marmor, Maskinleje, Massefylde, Metal, Metallegering, Metamorfe bjergarter, Metan, Metanhydrat, Mexico, Mohs' skala, Montana, Namibia, Nanomateriale, Nanoteknologi, NASA, Naturgas, Nederlandsk (sprog), Neutron, Neutron-moderator, New York (delstat), Nobelprisen i kemi, Nordkorea, Normaltryk, North Carolina State University, Northwest Territories, Oliereserver, Opacitet, Opløsningsmiddel, Organisk forbindelse, Organisk kemi, Organisk materiale, Overgangsmetal, Oxid, Oxidationstrin, Parts per million, Periodiske system, Petrokemikalier, Petroleum, Pigment, Planet, Plast, Platin, Politiken, Polyester, Polymer, Pore (jord), Protein, Proton, Pyramide, Pyrolyse, Radioaktivitet, Radionuklid, Radius, Raffinaderi, Råolie, Røntgenstråling, Redoxreaktion, René-Antoine Ferchault de Réaumur, Republikken Congo, Republikken Sakha (Jakutien), Retskrivningsordbogen, Rhenium, Richard Smalley, Ricin, Ricinus, RNA, Robert Curl, Rotationsellipsoid, Rusland, Saltsyre, Sandsten, Sekskant, Sekund, Selvantændelse, Sibirien, Sierra Leone, Silicium, Siliciumkarbid, Silke, Skifergas, Skrift, Slibemiddel, Smøremiddel, Smeltning, Sod, Solen, Solsystemet, Specifik varmeledningsevne, Stål, Stjerne, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Stratosfære, Sublimation (faseovergang), Sukker, Svovl, Svovlkulstof, Svovlsyre, Sydafrika, Syre, Tatovering, Tørv, Tegning, Tekstil, Termodynamisk ligevægt, Terpen, Tetraetylbly, Tetravalens, Tetrodotoksin, Texas, Toksicitet, Ton, Toner, Transparens (optik), Træ (materiale), Trækul, Tripel-alfa-processen, Tripelpunkt, Trivialnavn, Troposfære, Tusch, Tysk (sprog), Uld, United States Geological Survey, Universet, Uorganisk kemi, USA, Van der Waals-kræfter, Vand, Vare, Vindue, Vulkan, VVS, Wolfram, Youngs modul.