Indholdsfortegnelse
16 relationer: Anathema, Andet koncil i Konstantinopel, Bithynien, Den anglikanske kirke, Den kalkedonensiske Trosbekendelse, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Dogme, Jesus, Kætteri, Koncilet i Efesos, Monofysitisme, Ortodokse kirke, Romerskkatolske kirke, 1. november, 451, 8. oktober.
- 451
Anathema
Anathema er et britisk band der blev dannet i 1990 i Liverpool.
Se Koncilet i Chalkedon og Anathema
Andet koncil i Konstantinopel
Det andet koncil i Konstantinopel fandt sted i 553 i Konstantinopel og kaldes Konstantinopel II.
Se Koncilet i Chalkedon og Andet koncil i Konstantinopel
Bithynien
right Bithynien er navnet på en region i det nordvestlige Lilleasien, der i antikken var et selvstændigt kongerige, til det blev indlemmet i Romerriget som en provins.
Se Koncilet i Chalkedon og Bithynien
Den anglikanske kirke
Den anglikanske kirke eller Den anglikanske kommunion er en fællesbetegnelse for en række kirker med udspring i Den engelske kirke (Church of England).
Se Koncilet i Chalkedon og Den anglikanske kirke
Den kalkedonensiske Trosbekendelse
Den kalkedonensiske Trosbekendelse har sit navn efter Koncilet i Chalkedon i 451, hvor bekendelsen blev vedtaget.
Se Koncilet i Chalkedon og Den kalkedonensiske Trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Se Koncilet i Chalkedon og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Dogme
Et dogme (af græsk δόγμα dógma: "mening", "læresætning") er en religiøs eller ideologisk trossætning, doktrin eller grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af trosgrunde eller af mytologiske årsager.
Se Koncilet i Chalkedon og Dogme
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Se Koncilet i Chalkedon og Jesus
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Se Koncilet i Chalkedon og Kætteri
Koncilet i Efesos
Koncilet i Efesus blev afholdt i 431 i Efesus (i det nuværende Tyrkiet under Kejser Theodosius II. Det var det tredje økumeniske koncil. Omkring 200 biskopper var tilstede fra starten; omkring 50 fra vest ankom i løbet af koncilet. Koncilets hovedtema var nestorianisme, en retning indenfor kristendommen som stærkt fremhævede Jesu Kristi menneskelige natur.
Se Koncilet i Chalkedon og Koncilet i Efesos
Monofysitisme
''Det fjerde koncil i Chalkedon'', maleri af Valerij Surikov 1876. På Koncilet i Chalkedon fordømte monofysitismen. Monofysitisme (fra græsk: μονος, monos, 'kun én' og φυσις physis, 'natur') er den kristologiske position, at Jesus Kristus kun havde én natur (den guddommelige) i modsætning til den position fastslået i Koncilet i Chalkedon (451), hvori Kristus har to samtidige naturer: en guddommelig og en menneskelig.
Se Koncilet i Chalkedon og Monofysitisme
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
Se Koncilet i Chalkedon og Ortodokse kirke
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Koncilet i Chalkedon og Romerskkatolske kirke
1. november
1.
Se Koncilet i Chalkedon og 1. november
451
---- Se også 451 (tal) ----.
Se Koncilet i Chalkedon og 451
8. oktober
8.
Se Koncilet i Chalkedon og 8. oktober
Se også
451
- 451
- Koncilet i Chalkedon
- Slaget ved Chalons
Også kendt som 4. økumeniske koncil.