Indholdsfortegnelse
183 relationer: Admiral, Adrianopeltraktaten, Ahmed 3., Aleksandr Suvorov, Anapa, Anatolien, Ankararegeringen, Anneksion, Armenien, Armenske SSR, Aserbajdsjan, Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik, Astrakhan, Astrakhan-khanatet, Attentatet i Sarajevo, August 3. af Polen, Azov, Azovfelttogene, Azovske Hav, Bakhtjisaraj, Balkanbjergene, Balkanhalvøen, Banatet, Barkonføderationen, Batumi, Beograd, Beograd-traktaten, Berlinerkongressen, Bessarabien, Bosnien-Hercegovina, Bosporus, Brest-Litovsk-freden, Britisk Indien, Britiske premierministre, Bukarest-traktaten (1812), Centralmagterne, Dardanellerne, Den finske krig, Den græske uafhængighedskrig, Den hellige liga (1684), Den kejserlige russiske flåde, Den osmannisk-persiske krig (1730-1735), Den polsk-litauiske realunion, Den polsk-russiske krig (1654–1667), Den russisk-persiske krig (1722-1723), Den russisk-persiske krig (1804-1813), Den russisk-tyrkiske krig (1568-1570), Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681), Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700), Den russisk-tyrkiske krig (1710-1711), ... Expand indeks (133 mere) »
Admiral
Admiral er en søofficersgrad.
Se De russisk-tyrkiske krige og Admiral
Adrianopeltraktaten
Den russisk-tyrkiske krig 1828-29. 3141009198. Fredstraktaten i Adrianopel (også kaldet Edirnetraktaten, Adrianopeltraktaten, Adrianopelfreden) afsluttede Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829).
Se De russisk-tyrkiske krige og Adrianopeltraktaten
Ahmed 3.
Ahmed 3. (احمد ثالث., Aḥmed-i sālis) arabisk: أحمد الثالث, født den 30.
Se De russisk-tyrkiske krige og Ahmed 3.
Aleksandr Suvorov
Aleksandr Vasiljevitj Suvorov (Алекса́ндр Васи́льевич Суво́ров; født 24. november 1729 eller 1730, død 18. maj 1800) var en russisk adelig general og generalissimo, der tjente i Det Russiske Kejserrige.
Se De russisk-tyrkiske krige og Aleksandr Suvorov
Anapa
Anapa (Анапа) er en russisk by med 58.990(2010) indbyggere, i Krasnodar kraj ved den nordlige bred af Sortehavet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Anapa
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Se De russisk-tyrkiske krige og Anatolien
Ankararegeringen
Ankararegeringen (Ankara Hükûmeti, officielt Den store nationalforsamlings regering Büyük Millet Meclisi Hükûmeti var navnet på den provisoriske og revolutionære tyrkiske regering med hovedsæde i Ankara (dengang kaldet Angora) under den Tyrkiske uafhængighedskrig (1919–1923) under Osmannerrigets sidste par år.
Se De russisk-tyrkiske krige og Ankararegeringen
Anneksion
Anneksion (lat. nexus) er en tilegnelse eller besættelse af statslige landområder ved ensidige eller gensidige erklæringer fra de involverede parter.
Se De russisk-tyrkiske krige og Anneksion
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Se De russisk-tyrkiske krige og Armenien
Armenske SSR
Den Armenske Socialistiske Sovjetrepublik var en sovjetrepublik i Kaukasus, der fra grundlæggelsen af Sovjetunionen i 1922 var en del af USSR. Armenske SSR blev grundlagt i 1920, da bolsjevikkerne overtog kontrollen med den kortlivede Første armenske republik og blev opløst igen i 1991 i forbindelse med Sovjetunionens opløsning.
Se De russisk-tyrkiske krige og Armenske SSR
Aserbajdsjan
Aserbajdsjan (Azərbaycan), officielt Republikken Aserbajdsjan (Azərbaycan Respublikası), er en suveræn stat i den sydøstlige del af Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien.
Se De russisk-tyrkiske krige og Aserbajdsjan
Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik
Den Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik eller Aserbajdsjanske SSR (Azərbaycan Sovet Sosialist Respublikası; Азербайджанская Советская Социалистическая Республика) var en unionsrepublik i Sovjetunionen i årene 1920 til 1991.
Se De russisk-tyrkiske krige og Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik
Astrakhan
Astrakhan (Астрахань) er en større by i Rusland, beliggende ved Volgaflodens delta ved det Kaspiske Hav.
Se De russisk-tyrkiske krige og Astrakhan
Astrakhan-khanatet
Astrakhan-khanatet 1466-1556 Astrakhan-khanatet var en tatarisk feudalstat, som opstod efter Den Gyldne Hordes sammenbrud.
Se De russisk-tyrkiske krige og Astrakhan-khanatet
Attentatet i Sarajevo
Ærkehertug Franz Ferdinand og hans gemalinde på trappen til rådhuset i Sarajevo. Fem minutter senere blev de myrdet. Attentatet i Sarajevo: Franz Ferdinand af Østrig (th.) og hans gemalinde Sophie Chotek, hertuginde af Hohenberg ''(frimærke fra k.u.k Militärpost, 1917)'' Attentatet i Sarajevo den 28.
Se De russisk-tyrkiske krige og Attentatet i Sarajevo
August 3. af Polen
August 3.
Se De russisk-tyrkiske krige og August 3. af Polen
Azov
Azov (Азов, tidligere blev byen kaldt Tana, Azak og Azak-Tana) er en by, der siden 1708 (med nogle afbrydelser) har tilhørt til Rusland.
Se De russisk-tyrkiske krige og Azov
Azovfelttogene
Azovfeltogene (Азо́вские похо́ды, Azovskiye Pokhody) var to russiske felttog i 1695 og 1696, der fandt sted under Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700) under Peter den Stores ledelse med det mål at indtage den osmanniske fæstning i Azov, hvilket ville give Rusland kontrol i området omkring floden Dons udmunding, hvilket igen ville give adgang til Azovhavet og derigennem adgang til Sortehavet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Azovfelttogene
Azovske Hav
Det Azovske Hav.(Foto fra NASAs Terra satellit) Det Azovske Hav (Азо́вское мо́ре,; Азо́вське мо́ре,, Azaq deñizi, også kendt som Azovhavet og Azov-havet) er et indhav adskilt fra Sortehavet af Krimhalvøen.
Se De russisk-tyrkiske krige og Azovske Hav
Bakhtjisaraj
Bakhtjisaraj (russisk og ukrainsk: Бахчисарáй; Bağçasaray; Bahçesaray; باغچه سرای Bāghche Sarāy) er en by i det centrale Krim.
Se De russisk-tyrkiske krige og Bakhtjisaraj
Balkanbjergene
Balkanbjergenes beliggenhed Balkanbjergene er en bjergkæde som strækker sig fra grænsen mellem Serbien og Bulgarien tværs over Bulgarien til Sortehavet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Balkanbjergene
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Se De russisk-tyrkiske krige og Balkanhalvøen
Banatet
BanatetBanatet er et historisk region delt mellem Rumænien og Serbien, med et lille stykke i Ungarn.
Se De russisk-tyrkiske krige og Banatet
Barkonføderationen
beder før slaget om Lanckorona. Maleri af Artur Grottger. Barkonføderationen (Konfederacja barska; 1768–1772) var en sammenslutning af polske adelige (szlachta) dannet på borgen i Bar i Podolien (i dag en del af Ukraine) i 1768 med henblik på at forsvare Den polsk-litauiske realunions interne og eksterne uafhængighed af Det Russiske Kejserrige og mod kong Stanisław August Poniatowski af Polen, der sammen med andre polske reformister søgte af begrænse indflydelsen af realunionens rigeste adelsmænd.
Se De russisk-tyrkiske krige og Barkonføderationen
Batumi
Batumi (ბათუმი batumi) er hovedstaden i den sydvestgeorgiske provins Adjarien.
Se De russisk-tyrkiske krige og Batumi
Beograd
Beograd (Београд) er hovedstad i Serbien og var Jugoslaviens hovedstad fra 1918 til 4. februar 2003, derefter hovedstad og administrativt centrum for forbundsstaten Serbien og Montenegro indtil Montenegros løsrivelse i 2006.
Se De russisk-tyrkiske krige og Beograd
Beograd-traktaten
Beograd-traktaten, også kaldet Freden i Beograd var en fredstraktat underskrevet den 18.
Se De russisk-tyrkiske krige og Beograd-traktaten
Berlinerkongressen
Berlinkongressen. Maleri af Anton von Werner. Berlinerkongressen var et møde, der blev holdt med Europas førende magter og det Osmanniske Rige i Berlin fra 13. juni til 13. juli 1878.
Se De russisk-tyrkiske krige og Berlinerkongressen
Bessarabien
Våbenskjold i den Bessarabiske provins. 1878 Bessarabiens flag 1917-1918 Bessarabien er markeret med rødt Bessarabien er et geografisk område i Sydøsteuropa mellem floderne Prut og Dnestr på i alt ca.
Se De russisk-tyrkiske krige og Bessarabien
Bosnien-Hercegovina
Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisk (latinsk alfabet): Bosna i Hercegovina, bosnisk og serbisk (kyrillisk alfabet): Боснa и Херцеговина) er et land på Balkanhalvøen omgivet af land på alle sider undtagen i sydvest, hvor landet har en smal adgang til Adriaterhavet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Bosnien-Hercegovina
Bosporus
Bosporus Bosporus (tyrkisk İstanbul Boğazı) er det stræde, som skiller Europa og Lilleasien fra hinanden.
Se De russisk-tyrkiske krige og Bosporus
Brest-Litovsk-freden
De første to sider i fredstraktaten skrevet på fem forskellige sprog. Områder i Østeuropa, som kom under centralmagternes kontrol ved freden i Brest-Litovsk Freden ved Brest-Litovsk var den fredsaftale som blev indgået den 3. marts 1918 i byen Brest (nu Hviderusland) mellem den nydannede sovjetiske republik under Lenin og centralmagterne (tyske kejserrige, Østrig-Ungarn, Det Osmanniske Rige og Bulgarien) under ledelse af det Tyske kejserrige.
Se De russisk-tyrkiske krige og Brest-Litovsk-freden
Britisk Indien
Britisk Indien (en: British India eller British Raj) er betegnelsen på Storbritanniens tidligere koloniområde på det indiske subkontinent.
Se De russisk-tyrkiske krige og Britisk Indien
Britiske premierministre
Dette er en liste over dem, der har været premierministre for det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland siden 1721, hvor den første premierminister i den moderne betydning, sir Robert Walpole, blev indsat.
Se De russisk-tyrkiske krige og Britiske premierministre
Bukarest-traktaten (1812)
Bukarest-traktten varen fredstraktat, der blev indgået mellem Det Russiske Kejserrige og Det Osmanniske Rige den 28.
Se De russisk-tyrkiske krige og Bukarest-traktaten (1812)
Centralmagterne
Deltagende lande i 1. verdenskrig: '''Centralmagterne''' og deres kolonier er orange, Ententemagterne og deres kolonier er grønne, mens de neutrale er grå Centralmagterne er de stater, som udgjorde den alliance, der var den ene hovedaktør under 1. verdenskrig.
Se De russisk-tyrkiske krige og Centralmagterne
Dardanellerne
Dardanellerne med de nærmeste omgivelser. Dardanellerne (Çanakkale Boğazı), tidligere Hellesponten (efter Helle) er et snævert stræde i det nordvestlige Tyrkiet, som forbinder Marmarahavet med det Ægæiske Hav.
Se De russisk-tyrkiske krige og Dardanellerne
Den finske krig
Den finske krig blev udkæmpet mellem Sverige-Finland og det Russiske Kejserrige fra februar 1808 til september 1809.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den finske krig
Den græske uafhængighedskrig
Germanos fra den gamle by Patras velsigne det græske flag ved klosteret Agia Lavra ved udbruddet af opstanden mod osmannerne den 25. marts 1821. Den græske uafhængighedskrig (1821–1829), også kaldt den græske revolution eller den græske frihedskrig, var en krig grækerne begyndte for at opnå selvstændighed for Grækenland i forhold til det Osmanniske Rige.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den græske uafhængighedskrig
Den hellige liga (1684)
Den hellige liga blev indgået den 5. marts 1684 på initiativ af pave Innocens XI mellem det Tysk-romerske rige, den Polsk-litauiske realunion, Republikken Venedig og fra 1686 også Zar-rusland som krigsalliance mod det Osmanniske Rige i Den store tyrkiske krig der stod på indtil Karlowitz-freden i 1699.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den hellige liga (1684)
Den kejserlige russiske flåde
Den Kejserlige Russiske Flåde var Det Russiske Kejserriges flåde fra 1696 til 1917.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den kejserlige russiske flåde
Den osmannisk-persiske krig (1730-1735)
Den osmannisk-persiske krig var en konflikt mellem Safavideriget og Det Osmanniske Rige fra 1730 til 1735.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den osmannisk-persiske krig (1730-1735)
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den polsk-litauiske realunion
Den polsk-russiske krig (1654–1667)
Oversigtskort over krigsskuepladsen. Den polsk-russiske krig (1654–1667) er også kaldt krigen om Ukraine, og det var den sidste store krig mellem Storfyrstedømmet Moskva og Det polsk-litauiske samvelde.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den polsk-russiske krig (1654–1667)
Den russisk-persiske krig (1722-1723)
Den russisk-persiske krig 1722–1723 (i Rusland kaldet Peter den Stores persiske felttog) var en krig mellem Det russiske kejserrige og Safavideriget udløst af zarens ønske om at ekspandere den russiske indflydelse til områderne omkring det Kaspiske Hav og i Kaukasus samt at forhindre den russiske rival, Det Osmanniske Rige, i at opnå erobring af territorium i regionen fra det kollapsende Safaviderige.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-persiske krig (1722-1723)
Den russisk-persiske krig (1804-1813)
Den russisk-persiske krig (1804-1813) var en af mange krige mellem Det russiske kejserrige og Persien og vedrørte som så mange af de øvrige krige en territorial konflikt.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-persiske krig (1804-1813)
Den russisk-tyrkiske krig (1568-1570)
Den russisk-tyrkiske krig (1568–1570) (i osmanniske kilder kaldet Astrakhan ekspeditionen) var en krig mellem Zar-Rusland og Det Osmanniske Rige over Astrakhan-khanatet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-tyrkiske krig (1568-1570)
Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681)
Den russisk-tyrkiske krig 1676–1681 var en krig mellem Zar-Rusland og Det Osmanniske Rige.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-tyrkiske krig (1676-1681)
Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700)
Den russisk-tyrkiske krig 1686–1700 var en del af en fælles europæisk militær indsats mod Det Osmanniske Rige, kaldet Den store tyrkiske krig.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-tyrkiske krig (1686-1700)
Den russisk-tyrkiske krig (1710-1711)
Den russisk-tyrkiske krig 1710–1711, også kendt som Prut-felttoget, var en kortvarig krig mellem Zar-Rusland og Det Osmanniske Rige.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-tyrkiske krig (1710-1711)
Den russisk-tyrkiske krig (1735-1739)
Den russisk-tyrkiske krig 1735–1739 mellem Det Russiske Kejserrige og Det Osmanniske Rige blev forårsaget af Det osmanniske riges forudgående krig mod Persien i årene 1730-35 og gentagne angreb på Rusland fra osmannerrigets vasalstat Krim-khanatet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-tyrkiske krig (1735-1739)
Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774)
Den russisk-tyrkiske krig var en krig mellem Det Russiske Kejserrige og Det Osmanniske Rige i perioden 1768–1774, som endte med, at Rusland sikrede sig indflydelse over det sydlige Ukraine, det nordlige Kaukasus og Krim.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774)
Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792)
Territoriale ændringer som følge af krigen Den russisk-tyrkiske krig 1787-1792 var en af flere konflikter mellem Det osmanniske rige og Det Russiske Kejserrige fra 1676 frem til 1. verdenskrig.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792)
Den russisk-tyrkiske krig (1806-1812)
Den russisk-tyrkiske krig (1806-1812) var en krig mellem Kejserriget Rusland og Osmannerriget, der var en del af De russisk-tyrkiske krige og Napoleonskrigene.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-tyrkiske krig (1806-1812)
Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829)
Belejringen af Kars i 1828, maleri af January Suchodolskij. Den russisk-tyrkiske krig i 1828–1829 blev udløst af Den græske uafhængighedskrig og brød ud, da den osmanniske sultan Abdülmecid lukkede Dardanellerne for russiske skibe efter, at Det russiske kejserrige i en alliance med Storbritannien og Frankrig havde besejret den osmanniske flåde under slaget ved Navarino den 20.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829)
Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)
Den russisk-tyrkiske krig 1877-78 havde baggrund i det Russiske Kejserriges ønske om adgang til Middelhavet og erobre Balkanhalvøen fra det Osmanniske Rige.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)
Den Russiske Borgerkrig
Den Russiske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1917 til 1922.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den Russiske Borgerkrig
Den Store Nordiske Krig
Narva i 1700, malet af Gustaf Cederström i 1910 Den Store Nordiske Krig (1700-1721) var en konflikt mellem en koalition ledet af Rusland, og Sverige (Under Karl 12.) i Nord-, Central- og Sydeuropa.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den Store Nordiske Krig
Den store tyrkiske krig
Den store tyrkiske krig var en serie af væbnede konflikter i perioden 1683-1699 mellem Det osmanniske rige på den ene side og en koalition af en række europæiske lande, herunder blandt andet Det tysk-romerske kejserrige, Zar-rusland, Den polsk-litauiske realunion, Det kosakkiske hetmanat, Republikken Venedig, Kongeriget Ungarn, Kongeriget Kroatien og Det spanske rige på den anden side.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den store tyrkiske krig
Den svenske stormagtstid
Det svenske imperium da det var størst i 1658. Oversøiske besiddelser er ikke vist. Den svenske stormagtstid varede fra 1611 til 1721: Sverige erobrede og opretholdt sin stormagtsstilling i Europa.
Se De russisk-tyrkiske krige og Den svenske stormagtstid
Det Ægæiske Hav
Det Ægæiske hav Det Ægæiske hav eller Ægæerhavet (Αιγαίον Πέλαγος, Aigaion Pelagos) er den del af Middelhavet, der ligger mellem det græske fastland og Lilleasien.
Se De russisk-tyrkiske krige og Det Ægæiske Hav
Det habsburgske monarki
Flag Det habsburgske monarki eller Donau-monarkiet var uofficielle navne på en personalunion i Centraleuropa.
Se De russisk-tyrkiske krige og Det habsburgske monarki
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se De russisk-tyrkiske krige og Det Osmanniske Rige
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se De russisk-tyrkiske krige og Det Russiske Kejserrige
Dnepr
Dnepr (på dansk også kendt som Dnjepr; Днепр,; Дняпро,; Дніпро,, på engelsk Dnipro) er en flod i det østlige Europa.
Se De russisk-tyrkiske krige og Dnepr
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Se De russisk-tyrkiske krige og Donau
Donaufyrstendømmerne
Donaufystendømmerne og fyrstendømmet Transsylvanien i midten af 1800-tallet Donaufystendømmerne (Principatele Dunărene, translit) var et navn, der blev givet om de to fyrstedømmer Moldavien og Valakiet, der opstod i begyndelsen af 1300-tallet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Donaufyrstendømmerne
Edirne (by)
Edirne (Adrianopel på græsk Hadrianopolis) er en by i Tyrkiet tæt ved grænsen til Grækenland og Bulgarien.
Se De russisk-tyrkiske krige og Edirne (by)
Encyclopædia Britannica
Titelsiden for den første udgave af Encyclopædia Britannica i 1771 (MDCCLXXI). Encyclopædia Britannica er et opslagsværk eller encyklopædi på engelsk.
Se De russisk-tyrkiske krige og Encyclopædia Britannica
Enikale
Yeni-Kale fæstningens tårn Enikale (Єні-Кале; Еникале; Yenikale; Yeñi Qale, også skrevet Yeni-Kale, Eni-Kale, Yeni-Kaleh og Yéni-Kaleb) er en ruin af en fæstning på kysten til Kertjstrædet ved byen Kertj på Krim.
Se De russisk-tyrkiske krige og Enikale
Ententemagterne
Deltagende lande i 1. verdenskrig: Centralmagterne og deres kolonier er orange, ententemagterne og deres kolonier er grønne, mens de neutrale er grå De militære alliancer i Europa i 1914. Centralmagterne er vist med rød farve, Ententemagterne med grøn og de neutrale lande er markeret med gult.
Se De russisk-tyrkiske krige og Ententemagterne
Erzincan
Erzincan er en by beliggende i det østlige Tyrkiet og er på samme tid hovedstad i provinsen, der også hedder Erzincan.
Se De russisk-tyrkiske krige og Erzincan
Erzurum
Erzurum (eller Erzerum i begyndelsen af det 20. århundrede, Arzen under romerriget, Theodosiopolis under den byzantinske periode og Կարին (Karin) på armensk) er en by på den anatolske højslette i det østlige Tyrkiet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Erzurum
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se De russisk-tyrkiske krige og Europa
Europas historie
Europa, 814. Europas historie beskriver historien om menneskets beboelse af Europa fra forhistorisk tid til nu.
Se De russisk-tyrkiske krige og Europas historie
Første franske republik
Den Første franske republik (Première République, officielt République française) blev oprettet den 22.
Se De russisk-tyrkiske krige og Første franske republik
Fjerde koalitionskrig
Den fjerde koalitionskrig var en krig mellem Den fjerde koalition (bestående af Preussen, Rusland, Sachsen, Sverige og Storbritannien) og Napoleons Første franske kejserrige.
Se De russisk-tyrkiske krige og Fjerde koalitionskrig
Fjodor Usjakov
Fjodor Fjodorovitj Usjakov (p; født 24. februar 1745 (13. februar efter den julianske kalender), død 14 oktober 1817 (2. oktober (juliansk kalender)) en russisk flådekommandør og admiral i 1700-tallet. Han er berømmet for aldrig at have tabt et søslag og aldrig at have mistet et skib.
Se De russisk-tyrkiske krige og Fjodor Usjakov
Freden i Paris (1856)
Louis Édouard Dubufe, ''Congrès de Paris'', 1856, Château de Versailles. Fra Auguste Blanchards gravering efter Edouard Dubufes maleri Pariserdeklarationen om søkrigsret bliver undertegnet 16. april 1856 i sammenhæng med Pariserfreden ved afslutningen af Krimkrigen af repræsentanter for England, Frankrig, Østrig, Preussen, Rusland, Sardinien og Osmanniske Rige.
Se De russisk-tyrkiske krige og Freden i Paris (1856)
Fyrstendømmet Bulgarien
Fyrstendømmet Bulgarien (Княжество България, Knyazhestvo Balgariya) var en de facto uafhængig stat, men de jure en vasalstat under Det Osmanniske Riges suverænitet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Fyrstendømmet Bulgarien
Georgievskij-traktaten
Den georgiske version af traktaten Georgievskij-traktaten (Georgievskiy traktat; გეორგიევსკის ტრაქტატი) var en traktat mellem Det Russiske Kejserrige og det georgiske kongedømme Kartli-Kakheti indgået den 24.
Se De russisk-tyrkiske krige og Georgievskij-traktaten
Georgiske SSR
Den Georgiske Socialistiske Sovjetrepublik (Georgiske SSR; tr; Gruzinskaja Sovetskaja Sotsialistitseskaja Respublika) var en af republikkerne i Sovjetunionen fra de russiske bolsjevikkers invasion af landet i 1921 til landet opnåede uafhængighed fra Sovjetunionen i 1991. Georgiske SSR's grænser var stort set sammenfaldende med det nuværende Georgiens grænser og territoriet omfattede det område, der havde været opfattet som Georgien i en række uafhængige stater i Kaukasus indtil Det Russiske Kejserrige i 1800-tallet annekterede området og indlemmede det i det russiske imperium.
Se De russisk-tyrkiske krige og Georgiske SSR
Hétman
Hétman var fra 1505 en embedstitel i den polsk-litauiske realunion og fra 1500-tallet blandt Donkosakkerne og Zaporozjekosakkerne.
Se De russisk-tyrkiske krige og Hétman
Hercegovinaopstanden
''Hercegovinere under et baghold'', 1875. Hercegovinaopstanden (Hercegovački ustanak) var et oprør blandt den kristne serbiske befolkning mod Det Osmanniske Rige, først og fremmest i Hercegovina, der senere spredte sig til Bosnien og Raška.
Se De russisk-tyrkiske krige og Hercegovinaopstanden
Iași
Iași er en by, administrativt center i Iași distrikt i Rumænien.
Se De russisk-tyrkiske krige og Iași
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Se De russisk-tyrkiske krige og Iran
Ivan 4. af Rusland
Ivan den 4.
Se De russisk-tyrkiske krige og Ivan 4. af Rusland
Ivan Samojlovytj
Ivan Samojlovytj (født i 1630'erne, død i 1690) var fra 1672 til 1687 hétman i Ukraine i den del, der ligger på venstresiden af floden Dnepr (det nuværende østlige Ukraine).
Se De russisk-tyrkiske krige og Ivan Samojlovytj
Izmajil
Izmajil (Измаил, tidligere Тучков ("Tutskov"); Ismail eller Smil; Izmaił, Исмаил) er en historisk by ved floden Donau i Odessa oblast i det sydvestlige Ukraine.
Se De russisk-tyrkiske krige og Izmajil
Janitshar (soldat)
Janitsharere patruljerer i Izmir. Oliemaleri fra omkring 1828 af Alexandre-Gabriel Decamps. Janitsharerne (fra osmannisk tyrkisk: يڭيچرى (Yeniceri), som betyder "ny soldat") var elite-infanterisoldater, der fungerede som den osmanniske sultans livvagter.
Se De russisk-tyrkiske krige og Janitshar (soldat)
Jassytraktaten
Territoriale ændringer som følge af den russisk-tyrkiske krig (1787–1792) Jassytraktaten blev indgået den 9. januar 1792 i byen Iași.
Se De russisk-tyrkiske krige og Jassytraktaten
Jedisan
Jedisans territorium i 1700-tallet "Die Otschakowische Tartarey oder Westliches Nogaj, auch Jedisan" - et kort udgivet i Wien, ca. 1790, med Jedisan markeret Kort over området i 1500- og 1600-tallet, hvor området ikke er indtegnet. Podolien og Krim-khanatet fremgår af kortet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Jedisan
Josef 2. (Tysk-romerske rige)
Josef 2. (13. marts 1741 – 20. februar 1790) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1765 til 1790, og regent i de Habsburgske Arvelande fra 1780 til 1790 som den ældste søn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan.
Se De russisk-tyrkiske krige og Josef 2. (Tysk-romerske rige)
Kampene i Kaukasus
Russere i Erzurum med erobrede flag. Kampene i Kaukasus under 1. verdenskrig stod hovedsagelig mellem Det osmanniske rige og Det russiske kejserrige.
Se De russisk-tyrkiske krige og Kampene i Kaukasus
Karl 12. af Sverige
Karl 12. (født 17. juni 1682 i Stockholm, død 30. november 1718 i Fredrikshald, Norge) var konge af Sverige fra 1697 til 1718.
Se De russisk-tyrkiske krige og Karl 12. af Sverige
Karlowitztraktaten
Forhandlinger om Karlowitztraktaten Fredskapellet), hvor forhandlingerne foregik Karlowitztraktaten blev undertegnet den 26.
Se De russisk-tyrkiske krige og Karlowitztraktaten
Kars
Kars (armensk: Ղարս eller Կարս, kurdisk: Qers, aserbajdsjansk: Qars) er en by i det nordøstlige Tyrkiet og er hovedby i provinsen med samme navn.
Se De russisk-tyrkiske krige og Kars
Kasan-khanatet
Kasan-khanatet Kasan-khanatet var en Tatar-stat, som lå i de tidligere Volga-bulgarske områder fra 1438 til 1552.
Se De russisk-tyrkiske krige og Kasan-khanatet
Katarina 2. af Rusland
Katarina 2.
Se De russisk-tyrkiske krige og Katarina 2. af Rusland
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Se De russisk-tyrkiske krige og Kaukasus
Küçük Kaynarca-traktaten
striped.
Se De russisk-tyrkiske krige og Küçük Kaynarca-traktaten
Kertj (by)
Kertj, (Керч, Keriç, Κερτς) er en by på halvøen af samme navn på Krims østkyst.
Se De russisk-tyrkiske krige og Kertj (by)
Khotyn
Khotyn (Хотин) en by i Tjernivtsi oblast i det vestlige Ukraine.
Se De russisk-tyrkiske krige og Khotyn
Kongeriget Montenegro
Kongeriget Montenegro (montenegrinsk: Краљевина Црнa Горa, Kraljevina Crna Gora) var et kongerige i Sydøsteuropa.
Se De russisk-tyrkiske krige og Kongeriget Montenegro
Kongeriget Rumænien
Kongeriget Rumænien var et konstitutionelt monarki i Rumænien, der eksisterede i perioden fra 1881 til monarkiet blev afskaffet i 1947.
Se De russisk-tyrkiske krige og Kongeriget Rumænien
Kongeriget Sardinien
Kongedømmet Sardinien, i 1839: Fastlandet Piemonte med Savoyen, Nice og Sardinien i bugten. Kongedømmet Sardinien var igennem mere end fem århundreder en selvstændig stat på øen Sardinien og på fastlandet mod nord, hvor sidstnævnte efterhånden blev det primære tyngdepunkt.
Se De russisk-tyrkiske krige og Kongeriget Sardinien
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Konstantinopel
Konstantinopeltraktaten (1700)
Konstantinopeltraktaten var en fredstraktat, der blev indgået den 13. juli 1700 mellem Zar-Rusland og Det Osmanniske Rige.
Se De russisk-tyrkiske krige og Konstantinopeltraktaten (1700)
Kosakker
Kosakker er en folkegruppe, der stammer fra Ruslands sydlige egne og Ukraine.
Se De russisk-tyrkiske krige og Kosakker
Krim
Krims beliggenhed i Europa. Krims placering i forhold til Ukraine Krimhalvøen er opdelt i Republikken Krim (gul), og den føderale by Sevastopol (lyserød) Krim (Крым,; Qırım, Къырым; Крим) er en halvø ved den nordlige bred af Sortehavet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Krim
Krim-khanatet
Krim-khanatets flag Krim-khanatets udbredelse omkring år 1600 Krim-khanatet var et krim-tatarisk khanat, som opstod på Krim-halvøen ved opdelingen af Den Gyldne Horde år 1430 og som bestod frem til den russiske erobring i 1783.
Se De russisk-tyrkiske krige og Krim-khanatet
Krimkrigen
Krimkrigen 1853-1856 var en krig mellem på den ene side Rusland – og et forbund mellem Frankrig, Storbritannien, Kongeriget Sardinien og Osmannerriget på den anden.
Se De russisk-tyrkiske krige og Krimkrigen
Krimtatarer
Krimtatarer (translit) er et tyrkisk folkeslag, der er efterkommere af det mongolske folkeslag, der i 1200 erobrede områderne omkring Sortehavet og Krim, og de oprindelige indbyggere på Krim.
Se De russisk-tyrkiske krige og Krimtatarer
Mahmud 2.
Mahmud 2. (Mahmud-u s̠ānī, II.; født 20. juli 1785, død 1. juli 1839) var den 30.
Se De russisk-tyrkiske krige og Mahmud 2.
Marmarahavet
Marmarahavet (egentlig 'marmorhavet' efter de store marmorforekomster på øerne midt i havet) er et hav, der forbinder Sortehavet med Ægæerhavet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Marmarahavet
Mehadia
Mehida i 1842 Mehadia (Mehádia; Mehadia; Mehadiye) er en mindre by og kommune i distriktet Caraș-Severin i den historiske region Banatet i Rumænien.
Se De russisk-tyrkiske krige og Mehadia
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Middelhavet
Mikhail Kutuzov
Knjaz Mikhail Illarionovitj Golenisjtjev-Kutuzov (Князь Михаи́л Илларио́нович Голени́щев-Куту́зов, født 16. september (5. september efter den julianske kalender) 1745, død den 28. april (16. april efter den julianske kalender) 1813 var en russisk feltmarskal i Det Russiske Kejserrige.
Se De russisk-tyrkiske krige og Mikhail Kutuzov
Moldavien
Fyrstendømmet Moldaviens flag frem til 1859. Moldavien er et område i Sydøsteuropa, der var et selvstændigt fyrstendømme fra 1300-tallet, vasalstat under tyrkisk overhøjhed 1513, atter selvstændigt 1856 og blev i 1862 forenet med fyrstendømmet Valakiet til Rumænien.
Se De russisk-tyrkiske krige og Moldavien
Moskva-traktaten
Moskva-traktaten (Moskova Antlaşması, Московский договор) var en traktat indgået mellem den tyrkiske Ankararegering under Kemal Atatürks lederskab og Russiske SFSR under Vladimir Lenins lederskab.
Se De russisk-tyrkiske krige og Moskva-traktaten
Muhammad Ali Pasha
Muhammad `Alī Muhammad Ali Pasha (ar.: محمد علي باشا) (stavningen varierer, således ses også det tyrkiske Mehmet Ali (Kavalalı Mehmet Ali Paşa)) (ca. 1769 – 2. august 1849), var vicekonge af Egypten og betragtes ofte som grundlægger af det moderne Egypten.
Se De russisk-tyrkiske krige og Muhammad Ali Pasha
Mustafa 3.
Mustafa 3. (Muṣṭafā-yi sālis; født 28. januar 1717, død den 21. januar 1774) var sultan i Det Osmanniske Rige fra 1757 til 1774.
Se De russisk-tyrkiske krige og Mustafa 3.
Nader Shah
Nāder Shāh Afshār, Nadir Shah (نادر شاه افشار eller Nāder Qoli Beg - نادر قلی بیگ og Tahmāsp Qoli Khān - تهماسپ قلی خان) november, 1688 eller 6.
Se De russisk-tyrkiske krige og Nader Shah
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se De russisk-tyrkiske krige og Napoleon 1. af Frankrig
Napoleons felttog i Rusland
Napoleons felttog i Rusland (Campagne de Russie, russisk: Den patriotiske krig i 1812, Отечественная война 1812 года eller 1812-krigen) var et fransk felttog ledet af den franske kejser Napoleon med det formål at tvinge Det Russiske Kejserrige ind i kontinentalblokaden af Storbritannien.
Se De russisk-tyrkiske krige og Napoleons felttog i Rusland
Nemyriv
Nemyriv (Немирів,; Немирoв,; Niemirów) er en historisk by i Vinnytska oblast i Ukraine i den historiske region Podolien.
Se De russisk-tyrkiske krige og Nemyriv
Niš-traktaten
Niš-traktaten var en fredstraktat, der blev indgået den 3.
Se De russisk-tyrkiske krige og Niš-traktaten
Nikolaj 1. af Rusland
Nikolaj 1.
Se De russisk-tyrkiske krige og Nikolaj 1. af Rusland
Oktoberrevolutionen
Rødgardister under oktoberrevolutionen. Oktoberrevolutionen, også kendt som den Bolsjevikiske Revolution eller i henhold til sovjetisk historieskrivning den Store Socialistiske Oktoberrevolution, var den anden russiske revolution i 1917, der fandt sted den 25.
Se De russisk-tyrkiske krige og Oktoberrevolutionen
Orlovoprøret
Orlovoprøret eller Orlovopstanden (Ορλωφικά, Ορλοφικά, Ορλώφεια) var et græsk oprør på Peloponnes og senere også på Kreta, der brød ud i februar 1770 efter en russisk flådestyrke under kommando af admiral Aleksej Orlov ankom til Manihalvøen som led i Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774).
Se De russisk-tyrkiske krige og Orlovoprøret
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
Se De russisk-tyrkiske krige og Ortodokse kirke
Otjakiv
Otjakiv også kaldet Otjakov (Очаків, Очаков, Özü, Oceacov også Vozia og Alektor (Ἀλέκτορος på græsk) er en mindre by i Mykolajiv rajon i Mykolajiv oblast i det sydlige Ukraine. Byen havde i 2021 13.927 indbyggere.
Se De russisk-tyrkiske krige og Otjakiv
Otto von Bismarck
Otto Eduard Leopold von Bismarck-Schönhausen (fra 1865 Graf, fra 1871 Fürst von Bismarck, fra 1890 Herzog von Lauenburg, født 1. april 1815 i Schönhausen, død 30. juli 1898 i Friedrichsruh ved Hamborg) var fra 1862 til 1890 – undtagen 1873 – preussisk ministerpræsident og tillige fra 1867 til 1871 forbundskansler i Det nordtyske Forbund.
Se De russisk-tyrkiske krige og Otto von Bismarck
Panslavisme
Slaviske folkeslag i Europa (syd-, vest- og østslavere) Panslavisme er en politisk og kulturel ideologi som opstod i 1800-tallet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Panslavisme
Pave Innocens 11.
Pave Innocens 11. (16. maj 1611 – 12. august 1689) var pave fra år 1676, hvor han blev valgt, frem til sin død i 1689.
Se De russisk-tyrkiske krige og Pave Innocens 11.
Pest
Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.
Se De russisk-tyrkiske krige og Pest
Peter den Store
Peter den Store (Пётр Вели́кий), Peter 1. (Пётр I) eller Peter Aleksejevitj (Пётр Алексе́евич; 9. juni 1672 – 8. februar 1725) var zar af Rusland fra 1682 til 1725.
Se De russisk-tyrkiske krige og Peter den Store
Petro Dorosjenko
Petro Dorosjenko (Петро Дорофійович Дорошенко, Пётр Дорофе́евич Дороше́нко, Piotr Doroszenko; født 1627, død 19. november 1698) var en kosakleder og Hétman i Ukraine (på højresiden af floden Dnepr; den vestlige del af Ukraine) i årene 1665–1672 og russisk vojvod.
Se De russisk-tyrkiske krige og Petro Dorosjenko
Polsk-osmanniske krig (1672-1676)
Kort over de omstridte områder Den polsk-osmanniske krig (1672–1676) var en konflikt mellem Den polsk-litauiske realunion og Det Osmanniske Rige, der var forløberen for Den store tyrkiske krig.
Se De russisk-tyrkiske krige og Polsk-osmanniske krig (1672-1676)
Polske Arvefølgekrig
Belejringen af Danzig i 1734 Den Polske Arvefølgekrig eller Polske Tronfølgekrig (Wojna o sukcesję polską, 1733-1735) var en større europæisk konflikt, der havde sit udspring i en polsk borgerkrig, der opstod, da August 2. af Polen, kurfyrste af Sachsen og konge af Polen, døde, gjorde Stanislav Leczczinski krav på tronen, støttet af Spanien, Frankrig og Sardinien (Savoyen), mens Rusland og Østrig støttede August 2.s søn, August 3.
Se De russisk-tyrkiske krige og Polske Arvefølgekrig
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se De russisk-tyrkiske krige og Preussen
Protektorat
Et protektorat betegner en stat som formelt er selvstændig, men som står under en anden stats beskyttelse.
Se De russisk-tyrkiske krige og Protektorat
Prut-traktaten
Prut-traktaten var en fredstraktat mellem Zar-Rusland og Det Osmanniske Rige, der blev underskrevet ved på bredden af floden Prut den 23.
Se De russisk-tyrkiske krige og Prut-traktaten
Republikken Dagestan
7 Tjetjenien Republikken Dagestan (Респу́блика Дагеста́н,; avarisk: Дагъистан,; lezginsk: Дагъустандин Республика,; Dağıstan) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation.
Se De russisk-tyrkiske krige og Republikken Dagestan
Republikken Kabardino-Balkarien
7 Tjetjenien Republikken Kabardino-Balkarien er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation, der ligger i den nordlige del af Kaukasus og grænser op til de russiske områder Stavropol kraj i nord, Republikken Nordossetien–Alania i øst, Republikken Karatjajevo-Tjerkessien i vest og har international grænse til Georgien i syd.
Se De russisk-tyrkiske krige og Republikken Kabardino-Balkarien
Republikken Venedig
Republikken Venedig (venetiansk: (Serenìsima) Repùblica Vèneta eller Repùblica de Venesia, italiensk: Serenissima Repubblica di Venezia) var en stat i Italien som udviklede sig fra byen Venedig og eksisterede i næsten 1.000 år.
Se De russisk-tyrkiske krige og Republikken Venedig
Russere
Russere (русские) er et slavisk folkeslag som hovedsageligt bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen.
Se De russisk-tyrkiske krige og Russere
Russiske SFSR
Russiske SFSR, Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (Росси́йская Сове́тская Федерати́вная Социалисти́ческая Респу́блика, РСФСР) var den største af femten republikker i Sovjetunionen, og også den med flest indbyggere.
Se De russisk-tyrkiske krige og Russiske SFSR
Russiske zarer
Ruslands første zar, Ivan 4. af Rusland, også kaldet Ivan den Grusomme. Dette er en liste over Ruslands zarer 1547-1917.
Se De russisk-tyrkiske krige og Russiske zarer
Safavideriget
Safavideriget (persisk: دولت صفوی eller دولت صفویه, tyrkisk: Safevî Devleti, aserbajdsjansk: Səfəvilər Dövləti, صفویلر, kurdisk: Dewleta Sefewî, georgisk: სეფიანთა დინასტია) var et shia-muslimsk dynasti af kurdisk oprindelse der var et af de mest betydningsfulde dynastier i Iran.
Se De russisk-tyrkiske krige og Safavideriget
Satellitstat
En satellitstat, lydstat, vasalstat eller marionetstat er en – normalt mindre – stat, som formelt set er selvstændig, men som i praksis helt forvaltes af, politisk domineres af eller står i stærkt afhængighedsforhold til en tilgrænsende stormagt eller i hvert fald dominerende stat.
Se De russisk-tyrkiske krige og Satellitstat
Sava
Sava (Сава; Save, Sau; Száva) er en flod i det sydøstlige Europa, og en af de store bifloder til Donau fra højre.
Se De russisk-tyrkiske krige og Sava
Selim 2.
Selim 2 (tyrkisk: سليمثانى Selīm-i sānī, II.Selim; født den 30. maj 1524, død den 15. december 1574), også kaldet Selim den Blonde (Sarı Selim) eller Selim den Fordrukne (Sarhoş Selim eller blot Drankeren), var Sultan i Det Osmanniske Rige fra 1566 til sin død i 1574.
Se De russisk-tyrkiske krige og Selim 2.
Selim 3.
Selim 3. (Selim-i sâlis; III.; (født 24. december 1761, død 28. juli 1808) var sultan i Det Osmanniske Rige fra 1789 til 1807. Han blev anset som en oplyst hersker, der ønskede at gennemføre reformer i Osmannerriget og i rigets militær. Krige med Osmannerrigets naboer vanskeliggjorde gennemførelsen af reformer og intern modstand fra janitsharerne førte til, at Selim 3.
Se De russisk-tyrkiske krige og Selim 3.
Serbien
Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.
Se De russisk-tyrkiske krige og Serbien
Shah
Shah (شاه) er det persiske ord for konge og anvendtes af de tidligere herskere i Persien (det nuværende Iran) og det Persiske Rige.
Se De russisk-tyrkiske krige og Shah
Slaget ved Çeşme
Slaget ved Çeşme var et søslag, der fandt sted den 5.-7.
Se De russisk-tyrkiske krige og Slaget ved Çeşme
Slaget ved Navarino
Slaget ved Navarino var et søslag, der blev udkæmpet den 20.
Se De russisk-tyrkiske krige og Slaget ved Navarino
Slaget ved Poltava
Slaget ved Poltava blev et vendepunkt i den store nordiske krig.
Se De russisk-tyrkiske krige og Slaget ved Poltava
Slaget ved Rymnik
Slaget ved Rymnik (Boze Savaşı) fandt sted den 22. september 1789 i Valakiet nær floden Râmnicu Sărat (i dag i Rumænien) under den Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792).
Se De russisk-tyrkiske krige og Slaget ved Rymnik
Slaget ved Sinope
Slaget ved Sinope (eller Sinop) var et søslag under Krimkrigen.
Se De russisk-tyrkiske krige og Slaget ved Sinope
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se De russisk-tyrkiske krige og Slaviske folkeslag
Slavofil
En slavofil (andet led af græsk φίλος (fílos): elsket, venskabelig; ven) er en person som interesserer sig for eller vil fremme slavisk sprog og kultur.
Se De russisk-tyrkiske krige og Slavofil
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Se De russisk-tyrkiske krige og Sortehavet
Sortehavsflåden
Sortehavsflåden (Черноморский флот, Tjernomorskij flot) er den russiske marines flåde i Sortehavet, Azovhavet og i Middelhavet.
Se De russisk-tyrkiske krige og Sortehavsflåden
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Se De russisk-tyrkiske krige og Sovjetunionen
Steppe
Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.
Se De russisk-tyrkiske krige og Steppe
Stormagt
Kort over stormagter ved indgangen til det 21. århundrede. En stormagt (Großmacht, grande puissance, great power) er en betegnelse for en stat, der har mulighed for at øve en afgørende indflydelse på international politik.
Se De russisk-tyrkiske krige og Stormagt
Sultaner i det osmanniske rige
Sultanerne i Det Osmanniske Rige (Osmanlı padişahları), der alle var en del af Det osmanniske dynasti, regerede over imperiets fra dets grundlæggelse i 1299 og til dets opløsning i 1922.
Se De russisk-tyrkiske krige og Sultaner i det osmanniske rige
Taganrog
Taganrog (Таганрог) er en havneby og den næststørste by i Rostov oblast i Den Russiske Føderation.
Se De russisk-tyrkiske krige og Taganrog
Tjyhyryn
Tjyhyryn (Чигири́н,, Чигири́н, Czehryń, tyrkisk: Çigirin or Çehrin) er en by og et historisk område i Tjerkasy oblast i det centrale Ukraine.
Se De russisk-tyrkiske krige og Tjyhyryn
Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker
Deklarationen og traktaten om dannelsen af Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker oprettede officielt Unionen af sovjetiske socialistiske republikker (USSR), almindeligvis kendt som Sovjetunionen. Traktaten legaliserede de jure en sammenslutning af flere sovjetrepublikker, der havde eksisteret siden 1919 og skabte en ny centraliseret føderal regering.
Se De russisk-tyrkiske krige og Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Se De russisk-tyrkiske krige og Tysk-romersk kejser
Valakiet
Fyrstendømmet Valakiets flag frem til 1859 Billede af Rumænien med Valakiet (''Țara Rumânească'') i gul farve. Valakiet var et område og fyrstendømme i Rumænien.
Se De russisk-tyrkiske krige og Valakiet
Vantro
Vantro betegner i religiøse sammenhænge en tvivl på eller direkte afvisning af det, som andre opfatter som den sande tro.
Se De russisk-tyrkiske krige og Vantro
Vasal
Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.
Se De russisk-tyrkiske krige og Vasal
Våben (heraldik)
Et våben inden for heraldikken består først og fremmest af et skjold, våbenskjold, dekoreret med en eller flere figurer kaldet skjoldemærket.
Se De russisk-tyrkiske krige og Våben (heraldik)
Vicekonge
Vicekonge er en titel, der i perioder er blevet anvendt om en monarks øverste repræsentant i et område.
Se De russisk-tyrkiske krige og Vicekonge
Volga
Volga (Волга) er med længden 3530 km Europas længste flod, der munder ud i det Kaspiske Hav.
Se De russisk-tyrkiske krige og Volga
William Gladstone
William Ewart Gladstone (29. december 1809 – 19. maj 1898) var en britisk politiker, premierminister 1868-74, 1880-85, 1886 og 1892-94.
Se De russisk-tyrkiske krige og William Gladstone
Yeşilköy
Yeşilköy Marina Yeşilköy (tyrkisk for Grøn landsby; før 1926, San Stefano eller Santo Stefano Ágios Stéfanos, Ayastefanos) er en bydel (mahalle) i distriktet Bakırköy i Istanbul i Tyrkiet ved Marmarahavet ca.
Se De russisk-tyrkiske krige og Yeşilköy
Zar-Rusland
Zar-Rusland (Русское царство) var den russiske stat i tiden fra Ivan IV tog titlen zar (kejser) i 1547 til Peter den store grundlagde Det russiske kejserrige i 1721.
Se De russisk-tyrkiske krige og Zar-Rusland
1. verdenskrig
1.
Se De russisk-tyrkiske krige og 1. verdenskrig
Også kendt som De osmannisk-russiske krige, Den russisk-tyrkiske krig, Russisk-tyrkiske krig, Russisk-tyrkiske krige.