Indholdsfortegnelse
73 relationer: Adriaterhavet, Albanien, Željko Komšić, Østrig-Ungarn, Balkanhalvøen, Banja Luka, Bogomiler, Borjana Krišto, Bosniakker, Bosnien (region), Bosnien-Hercegovinas økonomi, Bosnien-Hercegovinas parlament, Brčko, Byer i Bosnien-Hercegovina, Dalmatien, Danmark, Daytonaftalen, Den Bosniakisk-kroatiske Føderation, Den Bosniakisk-kroatiske Føderations kantoner, Den Danske Ordbog, Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878), Det Byzantinske Rige, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Det kyrilliske alfabet, Det latinske alfabet, Det Osmanniske Rige, Euro, Fastlandsklima, Føderalisme, Føderation, Franz Ferdinand, Gavrilo Princip, Hercegovina, Illyrien, Islam, Jajce, Jøder, Josip Broz Tito, Konvertibilna mark, Kroater, Kroatien, Kroatisk (sprog), Middelhavsklima, Monarki, Montenegrinere, Montenegro, Mostar, Ortodokse kirke, Pannonien, Republik, ... Expand indeks (23 mere) »
- Føderale republikker
Adriaterhavet
Adriaterhavet Adriaterhavet er den del af Middelhavet, som ligger mellem den italienske halvø og Balkanhalvøen.
Se Bosnien-Hercegovina og Adriaterhavet
Albanien
Albanien (Shqipëri/Shqipëria; via), officielt Republikken Albanien (Republika e Shqipërisë, udtalt), er en suveræn stat i Sydøsteuropa.
Se Bosnien-Hercegovina og Albanien
Željko Komšić
Željko Komšić (født 20. januar 1964) er en bosnisk politiker.
Se Bosnien-Hercegovina og Željko Komšić
Østrig-Ungarn
Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki eller Donaumonarkiet, er benævnelsen på den stat som bestod af kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn, som var forenet i en personalunion i årene 1867-1918.
Se Bosnien-Hercegovina og Østrig-Ungarn
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Se Bosnien-Hercegovina og Balkanhalvøen
Banja Luka
Banja Luka (formen Banjaluka ses også) er den næststørste by i Bosnien-Hercegovina og ligger 230 km nordvest for Sarajevo, 176 meter over havets overflade ved floden Vrbas i en skovrig og frugtbar egn.
Se Bosnien-Hercegovina og Banja Luka
Bogomiler
Bogomilerne (anden skrivemåde: Bogumiler; slavisk: „Guds venner“) var et strengt asketisk levende kristent trosfællesskab med et doketisk, dualistisk læresystem.
Se Bosnien-Hercegovina og Bogomiler
Borjana Krišto
Borjana Krišto (født Krželj 13. august 1961 i Livno) er en bosnisk-kroatisk politiker, der siden januar 2023 har været formand for Bosnien-Hercegovinas ministerråd, svarende til premierminster eller statsminister i andre lande.
Se Bosnien-Hercegovina og Borjana Krišto
Bosniakker
Bosniakker er betegnelsen for den muslimske befolkning i Bosnien-Hercegovina (ikke at forveksle med udtrykket bosnier, som bruges om alle etnisk/religiøse grupper fra Bosnien).
Se Bosnien-Hercegovina og Bosniakker
Bosnien (region)
Den omtrentlige grænse mellem Bosnien og Hercegovina. Bosnien markeret med mørkebrun og Hercegovina med lysebrun. Bosnien (bosnisk: Bosna; kyrillisk: Босна) er den ene af de regioner der danner Bosnien-Hercegovina.
Se Bosnien-Hercegovina og Bosnien (region)
Bosnien-Hercegovinas økonomi
Sarajevo er Bosnien-Hercegovinas økonomiske centrum. Bosnien-Hercegovinas økonomi er en økonomi i den øvre mellemklasse.
Se Bosnien-Hercegovina og Bosnien-Hercegovinas økonomi
Bosnien-Hercegovinas parlament
Logo for Bosnien-Hercegovinas parlament Bosnien-Hercegovina Parlaments Forsamling (Parlamentarna skupština Bosne i Hercegovine) er Bosnien-Hercegovina parlament, det er et tokammersystem; det ene kammer er Repræsentanternes hus (Predstavnički dom/Zastupnički dom) med 42 medlemmer der vælges af folket for en fireårig periode, det andet kammer er Folkenes hus (Dom Naroda) med 15 medlemmer, der vælges af politikerne.
Se Bosnien-Hercegovina og Bosnien-Hercegovinas parlament
Brčko
Brčko Distrikt (BD) (Brčko Distrikt på bosnisk, på serbisk, Брчко Дистрикт, på kroatisk, Brcko Distrikt) er en selvstændig administrativ enhed i det nordøstlige Bosnien-Hercegovina med et indbyggertal på.
Se Bosnien-Hercegovina og Brčko
Byer i Bosnien-Hercegovina
right Dette er en oversigt over større byer i Bosnien-Hercegovina.
Se Bosnien-Hercegovina og Byer i Bosnien-Hercegovina
Dalmatien
Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.
Se Bosnien-Hercegovina og Dalmatien
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Bosnien-Hercegovina og Danmark
Daytonaftalen
Sidden i midten fra venstre mod højre: Slobodan Milošević, Alija Izetbegović, Franjo Tuđman klar til at underskrive Daytonaftalen på Wright-Patterson Air Force Base d. 21. november 1995. Bosniske, kroatisk og serbisk kontrollerede områder i 1995 før underskrivelsen af Daytonaftalen.
Se Bosnien-Hercegovina og Daytonaftalen
Den Bosniakisk-kroatiske Føderation
Den Bosniakisk-kroatiske Føderations placering (blå) i Bosnien-Hercegovina Den Bosniakisk-kroatiske Føderation er den ene af de to enheder, der udgør Bosnien-Hercegovina, den anden er Republika Srpska.
Se Bosnien-Hercegovina og Den Bosniakisk-kroatiske Føderation
Den Bosniakisk-kroatiske Føderations kantoner
Bosnien-Hercegovinas ti kantoner Den Bosniakisk-kroatiske Føderation har 10 kantoner, som er opkaldt efter floder, regioner eller byer.
Se Bosnien-Hercegovina og Den Bosniakisk-kroatiske Føderations kantoner
Den Danske Ordbog
Den Danske Ordbog er en ordbog i seks bind over det danske sprog fra ca.
Se Bosnien-Hercegovina og Den Danske Ordbog
Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)
Den russisk-tyrkiske krig 1877-78 havde baggrund i det Russiske Kejserriges ønske om adgang til Middelhavet og erobre Balkanhalvøen fra det Osmanniske Rige.
Se Bosnien-Hercegovina og Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Bosnien-Hercegovina og Det Byzantinske Rige
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) er et dansk litterært videnskabeligt selskab, der blev stiftet i 1911, og som udgiver og dokumenterer dansk sprog og litteratur fra de ældste tider til nutiden.
Se Bosnien-Hercegovina og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Det kyrilliske alfabet
Det kyrilliske alfabet er et alfabet, der bruges blandt andet til at kommunikere på 7 forskellige østeuropæiske/slaviske sprog (bosnisk, bulgarsk, hviderussisk, makedonsk, russisk, serbisk, ukrainsk) udover Østeuropa så gøres der også brug af alfabetet i den asiatiske del af Rusland og i nogle få asiatiske sprog der har været under indflydelse af Sovjetunionen.
Se Bosnien-Hercegovina og Det kyrilliske alfabet
Det latinske alfabet
Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.
Se Bosnien-Hercegovina og Det latinske alfabet
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se Bosnien-Hercegovina og Det Osmanniske Rige
Euro
Euro Den Store Danske Udtaleordbog.
Se Bosnien-Hercegovina og Euro
Fastlandsklima
Klimadiagram for Minsk, der har udpræget fastlandsklima. Fastlandsklima eller kontinentalt klima er de klimatyper, der er præget af, at tørre materialer (jord, sten, klipper) har lav varmefylde og ringe varmeledningsevne.
Se Bosnien-Hercegovina og Fastlandsklima
Føderalisme
Federationer Føderalisme (af latin foedus, foedera, "forbund") er et organisationsprincip og en politisk filosofi.
Se Bosnien-Hercegovina og Føderalisme
Føderation
Kort, hvor verdens forbundsstater er markeret med grøn En føderation eller forbundsstat er en statsdannelse, der er en sammenslutning af flere delstater.
Se Bosnien-Hercegovina og Føderation
Franz Ferdinand
Franz Ferdinand (18. december 1863 i Graz – 28. juni 1914 i Sarajevo) var en østrigsk ærkehertug, der fra 1896 til sin død i 1914 var tronfølger i Østrig-Ungarn.
Se Bosnien-Hercegovina og Franz Ferdinand
Gavrilo Princip
Gavrilo Princip (25. juli 1894 – 28. april 1918) var bosnisk-serbisk oprører og en del af oprørsorganisationen "Den sorte hånd".
Se Bosnien-Hercegovina og Gavrilo Princip
Hercegovina
Tilnærmede grænser mellem Bosnien (i lyse farver) og Hercegovina (i mørke farver) Hercegovina (kyrillisk Херцеговина) er en historisk og geografisk region i De dinariske Alper og den sydlige del af landet Bosnien-Hercegovina.
Se Bosnien-Hercegovina og Hercegovina
Illyrien
Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.
Se Bosnien-Hercegovina og Illyrien
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Se Bosnien-Hercegovina og Islam
Jajce
Jajce Jajce er en by, som ligger i Bosnien-Hercegovina ved bredden af de to floder Pliva og Vrbas.
Se Bosnien-Hercegovina og Jajce
Jøder
Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.
Se Bosnien-Hercegovina og Jøder
Josip Broz Tito
Josip Broz Tito (kyrillisk: Јосип Броз Тито,; født Josip Broz; 7. maj 1892 – 4. maj 1980) var en jugoslavisk revolutionær og statsmand, der besad flere politiske embeder fra 1943 og til sin død i 1980.
Se Bosnien-Hercegovina og Josip Broz Tito
Konvertibilna mark
Konvertibilna mark (Valutakoden er KM eller BAM) er Bosnien-Hercegovinas officielle møntfod.
Se Bosnien-Hercegovina og Konvertibilna mark
Kroater
De fleste kroater i Europa er samlet på Balkanhalvøen, særligt i Kroatien. Kort fra 2008. Kroater er et slavisk folk på Balkanhalvøen.
Se Bosnien-Hercegovina og Kroater
Kroatien
Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien.
Se Bosnien-Hercegovina og Kroatien
Kroatisk (sprog)
Kroatiske dialekter i Kroatien og Bosnien-Hercegovina Kroatisk (hrvatski jezik) er et sydslavisk sprog, en afart af serbokroatisk.
Se Bosnien-Hercegovina og Kroatisk (sprog)
Middelhavsklima
Middelhavsklima Middelhavsklima er en populær betegnelse for klimaet (i landene omkring Middelhavet) som er kendetegnet ved varme, tørre somre og milde vintre.
Se Bosnien-Hercegovina og Middelhavsklima
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Se Bosnien-Hercegovina og Monarki
Montenegrinere
Montenegrinere (Crnagorci, ental Crnogorac) er en sydslavisk befolkningsgruppe bosat overvejende i Montenegro.
Se Bosnien-Hercegovina og Montenegrinere
Montenegro
Montenegro (montenegrinsk: Crna Gora, Црна Гора (betyder "det sorte bjerg")) er en republik på Balkan.
Se Bosnien-Hercegovina og Montenegro
Mostar
Mostar er en by i den sydlige del af Bosnien-Hercegovina.
Se Bosnien-Hercegovina og Mostar
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
Se Bosnien-Hercegovina og Ortodokse kirke
Pannonien
Romerske provinser i balkan-områdetPannonien ses øverst til venstre Pannonien er et oldtidsland som lå i de nuværende lande Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Hercegovina.
Se Bosnien-Hercegovina og Pannonien
Republik
Kort over styreformer i Verdens land. Rupublikker er markeret med enten blå, gul eller brun Republik (af latin: res pública.
Se Bosnien-Hercegovina og Republik
Republika Srpska
Republika Srpskas flag Republika Srpska Republika Srpskas placering i Europa Republika Srpska (RS) (bosnisk/serbisk/kroatisk: Република Српска/Republika Srpska) er den ene af de to politiske entiteter, der udgør staten Bosnien-Hercegovina.
Se Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska
Romaer
url-status.
Se Bosnien-Hercegovina og Romaer
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Bosnien-Hercegovina og Romerskkatolske kirke
Sarajevo
Sarajevo (kyrillisk: Сарајево) er hovedstaden og det største byområde i Bosnien og Hercegovina med indbyggere.
Se Bosnien-Hercegovina og Sarajevo
Serbien
Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.
Se Bosnien-Hercegovina og Serbien
Serbokroatisk
Officielt sprog Kroatisk, Serbisk, Bosnisk, Montenegrinsk (2006) Serbokroatisk er betegnelsen for en sproggruppe eller et såkaldt diasystem, der tales i Serbien, Kroatien, Bosnien og Hercegovina og Montenegro, samt i mindre omfang i Kosovo.
Se Bosnien-Hercegovina og Serbokroatisk
Slaviske sprog
De slaviske sprog er en sproggruppe inden for de indoeuropæiske sprog, der tales i det meste af Østeuropa, en stor del af Balkan, dele af Centraleuropa og den nordlige del af Asien.
Se Bosnien-Hercegovina og Slaviske sprog
Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien
Jugoslavien, officielt den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien (SFR Jugoslavien, ofte forkortet med den engelske forkortelse SFRY), var en forbundsstat, der eksisterede fra kort efter anden verdenskrig og frem til 1992, hvor den gik i opløsning i forbindelse med de jugoslaviske krige.
Se Bosnien-Hercegovina og Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien
Srebrenica
Srebrenica Srebrenica (på serbisk kyrillisk: Сребреница) er en by i den østlige del af Bosnien og Hercegovina i Republika Srpska.
Se Bosnien-Hercegovina og Srebrenica
Tuzla
Tuzla er en by med indbyggere i Bosnien-Hercegovina.
Se Bosnien-Hercegovina og Tuzla
Tyrkere
Nogle af de berømte eller produktive tyrkere rundt om i verden Tyrkere (Türkler) eller tyrkiske folk (Türk halkı) er et tyrkisk folkeslag og nation, som primært lever i Tyrkiet og taler tyrkisk, som er er det mest udbredte tyrkiske sprog.
Se Bosnien-Hercegovina og Tyrkere
Uafhængighed (politik)
. Monument i Quito til minde om Ecuadors uafhængighed Uafhængighed betegner den situation, som en nation, land eller en stat befinder sig i, såfremt områdets befolkning (eller dele heraf) udøver selvbestemmelse, og oftest suverænitet, over territoriet.
Se Bosnien-Hercegovina og Uafhængighed (politik)
Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet (Uttanrykismalaraharrahúsið, Nunanut Allanut Ministereqarfik) er et ministerium under Danmarks Riges regering, der varetager hele Rigets udenrigspolitik, europapolitik, udviklingspolitik, sikkerhedspolitik, handelspolitik og folkeretlige opgaver i forhold til omverdenen.
Se Bosnien-Hercegovina og Udenrigsministeriet
Ukrainere
Ukrainere (українці,, historisk kaldet rutenere) er en østslavisk etnisk gruppe der er hjemmehørende i Ukraine, der regnet i den samlede befolkning er den sjette mest folkerige stat i Europa.
Se Bosnien-Hercegovina og Ukrainere
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Se Bosnien-Hercegovina og Ungarn
Zenica
Zenica er en by i Bosnien-Hercegovina med indbyggere.
Se Bosnien-Hercegovina og Zenica
.ba
.ba er et nationalt topdomæne der er reserveret til Bosnien-Hercegovina.
1. verdenskrig
1.
Se Bosnien-Hercegovina og 1. verdenskrig
1415
---- Konge i Danmark: Erik 7. 1396-1439 ---- Se også 1415 (tal).
Se Bosnien-Hercegovina og 1415
1878
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1878 (tal).
Se Bosnien-Hercegovina og 1878
1992
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1992 (tal).
Se Bosnien-Hercegovina og 1992
2. verdenskrig
2.
Se Bosnien-Hercegovina og 2. verdenskrig
5. april
5.
Se Bosnien-Hercegovina og 5. april
Se også
Føderale republikker
- Bosnien-Hercegovina
- Etiopien
- Forbundsrepublik
- Irak
- Nigeria
- Pakistan
- Rusland
- Russiske SFSR
- Schweiz
- Somalia
- Sudan
- Sydsudan
- Tyskland
Også kendt som BiH, Bosna i Hercegovina, Bosnien, Bosnien Herzegovina, Bosnien og Hercegovina, Bosnien og Herzegovina, Bosnien-Herzegovina, Kongeriget Bosnien.