Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
56 relationer: Aischylos, Akropolis, Arkaisk tid, Artemis, Athen, Athene, Attika (halvø), Augustus, Bronzealder, Deme, Dorere, Euripides, Frise, Grækenland, Guldalder, Herodes Atticus' Odeon, Homer, Jordskælv, Kalksten, Karyatide, Kentaur, Kimon, Marmor, Megaron, Mykene, Odysseen, Olympiske lege, Parthenon, Peisistratos, Peloponnesiske Krig, Peplos, Perikles, Persere, Perserkrigene, Piræus, Poseidon, Praxiteles, Rom, Sandsten, Slaget ved Marathon, Sofokles, Statskup, Stenalder, Temenos, Templet for den Olympiske Zeus, Themistokles, UNESCO's Verdensarvsliste, UNESCO's Verdensarvsliste (Europa), 4. århundrede f.Kr., 415 f.Kr., ... Expand indeks (6 mere) »
- Kultur i Grækenland
- Verdensarvsområder i Grækenland
Aischylos
Aischylos (Αἰσχύλος,; født 526 f.Kr., død 456 f.Kr.) var en græsk tragediedigter.
Se Akropolis (Athen) og Aischylos
Akropolis
Akropolis i Athen. Måneformørkelsen 15. juli 2011 over Akropolis i Athen. Akropolis (Græsk acro, Høj, polis, by") betyder bogstaveligt Højeste by.
Se Akropolis (Athen) og Akropolis
Arkaisk tid
Arkaisk tid er en periode i oldtidens Grækenland.
Se Akropolis (Athen) og Arkaisk tid
Artemis
Diana jægeren, bronzestatue af Jean-Antoine Houdon (1741-1828) Artemis (græsk) er i græsk mytologi jagtens, skovens og dyrenes gudinde.
Se Akropolis (Athen) og Artemis
Athen
Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.
Athene
Statue af Athene foran den østrigske parlamentsbygning Athene (Αθηνη Athene) også kaldet Athena (Αθηνα Athena) er visdommens gudinde i græsk mytologi.
Se Akropolis (Athen) og Athene
Attika (halvø)
Attika markeret på et kort over Grækenland Attika er en græsk halvø, som strækker sig fra fastlandet ud i det Ægæiske Hav.
Se Akropolis (Athen) og Attika (halvø)
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Se Akropolis (Athen) og Augustus
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Se Akropolis (Athen) og Bronzealder
Deme
Deme eller demos (gr. δῆμος; flertal: δῆμοι, 'demoi') var en inddeling af landskabet Attika, regionen i Grækenland omkring Athen.
Dorere
En væbnet soldat fra det 5. århundrede fvt., muligvis den spartanske kong Leonidas, en dorer, som faldt i Slaget ved Thermopylæ. Dorerne (Græsk:, Dōrieis, ental, Dōrieus) var en af de etniske befolkninger som oldgrækerne så sig selv opdelt i – en af de andre var ionerne.
Se Akropolis (Athen) og Dorere
Euripides
En statue af Euripides Euripides (græsk: Ευριπίδης) (c. 480–406 f.Kr.) var den sidste af de tre store tragediedigtere i det klassiske Athen (de to andre var Aischylos og Sofokles).
Se Akropolis (Athen) og Euripides
Frise
Frisen på Parthenon er dorisk og består af metoper og triglyfer. Frise (ital. fregio, lat. Phrygius, o: fra Frygien eller Lilleasien) kaldes i den antikke bygningskunst den del af hovedgesimsen, som findes mellem arkitraven og krongesimsen (kransen); i den doriske orden dannes den af metoper og triglyffer, i den joniske og korintiske orden dekoreres den med relieffremstillinger og kaldes zoforos, billedbæreren.
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Se Akropolis (Athen) og Grækenland
Guldalder
Guldalder betegnede i antik tankegang en tabt urtilstand, karakteriseret ved lykke og harmoni.
Se Akropolis (Athen) og Guldalder
Herodes Atticus' Odeon
Herod Atticus Herodes Atticus' Odeon er et friluftsteater som blev bygget af Lucius Vibullius Hipparchus Tiberius Claudius Atticus Herodes (født ca. 101, død ca. 171) i år 161 e.kr.
Se Akropolis (Athen) og Herodes Atticus' Odeon
Homer
Ny Carlsberg Glyptotek: Homer. Homer (Græsk: Homēros /) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen.
Jordskælv
epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.
Se Akropolis (Athen) og Jordskælv
Kalksten
Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig.
Se Akropolis (Athen) og Kalksten
Karyatide
Karyatide på Biblioteca Pública de Pelotas, Brasilien. En karyatide er en kvindefigur, der arkitektonisk fungerer som søjle og udsmykning.
Se Akropolis (Athen) og Karyatide
Kentaur
Chiron og Achilleus. Kentauren er et fabeldyr fra den græske mytologi.
Se Akropolis (Athen) og Kentaur
Kimon
Buste af Kimon i Larnaca på Cypern. Kimon (død 450 f.Kr.) var en athensk statsmand og strateg/general.
Marmor
Blokke af marmor i marmorbruddet ved den californiske by Marble Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation (metamorfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter.
Se Akropolis (Athen) og Marmor
Megaron
Rester af en megaron i Mykene Megaron (gr.: 'stor hal') er en klassisk arkitektonisk grundform eller plantype for bygninger fra minoisk-mykensk kultur.
Se Akropolis (Athen) og Megaron
Mykene
Løveporten i Mykene Mykene er i græske fortællinger hjemby for Agamemnon.
Se Akropolis (Athen) og Mykene
Odysseen
Forside af en udgave fra 1878. Odysseen (Οδύσσεια, Odússeia) er et af de største oldgræske episke heltedigte skrevet på heksameter.
Se Akropolis (Athen) og Odysseen
Olympiske lege
Fem olympiske ringe symboliserer de olympiske lege. I antikkens olympiske lege var løb den eneste idrætsgren. De 21. olympiske vinterlege i 2010. De olympiske lege (forkortes OL) er en sportsbegivenhed med mange sportsgrene, der afholdes hvert fjerde år.
Se Akropolis (Athen) og Olympiske lege
Parthenon
Parthenon som det står i dag. Parthenon (græsk: Παρθενών, af párthenos.
Se Akropolis (Athen) og Parthenon
Peisistratos
Peisistratos var tyran i Athen fra 561 f.Kr. til sin død i 528 f.Kr..
Se Akropolis (Athen) og Peisistratos
Peloponnesiske Krig
Den Peloponnesiske Krig udbrød i 431 f.Kr. mellem Athen (med hjælp fra Det Deliske Søforbund) og det Peloponnesiske Forbund med Sparta og Korinth.
Se Akropolis (Athen) og Peloponnesiske Krig
Peplos
Rekonstruktion ef en 'Peplos Kore' Peplos eller peplon var et kvindeligt rituelt klædningsstykke i den antikke gudstjeneste.
Se Akropolis (Athen) og Peplos
Perikles
Buste af Perikles med indskriften "Perikles, søn af Xanthippos, fra Athen". Marmor, romersk kopi efter en græsk original fra c. 430 f.Kr. Perikles (ca. 495 f.Kr. – 429 f.Kr.) var en græsk politiker, general og leder af folkepartiet i Athen, som fik magten i 462 f.Kr.
Se Akropolis (Athen) og Perikles
Persere
Persere eller persiske folk er den del af det iranske folk, som taler moderne persisk og andre, nært beslægtede, iranske dialekter og sprog.C.S. Coon, "Iran:Demography and Ethnography" in Encycloapedia of Islam, Volme IV, E.J. Brill, pp 10,8. Excerpt: "The Lurs speak an aberrant form of Archaic Persian" See maps also on page 10 for distribution of Persian languages and dialectKathryn M.
Se Akropolis (Athen) og Persere
Perserkrigene
Perserriget omkring 490 f.Kr. Herodot er hovedkilden til viden om perserkrigene Perserkrigene er betegnelsen for de krige, som førtes mellem det persiske Rige og flere af de græske bystater fra 499 til 449 f.Kr.
Se Akropolis (Athen) og Perserkrigene
Piræus
"De lange mure", der forbandt antikkens Athen med dens havn Piræus. Piræus (græsk: Πειραιεὺς Peiraiéfs nygræsk: Πειραιάς Peiraiás or Pireás) er en by i udkanten af Attika i Grækenland, syd for Athen.
Se Akropolis (Athen) og Piræus
Poseidon
Poseidon Poseidon er havets gud i klassisk græsk mytologi.
Se Akropolis (Athen) og Poseidon
Praxiteles
Her ses den "praxiteliske kurve" på en statue af Praxiteles Praxiteles (ca. 370 – 330 før Kristus) var græsk billedhugger.
Se Akropolis (Athen) og Praxiteles
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Sandsten
Sandsten nær Stadtroda, Tyskland. Navajo-sandsten i Zion National Park i to farver Frihedsstøtten (2005) Sand. Sandsten er aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), der er sammenpresset og hærdet.
Se Akropolis (Athen) og Sandsten
Slaget ved Marathon
Slaget ved Marathon fandt sted 490 f.Kr. under Perserkrigene, nærmere bestemt i det, der kaldes den 1. perserkrig.
Se Akropolis (Athen) og Slaget ved Marathon
Sofokles
Sofokles (græsk: Σοφοκλῆς) (født ca. 496 f.Kr., død 406 f.Kr.) var en dramatiker, præst og politiker i det antikke Grækenland.
Se Akropolis (Athen) og Sofokles
Statskup
Et statskup (coup d'état, paladsrevolution, kup) er en magtovertagelse, hvor oprøret udspringer blandt systemets egen magtelite.
Se Akropolis (Athen) og Statskup
Stenalder
ubeboet — Lyserød indikerer områder med bronze-arbejde. Primitivt Oldowan redskab fra det vestlige Sahara. Stenalderen er en forhistorisk periode, der forekommer i de fleste områder af verden kendetegnet ved, at redskaber blev lavet af sten, knogle, horn, tak eller tand.
Se Akropolis (Athen) og Stenalder
Temenos
Temenos (fra gr. τέμενος, af det græske verbum τέμνω, 'at skære', flertal: τεμένη, temene) betegner et afgrænset område omkring et tempel.
Se Akropolis (Athen) og Temenos
Templet for den Olympiske Zeus
Templet for den Olympiske Zeus (2016) Templet for den Olympiske Zeus (også kendt som Zeustemplet) (Ναός τουΟλυμπίουΔιός) er en tempelruin i Athen.
Se Akropolis (Athen) og Templet for den Olympiske Zeus
Themistokles
Themistokles Themistokles (græsk: Θεμιστοκλῆς) (ca. 525 f.Kr. – 459 f.Kr.) var en af de vigtigste ledere i det athenske demokrati under Perserkrigene.
Se Akropolis (Athen) og Themistokles
UNESCO's Verdensarvsliste
Memphis, dens nekropol, og Pyramiderne i Giza (Egypten). Persepolis (Iran). Kronborg Slot. Den kinesiske mur. Preromantisk kirke i Santa Coloma. UNESCO's Verdensarvsområder er bestemte steder udpeget som bevaringsværdige af det internationale verdensarvsprogram, som administreres af UNESCO.
Se Akropolis (Athen) og UNESCO's Verdensarvsliste
UNESCO's Verdensarvsliste (Europa)
UNESCO's Verdensarvsliste er en liste med bygninger, monumenter og naturområder i alle fem verdensdele, som UNESCO har udpeget som værende en del af verdens kulturelle arv.
Se Akropolis (Athen) og UNESCO's Verdensarvsliste (Europa)
4. århundrede f.Kr.
Århundreder: 5. århundrede f.Kr. – 4.
Se Akropolis (Athen) og 4. århundrede f.Kr.
415 f.Kr.
----.
Se Akropolis (Athen) og 415 f.Kr.
421 f.Kr.
----.
Se Akropolis (Athen) og 421 f.Kr.
432 f.Kr.
----.
Se Akropolis (Athen) og 432 f.Kr.
437 f.Kr.
----.
Se Akropolis (Athen) og 437 f.Kr.
468 f.Kr.
----.
Se Akropolis (Athen) og 468 f.Kr.
480 f.Kr.
Slaget ved Salamis.
Se Akropolis (Athen) og 480 f.Kr.
6. århundrede f.Kr.
Århundreder: 7. århundrede f.Kr. – 6.
Se Akropolis (Athen) og 6. århundrede f.Kr.
Se også
Kultur i Grækenland
- Akropolis
- Akropolis (Athen)
- Den græske uafhængighedskrig
- Den ortodokse kirke i Grækenland
- Leonidas
- Mæanderbort
- Perikles
Verdensarvsområder i Grækenland
- Akropolis (Athen)
- Athos (bjerg)
- Delfi
- Delos
- Korfu (by)
- Mykene
- Olympia (helligdom i oldtiden)
- Parthenon
- Thessaloniki
- Tiryns
Også kendt som Akropolis i Athen, Akropolis, Athen.