Indholdsfortegnelse
203 relationer: Afdrift (sejlads), Agter, Akronym, Amningsmærker, Anduvning, Anker (søfart), Aptering, Aspirant, Automatic Identification System, Åre (roning), Bagbord, Bak, Ballast, Bark (skibstype), Barkentine, Barm, Bådshage, Bådsmand, Bøje (sømærke), Bidevind, Blokkoefficient, Bom (skibsteknologi), Bomnedhal, Bomning, Bomudhal, Bov (skibsterminologi), Bramsejl, Brase, Brig, Brigantine, Bunker (skib), Coaster, Cunninghamhal, David (maritim), Dæk (skib), Dæksdreng, Dødvægt, Dørken, Deplacement, Destroyer, Deviation, Dok, Drivanker, Duc d'albe, Dybgang, Essing (skib), Fald (skibsterminologi), Faldereb, Færge, Fender (maritim), ... Expand indeks (153 mere) »
Afdrift (sejlads)
Afdrift er vindens påvirkning af et skibs styrede kurs.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Afdrift (sejlads)
Agter
Musée du Louvre Agter er i skibsterminologi betegnelsen for bagude (agterud), bageste del af skibet, og hækken er den del af skibet som rager agter ud over vandlinjen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Agter
Akronym
Federal Emergency Management Agency (FEMA) i en kommentar efter Orkanen Katrina. En initialforkortelse, et initialord, eller et akronym er et ord, en særlig slags forkortelse, dannet af ords eller orddeles forbogstaver.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Akronym
Amningsmærker
Amningsmærkerne ses over den forreste bil Amningsmærker (tidligere også amingsmærker) er tal på skibets for-, agterstavn samt på skibssiderne ud for middelspantet, der viser hvor dybt skibet ligger i vandet, målt fra kølens underkant til vandlinjen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Amningsmærker
Anduvning
Irland har en nominel lysevne på 27 sømil (50 kilometer). Anduvning er et maritimt udtryk, som betegner en fase af en sejlads hvor man nærmer sig kysten fra åben sø.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Anduvning
Anker (søfart)
Anker i Lønstrup (Mårup Kirke) Et anker er et redskab til fastgøre et skib eller en båd til et vandområdes bund.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Anker (søfart)
Aptering
Aptering er betegnelsen for den indre, faste indretning af et skib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Aptering
Aspirant
En Aspirant (fra latin Aspirare, at stræbe) er titlen på en person, der er ansat på prøve til at opnå en stilling.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Aspirant
Automatic Identification System
Grafisk visning af AIS-dataAutomatic Identification System (forkortes AIS) er et maritimt radiosystem til automatisk identifikation af skibe og andre enheder i forbindelse med søfart.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Automatic Identification System
Åre (roning)
Eksempel på moderne åre. En åre er en stor skeformet stang, som man bruger på en båd til at skovle sig frem igennem vandet med.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Åre (roning)
Bagbord
Et skib i bevægelse mod beskueren. Skibets side markeret med rødt lys er skibets bagbord side. Den grønne lanterne er placeret i skibets styrbord side, og de to hvide toplanterner angiver at fartøjet er længere end 50 meter. Jetbro til flyets bagbord side. Bagbord er et nautisk udtryk, der betegner venstre side af et skib eller fly set agtenfra (bagfra).
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bagbord
Bak
Bak Bak er i skibsterminologi betegnelsen for den forreste del af skibsdækket, gerne opbygget.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bak
Ballast
Ballasttank Ballast er i skibsterminologien betegnelsen for vægt til trimning af et skib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Ballast
Bark (skibstype)
Barken ''Passat'' i Travemünde En bark er i skibsterminologi betegnelsen for et tre-, fire- eller femmastet fartøj, hvor de to, tre eller fire forreste master er fuldriggede og fører råsejl, og den sidste mast, mesanmasten, altid kun gaffelsejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bark (skibstype)
Barkentine
Barkentinen er kendetegnet ved at have tre master hvoraf den forreste er rigget med råsejl og de resterende er gaffel-riggede. En barkentine er i skibsterminologi betegnelsen for et fartøj med mindst tre master hvoraf kun den forreste fører råsejl, mens de øvrige har gaffelsejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Barkentine
Barm
Barm er i skibsterminologi hjørnet af et sejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Barm
Bådshage
bådshage af træ med metalspids En bådshage er et skaft (mellem 1,5 og 2 m) af træ eller metal, der i den ene ende er forsynet med en spyd-lignende spids, der under spidsen er forsynet med en nedadvendende krog.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bådshage
Bådsmand
En bådsmand er en matros der leder det praktiske arbejde på dækket, og som samarbejder direkte med overstyrmanden.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bådsmand
Bøje (sømærke)
En bøje En bøje er et flydende, stationært sømærke, der bruges til at give information til sejlende.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bøje (sømærke)
Bidevind
Sejlbåd i bidevind fra styrbord Bidevind er skibsterminologi og angiver en vindretning i forhold til skibet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bidevind
Blokkoefficient
Blokkoefficient eller kassekoefficient (Cb) er en maritim konstruktionsparameter, som er forholdet mellem volumen af et fartøjs fortrængte vandmasse, deplacement og en rektangulær kasse fortrængte vandmasse, som har samme dimensioner.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Blokkoefficient
Bom (skibsteknologi)
Bom En bom er i skibsterminologi betegnelsen for et rundholt i et sejls underkant, gerne forbundet med masten fortil.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bom (skibsteknologi)
Bomnedhal
Bomnedhal på Laserjolle Bomnedhalet eller kicking strappen er i skibsterminologi et en form for trim, der kontrollerer hvor stramt agterliget af sejlet skal være og dermed sejlets tvist.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bomnedhal
Bomning
Det kaldes bomning.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bomning
Bomudhal
Bom-udhalet eller blot udhalet er i skibsterminologi en trimline, der kontrollerer, hvor stramt underliget af sejlet er ved at hale skødebarmen ud til bomnokken.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bomudhal
Bov (skibsterminologi)
En bov er i skibsterminologi betegnelsen for den buede del af skibets eller bådens side umiddelbart bag stævnen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bov (skibsterminologi)
Bramsejl
Bramsejl i pink. Bramsejl er råsejl, der føres på mastens øverste stang, bramstangen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bramsejl
Brase
At brase er at dreje en rå, som sidder på en mast, (rundholt/"pind" på et sejlskib rigget med råsejl) i det vandrette plan.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Brase
Brig
En brig er i skibsterminologi betegnelsen for et tomastet fartøj der fører råsejl på begge master.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Brig
Brigantine
Principskitse af en skonnertbrig med sejl. Principskitse af en brigantine med sejl. Brigantinen ''Irving Johnson''. En brigantine er i skibsterminologi betegnelsen for et tomastet fartøj, der på forreste mast, (fokkemasten), kun fører råsejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Brigantine
Bunker (skib)
Bunker eller bunkers er i dag det mest anvendte udtryk for et skibs brændstofbeholdning (olie).
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Bunker (skib)
Coaster
Coasteren ''Emsriff'' på floden Beneden Merwede i Nederland En coaster (mindre kendt kystfartøj eller kystskib) er et mindre fragtskib som sejler i kystfart (deraf navnet coaster).
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Coaster
Cunninghamhal
Cunninghamhal på Laserjolle Cunninghamhalets effekt Et Cunninghamhal eller blot en Cunningham er et såkaldt "nedhal", som på et sejlskib med bermudasejl benyttes til at ændre sejlets form.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Cunninghamhal
David (maritim)
En david (en: a davit) er en konstruktion sædvanligvis i stål til at sænke objekter ud over en kant.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og David (maritim)
Dæk (skib)
Skibsdæk Oversigt over et større passagerskibs mange dæk set fra siden. Dækket på en båd eller et skib er en permanent afdækning over et skrog eller rum i fartøjet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Dæk (skib)
Dæksdreng
Dæksdreng er en historisk titel for en ung sømand med mindre end et års sejltid på et skib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Dæksdreng
Dødvægt
Dødvægt (forkortet DW fra eng. deadweight) er et skibsteknisk mål for skibets vægt-tonnage, som er summen af dets nyttelast og brændstofbeholdning.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Dødvægt
Dørken
Dørken er gulvet om læ (under dæk), det vil sige ophold i skibets indre.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Dørken
Deplacement
Deplacement er et skibsteknisk mål for skibets vægt; dvs.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Deplacement
Destroyer
Udaloj-klassen Amerikansk destroyer, USS Lassen En destroyer (også kaldet en jager) er et hurtiggående krigsskib til beskyttelse af større enheder (hangarskibe, flådestyrker).
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Destroyer
Deviation
Deviation er en betegnelse for den afvigelse et kompas udviser på grund af magnetisk påvirkning fra jerndele i nærheden af kompasset.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Deviation
Dok
En dok er et anlæg ved hjælp af hvilket, skibe kan tørlægges, når der skal foretages eftersyn eller reparation af skibsbunden.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Dok
Drivanker
Et drivanker (nødanker) er en enhed, der slæbes efter et skib, redningsflåde eller andet søgående i vanskelige vejrsituationer.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Drivanker
Duc d'albe
En Duc d'albe på Oberhafenkanal ved Hamborg En duc d’albe er en kraftig pæl eller et bundt af pæle nedrammet i et havnebassin eller en flod.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Duc d'albe
Dybgang
Dybgangslinjer på større skib i havn. Dybgang er i skibsterminologi betegnelsen for afstanden fra vandlinjen til underkanten af skibets køl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Dybgang
Essing (skib)
En essing er den øverste kant på en åben båd som for eksempel en robåd eller jolle.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Essing (skib)
Fald (skibsterminologi)
Et fald er i skibsterminologi betegnelsen for det tov eller den wire der er fastgjort i toppen af et sejl, og hvormed det hejses op.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Fald (skibsterminologi)
Faldereb
Illustration af et faldereb Et Faldereb er betegnelse for en landgangsbro der i modsætning til denne er fast monteret på skibet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Faldereb
Færge
Hurtigfærgen ''Villum Clausen'' i Ystad havn. En færge på floden Paranapanema i Brasilien MF Pomerania i Rønne Hundested-Rørvig overfarten lægger til i Rørvig Færgen til Venø M/S ''Tiger fra "Rederij Doeksen'' på vej til Terschelling.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Færge
Fender (maritim)
Fender beskytter siden af fartøjet på vej mod havn Fender – fast monteret eller løs komponent, som eksempelvis anvendes ved beskyttelse af en skibsside.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Fender (maritim)
Fiskekutter
Fiskekutteren "Marna" SG100 af Faaborg. Fiskekutter er en betegnelse for et søfartøj, som stammer fra England.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Fiskekutter
Fok
Storsejl (A) og fok (B) på moderne sejlbåd Gaffelrigget kutter med både fok og genua (nærmest).70 år gammel træbåd fra Åbenrå En fok er det forreste, trekantede sejl på et moderne sejlskib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Fok
Fokkemast
Barken Bürgermeister Jensen af Kiel med bovspryd, '''fokkemast''', stormast og mesanmast En fokkemast er i skibsterminologi betegnelsen for den forreste mast på et flermastet skib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Fokkemast
For
For (uofficielt også fór, foer) er inden for tekstilbranchen et stykke stof der er syet fast indvendigt i en beklædningsgenstand som beskyttende eller varmende betræk.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og For
Forankre (søfart)
Forankre, at kaste anker, fra et skib, for at blive liggende i en fast position.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Forankre (søfart)
Forestængestagsejl
Et forestængestagsejl er et trekantet sejl, som sidder på forestængestaget (en wire eller andet, der er med til at støtte masten).
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Forestængestagsejl
Fortøjning
Korrekt placering af flere fortøjningsreb på en enkelt pullert. Fortøjningerne nr. 3 og 4 er et ''spring''. Nr. 2 og 5 kaldes breast-trosser. Fortøjning til dobbeltpullert. Fortøjning er fastgørelse af skib til det faste land eller et fast anlæg til søs, så skibet fastholdes i en nogenlunde bestemt position uden brug af motorkraft, mens der lastes og losses.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Fortøjning
Fregat
Fregatter i kamp 1864 En fregat (fregata) var i ældre tid et fuldrigget hurtigsejlende orlogsskib, især anvendt som forpost-, depeche- eller konvojfartøj.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Fregat
Fribord (skib)
Fribord Fribord på et skib, er den lodrette afstand målt på skibssiden fra lastevandlinjen til overkanten i borde af fartøjets fribordsdæk, målt midtskibs.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Fribord (skib)
Fribordsdæk
Fribordsdæk, er det øverste gennemgående dæk på et skib, med faste lukkemidler.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Fribordsdæk
Frigang (teknik)
Frigang er et teknisk udtryk for det mellemrum, der er mellem to emner.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Frigang (teknik)
Fyr (navigation)
Rubjerg Knude Fyr Cape Tryon Fyrtårn i Canada. Fyrtårn ved verdens ende i Ushuaia, Argentina. Et fyr er et pejlemærke og navigationshjælpemiddel, som giver information via lys, lyd eller radiosignaler.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Fyr (navigation)
Fyrskib
"Fyrskib No. XV" (Læsø Rende) i Möltenort havn (Heikendorf). "Bürgermeister O´Swald II" var verdens største bemandede fyrskib, det sidste fyrskib ved position ''Elbe 1''. På billedet på besøg i Ystad 12. juli 2017.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Fyrskib
Gaffel (rundholt)
Gaffel En gaffel er i skibsterminologien betegnelsen for det rundholt der bærer øverste kant på et langskibs gaffelsejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Gaffel (rundholt)
Gaffelsejl
Gaffelsejl Gaffelsejl, et firkantet sejl, som holdes udspilet af en bom forneden, og en gaffel langs overkanten af sejlet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Gaffelsejl
Galease
En galease er i skibsterminologi betegnelsen for en krydsning mellem galeonen og galejen, som havde flere rækker årer samt to master med latinersejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Galease
Galeon
En spansk galeon fra 1500-tallet En galeon er i skibsterminologi betegnelsen for et fartøj, udviklet fra koggen, men uden dennes høje overbygning forrest.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Galeon
Genua (sejl)
En fok, til venstre, sammenlignet med en omtrent 150% genoa, til højre. Trekanten mellem mast, forstag og dæk er markeret med rød. Genua er en betegnelse for det forreste sejl på et moderne sejlskib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Genua (sejl)
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Glas
Gummibåd
En af søværnets RHIB En amerikansk specialstyrkes RHIB To personer i en lille gummibåd En gummibåd er som navnet antyder en båd af gummi.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Gummibåd
Halsbarm
Optimistjollesegl, her er nr. 3 halsbarm. Halsbarm er det forreste (luv) og nederste hjørne på et sejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Halsbarm
Handelsflåden
Handelsflåden er den normale betegnelse for den civile skibsfart og kan sammenlignes med den engelske betegnelse merchant navy.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Handelsflåden
Hangarskib
Shandong Hangarskibe i det 21. århundrede Vinklet flyvedæk. STOBAR er mere end CATOBAR. Et hangarskib er et militært fartøj, hvis væsentligste funktion er at være base for en flystyrke (eller helikopterflåde).
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Hangarskib
Havn
Havnen i Oslo. Indløbet til havnen i Ystad. Villum Claussen. En havn er et til dels indesluttet vandområde, hvor skibe kan lægge til beskyttet mod strøm, bølger og vind.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Havn
Havnefoged
Havnefogedens søfartøj ved Poole, Dorset, England. En havnefoged (eller havnechef, havnekaptajn eller havnemester) er en officiel myndighed, som håndhæver en given havns regler, for at sikre navigationssikkerheden, havnesikkerheden og den korrekte anvendelse af havnens faciliteter.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Havnefoged
Hjuldamper
Flodbåden Natchez på Mississippifloden ved New OrleansEn hjuldamper er et fartøj, der drives frem ved hjælp af et eller flere skovlhjul drevet af én eller flere dampmaskiner.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Hjuldamper
Hoveddimension (skib)
Et skibs hoveddimensioner anvendes ved beregning af blandt andet et fartøjs tonnagemålinger, deplacementsmålinger, lastelinjetildelinger og konstruktionsparametre, varierende efter, hvilket regelsæt eller formål de anvendes til og kan opdeles i tre hovedgrupper.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Hoveddimension (skib)
International sømil
En international sømil, international nautisk mil, blot nautisk mil eller sømil blev i 1929 ved en international konference sat til 1.852 meter.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og International sømil
Isbryder
russiske atomisbryder ''Yamal'', med et deplacement på 25.000 tons (læg mærke til isbryderstævnen) En isbryder er et skib særligt konstrueret til at bryde is på f.eks.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Isbryder
Jolle
Skonnerten ''Adventuress''s jolle. Jolle bruges ofte som betegnelse for en lille robåd eller en mindre båd med en lille motor.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Jolle
Jordens magnetpoler
Jordens indre magnet Den geografiske (1), den magnetiske (2), den geomagnetiske (3) og den uopnåelige (4) nordpol Den geografiske nordpols vandring Jordens magnetpoler er de to punkter på den nordlige og sydlige halvkugle, der i retning af den magnetiske akse skærer jordoverfladen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Jordens magnetpoler
Jungmand
Jungmand (ungmand) er en ung sømand med mindst ét års sejltid som dæksdreng.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Jungmand
Kabys
Kabys eller populært bysse, er køkkenet på et skib, som er indrettet med de til et køkken nødvendige faciliteter til madlavning og tilknyttede servicefunktioner, komfur, borde, opvaskemaskine, henstillingsfaciliteter etc.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kabys
Kahyt
En Kahyt er et lukket rum på et skib, som er et individuelt eller delt opholds-/ og eller soverum, ofte med tilknyttede bade- og toiletfaciliteter, for passagerer, officerer og mandskab.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kahyt
Kalfatring
Værktøj til kalfatring.Kalfatring er i skibsterminologi betegnelsen for det værk, der fylder mellemrummene (nåderne) mellem plankerne ud og gør dem vandtætte.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kalfatring
Kaplak
Káplak er den procentdel af et skibs fragt, som tilfalder skipperen for god behandling af fragten.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kaplak
Kapsejlads
"420" joller i kapsejlads Kapsejlads er en sejlsports-konkurrence, som går ud på at sejle en given bane eller distance hurtigere end sine konkurrenter.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kapsejlads
Kaptajn (transport)
En kaptajn på broen Kaptajn (caput for 'hoved') benævner den person, der har ansvaret for et fartøj (skib, rumskib, luftskib eller fly), i daglig tale skipper.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kaptajn (transport)
Karabinhage
Låsekarabin til bl.a. bjergklatring En karabinhage er en fjederlås til fastgøring af remme og lignende.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Karabinhage
Karavel
En karavel er i skibsterminologi betegnelsen for et fartøj med affladet agterspejl, og overbygning for og agter.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Karavel
Katamaran
En passagerfærge som katamaran En katamaran er i skibsterminologi betegnelsen for et fartøj med to ens parallelle skrog, der er forbundet over vandlinjen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Katamaran
Køl
En køl er i skibsterminologi betegnelsen for bund-last, deraf navnet "køl-båd".
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Køl
Kølbåd
En kølbåd set nedefra Køl på land En kølbåd er en sejlbåd, som har en fast køl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kølbåd
Kølsvin
Kølsvin er en langskibsforstærkning i et fartøj, der løber parallel med kølen, indvendigt i skibsbunden.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kølsvin
Ketch
En ketch En ketch er i skibsterminologien et skib med to master, hvor den forreste (stormasten) er højere end den agterste (mesanmasten).
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Ketch
Klabautermanden
Billede fra ''Buch Zur See'', 1885. Klabautermanden (fra nedertysk klabastern, banke eller larme) er et overnaturligt væsen, en bankeånd, der usynligt sejler med på skibe.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Klabautermanden
Klinkbygning
Sammenligning af klinkebygning og kravelbygnings i skib. Carl Locher, ''Fiskere i klinkbygget robåd med sollys ind fra bagbord'' En klinkbygning er i skibsterminologi betegnelsen for en skrogkonstruktion, hvor underkanten af den overliggende planke rager ud over kanten af den underliggende planke.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Klinkbygning
Klipper
Cutty Sark En klipper (eller clipper) var en hurtig og flermastet sejlskibstype, anvendt som handelsskib i slutningen af 1800-tallet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Klipper
Klo
Klo på en huskat En klo er en buet voksende spids, fundet for enden af en tå eller finger eller på leddyr.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Klo
Klyver
En klyver (fra hollandsk kluiver; kluif.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Klyver
Knob (fart)
Knob er en fartangivelse brugt til søs og i luften.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Knob (fart)
Kogge
Kogge i Stralsunds segl Bremerkoggen, fundet ved Bremerhaven Rekonstrueret kogge af en tidlig, klinkbygget model En kogge er en skibstype, som udvikledes af Hanseforbundet i middelalderen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kogge
Kok
To kokke. En kok har taget en faguddannelse og arbejder med madlavning; professionelt på restaurant, i kantiner og andre storkøkkener.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kok
Kommandobro
Kommandobroen på M/S Visborg, bygget i 2019, ved kaj i Stockholm. Styrmandens plads på M/S Visborg. En kommandobro er den plads fra hvilken et fartøj navigeres og manøvreres.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kommandobro
Kompas
Kompas Et kompas er et måleinstrument, som kan fortælle retningen mod Jordens magnetiske nordpol, der ikke er det samme som den geografiske nordpol - det er en kendt misvisning.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kompas
Korvet
Tarantul-klassen En korvet (corbita for handelsskib) er et hurtiggående, letbevæbnet krigsskib, typisk beregnet til kystbevogtning og ubådsbekæmpelse.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Korvet
Kost
Ordet kost har flere betydninger.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kost
Kovending og stagvending
En kovending er en vending med en sejlbåd, hvor man drejer bådens forstavn væk fra vindens retning, så man på et tidspunkt har vinden ind lige bagfra.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kovending og stagvending
Kravelbygning
Kravelbygget skrog. Kravelbygning er i skibsterminologi betegnelsen for en skrogkonstruktion hvor de langsgående planker ("bord") ligger kant mod kant.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kravelbygning
Krydse
Krydsning At krydse er i skibsterminologi betegnelsen for at bevæge sig op mod vinden i en zigzagkurs.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Krydse
Krydser
Slava-klassen En krydser (kruiser) er et hurtigtgående krigsskib, beregnet til at operere alene.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Krydser
Krydstogtskib
Krydstogtskib på vej ud af New Yorks havn Et krydstogtskib (også kaldet krydstogtsliner eller blot liner) er et passagerskib, der har som hovedformål at medtage passagerer på ferie.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Krydstogtskib
Kutter
Kutter Kutter var oprindelig et mindre sejlskib med kun en mast.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Kutter
Landgangsbro
Landgangsbroen på skibet SSS Greif En landgangsbro er en anordning til landgang, hvorpå man kan gå om bord på et skib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Landgangsbro
Landmærke
Finsk landmærke (søvarde) mellem Houtskär og Korpo i Skærgårdshavet. Svensk landmærke (søvarde) på Kikarberget, Hamnskär, Värmdö kommun. Landmærke var oprindelig en benævnelse anvendt om en lokalitet eller kendetegn på land som man kunne navigere efter, når man var ude på søen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Landmærke
Latinersejl
Latinersejl. Et latinersejl er i skibsterminologi betegnelsen for et trekantet sejl, som sættes på et langskibs rundholt.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Latinersejl
Letmatros
Letmatros er en betegnelse for en medarbejder i en skibsbesætning.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Letmatros
Lods
Amerikansk lodsbåd på Columbia River En lods (eng. pilot) er en person, hvis arbejde består i at hjælpe og rådgive et fartøjs skibsfører, med at føre skibet igennem farvande, som lodsen har specielt kendskab til.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Lods
Luffe (sejlbåd)
Luffe er en slank, hurtigtsejlende sejlbåd, der egner sig både til tursejlads og til kapsejlads.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Luffe (sejlbåd)
Luftpudebåd
En luftpudebåd er et fartøj som hovedsagelig drives af en luftanordning, der gennem sit lufttryk får fartøjet til at svæve på en luftpude, som opbygges under fartøjet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Luftpudebåd
Luv og Læ
Luv og læ Luv (fra nederlandsk te loeve waart, 'på vindsiden') og læ er to maritime udtryk.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Luv og Læ
Maritime ord, udtryk og vendinger
Plat læns spilersejladsMaritime ord, udtryk og vendinger er en ordforklarende liste over skibsterminologi.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Maritime ord, udtryk og vendinger
Mast
Skibsmast En mast er en oprejst genstand, f.eks.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Mast
Matros
Matroser i Københavns Havn, maleri af Albert Edelfelt (1854–1905) Matros er en fuldt uddannet menig sømand, som har erhvervet sig erfaring i alt forefaldende lønarbejde på et skib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Matros
Merlespiger
Merlespiger, splejsenål og reb med færdigsplejset øje Moderne merlespiger Merlespiger (eller mergelspir) er et værktøj til reb- og sømandsarbejder, især på større sejlskibe, eksempelvis splejsning af reb og åbning og lukning af sjækler.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Merlespiger
Mesanmast
En mesanmast er i skibsterminologi betegnelsen for den agterste (bagerste) mast på et flermastet skib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Mesanmast
Messe (skibsdel)
Messe er betegnelsen for en del af (hvis ikke hele) skibsbesætningens fælles spiserum.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Messe (skibsdel)
Minestryger
amerikansk minestryger af Admirable-klassen under sin prøvesejlads i den Mexicanske Golf den 12. juli 1944 En minestryger er en båd bygget til at kunne stryge (fjerne) minefelter til søs.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Minestryger
Motorbåd
Åben motorbåd med indenbordsmotor på Hasslö i Blekinge, Sverige. Lazzara 80 Sky Lounge med lukket bro. En motorbåd med en påhængsmotor. En motorbåd er betegnelsen for en båd, der sejler ved hjælp af motor; fx dampdrevet, dieseldrevet eller benzindrevet, til forskel fra robåd og sejlbåd.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Motorbåd
Navigation
Navigation (latin: navigatio sejlads) er læren om at finde vej over havet (søfart) eller gennem jordens atmosfære (luftfart), det vil sige at fastslå hvor man (geografisk) befinder sig, og hvordan man kommer frem til sit bestemmelsessted (retning).
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Navigation
Paddel
En kajak-paddel i brug. En paddel eller padleåre er et redskab der anvendes til at skubbe mod væsker, enten med formålet at udøve fremdrift og styre – eller at mikse noget sammen og benyttes med samme hensigt som en åre.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Paddel
Pøs
Pøs monteret med tovværk. Pøs er det maritime udtryk for det, der i land kaldes spand.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Pøs
Plimsoll-mærke
right Plimsoll-mærke, er det uformelle danske navn for lastelinjemærke, der viser det mindste tilladelige fribord i forbindelse med skibes lastekapacitet, hvor der tages højde for forskellene i vandets massefylde på forskellige steder og årstider.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Plimsoll-mærke
Pram
En kulpram på Rhinen En pram er et fartøj der er kendetegnet ved at have flad bund og ofte uden køl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Pram
Prædikestol (maritim)
En prædikestol på et skib er et kraftigt, permanent fastgjort stålgelænder, fastboltet til dækket over stævnen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Prædikestol (maritim)
Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift
En professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift (til daglig kaldet en maskinmester) er en person med en mellemlang videregående professionsbacheloruddannelse (MVU).
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift
Pullert
Pullert ved indkørsel Fortøjning til dobbeltpullert. En pullert er en for en robust, lille, rund stolpe.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Pullert
Rå (skibsterminologi)
Sømænd i råen for at sætte sejl En rå (flertal ræer) er et rundholt placeret på tværs af en mast.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Rå (skibsterminologi)
Råsejl
Råsejl Et råsejl er i skibsterminologi betegnelsen for et firkantet sejl der udspændes på en rå.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Råsejl
Ræling
Rælingen på det engelske skib ''Cutty Sark''. En ræling er den øverste del af siden på en båd eller et skib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Ræling
Redningsbåd
Redningsbåd af ''Tamar''-klassen Redningsbåd vender tilbage fra træning Redningsbåde kan deles op i to kategorier.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Redningsbåd
Redningsflåde
En redningsflåde er en oppustelig flåde, der benyttes til sikkerhed til søs.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Redningsflåde
Redningskrans
Redningskrans i Simrishamn, Sverige. Redningskrans, stige og bådshage En redningskrans (eller bjærgemærs i maritimt sprog) er en flydende anordning (en slags bøje), som anvendes ved livreddning i vand.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Redningskrans
Redningsvest
Tegning af en enkel redningsvest med bælte. Redningsvest eller flydevest er en flydende beklædningsgenstand, som bruges i forbindelse med aktiviteter ved og på vand for at holde personer (eller dyr) flydende, hvis de skulle falde i vandet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Redningsvest
Registerton
Registertonnet er et udtryk for skibes rumfang Bruttoregisterton (BRT) er 100 fod3 af målpligtige lukkede rum.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Registerton
Rigning
Takkelage Et skibs rigning er i skibsterminologi en samlet betegnelse for master, tovværk og sejl.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Rigning
Ror
Styreåre til højre på en ægyptisk flodbåd illustreret i Mennas grav (c. 1422-1411 f.Kr.) Styreåre på en romersk båd - 1. århundrede (RG-Museum, Køln). Et ror er et stykke udstyr, som anvendes til at styre skibe, både, ubåde, luftfartøjer eller andre fartøjer, som skal forcere luft eller vand.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Ror
Rundholt
Et rundholt er i skibsterminologi betegnelsen for en rund træstang, bruges om alle master, bomme, ræer og så videre om bord på skibet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Rundholt
Søkort
Et søkort Et søkort er et kort over et havområde og evt.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Søkort
Sømærke
Eksempel på et sømærke: En øst-kompasafmærkning Genopbygget historisk sømærke i Blokhus, Nordjylland Sømærke ved indgangen til lystbådehavnen i Ystad 2021. Sømærker er mærker eller symboler, som er opsat til at vejlede skibsfarten.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Sømærke
Søvejsregler
Søvejsreglerne er et sæt internationale regler der regulerer skibenes ageren i forhold til hinanden ved møde i klart vejr og i nedsat sigtbarhed.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Søvejsregler
Sejl
Båd drevet frem ved sejl Sejl på en Scankap 99 Et sejl er et stofstykke, der primært anvendes på både og skibe til at fange vinden for at give fremdrift eller som støttesejl for at mindske rulning.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Sejl
Sejlskib
Danmark.'' Et sejlskib er et skib, der bruger vinden til at opnå fremdrift.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Sejlskib
Sekstant
Sekstant Animation af sekstantens brug Sekstant i brug En sekstant er et vinkelmålingsinstrument, som anvendes til at måle vinklen mellem den synlige horisont og et himmellegeme.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Sekstant
Signalflag
Signalflag er flag hvormed man kan kommunikere med andre skibe eller land.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Signalflag
Signallys
Signallys som navigationslys Et signallys betegner et navigationslys.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Signallys
Skæv sø
Skæv sø er et maritimt udtryk for en bølge, der er højere og/eller har en anden retning end de andre bølger.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skæv sø
Skøde (skibsterminologi)
Et skøde er i skibsterminologi betegnelsen for en line, der bruges til at styre et sejls underkant.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skøde (skibsterminologi)
Skib
Havundersøgelsesskibet Dana IV. Et skib er en fartøj med to eller flere dæk, der kan sejle på vand og er i søfarten større fartøjer til søgående sejlads.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skib
Skibstømrer
En skibstømmermand eller skibstømrer betegner generelt håndværkere, der bygger både eller skibe af træ i modsætning til skibsbyggeren, der i dag er defineret som en jernsmed.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skibstømrer
Skibstypeforkortelse
Skibstypeforkortelser er kombinationer af bogstaver, ofte forkortelser, som sættes foran navnet på civile skibe og krigsskibe.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skibstypeforkortelse
Skonnert
Skonnerten ''Lilla Dan'' i Øresund. Thomas W. Lawson'' bygget 1902, forlist 1907. En skonnert er i skibsterminologi betegnelsen for et skib rigget med to eller flere skonnertriggede master; et hurtigtgående fartøj med minimum fokkemast og stormast, som bærer langskibs sejl på alle master, som dog også kan føre råsejl på fokkemasten enten som topsejl eller som bredfok.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skonnert
Skot
Koncepttegning af skib med skotter (engelsk ''bulkheads''). Koncepttegning af skib med tværskotter. Et skot, betegner en lodret rumadskillelse på et skib eller undervandsbåd (på land ville man kalde det en væg eller en mur).
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skot
Skrog
Et skrog Et skrog er i skibsterminologi betegnelsen for et skibs "krop".
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skrog
Skrue
Billede af forskellige skruer. Forskellige skrue og bolt kærve. Forskellige skrue og bolt hovedformer. En skrue er et skaft med en tilspidset skruelinjeformet rille på sin overflade, som ikke passer til en møtrik med utilspidsende gevind.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Skrue
Slagskib
HMS Dreadnought Et slagskib er et svært pansret og armeret krigsskib med deplacement på omkring 35-45.000 tons og med panser på op til 40 cm tykkelse, i et enkelt tilfælde 200 cm tykkelse.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Slagskib
Smakke
Smakke (også Smakkebåd) er en mindre bådstype med flad bund og næsten retlinjede sider med sidesværd, som blev anvendt til fiskeri og transport i kystnære farvande, især i Vadehavet, Lillebælt og syd for Fyn.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Smakke
Spant
Skibsskrog, der næsten kun består af spanter på langs og på tværs. Spant er i skibsterminologi betegnelsen for det tømmer og/ eller stål, der udgør skibets skelet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Spant
Spidsgatter
En spidsgatter er en mindre sejlbådstype, der er udviklet gennem generationer fra åbne ringdæksbåde til moderne sejlbåde bygget i glasfiber.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Spidsgatter
Spiler
Sejlads med spilere i let vind. En spiler er et ballonlignende sejl der er designet til at sejle med vinden på læns og slør.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Spiler
Spygat
Spygat Spygat Spygat er betegnelsen for afløb fra f.eks skibsdæk.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Spygat
Stag
Stag er i skibsterminologi betegnelsen for en line (typisk en stålwire) der afstiver masterne i skibets længderetning.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Stag
Stang (skibsterminologi)
En stang er i skibsterminologi betegnelsen for en ekstra sektion, som forhøjer den egentlige mast.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Stang (skibsterminologi)
Stævn
Båd på en strand med stævn til venstre. En stævn eller stavn er i skibsterminologi betegnelsen for den ene ende på et skib, som regel forstavnen, men undertiden også agterstavnen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Stævn
Styrbord
Et skib i bevægelse mod beskueren. Skibets side markeret med grønt lys er skibets styrbordside. Den røde lanterne er placeret i skibets bagbord side, og de to hvide toplanterner angiver at fartøjet er længere end 50 meter. Hangarskibets "ø" i styrbordside (HMS ''Invincible'') Styrbord er et nautisk udtryk, der betyder højre side af et skib (eller fly) i forhold til den normale sejlretning.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Styrbord
Styreåre
En styreåre er i skibsterminologi betegnelsen for en bredbladet åre på skibets styrbords side, som man styrer skibet med.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Styreåre
Styrehus
Styrehuset er det rum på et skib, hvor kaptajnen dirigerer skibet frem mod dens destination.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Styrehus
Styrmand
Sailor som rorsmand i 1956 på et skib med en magnetisk kompas og uden autopilot En styrmand forestår et vagthold på broen på et skib.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Styrmand
Supertanker
Kommerciel råolie supertanker ''AbQaiq''. Supertanker er det uofficielle navn for en bestemt klasse af tankskibe, som er beregnet til at transportere store mængder af væske.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Supertanker
Sværd (jolle)
To forskellige og demonterede sværd. Sværd er et andet ord for sænkekøl, dvs en køl der kan sættes ned og trækkes op igen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Sværd (jolle)
Takkelage
Takkelage Takkelage er et maritimt udtryk, der dækker alt skibets stående og løbende gods: Master, bomme, vanter, stag, fald og skøder.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Takkelage
Talje (gearing)
Talje og sjækel En trisse er en enkel mekanisk indretning der består af et hjul med aksel som er konstrueret til, eller anvendt med tovværk o.l. En talje er et system med to trisser; et udtryk der er dokumenteret fra 1808, i 'Dansk-Engelsk Søe-Lexicon', men som i øvrigt har en helt anden, omend historisk betydning - som en karvestok brugt i ældre tiders bylag.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Talje (gearing)
Tankskib
Tankskib i Kalundborg Havn Et tankskib er et specialskib indrettet til transport af flydende ladninger.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Tankskib
Tømmerflåde
Traditionel tømmerflåde, fra 1884 udgaven af ''Huckleberry Finn''. Ladogakanal). Foto af Sergej Prokudin-Gorskij En tømmerflåde er samlet af tømmer, planker og brædder, der kan anvendes som transportmiddel og være mere eller mindre solidt konstrueret.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Tømmerflåde
Telegrafi
Telegrafi (af græsk; tele.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Telegrafi
Ton
Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Ton
Tonnage
Tonnage er et skibsteknisk udtryk for vægt- og rumfangsenheder, som bliver anvendt som beregningsgrundlag for fartøjers lasteevne, vægt, skibstyper og klassifikation (klassifikationsselskab).
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Tonnage
Topsejl
Et topsejl Et topsejl kan føres på gaffelriggede og sprydstagsriggede sejlfartøjer over storsejlet, idet topsejlet derved udfylder den tomme trekant, der opstår på gaffelriggede fartøjer mellem "pikken" (øverste rundholt på storsejlet) og mastens top.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Topsejl
Tov
Tov er målt til den rigtige længde til et trawl i Ystad 2016. Tov En bunke tovværk på en færge Tov eller tovværk er ikke noget entydigt begreb; det findes i et utal af variationer og skal vælges ud fra, hvad det skal anvendes til.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Tov
Travalje
En travalje er en åben spejlgattet arbejdsbåd, brugt på orlogsskibe i 1700-1800-t. Beregnet til at blive roet eller sejlet med sprydsejl eller luggersejl på løse master.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Travalje
Trawler
Trawler, som er ved hale trawlet ind Skagen havn. En trawler er et fiskefartøj.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Trawler
Trim
Trim eller trimme betyder at bringe i orden, justere, istandsætte etc., på flere områder.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Trim
Trimaran
Trimaran i Nord-Ostsee-Kanalen. En trimaran er i skibsterminologi betegnelsen for et treskroget fartøj, gerne med et stort midterskrog og to mindre sideskrog, som alle er forbundet over vandlinjen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Trimaran
Trosse
En trosse bruges, når et skib fortøjes.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Trosse
Undervandsbåd
USS Grayling i 1909 En undervandsbåd, ofte benævnt ubåd, er et fartøj til sejlads på og under vandoverfladen.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Undervandsbåd
Vager
En vager (fra nederlandsk waken; ~ flyde på vandet) er et mindre sømærke uden lys.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Vager
Vant
Vant er i skibsterminologi betegnelsen for en line (i dag typisk en stålwire) der afstiver masterne på tværs af skibet.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Vant
Værft
Skibsbygningshal ved ''Schichau Seebeck Shipyard GmbH''-værftet i Bremerhaven i Tyskland. Orskov Yards flydende tørdok i Frederikshavn Havn Szczecin Skibsværft i Szczecin, Polen Bådværft i Havnsø, Vestsjælland Et værft er et sted, hvor der bygges og/eller vedligeholdes skibe og/eller både.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Værft
Vikingeskib
snekke-typen. Vikingeskib er en samlet betegnelse for alle de skibstyper, som vikingerne byggede og anvendte i vikingetiden.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Vikingeskib
Yacht
En etmastet yacht passerer en motoriseret luksusyacht. Yacht eller jagt (hollandsk: jacht.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Yacht
Yachtskipper
Eksamensbevis som Yachtskipper, er påkrævet ved lov, for at føre fritidsfartøjer med en skroglængde på mellem 15 og 24 meter.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Yachtskipper
Yawl
Yawl Yawl er et lystfartøj.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Yawl
Ziehklinge
Ziehklinge Svanehals eller griseøre Ziehklinge er et stykke værktøj; første led stammer fra tysk ziehen, trække.
Se Maritime ord, udtryk og vendinger og Ziehklinge
Også kendt som AAAA, AAOSA, Always Afloat or Safe Ground, Bakstørn, Banje, Bestiklukaf, Blok (maritim), Bove ud, Koøje, Lig (maritim), Maritime udtryk, Pert, Skibs udtryk, Skibsterminologi, Skibsudtryk, Søfartsudtryk.
, Fiskekutter, Fok, Fokkemast, For, Forankre (søfart), Forestængestagsejl, Fortøjning, Fregat, Fribord (skib), Fribordsdæk, Frigang (teknik), Fyr (navigation), Fyrskib, Gaffel (rundholt), Gaffelsejl, Galease, Galeon, Genua (sejl), Glas, Gummibåd, Halsbarm, Handelsflåden, Hangarskib, Havn, Havnefoged, Hjuldamper, Hoveddimension (skib), International sømil, Isbryder, Jolle, Jordens magnetpoler, Jungmand, Kabys, Kahyt, Kalfatring, Kaplak, Kapsejlads, Kaptajn (transport), Karabinhage, Karavel, Katamaran, Køl, Kølbåd, Kølsvin, Ketch, Klabautermanden, Klinkbygning, Klipper, Klo, Klyver, Knob (fart), Kogge, Kok, Kommandobro, Kompas, Korvet, Kost, Kovending og stagvending, Kravelbygning, Krydse, Krydser, Krydstogtskib, Kutter, Landgangsbro, Landmærke, Latinersejl, Letmatros, Lods, Luffe (sejlbåd), Luftpudebåd, Luv og Læ, Maritime ord, udtryk og vendinger, Mast, Matros, Merlespiger, Mesanmast, Messe (skibsdel), Minestryger, Motorbåd, Navigation, Paddel, Pøs, Plimsoll-mærke, Pram, Prædikestol (maritim), Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift, Pullert, Rå (skibsterminologi), Råsejl, Ræling, Redningsbåd, Redningsflåde, Redningskrans, Redningsvest, Registerton, Rigning, Ror, Rundholt, Søkort, Sømærke, Søvejsregler, Sejl, Sejlskib, Sekstant, Signalflag, Signallys, Skæv sø, Skøde (skibsterminologi), Skib, Skibstømrer, Skibstypeforkortelse, Skonnert, Skot, Skrog, Skrue, Slagskib, Smakke, Spant, Spidsgatter, Spiler, Spygat, Stag, Stang (skibsterminologi), Stævn, Styrbord, Styreåre, Styrehus, Styrmand, Supertanker, Sværd (jolle), Takkelage, Talje (gearing), Tankskib, Tømmerflåde, Telegrafi, Ton, Tonnage, Topsejl, Tov, Travalje, Trawler, Trim, Trimaran, Trosse, Undervandsbåd, Vager, Vant, Værft, Vikingeskib, Yacht, Yachtskipper, Yawl, Ziehklinge.