Indholdsfortegnelse
29 relationer: Bosnien-Hercegovina, Den Europæiske Union, Jugoslavien, Krigen i Bosnien-Hercegovina, Menneskerettighederne, Politiker, Præsident, Professor, Sarajevo, Serbien, Serbien og Montenegro, Serbokroatisk, Slobodan Milošević, Tomislav Nikolić, Zoran Đinđić, 11. juli, 15. januar, 1958, 1990, 1995, 1997, 20. maj, 2002, 2003, 2004, 2008, 2012, 27. juni, 3. februar.
- Serbiens præsidenter
Bosnien-Hercegovina
Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisk (latinsk alfabet): Bosna i Hercegovina, bosnisk og serbisk (kyrillisk alfabet): Боснa и Херцеговина) er et land på Balkanhalvøen omgivet af land på alle sider undtagen i sydvest, hvor landet har en smal adgang til Adriaterhavet.
Se Boris Tadić og Bosnien-Hercegovina
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Se Boris Tadić og Den Europæiske Union
Jugoslavien
Jugoslavien var et land på Balkanhalvøen, der eksisterede i forskellige konfigurationer fra 1918 til 2006.
Krigen i Bosnien-Hercegovina
En cello-spiller i det ødelagte Nationalbibliotek i Sarajevo i 1992. Krigen i Bosnien-Hercegovina (også kaldet Krigen i Bosnien) var en international væbnet konflikt, der foregik mellem april 1992 og december 1995.
Se Boris Tadić og Krigen i Bosnien-Hercegovina
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10.
Se Boris Tadić og Menneskerettighederne
Politiker
G20 En politiker er en person, der er aktiv i partipolitik eller en person, der har, eller ønsker, et politisk embede.
Præsident
Frankrigs daværende præsident François Hollande i 2015. Bush i 1981. Præsident er en gængs titel for et statsoverhoved i en republik.
Professor
En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet; stillingen kaldes et professorat.
Sarajevo
Sarajevo (kyrillisk: Сарајево) er hovedstaden og det største byområde i Bosnien og Hercegovina med indbyggere.
Serbien
Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.
Serbien og Montenegro
Den Føderale Republik Jugoslavien (Fra 2003 også kendt som Serbien og Montenegro) (Србија и Црна Гора / Srbija i Crna Gora) var ind til 3. juni 2006 et land i den sydøstlige del af Europa på Balkan-halvøen.
Se Boris Tadić og Serbien og Montenegro
Serbokroatisk
Officielt sprog Kroatisk, Serbisk, Bosnisk, Montenegrinsk (2006) Serbokroatisk er betegnelsen for en sproggruppe eller et såkaldt diasystem, der tales i Serbien, Kroatien, Bosnien og Hercegovina og Montenegro, samt i mindre omfang i Kosovo.
Se Boris Tadić og Serbokroatisk
Slobodan Milošević
Slobodan Milošević ved underskrivelsen af Daytonaftalen Slobodan Milošević (Слободан Милошевић, født 20. august 1941 i Požarevac, Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien, død 11. marts 2006 i Haag, Holland) var en serbisk politiker, der spillede en central rolle i både Serbien og Jugoslavien.
Se Boris Tadić og Slobodan Milošević
Tomislav Nikolić
right Tomislav Nikolić (født 15. februar 1952 er en serbisk politiker, der var Serbiens præsident fra 2012 til 2017. Nikolić er tidligere medlem af Srpska Radikalna Stranka (Det serbiske radikale parti), hvor han også tjente som udøvende leder og parlamentarisk leder i en periode efter at partiets leder, Vojislav Šešelj, blev stillet for retten for krigsforbrydelser.
Se Boris Tadić og Tomislav Nikolić
Zoran Đinđić
Đinđić ved World Economic Forum i Davos, 2003. Zoran Đinđić (ofte blot Zoran Djindjić; serbisk-kyrilisk Зоран Ђинђић) (1. august 1952 i Šamac, Jugoslavien − 12. marts 2003 i Beograd, Serbien og Montenegro) var en serbisk politiker, der bl.a. var premierminister, borgmester i Beograd og leder af det demokratiske parti Demokratska Stranka.
Se Boris Tadić og Zoran Đinđić
11. juli
11.
15. januar
15.
1958
Året 1958 var et normalt år (ikke skudår) og startende på en onsdag ifølge den Gregorianske kalender.
1990
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).
1995
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1995 (tal).
1997
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1997 (tal).
20. maj
20.
2002
2002 (MMII) begyndte året på en tirsdag.
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.
2004
2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.
2008
2008 (MMVIII) er det 499.
2012
2012 (MMXII) var det 503.
27. juni
27.
3. februar
3.
Se også
Serbiens præsidenter
- Aleksandar Vučić
- Boris Tadić
- Tomislav Nikolić
Også kendt som Boris Tadic.