Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Hercegovina

Indeks Hercegovina

Tilnærmede grænser mellem Bosnien (i lyse farver) og Hercegovina (i mørke farver) Hercegovina (kyrillisk Херцеговина) er en historisk og geografisk region i De dinariske Alper og den sydlige del af landet Bosnien-Hercegovina.

Åbn i Google Maps

Indholdsfortegnelse

  1. 58 relationer: Adriaterhavet, Arvefølge, Attentatet i Sarajevo, Østrig-Ungarn, Berlin-traktaten (1878), Bosniakker, Bosnien (region), Bosnien-Hercegovina, Dalmatien, De dinariske Alper, Den romerske kurie, Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878), Etnisk udrensning, Franz Ferdinand, Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn, Frederik 3. af Sachsen, Hertug, Hertugdømme, Karst, Kongeriget Jugoslavien, Konjic, Kroater, Kroatien, Metković, Middelalderen, Montenegro, Mostar, Neretva, Neum, Nikšić, Novi Pazar, Oskar Potiorek, Piva, Priboj, Saint-Germain-traktaten (1919), Sandjak, Sarajevo, Serbien, Serbokroatisk, Slaviske folkeslag, Stari Most, Sydslaviske sprog, Trebinje, Værnepligt, 1. verdenskrig, 10. september, 1448, 17. februar, 1879, 1908, ... Expand indeks (8 mere) »

Adriaterhavet

Adriaterhavet Adriaterhavet er den del af Middelhavet, som ligger mellem den italienske halvø og Balkanhalvøen.

Se Hercegovina og Adriaterhavet

Arvefølge

En arvefølge er en rækkefølge, hvori de forskellige slægtsgrupper arver efter en afdød.

Se Hercegovina og Arvefølge

Attentatet i Sarajevo

Ærkehertug Franz Ferdinand og hans gemalinde på trappen til rådhuset i Sarajevo. Fem minutter senere blev de myrdet. Attentatet i Sarajevo: Franz Ferdinand af Østrig (th.) og hans gemalinde Sophie Chotek, hertuginde af Hohenberg ''(frimærke fra k.u.k Militärpost, 1917)'' Attentatet i Sarajevo den 28.

Se Hercegovina og Attentatet i Sarajevo

Østrig-Ungarn

Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki eller Donaumonarkiet, er benævnelsen på den stat som bestod af kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn, som var forenet i en personalunion i årene 1867-1918.

Se Hercegovina og Østrig-Ungarn

Berlin-traktaten (1878)

Det sydøstlige Europa efter Berlin-traktaten. Berlin-traktaten var en fredsaftale, der markerede den endelige afslutning på Berlinkongressen (13. juni-13. juli 1878), hvor Storbritannien, Østrig-Ungarn, Frankrig, Tyskland, Italien, Rusland og det Osmanniske Rige reviderede San Stefano-traktaten fra 3.

Se Hercegovina og Berlin-traktaten (1878)

Bosniakker

Bosniakker er betegnelsen for den muslimske befolkning i Bosnien-Hercegovina (ikke at forveksle med udtrykket bosnier, som bruges om alle etnisk/religiøse grupper fra Bosnien).

Se Hercegovina og Bosniakker

Bosnien (region)

Den omtrentlige grænse mellem Bosnien og Hercegovina. Bosnien markeret med mørkebrun og Hercegovina med lysebrun. Bosnien (bosnisk: Bosna; kyrillisk: Босна) er den ene af de regioner der danner Bosnien-Hercegovina.

Se Hercegovina og Bosnien (region)

Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisk (latinsk alfabet): Bosna i Hercegovina, bosnisk og serbisk (kyrillisk alfabet): Боснa и Херцеговина) er et land på Balkanhalvøen omgivet af land på alle sider undtagen i sydvest, hvor landet har en smal adgang til Adriaterhavet.

Se Hercegovina og Bosnien-Hercegovina

Dalmatien

Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.

Se Hercegovina og Dalmatien

De dinariske Alper

Bjerget Orjen ved Kotorbugten er det mest karstpregede bjergområde i De dinariske alper Dinariske Alper (kroatisk og bosnisk Dinarsko gorje eller Dinaridi, serbisk Динарско горје eller Динариди; slovensk Dinarsko gorstvo; italiensk Alpi Dinariche) er en bjergkæde i Sydeuropa i landene Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Kosovo og Albanien.

Se Hercegovina og De dinariske Alper

Den romerske kurie

Vatikanets regeringspalads Den romerske kurie er Den katolske kirkes centrale forvaltning, med sæde dels i Vatikanstaten og dels i Rom.

Se Hercegovina og Den romerske kurie

Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)

Den russisk-tyrkiske krig 1877-78 havde baggrund i det Russiske Kejserriges ønske om adgang til Middelhavet og erobre Balkanhalvøen fra det Osmanniske Rige.

Se Hercegovina og Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)

Etnisk udrensning

Etnisk udresning i Rusland i 1903, hvor jøder under pogromer blev dræbt og forfulgt af den russiske befolkning. Etnisk udrensning er et samlet begreb for forskellige aktiviteter med det primære formål at sikre en udrensning af uønskede etniske grupper og enkeltpersoner i et givet område.

Se Hercegovina og Etnisk udrensning

Franz Ferdinand

Franz Ferdinand (18. december 1863 i Graz – 28. juni 1914 i Sarajevo) var en østrigsk ærkehertug, der fra 1896 til sin død i 1914 var tronfølger i Østrig-Ungarn.

Se Hercegovina og Franz Ferdinand

Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn

Franz Joseph 1. (I.) (født 18. august 1830, død 21. november 1916) tilhørte Habsburg-dynastiet og var kejser af Østrig, konge af Ungarn og konge af Bøhmen fra 1848 til 1916.

Se Hercegovina og Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn

Frederik 3. af Sachsen

Frederik 3.

Se Hercegovina og Frederik 3. af Sachsen

Hertug

Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.

Se Hercegovina og Hertug

Hertugdømme

Et hertugdømme er det landområde, som en hertug råder over.

Se Hercegovina og Hertugdømme

Karst

Karstlandskab i Frankrig. Karstlandskab er et landskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver omformet af bl.a. det rindende vand.

Se Hercegovina og Karst

Kongeriget Jugoslavien

Kongeriget Jugoslavien (serbo-kroatisk: Kraljevina Jugoslavija / Краљевина Југославија) var et kongerige på Balkan som eksisterede fra slutningen af 1. verdenskrig til 2. verdenskrig.

Se Hercegovina og Kongeriget Jugoslavien

Konjic

Konjic (Konjić) er en by i Bosnien-Hercegovina, som ligger på Hovedvej 17 mellem Sarajevo og Mostar på bredderne af floden Neretva.

Se Hercegovina og Konjic

Kroater

De fleste kroater i Europa er samlet på Balkanhalvøen, særligt i Kroatien. Kort fra 2008. Kroater er et slavisk folk på Balkanhalvøen.

Se Hercegovina og Kroater

Kroatien

Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien.

Se Hercegovina og Kroatien

Metković

Metković er en by i det sydlige Kroatien, der ligger ved grænsen til Bosnien og Hercegovina.

Se Hercegovina og Metković

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Hercegovina og Middelalderen

Montenegro

Montenegro (montenegrinsk: Crna Gora, Црна Гора (betyder "det sorte bjerg")) er en republik på Balkan.

Se Hercegovina og Montenegro

Mostar

Mostar er en by i den sydlige del af Bosnien-Hercegovina.

Se Hercegovina og Mostar

Neretva

Neretva er den største flod på østkysten af Adriaterhavet.

Se Hercegovina og Neretva

Neum

Neum er Bosnien-Hercegovinas eneste havneby, beliggende ved landets kun 24 kilometer lange kyststrækning. Neum er en kendt turistby og havde 4.268 indbyggere ved folketællingen 1991.

Se Hercegovina og Neum

Nikšić

Nikšić er en by i Montenegro med 56.970 indbyggere (2011).

Se Hercegovina og Nikšić

Novi Pazar

Novi Pazar er en by i det sydvestlige Serbien, med et indbyggertal (pr. 2002) på cirka 55.000.

Se Hercegovina og Novi Pazar

Oskar Potiorek

General Oskar Potiorek Oskar Potiorek (20. november 1853 – 17. december 1933) var en østrig-ungarsk general, som var guvernør i Bosnien-Herzegovina 1911-1914.

Se Hercegovina og Oskar Potiorek

Piva

Piva (serbisk: Пива) er en 120 km lang biflod til Drina i det vestlige Montenegro, som på grænsen til Bosnien-Hercegovina løber sammen med Tara og ændrer navn til Drina.

Se Hercegovina og Piva

Priboj

Priboj bygrænse Priboj er en by i det vestlige Serbien, med et indbyggertal (pr. 2002) på cirka 20.000.

Se Hercegovina og Priboj

Saint-Germain-traktaten (1919)

Opdelingen af Østrig-Ungarn efter 1. verdenskrig Saint-Germain-traktaten fastsatte efter 1. verdenskrig opløsningen af den østrigske del af Østrig-Ungarn og betingelserne for den nye Republik Østrig.

Se Hercegovina og Saint-Germain-traktaten (1919)

Sandjak

Sancak, sandjak eller sanjak, (tyrkisk for «fane»; udtales /sɑndʒɑk/; undertiden også liva) var i Det osmanniske rige en administrativ underinddeling af en region (vilajet).

Se Hercegovina og Sandjak

Sarajevo

Sarajevo (kyrillisk: Сарајево) er hovedstaden og det største byområde i Bosnien og Hercegovina med indbyggere.

Se Hercegovina og Sarajevo

Serbien

Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.

Se Hercegovina og Serbien

Serbokroatisk

Officielt sprog Kroatisk, Serbisk, Bosnisk, Montenegrinsk (2006) Serbokroatisk er betegnelsen for en sproggruppe eller et såkaldt diasystem, der tales i Serbien, Kroatien, Bosnien og Hercegovina og Montenegro, samt i mindre omfang i Kosovo.

Se Hercegovina og Serbokroatisk

Slaviske folkeslag

Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.

Se Hercegovina og Slaviske folkeslag

Stari Most

Stari Most er en gangbro over floden Neretva i byen Mostar i Bosnien-Hercegovina.

Se Hercegovina og Stari Most

Sydslaviske sprog

De sydslaviske sprog er en undergruppe af de slaviske sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie, der tales syd for Karpaterne.

Se Hercegovina og Sydslaviske sprog

Trebinje

Trebišnjica. Trebinje er en by i Bosnien-Hercegovina.

Se Hercegovina og Trebinje

Værnepligt

Ingen information Værnepligt er en stats udskrivning af arbejdskraft til landets militær.

Se Hercegovina og Værnepligt

1. verdenskrig

1.

Se Hercegovina og 1. verdenskrig

10. september

10.

Se Hercegovina og 10. september

1448

---- Konge af Danmark: Christoffer 3. 1440-1448 og Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1448 (tal).

Se Hercegovina og 1448

17. februar

17.

Se Hercegovina og 17. februar

1879

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1879 (tal).

Se Hercegovina og 1879

1908

---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1908 (tal).

Se Hercegovina og 1908

1909

---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1909 (tal).

Se Hercegovina og 1909

1910

---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1910 (tal).

Se Hercegovina og 1910

1919

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1919 (tal).

Se Hercegovina og 1919

2. verdenskrig

2.

Se Hercegovina og 2. verdenskrig

20. januar

20.

Se Hercegovina og 20. januar

21. april

21.

Se Hercegovina og 21. april

26. februar

26.

Se Hercegovina og 26. februar

5. oktober

5.

Se Hercegovina og 5. oktober

Også kendt som Herzegovina.

, 1909, 1910, 1919, 2. verdenskrig, 20. januar, 21. april, 26. februar, 5. oktober.