Hurtigere adgang end browser!
16 relationer: Anathema, Andet koncil i Konstantinopel, Bithynien, Den anglikanske kirke, Den kalkedonensiske Trosbekendelse, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Dogme, Jesus, Kætteri, Koncilet i Efesos, Monofysitisme, Ortodokse kirke, Romerskkatolske kirke, 1. november, 451, 8. oktober.
Anathema
Anathema er et britisk band der blev dannet i 1990 i Liverpool.
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og Anathema · Se mere »
Andet koncil i Konstantinopel
Det andet koncil i Konstantinopel fandt sted i 553 i Konstantinopel og kaldes Konstantinopel II.
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og Andet koncil i Konstantinopel · Se mere »
Bithynien
right Bithynien er navnet på en region i det nordvestlige Lilleasien, der i antikken var et selvstændigt kongerige, til det blev indlemmet i Romerriget som en provins.
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og Bithynien · Se mere »
Den anglikanske kirke
Den anglikanske kirke eller Den anglikanske kommunion er en fællesbetegnelse for en række kirker med udspring i Den engelske kirke (Church of England).
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og Den anglikanske kirke · Se mere »
Den kalkedonensiske Trosbekendelse
Den kalkedonensiske Trosbekendelse har sit navn efter Koncilet i Chalkedon i 451, hvor bekendelsen blev vedtaget.
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og Den kalkedonensiske Trosbekendelse · Se mere »
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse · Se mere »
Dogme
Et dogme (af græsk δόγμα dógma: "mening", "læresætning") er en religiøs eller ideologisk trossætning, doktrin eller grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af trosgrunde eller af mytologiske årsager.
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og Dogme · Se mere »
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og Jesus · Se mere »
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og Kætteri · Se mere »
Koncilet i Efesos
Koncilet i Efesus blev afholdt i 431 i Efesus (i det nuværende Tyrkiet under Kejser Theodosius II. Det var det tredje økumeniske koncil. Omkring 200 biskopper var tilstede fra starten; omkring 50 fra vest ankom i løbet af koncilet. Koncilets hovedtema var nestorianisme, en retning indenfor kristendommen som stærkt fremhævede Jesu Kristi menneskelige natur. Koncilfædrene mente at de lagde for meget vægt på hans menneskelige natur, hvilket blev på bekostning af hans guddommelige natur. Diskussionerne blev ført i en ophidset stemning. Nestorius blev fordømt for sin lære, som i hovedtræk gik ud på at Jomfru Maria fødte et menneske, Jesus Kristus, og ikke Gud eller Logos (Ordet, Guds søn). Logos boede i ham som i et tempel, og Kristus blev beskrevet som Theophoros, 'Gudebæreren'. Maria måtte dermed kadles Khristotokos (Kristi mor, Kristusfødersken) og ikke Theotokos, (Guds mor, Gudsfødersken). Koncilfædrene erklærede at Jesus var én person, ikke et "delt menneske". Han var fuldt ud Gud og fuldt ud menneske. De erklærede videre at Jomfru Maria var Theotokos, fordi hun ikke fødte et menneske, men Gud som menneske. De to naturer – guddommelig og menneskelig – var efter deres lære forenet på en sådan måde at de ikke kom i konflikt med hinanden. Den nikænske trosbekendelse blev bekræftet, og det blev slået fast at det ikke var tilladt at ændre trosbekendelsen. Koncilet fordømte også pelagianismen, en læreretning som hævdede at arvesynden ikke eksisterer, og at mennesket derfor kan frelse sig selv uden Guds indgriben. Kategori:Økumeniske konciler Kategori:Oldkirken.
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og Koncilet i Efesos · Se mere »
Monofysitisme
''Det fjerde koncil i Chalkedon'', maleri af Valerij Surikov 1876. På Koncilet i Chalkedon fordømte monofysitismen. Monofysitisme (fra græsk: μονος, monos, 'kun én' og φυσις physis, 'natur') er den kristologiske position, at Jesus Kristus kun havde én natur (den guddommelige) i modsætning til den position fastslået i Koncilet i Chalkedon (451), hvori Kristus har to samtidige naturer: en guddommelig og en menneskelig.
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og Monofysitisme · Se mere »
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og Ortodokse kirke · Se mere »
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og Romerskkatolske kirke · Se mere »
1. november
1.
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og 1. november · Se mere »
451
---- Se også 451 (tal) ----.
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og 451 · Se mere »
8. oktober
8.
Ny!!: Koncilet i Chalkedon og 8. oktober · Se mere »
