Hurtigere adgang end browser!
55 relationer: Alexander den Store, Anatolien, Antikken, Asia (romersk provins), İzmit, İznik, Bas af Bithynien, Bibelen, Bosporus, Bursa, Det Byzantinske Rige, Det Osmanniske Rige, Donau, Eufrat, Frygien, Galatien, Græsk (sprog), Heraclea Pontica, Herodot, Iran, Jesu disciple, Kadıköy, Konstantinopel, Krøsus, Kristendom, Lydien, Monarki, Morbær, Nikomedes 1. af Bithynien, Nikomedes 4. af Bithynien, Paulus, Plinius den yngre, Pontos (kongerige), Princeton University, Romerriget, Romerske provinser, Silke, Sortehavet, Strabon, Thrakien, Trajan, Xenofon, Zipoites af Bithynien, 103, 105, 1074, 1097, 1204, 1298, 1326, ..., 1453, 1950, 297 f.Kr., 546 f.Kr., 74 f.Kr.. Expand indeks (5 mere) »
Alexander den Store
Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af Makedonien.
Ny!!: Bithynien og Alexander den Store · Se mere »
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Ny!!: Bithynien og Anatolien · Se mere »
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Ny!!: Bithynien og Antikken · Se mere »
Asia (romersk provins)
Asias placering i Romerriget Den romerske provins Asia var en administrativ enhed, der sent blev tilføjet til den romerske republik.
Ny!!: Bithynien og Asia (romersk provins) · Se mere »
İzmit
İzmit er en by i det nordvestlige Tyrkiet med ca.
Ny!!: Bithynien og İzmit · Se mere »
İznik
İznik (tyrkisk: İznik) tidligere kendt som Nikæa er en tyrkisk by med omkring indbyggere.
Ny!!: Bithynien og İznik · Se mere »
Bas af Bithynien
Bas (ca. 397 f.Kr. – 326 f.Kr.) var den første selvstændige hersker af Bithynien.
Ny!!: Bithynien og Bas af Bithynien · Se mere »
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Ny!!: Bithynien og Bibelen · Se mere »
Bosporus
Bosporus Bosporus (tyrkisk İstanbul Boğazı) er det stræde, som skiller Europa og Lilleasien fra hinanden.
Ny!!: Bithynien og Bosporus · Se mere »
Bursa
Bursa (tidligere Prusa ad Olympum) er en by i det nordvestlige Tyrkiet med et indbyggertal pr.
Ny!!: Bithynien og Bursa · Se mere »
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Ny!!: Bithynien og Det Byzantinske Rige · Se mere »
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Ny!!: Bithynien og Det Osmanniske Rige · Se mere »
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Ny!!: Bithynien og Donau · Se mere »
Eufrat
Kort over Eufrat og Tigris Eufrat ved Zalabiya i Syrien Fortet Qal'at Ja'bar i Syrien, der engang lå på en bakketop med udsigt over Eufrat-dalen, men nu er forvandlet til en ø ved oversvømmelsen af Assad-søen Eufrat (af Εὐφράτης, Euphrátēs) er en flod, der udspringer i Tyrkiet, løber igennem Syrien og Irak for at udmunde i den Persiske Golf.
Ny!!: Bithynien og Eufrat · Se mere »
Frygien
Frygien var beliggende i den nordvestlige del af Lilleasien. Frygien er betegnelsen for et oldtidsrige i Lilleasien og senere en region delt mellem flere kongeriger og stater.
Ny!!: Bithynien og Frygien · Se mere »
Galatien
Den romerske provins Galatia eller Galatien Galatien (latin: Galatia) var et område i højlandet i det centrale Anatolien (nuværende Tyrkiet).
Ny!!: Bithynien og Galatien · Se mere »
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Ny!!: Bithynien og Græsk (sprog) · Se mere »
Heraclea Pontica
Kort som viser Heraclea Pontica og omkringliggende stater omkring 264 f.Kr. Heraclea Pontica eller Herakleia Pontike (græsk: Ἡράκλεια Ποντική, Hērakleia Pontikē; latin: Heraclea Pontica) var under antikken en by i provinsen Bithynien i Lilleasien, ved floden Lykos udløb i Sortehavet (det gamle "Pontos", deraf navnet Pontica). Heraclea blev grundlagt af kolonister fra Megara omkring 560-550 f.Kr.
Ny!!: Bithynien og Heraclea Pontica · Se mere »
Herodot
Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").
Ny!!: Bithynien og Herodot · Se mere »
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Ny!!: Bithynien og Iran · Se mere »
Jesu disciple
Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.
Ny!!: Bithynien og Jesu disciple · Se mere »
Kadıköy
Haydarpaşa jernbanestation, Kadıköy Kadıköy Kommune er en kommune i Istanbul i Tyrkiet.
Ny!!: Bithynien og Kadıköy · Se mere »
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Ny!!: Bithynien og Konstantinopel · Se mere »
Krøsus
attisk amfora, Louvre (G 197). Krøsus (Kroisos) var født i 595 f.Kr og den sidste konge af Lydien 560-547 f.Kr.
Ny!!: Bithynien og Krøsus · Se mere »
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ny!!: Bithynien og Kristendom · Se mere »
Lydien
Lydiens udstrækning i det 7. århundrede Lydien var i antikken et mægtigt kongerige i det vestlige Lilleasien omkring hovedstaden Sardes.
Ny!!: Bithynien og Lydien · Se mere »
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Ny!!: Bithynien og Monarki · Se mere »
Morbær
Morbær (Morus) er en slægt af frugtbærende træer, der består af 10-16 arter der gror vildt såvel som dyrket i mange tempererede og subtropiske egne.
Ny!!: Bithynien og Morbær · Se mere »
Nikomedes 1. af Bithynien
Nikomedes 1. (? – ca. 255 f.Kr.) var konge af Bithynien 278 f.Kr. til ca.
Ny!!: Bithynien og Nikomedes 1. af Bithynien · Se mere »
Nikomedes 4. af Bithynien
Nikomedes 4.
Ny!!: Bithynien og Nikomedes 4. af Bithynien · Se mere »
Paulus
nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).
Ny!!: Bithynien og Paulus · Se mere »
Plinius den yngre
Plinius den yngre (Gaius Plinius Caecilius Secundus, også kaldet Plinius Minor; ca. 62-113 e.Kr.) var en romersk politiker og forfatter.
Ny!!: Bithynien og Plinius den yngre · Se mere »
Pontos (kongerige)
Pontos (Πόντος) er navnet på en region i det nordlige Anatolien, der i antikken var et selvstændigt kongerige, der blev en provins i Romerriget ved kong Mithradates 6.s død.
Ny!!: Bithynien og Pontos (kongerige) · Se mere »
Princeton University
right Princeton University Princeton er et amerikansk universitet placeret i byen Princeton i New Jersey.
Ny!!: Bithynien og Princeton University · Se mere »
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Ny!!: Bithynien og Romerriget · Se mere »
Romerske provinser
120 e.v.t. efter Hadrian havde opgivet provinserne i Mesopotamien.En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget.
Ny!!: Bithynien og Romerske provinser · Se mere »
Silke
Silkesommerfuglens kokon, som er råmaterialet til silke. Silke er fibre, som bl.a. silkesommerfuglen spinder.
Ny!!: Bithynien og Silke · Se mere »
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Ny!!: Bithynien og Sortehavet · Se mere »
Strabon
En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").
Ny!!: Bithynien og Strabon · Se mere »
Thrakien
Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.
Ny!!: Bithynien og Thrakien · Se mere »
Trajan
Trajan (egl. Marcus Ulpius Trajanus) (18. september 53 – 8. august 117) var romersk kejser i årene 98 – 117, og Roms sidste store erobrerkejser.
Ny!!: Bithynien og Trajan · Se mere »
Xenofon
Xenofon (cirka 430 f.Kr.- cirka 354 f.Kr.) var en græsk officer og forfatter.
Ny!!: Bithynien og Xenofon · Se mere »
Zipoites af Bithynien
Zipoites (? – 278 f.Kr.) var fyrste af Bithynien efter sin fader Bas af Bithynien, og den første i slægten til at antage kongetitel (basileus).
Ny!!: Bithynien og Zipoites af Bithynien · Se mere »
103
---- Se også 103 (tal) ----.
Ny!!: Bithynien og 103 · Se mere »
105
---- Se også 105 (tal) ----.
Ny!!: Bithynien og 105 · Se mere »
1074
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1076 ---- Se også 1074 (tal).
Ny!!: Bithynien og 1074 · Se mere »
1097
---- Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1097 (tal).
Ny!!: Bithynien og 1097 · Se mere »
1204
---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1204 (tal).
Ny!!: Bithynien og 1204 · Se mere »
1298
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1298 (tal).
Ny!!: Bithynien og 1298 · Se mere »
1326
---- Konge i Danmark: Christoffer 2. 1320-1326 og Valdemar 3. 1326-1329 ----.
Ny!!: Bithynien og 1326 · Se mere »
1453
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448 – 1481 ---- Se også 1453 (tal).
Ny!!: Bithynien og 1453 · Se mere »
1950
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1950 (tal).
Ny!!: Bithynien og 1950 · Se mere »
297 f.Kr.
----.
Ny!!: Bithynien og 297 f.Kr. · Se mere »
546 f.Kr.
----.
Ny!!: Bithynien og 546 f.Kr. · Se mere »
74 f.Kr.
----.
Ny!!: Bithynien og 74 f.Kr. · Se mere »
