Indholdsfortegnelse
43 relationer: Armeniens historie, Azov, Azovske Hav, Æstuarium, Brander, Dardanellerne, De russisk-tyrkiske krige, Den kejserlige russiske flåde, Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700), Den store tyrkiske krig, Det Osmanniske Rige, Dnepr, Don, Donkosakker, Flåde, Flådestation, Galej, Garnison, Janitshar (soldat), Kalmukker, Kanon (våben), Karlowitztraktaten, Kaukasus, Kavaleri, Kertjstrædet, Konstantinopeltraktaten (1700), Kosakker, Krimtatarer, Lezginere, Linjeskib, Moldavien, Peter den Store, Safavideriget, Shah, Sortehavet, Statsdumaen (Russiske Kejserrige), Streltsy, Sultaner i det osmanniske rige, Taganrog, Tjerkessere, Valakiet, Voronezj, Zar-Rusland.
Armeniens historie
Armeniens udstrækning gennem tiderne. Armeniens historie dækker et større område end nutidens Armenien.
Se Azovfelttogene og Armeniens historie
Azov
Azov (Азов, tidligere blev byen kaldt Tana, Azak og Azak-Tana) er en by, der siden 1708 (med nogle afbrydelser) har tilhørt til Rusland.
Azovske Hav
Det Azovske Hav.(Foto fra NASAs Terra satellit) Det Azovske Hav (Азо́вское мо́ре,; Азо́вське мо́ре,, Azaq deñizi, også kendt som Azovhavet og Azov-havet) er et indhav adskilt fra Sortehavet af Krimhalvøen.
Se Azovfelttogene og Azovske Hav
Æstuarium
Mellerup-Voer færgen (M/F Ragna) på Randers Fjord. Flasken, ved Halleby Å's udløb i Jammerland Bugt (Asnæsværket ses i baggrunden). Et æstuarium eller flodmunding er et vandområde, hvor ferskvand gradvis opblandes med saltvand til brakvand (typisk ved en flodmunding).
Se Azovfelttogene og Æstuarium
Brander
Willem van de Velde d.y. En brander (eller et brandskib) var i sejlskibsperioden et skib, der blev ladet med let brandbare sager, i hvilke der blev stukket ild, hvorefter branderen sendtes ned mod de fjendtlige skibe for at stikke disse i brand.
Dardanellerne
Dardanellerne med de nærmeste omgivelser. Dardanellerne (Çanakkale Boğazı), tidligere Hellesponten (efter Helle) er et snævert stræde i det nordvestlige Tyrkiet, som forbinder Marmarahavet med det Ægæiske Hav.
Se Azovfelttogene og Dardanellerne
De russisk-tyrkiske krige
De russisk-tyrkiske krige, også kaldet de osmannisk-russiske krige var en række af 12 krige, der blev udkæmpet mellem fra 1500-tallet til 1900-tallet.
Se Azovfelttogene og De russisk-tyrkiske krige
Den kejserlige russiske flåde
Den Kejserlige Russiske Flåde var Det Russiske Kejserriges flåde fra 1696 til 1917.
Se Azovfelttogene og Den kejserlige russiske flåde
Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700)
Den russisk-tyrkiske krig 1686–1700 var en del af en fælles europæisk militær indsats mod Det Osmanniske Rige, kaldet Den store tyrkiske krig.
Se Azovfelttogene og Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700)
Den store tyrkiske krig
Den store tyrkiske krig var en serie af væbnede konflikter i perioden 1683-1699 mellem Det osmanniske rige på den ene side og en koalition af en række europæiske lande, herunder blandt andet Det tysk-romerske kejserrige, Zar-rusland, Den polsk-litauiske realunion, Det kosakkiske hetmanat, Republikken Venedig, Kongeriget Ungarn, Kongeriget Kroatien og Det spanske rige på den anden side.
Se Azovfelttogene og Den store tyrkiske krig
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se Azovfelttogene og Det Osmanniske Rige
Dnepr
Dnepr (på dansk også kendt som Dnjepr; Днепр,; Дняпро,; Дніпро,, på engelsk Dnipro) er en flod i det østlige Europa.
Don
Don (Дон) er en flod i Rusland.
Donkosakker
Donkosak til hest. Maleri af Aleksander Orłowski. Floden Dons fuldstændige afvandingsområde. Donkosakker (Донські козаки,, (донские казаки)) er kosakker, som bosatte sig langs floden Dons mellemste og nedre løb.
Se Azovfelttogene og Donkosakker
Flåde
right En flåde er i det maritime en samling som regel en militær flåde af krigsskibe.
Flådestation
En flådestation er hjemsted for et lands maritime enheder til forsvarsmæssige formål.
Se Azovfelttogene og Flådestation
Galej
antikkens Grækenland En galej er et krigsskib med både årer og master/sejl, hvilket gjorde det let at manøvrere, fx i smalle farvande og under vindstille og i modvind.
Garnison
osmanniske invarionsstyrke i 1565. Garnison (af fransk garnir; udstyre) er en militær styrke, der er udstationeret et givent sted; i ordets oprindelige betydning for at bevogte stedet, eksempelvis en fæstning, et slot eller en by.
Janitshar (soldat)
Janitsharere patruljerer i Izmir. Oliemaleri fra omkring 1828 af Alexandre-Gabriel Decamps. Janitsharerne (fra osmannisk tyrkisk: يڭيچرى (Yeniceri), som betyder "ny soldat") var elite-infanterisoldater, der fungerede som den osmanniske sultans livvagter.
Se Azovfelttogene og Janitshar (soldat)
Kalmukker
En traditionel boplads. Kalmukkernes telt kaldes jurte. En kalmukisk ''churul'' i Tsagan-Aman, begyndelsen af 1900-tallet. Kalmukkerne er et mongolsk folk bosat i europæisk Rusland.
Se Azovfelttogene og Kalmukker
Kanon (våben)
Christiansholm i Kristiansand, Norge. Illustration af kanonen forskellige dele. Afskydning af kanon i forbindelse med indsættelsen af Frankrigs præsident François Hollande. En kanon (oldfransk cannon, fra olditaliensk cannone, fra latin canna (rør)) er et større skydevåben, i dag med et riflet løb og kaliber 20 mm eller mere, som kan beskyde et mål med kanonkugler eller granater.
Se Azovfelttogene og Kanon (våben)
Karlowitztraktaten
Forhandlinger om Karlowitztraktaten Fredskapellet), hvor forhandlingerne foregik Karlowitztraktaten blev undertegnet den 26.
Se Azovfelttogene og Karlowitztraktaten
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kavaleri
Let kavaleri, midt i 1800-tallet. Kavaleri (caballus for "hest" over cavalliere for "kavaler", dvs. rytter"Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S) er en våbenart, der består af soldater til hest (eventuelt dromedarer, men ikke elefanter).
Kertjstrædet
Kertjstrædet Satellitfoto af Kertjstrædet Kertjstrædet (Керченский пролив, Керченська протока, Keriç boğazı) forbinder Sortehavet og Det Azovske Hav og adskiller Kertjhalvøen på Krim i vest fra Tamanhalvøen i den russiske Krasnodar kraj i øst.
Se Azovfelttogene og Kertjstrædet
Konstantinopeltraktaten (1700)
Konstantinopeltraktaten var en fredstraktat, der blev indgået den 13. juli 1700 mellem Zar-Rusland og Det Osmanniske Rige.
Se Azovfelttogene og Konstantinopeltraktaten (1700)
Kosakker
Kosakker er en folkegruppe, der stammer fra Ruslands sydlige egne og Ukraine.
Krimtatarer
Krimtatarer (translit) er et tyrkisk folkeslag, der er efterkommere af det mongolske folkeslag, der i 1200 erobrede områderne omkring Sortehavet og Krim, og de oprindelige indbyggere på Krim.
Se Azovfelttogene og Krimtatarer
Lezginere
Kort over områder med flertal af lezginere Lezginere er en af nationaliteterne i Republikken Dagestan, i Kaukasus i Den Russiske Føderation, samt det nordøstlige Aserbajdsjan.
Se Azovfelttogene og Lezginere
Linjeskib
fotograferet i Portsmouth, Storbritannien, omkring år 1884. Et linjeskib er en krigsskibstype bygget fra 1600-tallet og frem til midten af 1800-tallet.
Se Azovfelttogene og Linjeskib
Moldavien
Fyrstendømmet Moldaviens flag frem til 1859. Moldavien er et område i Sydøsteuropa, der var et selvstændigt fyrstendømme fra 1300-tallet, vasalstat under tyrkisk overhøjhed 1513, atter selvstændigt 1856 og blev i 1862 forenet med fyrstendømmet Valakiet til Rumænien.
Se Azovfelttogene og Moldavien
Peter den Store
Peter den Store (Пётр Вели́кий), Peter 1. (Пётр I) eller Peter Aleksejevitj (Пётр Алексе́евич; 9. juni 1672 – 8. februar 1725) var zar af Rusland fra 1682 til 1725.
Se Azovfelttogene og Peter den Store
Safavideriget
Safavideriget (persisk: دولت صفوی eller دولت صفویه, tyrkisk: Safevî Devleti, aserbajdsjansk: Səfəvilər Dövləti, صفویلر, kurdisk: Dewleta Sefewî, georgisk: სეფიანთა დინასტია) var et shia-muslimsk dynasti af kurdisk oprindelse der var et af de mest betydningsfulde dynastier i Iran.
Se Azovfelttogene og Safavideriget
Shah
Shah (شاه) er det persiske ord for konge og anvendtes af de tidligere herskere i Persien (det nuværende Iran) og det Persiske Rige.
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Se Azovfelttogene og Sortehavet
Statsdumaen (Russiske Kejserrige)
Zar Nikolaj 2. af Rusland taler ved åbningen af den første statsduma 27. april 1906 Statsdumaen (eller blot Dumaen; дума) er en russisk palamentarisk forsamling med rådgivende eller lovgivningsmæssige funktioner.
Se Azovfelttogene og Statsdumaen (Russiske Kejserrige)
Streltsy
Sergej Ivanov. Streltsy (russisk: стрельцы́, ental Strelits russisk: стреле́ц, på dansk også transskriberet Strelitzer) var en militær infanterienhed under Zar-Ruslands hær.
Sultaner i det osmanniske rige
Sultanerne i Det Osmanniske Rige (Osmanlı padişahları), der alle var en del af Det osmanniske dynasti, regerede over imperiets fra dets grundlæggelse i 1299 og til dets opløsning i 1922.
Se Azovfelttogene og Sultaner i det osmanniske rige
Taganrog
Taganrog (Таганрог) er en havneby og den næststørste by i Rostov oblast i Den Russiske Føderation.
Tjerkessere
Tjerkessere omkring 1890. Manden i midten er formodentlig en osmannisk embedsmand. Tjerkessere er en samlebetegnelse på flere folkeslag i det nordvestlige Kaukasien, da særlig nært beslægtede adygeer i Adygeja og kabardiner i Karatjajevo-Tjerkessien og Kabardino-Balkarien.
Se Azovfelttogene og Tjerkessere
Valakiet
Fyrstendømmet Valakiets flag frem til 1859 Billede af Rumænien med Valakiet (''Țara Rumânească'') i gul farve. Valakiet var et område og fyrstendømme i Rumænien.
Voronezj
Voronezj (Воронеж) er en by i Voronezj oblast i den sydvestlige del af den europæiske del af Den Russiske Føderation ved Voronezjfloden, ikke langt fra grænsen til Ukraine.
Zar-Rusland
Zar-Rusland (Русское царство) var den russiske stat i tiden fra Ivan IV tog titlen zar (kejser) i 1547 til Peter den store grundlagde Det russiske kejserrige i 1721.
Se Azovfelttogene og Zar-Rusland