CNC-maskine

En CNC-laserskæremaskine Forkortelsen CNC betyder Computer(ized) Numerical(ly) Control(led) (computeriseret numerisk styret), og refererer til produktionsmaskiner, der ved hjælp af en computer kan fremstille mange ensartede komplekse dele i metal og andet materiale, og som programmeres i et sprog, der overholder EIA-274-D-standarden (også kaldet ISO-programmering eller G-kode).

Indholdsfortegnelse

9 relationer: Computer, G-code, Hulstrimmel, Massachusetts Institute of Technology, Metal, Servomekanisme, Sprog, 1940'erne, 1950'erne.

Computer

Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.

Se CNC-maskine og Computer

G-code

G-code (også RS-274, EIA-274-D) findes i mange varianter og G-code er det mest anvendte navn for det mest udbredte og anvendte numerical control (NC) programmeringssprog.

Se CNC-maskine og G-code

Hulstrimmel

Femhuls- og ottehuls hulstrimmel En hulstrimmel er en, nu forældet, form for datalagringsmedium på lange strimler af papir eller plastik (som regel Mylar).

Se CNC-maskine og Hulstrimmel

Massachusetts Institute of Technology

Massachusetts Institute of Technology (MIT) ligger i den amerikanske delstat Massachusetts og regnes for at være blandt verdens førende tekniske universiteter.

Se CNC-maskine og Massachusetts Institute of Technology

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se CNC-maskine og Metal

Servomekanisme

radiofjernstyret servomekanisme. Adskilt servomekanisme.* Toppen af servoen er pillet af.* Samme servo fra anden vinkel. Motor-tandhjul til venstre - og potentiometer og servoarmstandhjul til højre.* Tandhjul fjernet.* Motor til højre – med styringselektronik printplade i midten. Potentiometer i venstre side.

Se CNC-maskine og Servomekanisme

Sprog

Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.

Se CNC-maskine og Sprog

1940'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne – 1940'erne – 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne År: 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 -----.

Se CNC-maskine og 1940'erne

1950'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne – 1950'erne – 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne År: 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959.

Se CNC-maskine og 1950'erne

Også kendt som CNC, CNC maskine, CNC-fræser.

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik