Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Brugsret

Indeks Brugsret

Brugsret betyder i juridisk sprogbrug en begrænset tinglig ret, der hjemler besiddelse, brug og benyttelse enten af en fast ejendom eller en del af en sådan eller af en løsøregenstand.

Indholdsfortegnelse

  1. 8 relationer: Bygsel, Danmark, Fæste, Forpagtning, Jura, Løsøre, Norge, Servitut.

Bygsel

Bygsel har på norsk to betydninger: 1) Retten til at udleje en jordejendom for lejerens (og ægtefællens) livstid, hvilket svarer nærmest til den danske rets fæste. 2) Betegnelse for selve kontraktforholdet. Det var i Norge en sædvanlig form for jordleje ved siden af forpagtning, lodbrug og husmandsforhold, men blev i løbet af det 20.

Se Brugsret og Bygsel

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Brugsret og Danmark

Fæste

Fæste kan have flere betydninger.

Se Brugsret og Fæste

Forpagtning

Forpagtning er en aftale mellem to parter, der indebærer, at en person får rådighed over og pligt til at drive den virksomhed, der ejes af den, der bortforpagter.

Se Brugsret og Forpagtning

Jura

Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.

Se Brugsret og Jura

Løsøre

En cykel er et eksempel på løsøre. Løsøre, indbo eller inventar er en betegnelse for alle genstande, som ikke er fast ejendom - og heller ikke tjenesteydelser.

Se Brugsret og Løsøre

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Brugsret og Norge

Servitut

En servitut er en disponeringsbegrænsende bestemmelse for en ejendom, grund eller andet.

Se Brugsret og Servitut